Randers Krisecenter AFTALE 2011 2012 23. NOVEMBER 2010 1
1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for byr det til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Randers Krisecenter og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Institutionen drives i henhold til Lov om social service (serviceloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte institutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for familie- og handicapomr derne N r błrn og unge har behov for stłtte Błrn og ungepolitikken beskriver de overordnede rammer og v rdis t, der skal danne udgangspunkt for alt arbejde med błrn og unge i Randers Kommune. Sektorpolitikken er en pr sentation af de m l og v rdier, der skal v re kendetegnende for Randers Kommunes arbejde i forhold til błrn og unge med behov for stłtte. 2
3. Pr sentation af institutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om institutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, m lgruppe og p dagogisk/faglig profil og budgettet for 2010. Kontaktinformation Institution Institutionstype Adresse Randers Krisecenter Jf. SL. 109 er Krisecenteret for kvinder. som har v ret udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan v re ledsaget af błrn, og de modtager under opholdet omsorg og stłtte Markedsgade 5, 8900 Randers C Tlf. 8915 4990 E-mail Hanne.willemoes.knudsen@randers.dk Ledelse Leder Navn Hanne Willemoes Knudsen Personale (grupper) Timer pr. uge 1. januar 2010 Socialr dgiver og souschef 37 Pia Nielsen Socialr dgiver Gitta Kristensen 37 Socialp dagog Ann 37 Jonsd ttir Socialp dagog Ene Jensen 29 Socialp dagog Morten 35 Holgell Socialp dagog Gitte Pedersen 37 Kontorassistent Jette Andersen 22 Rengłringsassistent Brigitte 15 Fruerlund 3
M lgruppe: Randers Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold i et sikkert hus til kvinder, som har v ret udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan v re ledsaget af błrn, og de modtager under opholdet omsorg og stłtte. At tilbyde familien et sikkert hus samt give familien tryghed At yde krisehj lp og stłtte At give den enkelte kvinde stłrst mulig indsigt i voldsspiralen og dens konsekvenser At igangs tte en proces hvor den enkelte kvinde bliver i stand til at leve et liv uden vold med henblik p at opn et bedre liv, fysisk, psykisk, socialt og familiem ssigt At den enkelte kvinde via łgede mestringsstrategier bliver i stand til at tage ansvar for n- dring af voldsspiralen At den enkelte kvinde via stłtte til mor / barn relationen bliver bevidst om sit barns behov At sikre at familien f r stłtte efter fraflytning fra krisecenteret ved behov. P dagogisk/faglig profil: Krisecenterets faglige holdning til arbejdet med voldsramte kvinder og błrn: Vi betragter arbejdet med forandring af et liv med vold som en ofte langvarig proces, der kr respekt for det enkelte menneskes s rkende, livsomst ndigheder og behov. ver Vi accepterer ikke vold, og vi tager afstand fra al form for vold. Samtidig kan vi se, at volden i nogle tilf lde bunder i en meget vanskelig relation mellem manden og kvinden. Derfor arbejder vi med at kvinden via łgede mestringsstrategier bliver i stand til at tage ansvar for ndring af voldsspiralen. Det er en dynamisk tilgang, som har til form l at give kvinden tro og h b p, at hun har indflydelse p eget liv. Samtidig minimerer det risikoen for, at volden gentager sig i hendes nuv rende eller nye forhold. Denne tilgang betyder, at vi betragter kvinden som voldsramt og ikke som offer. Krisecenteret har dłgn bent, og arbejdet med m lgruppen varetages af socialfagligt personale - p dagoger og socialr dgivere. Vi har frivillige som supplement i enkelte aktiviteter. Rłde Kors ungdom laver Øn gang ugentligt aktiviteter med błrnene p eller uden for Krisecenteret. Derudover har vi en frivillig ledsagerske, som ledsager kvinderne til młder i retten, Statsforvaltningen mv. Det frivillige arbejde foreg r i t samarbejde med det socialfaglige personale. Krisecenteret har ogs et fast vikarteam, som best r af psykologi- og p dagogstuderende og łvrige, som har erfaring med arbejdet med błrn, unge og deres familier. Krisecenteret har ogs en krisecenterhund (en af medarbejdernes hund, som kommer med p arbejde). t 4
