VejlederForum rejser gerne land og rige rundt for at være på pletten til konferencer med relevans for vejledningsfeltet. Oplev eller genoplev debatten og stemningen fra Efterskoleforeningens Vejlederkonference 2012 i VejlederForums reportage nedenfor. Tilmeld dig et gratis prøveabonnement på VejlederForum.dk. Alle efterskolevejledere, der tilmelder sig inden 1. november og fortsætter abonnementet får 20 % rabat. Efterskoleforeningens vejlederkonference 2012 Konference i Vejle den 17.-18. september 2012 De automatiske døre ved indgangen til Vingstedcentret klikker lystigt op og i, da tæt på 300 deltagere mandag den 17. september tjekker ind til Efterskolernes Vejlederkonference 2012. Indenfor står Efterskoleforeningen klar til at tage imod de mange deltagere, der har takket ja til at spendere to dage i selskab med kollegaer fra hele landet for at høre om efterskolernes særlige rum for vejledning, og hvordan de kan styrke og udvikle deres vejledningsnetværk. Efter tjek-in og morgenkaffe i hallen ringer klokken ind til et tætpakket program og dagens første fællessang, Sensommervise, og en sangvant sal stemmer i. Så er det tid til velkomst og præsentation af dagens program. Lis Brok-Jørgensen, vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, glæder sig over flere og flere deltagere på konferencen. På dette års konference er 65 procent af efterskolerne repræsenteret. Næste år har vi 95-procentmålsætningen som pejlemærke, proklamerer Lis med et glimt i øjet.
Troels Borring, formand for efterskoleforeningen, lægger i sit indlæg vægt på, at selv om efterskolerne er underlagt økonomiske og strukturelle ændringer, som ikke står til at ændre, er det vigtigt at arbejde for frihed til at vælge. Frihed både for forældrene og de unge. Også selv om de skulle vælge et andet tilbud end et efterskoleophold. Troels Borring stopper op et øjeblik, inden han fortsætter: Ja, det kan være svært at indrømme, at det faktisk kan lade sig gøre at få et godt liv, selv om man ikke har været på efterskole. Dette er nok årets vigtigste konference, bebuder Troels flere gange og understreger vigtigheden af at slutte op om efterskolernes vejlederkonference, da den er adgangsbillet til ny viden og forskning, inspiration, indbyrdes videndeling og opbygning af funktionsdygtige netværk. Man skal ikke færdes længe i efterskolemiljøet, før man hører talemåden: Et efterskoleår svarer til syv menneskeår. Men er der noget om snakken? Kan man måle en effekt af et efterskoleår? Det har næste oplægsholder et bud på. Kan effekten af et efterskoleophold måles? Efterskolerne kan noget særligt, men øger et efterskoleophold den unges sandsynlighed for at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse? Har efterskolerne i kraft af deres skoleform et særligt potentiale for at fremme uddannelsesmobilitet? Det gav Camilla Bjerre Damgård fra Damvad et bud på i sit oplæg: Efterskolerne og social mobilitet hvor hun præsenterede resultater fra en endnu ikke offentliggjort undersøgelse. Camilla gjorde først rede for den metode, der ligger til grund for undersøgelsen, hvor man har registreret og fulgt en gruppe efterskoleelever. Sideløbende har man så fulgt en tilsvarende gruppe i det almene skolesystem (folkeskolen samt fri- og privatskolerne), så hver efterskoleelev har haft en form for tvilling i det almene system.