konomi Tabel over indt gter og udgifter for Randers krisecenter. < Budgettet i skemaform opgłres og indskrives af forvaltningen> Tabellen viser budgettet for 2010. 5
4. Udviklingsm l for institutionen Udviklingsm l: Randers Krisecenter łnsker i aftaleperioden at udvide tilknytningen af frivillige til Krisecenteret. Det skal ske ved hj lp af Rłde Kors Kvindenetv rk, som Krisecenteret vil etablere et samarbejde med. nsket er at frivillige herfra dels skal v re frivillige i Krisecenterets Netv rkscafø og dels skal kvinderne ved udskrivning fra Krisecenteret tilbydes Rłde Kors Kvindenetv rk. Form l: Krisecenteret vurderer, at tilknytning af frivillige som et supplement til det socialfaglige personale kan medvirke til at frigive nogle ressourcer til det socialfaglige personale, som de kan bruge til at skabe yderligere sammenh ng i indsatsen for beboerne p Krisecenteret. Derved anvendes deres faglighed, hvor der er stłrst behov, og hvor det er mest hensigtsm ssigt. Form let med at lade de frivillige v re gennemg ende dels i Netv rkscafeøn og Kvindenetv rket er, at kvinder ved flytning fra Krisecenteret har l rt frivillige fra Kvindenetv rket at kende i Netv rkscafeøn og derved forventeligt lettere kan sige ja til, at de ved udskrivning tilknyttes Kvindenetv rket. Baggrund: Netv rkscafeen er et tilbud til kvinder, der bor eller har boet p Krisecenteret. Kvinderne młdes og deler deres erfaringer med hinanden og danner netv rk med ligestillede. Deltagelse i Netv rkscafeen kan give kvinder, som m ske skal starte op i helt nye omgivelser, mulighed for f bekendtskaber i n rheden, hvilket kan v re forebyggende for ensomhed. To af Krisecenterets socialp dagoger arbejder i Netv rkscafeøn. De er med til at danne hyggelige rammer og komme med inspiration til samv ret og de udf rdiger et halv rligt program for aktiviteter. Randers Krisecenters deltagelse i Projekt vold i familien har givet mulighed for at afholde Netv rkscafe to gange om m neden frem for som fłr Øn gang. Projektet stopper med udgangen af juli 2011. Krisecenteret startede i 2010 en proces med Frivilligv rket i Randers, idet vi ville afklare, hvorvidt vi skulle udvide tilknytningen af frivillige til Krisecenteret, og hvilke muligheder vi havde. Rłde Kors Kvindenetv rk havde vist interesse for at blive tilknyttet Krisecenteret, hvorfor de deltog i et młde med personalet og Frivilligv rket. Kvindenetv rket fortalte, at de kan tilbyde kvinder, som flytter fra Krisecenteret at młdes med dem i hjemmet for at snakke om lłst og fast, g ture eller hj lpe med sm praktiske ting. De kan ogs tilbyde kvinder med anden etnisk baggrund hj lp med det danske sprog fx at forst vigtige breve fra det offentlige, ligesom kvinderne har mulighed for at młdes med hele Kvindenetv rket til sociale arrangementer. Kvindenetv rket tilbyder kvinderne mulighed for en ligev rdig relation, hvor de ikke skal pr stere andet end at v re sig selv. 6
Initiativer: Introduktion af frivillige til Krisecenteret Krisecenteret vil afholde introduktionsmłde for de nye frivillige og for koordinatoren i Rłde Kors, hvor de f r et indblik i arbejdet p Krisecenteret og s rligt i arbejdet i Netv rkscaføen. Form let med introduktionsmłdet er ogs at f knyttet de fłrste b nd mellem det socialfaglige personale og de frivillige, at f lavet en forventningsafstemning om, hvad arbejdet som frivillig p Krisecenteret indeb rer, og hvad det ikke indeb rer. Endelig at give de frivillige de bedste foruds tninger for at tage stilling til, hvorvidt arbejdet som frivillig indenfor disse rammer har deres interesse og for at aftale, at de nye frivillige f r faglig sparring i Rłde Kors organisationen. Samarbejde mellem Krisecenterets personale og frivillige I aftaleperioden vil Krisecenteret have s rligt fokus p, hvorledes et supplement af frivillige til det socialfaglige personales arbejde fungerer. Form let er at minimere risikoen for, at samarbejdet udvikler sig uhensigtsm ssigt. Form let er ogs at opsamle erfaringer med frivilligt arbejde og bruge dem fremadrettet. Endelig kan Krisecenteret ift. andre interesserede institutioner dele ud af den l ring, som udviklingsm let har givet Krisecenteret. Fokus p samarbejdet vil ske ved: At de gensidige forventninger til samarbejdet afklares, og at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Kvindenetv rket og Krisecenteret. At en af Krisecenterets nuv rende medarbejdere fra Netv rkscaføen i en afgr nset indkłringsperiode deltager sammen med de frivillige i Netv rkscaføen At lederen af Krisecenteret to gange rligt holder f lles młde for de nye og de nuv rende frivillige, som er Ungdommens Rłde Kors og Krisecenterets frivillige ledsagerske. En eller flere medarbejdere vil ogs deltage. At punktet Evaluering af samarbejdet med de frivillige i aftaleperioden to gange rligt s ttes p Krisecenterets personalemłde. Den frivillige med koordinerende funktion (se nedenfor) inviteres til at deltage. Dette giver b de de frivillige og Krisecenterets personale mulighed for at f talt samme om succeserne, og om hvor der er plads til forbedringer. Samtidig vil det optimere de frivilliges mulighed for at arbejde selvst ndigt i Netv rkscaføen. At Krisecenterets leder og fast personale er kontaktpersoner for de frivillige. Succeskriterier: At Øn af de frivillige har en koordinerende funktion, s Krisecenteret har Øn samarbejdspartner. At der er etableret en gruppe af frivillige, som selv st r for afholdelsen af Netv rkscaføen. At der er to frivillige tilstede hver gang i Netv rkscaføen. At de frivillige selv planl gger aktiviteterne i Netv rkscaføen. At de frivillige słger fondsmidler til Netv rkscaføen til materiale mv. At de frivillige f r faglig sparring ift. arbejdet som frivillig ved deres egen organisation Rłde Kors. At de frivillige b de er frivillige i Netv rkscaføen og i Kvindenetv rket. At de frivillige kender deres begr nsninger og er tilfredse med at v re et supplement til det socialfaglige personale og ikke udfłrer krisecenterarbejde. At de frivillige arbejder loyalt efter Krisecenterets v rdigrundlag. At kvinderne deltager i Netv rkscaføen. 7
At kvinderne siger ja til tilbuddet om deltagelse i Kvindenetv rket. At Krisecenterets socialfaglige personale og leder bem rker, at det frigiver nogle ressourcer. At Krisecenteret f r yderligere erfaring i at samarbejde med Frivilligv rket og frivillige i łvrigt. 5. Evaluering af aftalen Institutionen evaluerer indev rende aftale medio 2012, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i institutionens aftale for 2013-2014. Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle institutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i institutionen og med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for institutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet 23. november 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8