Og hvad viser undersøgelsen så? Camilla Bjerre Damgård peger fra talestolen på seks hovedpointer: Efterskolerne HAR en positiv effekt på overgangen til ungdomsuddannelse og delvis på gennemførelse. Efterskoleelever kommer både fra uddannelsesstærke og uddannelsesfremmede hjem. Efterskoleopholdet har en særlig effekt på overgangen for uddannelsesfremmede børn. Efterskolerne spiller en særlig rolle for overgangen til erhvervsskolerne. Hvor tendensen generelt er, at stadig færre vælger erhvervsuddannelserne, så er andelen af 9. klasses elever, der vælger en erhvervsuddannelse, signifikant højere blandt efterskoleelever. Tallene peger desuden på, at 10. klasses elever fra uddannelsesstærke hjem i højere grad vælger at tage en erhvervsuddannelse. Skolekammerateffekten betyder noget, særlig for uddannelsesfremmede elever, der går på stærke skoler. I en tid, hvor vi lever mere og mere segmenteret, er det af signifikant betydning, hvem man går i skole med. Effekten øges på efterskolerne, hvor eleverne er sammen hele døgnet. Samlet set er efterskolerne altså gode til at øge sandsynligheden for, at elever fra uddannelsesfremmede hjem starter på en uddannelse og til at rekruttere elever med uddannelsesstærk baggrund til erhvervsuddannelserne. Men hvad skal efterskolevejledere have særlig fokus på? Også det har Camilla Bjerre Damgård et bud på: 1. Efterskolerne er gode til at motivere de unge til at starte på en uddannelse, men der er behov for at styrke sammenhængen mellem optag og gennemførelse. 2. Efterskolerne skal udnytte, at de er gode til at motivere til erhvervsskolerne.
3. Hvordan skabes en bedre overgang til ungdomsuddannelserne, og hvordan øges gennemførelsesprocenten for de uddannelsesfremmede? Mens Hanne Woller fra Ministeriet for Børn og Undervisnings vejledningskontor gør sig klar i kulissen, bliver Camilla Bjerre Damgårds indlæg rundet af med endnu en fællessang: Er lyset for de lærde blot. Politikerne tror på vejledning Hanne Woller udstyres med mikrofon, og så er hun klar med en god nyhed i hvert fald for de godt 300 deltagere i salen: Politikerne tror på vejledning. Sidste nyt fra ministeriets vejledningskontor er i gang. Hanne lægger ud med en kort opsummering af regeringens 2020 plan med de efterhånden velkendte mål for ungdomsuddannelserne (95 %), de videregående uddannelser (60 %) og de lange videregående uddannelser (25 %). Desuden er målet, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og at flere ufaglærte skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Men der sker rigtig meget, fra de unge melder sig til en uddannelse, og til de faktisk starter broerne mellem uddannelserne er skrøbelige. Et vigtigt redskab i den videre proces frem mod 2020-målene er evalueringen af ungepakke 2. Rapporten blev offentliggjort i starten af september, og Hanne Woller kom med en ultra kort sammenfatning af evalueringen: Alt i alt ser det fint ud. Pakken virker. Hanne Woller diskede op med flere gode nyheder: Brugerundersøgelsen 2012. Brugerundersøgelse 2012 ros for stor deltagelse Så var det tid at kaste blikket på årets brugerundersøgelse ude på skolerne. Og her var der ros fra Hanne Woller til de mange skoler, som havde valgt at deltage i dette års spørgeskemaundersøgelse. I alt 172 skoler ud af 221 deltog. Det giver en svarprocent på 57.
Lidt af et tigerspring sammenlignet med 2011, hvor kun 27 skoler deltog. Og de mange efterskolevejledere i salen havde sikkert hørt det gode budskab, men det tåler absolut gentagelse, for: 88 % af deltagerne svarer, at de har deltaget i personlig samtale. 69 % at de har anvendt informationssøgning på nettet. 46 % at de har været til åbent hus-arrangement. Efterskoleelever oplever stor hjælp fra deres vejleder Efterskolernes vejledere har godt fat i de unge. Over halvdelen af de adspurgte udtrykker, at de er glade for at tale med en vejleder, og at det har hjulpet dem meget eller noget. Eleverne udtrykker desuden, at de har fået tilstrækkelig vejledning. Hele 79 % udtrykker, at deres efterskoleophold har været med til at afklare deres uddannelsesvalg, og næsten lige så mange (77 %) mener, at det er nemt at komme i kontakt med en vejleder. Hvad er efterskolernes udfordring? Alle elever, der har deltaget i undersøgelsen, er desuden blevet bedt om at svare på spørgsmålet: Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? Eleverne har haft mulighed for at graduere deres svar. Det har givet skolerne en samlet benchmarkingscore på 56,5. Men spredningen er stor og dækker intervallet 38,1-77,4. Det afføder naturligvis spørgsmålet: Hvad gør de skoler, der scorer rigtig højt? Hanne Woller opfordrede salen til at dele viden og erfaringer. Efter en kort pause, så kort som den kan blive, når 300 deltagere skal ud og ind igen, var det tid til highlight fra evalueringen af ungepakke 2. Evaluering af ungepakke 2 highlights Ordet blev overdraget til Mette Pless, adjunkt og ansat ved Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet. Hun gav sig straks i kast med en veloplagt og tempofyldt tour de force gennem evalueringen af ungepakke 2, dejlig levendegjort af citater fra interviews med de unge undervejs. Så velkommen til evaluering af ungepakke 2 erfaringer, perspektiver og anbefalinger. Mette Pless startede med at ridse målet med evalueringen op: Er ungepakken brugbar og relevant i forhold til at få flere til at gennemføre en uddannelse? Har ungepakken effekt i forhold til at få flere unge til at gennemføre en uddannelse?