7. Evaluering af aftalen for 2009-2010 I nedenst ende pr for 2009-2010. senteres Randers Krisecenters resultater og effekter af arbejdet med aftalen ret med til at lave ud- Evalueringen er udarbejdet i november 2009 af personale, der ikke har v viklingsm l. Udviklingsm l 1: Systematisk samarbejde med Błrn og familieafdelingen. Randers krisecenter łnsker at etablere et systematisk samarbejde med Błrn og familieafdelingen i Randers kommune i forbindelse med udslusninger af familier fra Krisecenteret, der efterfłlgende overg r til Błrn og familieafdelingen. Forventningen er, at det łgede samarbejde i hłjere grad bidrager til en hurtigere og mere m lrettet indsats i Błrn og familieafdelingen, ligesom det łgede samarbejde skaber tryghed for familien i dennes samarbejde med Błrn og familieafdelingen. Siden dette udviklingsm l blev besluttet i starten af 2008, er der kommet ny lovgivning. Servicelovens 109 stk 4, som siger, at der skal ydes familier dgivning til kvinderne med błrn ved udflytning fra Krisecentrene. Form let med loven er netop at sikre, at familien ydes den fornłdne stłtte i overgangen fra Krisecenteret til eget hjem. Familier dgivningen skal etablere samarbejde med de relevante afdelinger, s ledes ogs med błrne-familieafdelingen i kvindens kommende bop lskommune. Status p dette m l: Initiativer: Randers Krisecenter finder det ikke relevant, at der skal udarbejdes en model for hvordan personalet kan inddrages i den efterfłlgende sagsbehandling i Błrn og familieafdelingen. Vores hensigt er sammen med familien at bidrage med alle v sentlige oplysninger, s ledes at familier dgiveren f r de bedste foruds tninger for stillingtagen til, hvorvidt familien kan og skal ydes stłtte fra socialforvaltningen og i hvilket omfang. Succeskriterier: (ad. 1) KC har lavet en skabelon til brug for samarbejdet med kvindens bop lskommune. Form let er, og gerne s hurtigt som muligt, at etablere et samarbejde mhp. at koordinere stłtten til familien. Der er ligeledes lavet en skabelon til indbydelse til samarbejdsmłde med familien, kommunen og KC. (ad. 2) at krisecenterets medarbejdere som minimum deltager i det indledende młde mellem en given familie og Błrn og familieafdelingen. KC foretager et individuelt skłn. Det v sentligste er, at der sikres en overgang fra opholdet p KC til Błrn og familieafdelingen, s ledes at vigtig viden fra KC indg r i afdelingens vurdering af mulighederne for hj lp til familien. Denne overlevering af viden kan ske via et młde mellem familien, KC og Błrn og Familieafdelingen eller ved et tlf. młde og eller via samarbejdet mellem familien, KCs socialr dgiver og socialr dgiveren fra Familiehuset. KC kan konkludere, at en del af dette udviklingsm l er sket ved implementeringen af Servicelovens 109 stk. 4 af juli 08. 9
(ad.3-5) I henhold til Servicelovens 109 stk. 4, har Krisecenteret indg et aftale med Familiehuset/Randers Kommune. Det betyder, at hver gang en kvinde med barn udsluses fra KC etablerer KCs socialr dgiver et samarbejde med familier dgiveren fra Familiehuset. De samarbejder s ledes om at viderebringe den fornłdne viden til kommunen i samr d med den p g ldende familie. Der er lavet en Samarbejdsaftale med familier dgiveren fra Familiehuset for samarbejdet. mellem familien, hende og KC. Familier dgiveren har ligeledes udf rdiget en beskrivelse af hendes tilbud, som udleveres til samarbejdspartnere i Randers Kommune og kvinderne p KC. Endelig er der lavet en skabelon for afholdelse af samarbejdsmłde mellem KC, kommunen og familien ved indskrivning p KC. Form let er at denne indledende kontakt til kommunen og koordinering af samarbejdet letter udskrivningen fra KC. Det giver kommunen bedre mulighed for at forberede evt. hj lpeforanstaltninger, s indsatsen hurtigst muligt m lrettes den enkelte families behov. Disse młder afholdes efter et individuelt skłn. Skabelonen for indholdet af det indledende samarbejdsmłde er med til at skabe tryghed for kvinden, s hun ved, hvad dagsordenen for młdet er. Den udleveres til hende og samarbejdspartneren inden młdet og tager naturligvis udgangspunkt i kvindens behov. Familier dgivernes beskrivelse af, hvad hendes tilbud indeholder, er ogs med til at give tryghed for kvinden ift., hvad hun siger ja til at modtage. Vi er bne overfor familien om, hvad vi videregiver af oplysninger og v gter, at kvinden s vidt muligt selv fort ller sin historie og hj lpebehov til samarbejdspartnerne, og at vi efter aftale kan supplere med vores oplysninger og vurderinger. KC prioriterer i sit samarbejde med Błrn og familieafdelingen at v re s konstruktiv som muligt. Vi v gter at v re beskrivende ift. familiens ressourcer og problemstillinger. Vi orienterer familierne om, hvad en kontakt til Błrn og Familieafdelingen indeb rer og orienterer om de forskellige hj lpeforanstaltninger. Vi głr samtidig kvinden opm rksom p, at det er Błrn og familieafdelingen, der er den udłvende myndighed, og at deres bevilling af hj lp ogs afh nger af deres faglige vurdering. Vi v gter, at vi i vores kommunikationsform er faglige og saglige. S fremt vi undrer os over Błrn og familieafdelingens vurdering, v lger vi den undersłgende og nysgerrige tilgang, s vi sikrer de bedste samarbejdsmuligheder af hensyn til familien. Evaluering: Personalet har valgt at nedjustere evalueringen af dette udviklingsm l. (ad 1) Der foretages ikke en brugertilfredshedsundersłgelse af familiens oplevelse og udbytte af dette samarbejde. Derimod laves der ca. fire tilfredshedsspłrgsm l, som kvinden stilles ved udskrivningssamtalen. Et af spłrgsm lene vil omhandle kvindens oplevelse og udbytte af samarbejdet mellem hende, Błrn og familieafdelingen og KC. (ad 2) Vi finder det ikke relevant at neds tte en arbejdsgruppe til evaluering af samarbejdet. Vi łnsker, at dette skal foreg i plenum, hvorfor samarbejdet evalueres p et personalemłde, hvor familier dgiveren fra Familiehuset vil deltage. Udviklingsm l 2: Udvikling af manual til systematisk kortl ressourcer og problematikker. gning af familiens Randers Krisecenter łnsker at intensivere og systematisere udredningen af barnets og familiens ressourcer og problematikker. P denne baggrund łnsker Randers Krisecenter at udvikle et internt 10
og ensartet f lles p dagogisk redskab, der kan sikre en hurtigere og mere systematisk kortl g- ning af familiens ressourcer og problematikker. Ligeledes kan redskabet forbedre muligheden for at synliggłre overfor personalet p Randers Krisecenter og eventuelt samarbejdspartnere, hvilke fokuspunkter der med fordel kan arbejdes med under og efter opholdet. Status p dette m l: Initiativer (ad 1) Der er udviklet en skabelon for kortl gning af familiens samspil, ressourcer og problematikker. Denne beskrives nedenfor i succeskriterierne (ad 2) Randers Krisecenter har valgt at opkvalificere det ugentlige husmłde. Hyppigheden af netv rkscafe-arrangementer er forłget. Ligeledes er der opstartet samtalegruppe for kvinder med błrn via det tre- rige projekt Vold i familien. Disse tiltag beskrives nedenfor i succeskriterierne (ad 3) Det er nu fast praksis, at der bookes en tid ved socialr dgiveren, n r en familie ankommer til Krisecenteret. Succeskriterier: (ad 1-2) Krisecenteret har besluttet, at en kvinde inden for de to fłrste hverdage efter indskrivning skal have en socialr dgiversamtale, hvor der udf rdiges en kort anamnese med status p kvindens aktuelle situation i forhold til nedenst ende punkter: Indskrevet den og den dato, selvhenvendelse, henvist af rsagen til indskrivning: Social status, błrn/for ldremyndighed, gift: Arbejdssituation: Boligsituation: konomi(obs p dokumentation for udgift til husleje) Helbred: Eget misbrug eller n rtst endes misbrug: Er volden anmeldt: Netv rk: Kontakt til det sociale system: samarbejdspartnere og hvad hj Ressourcer: Kvindens łnsker for opholdet: Hvad er der indtil nu iv rksat: lpen indeholder Moderen tilbydes ligeledes en af de fłrste dage en kontaktpersonsamtale. I en af de fłrste af disse samtaler kortl gges kvindens situation yderligere. Der tages udgangspunkt i LOKKs statistikskema omhandlende faktuelle oplysninger vedr. kvinden, voldens karakter, tidligere hj lpeforanstaltninger, spłrgsm l vedr. den nye for ldreansvarslov mv. Derudover tilbydes kvinden og barnet fłrste eller anden dagen en mor/barn samtale, hvor form let er, at familien f r skabt en f lles historie om, hvorfor de er p krisecenter og barnet f r mulighed for at udtrykke tanker/bekymringer omkring opholdet p krisecenteret og situationen, der udlłste opholdet. Endelig f r medarbejderen indsigt i den aktuelle mor/barn relation. Barnets situation kortl gges i en samtale med barnet (evt. med deltagelse af moderen), hvor der tages udgangspunkt i LOKKs błrnestatistikskema omhandlende barnets tilknyt- 11
ning til daginstitution/skole, barnets oplevelser med vold, bop lsoplysninger, og hvorvidt der er etableret stłtte til barnet fra socialforvaltningen inden flytningen til KC. P brugerkonference, som afholdes hver 14. dag, tages der ved drłftelse af familien udgangspunkt i anamnesen fra fłrste socialr dgiversamtale og oplysninger fremkommet under łvrige samtaler. (ad 3) Ift. handleplanen g r overvejelserne p, hvorvidt tidsforbruget for udf rdigelsen af denne st r m l med udbyttet eller om fokuspunkterne opn s tilstr kkeligt ved, at der p det daglige Morgenmłde er et punkt, som omhandler, hvorvidt der er ting, som vi skal have fokus p ved familien og p brugerkonferencen hver 14. dag, hvor vigtige fokuspunkter ogs drłftes. Endelig indledes kontaktpersonsamtalerne ogs med en forventningsafstemning for opholdet og efterfłlgende en konkretisering af hvilke arbejdspunkter, kvinden łnsker at arbejde med. Fordelen ved en nedskreven handleplan er dog, at den er kendt for alle parter. (ad 4) Der er via Projekt Vold i familien etableret en samtalegruppe for kvinder med błrn. Samtalegruppen er for kvinder, som efter en visitationssamtale vurderes at kunne profitere af gruppeforlłbet. Gruppen er for kvinder, som har eller har haft ophold p KC. Gruppen kan ogs tilbydes til kvinder med błrn, som opfylder KCs m lgruppe, uden at de har haft ophold hos p KC. Samtalegrupper: Form let er: at give kvinderne en f lles viden om f lles temaer at bibringe erfaringsudveksling-genkendelse-almengłrelse-gensidig kontrol at bibringe f llesskabsfłlelse-.kollektiv styrke-gensidig stłtte- danne relationer Ligeledes er der tilbud om Netv rkscafø for alle kvinder, der har eller har haft ophold p KC. Det kan ogs tilbydes til kvinder, som opfylder Krisecenterets m lgruppe, uden at de har haft ophold hos os. Netv rkscafe: Form let er: at kvinderne danner netv rk med hinanden samt f r erfaringer med forskellige aktiviteter at give kvinderne mulighed for at udveksle erfaringer med hinanden at give mulighed for gensidig stłtte almengłrelse- kollektiv styrke Det ugentlige husmłde er blevet opkvalificeret, s ledes at der udover praktiske informationer er mere fokus p at drłfte relevante aktuelle temaer, som relaterer sig til familiernes situation. Husmłdet er for kvinder, der opholder sig p KC, og der er młdepligt Husmłdet: Form let er: almindelig orientering praktiske opgaver bliver planlagt og fordelt. give personalet en fornemmelse for den sociale situation/stemning i huset skabe et rum, hvor ting kan siges, og evt. konflikter kan lłses.. (ad 5) Ift. fast aftale med sundhedsplejersken er det hensigtsm ssigt at f udarbejdet en rutine om dette. Det kunne indg i en af de fłrste socialr dgiversamtaler. 12
Evaluering: P et personalemłde vil personalet drłfte, hvorvidt den udarbejdede skabelon anvendes hensigtsm ssigt ift. udredningen af familiens problematikker og ressourcer. Der iv rks ttes en intern evaluering af, hvorvidt młdrene oplever det som et positivt element at indg i de regelm ssige temaarrangementer. Der laves tilfredshedsspłrgsm l, som kvindes stilles ved udskrivningssamtalen. Spłrgsm lene vil bl.a. omhandle kvindens oplevelse og udbytte af deltagelse i husmłde, netv rksgruppe og samtalegruppe. 13