Mette præsenterede kort evalueringens 12 initiativer, hvorefter hun dykkede ned i de tre: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV), Overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse og de 15-17- årige, der ikke er i gang. Uddannelsesparat eller ej UPV En lille gruppe unge vurderes hvert år ikke uddannelsesparate af deres vejledere. Ca. 50 procent får senere omstødt denne vurdering. De har et lidt større frafald, men ikke markant. Der er stor forskel på, hvordan kommunerne parathedsvurderer. Selv i kommuner, der socioøkonomisk ligner hinanden, fx kommuner på Vestegnen. Det peger på behovet for udvikling af fælles kriterier for UPV, konkluderer Mette Pless. Men hvordan oplever de unge selv UPV en? Dem, som erklæres uddannelsesegnet, oplever det positivt, da det giver dem øget sikkerhed: "Det var egentlig fint nok. Fordi nu er jeg 100 procent sikker på, at jeg kan klare gymnasiet, fordi det var det, jeg ikke var 100 procent sikker på før." Helt anderledes forholder det sig med de ikke-parate unge. De føler sig stemplet, vejlederens rolle skærpes, og det udfordrer tillidsforholdet: "Det er stadig det samme, du er ikke egnet/egnet-stemplet. Man bliver sådan en helt anderledes person, når man får at vide, at man ikke er egnet. Man bliver indebrændt. Man bliver rigtig rigtig sur, og man kan tænde af på alt lige den første måned, der, hvor man går med det inde i sig selv hele tiden, at man blev ikke egnet. Man føler sig faktisk fortabt på en måde. Fuldstændig fortabt." Spørger man de professionelle aktører, hvorfor så få unge erklæres ikke-uddannelsesparate, så lyder svaret bl.a., at UPV en har betydet flere samtaler med de unge, og flere unge derfor kommer på rette hylde. Øger UPV en de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse? Samlet set er de centrale aktører (UU-ledere) mest positive over for ungepakken. Jo længere væk fra UU, jo større skepsis er der over for, om ungepakken bidrager til at øge de unges
uddannelseschancer. Det er dog vigtigt at huske, at de unge, som får omstødt deres UPV, omfatter en meget lille gruppe. Her afbrydes Mette af en kommentar fra salen, hvor en deltager gør opmærksom på, at UPV en er ens, uanset hvilken uddannelse den unge skal starte på. Og det er uhensigtsmæssigt. Hvordan kan man som vejleder erklære uddannelsesparat til så bredt et spekter som samtlige erhvervsuddannelser? X-faktor-effekten Mette Pless anbefaler, at APV en igangsættes tidligt, så processen afdramatiseres. Ellers er der fare for, at APV en bliver en slags X-faktor, hvor det er knald eller fald. Vigtigt er det også, at de involverede aktører fortsat arbejder på en fælles forståelse af parathedsbegrebet. Udsat i overgangen hvad dækker det? Ifølge lovgivningen skal der tilbydes personlig vejledning og støtte, hvis UU og skolen vurderer, at en elev er i risikozonen for ikke at komme videre i uddannelsessystemet. Men hvordan går det med den støtte, spørger Mette ud i salen. 43 % af UU-lederne mener, at der er opstillet tydelige kriterier for, hvornår en ung er udsat i overgangen. Virkeligheden viser store kommunale forskelle, og at der er behov for at skelne mellem udsatte unge og uafklarede unge, så indsatsen kan differentieres. Frokosten nærmer sig, og Mette gør sit ypperste for at holde tidsplanen, mens der tages hul på evalueringens sidste emne. Efterspørgsel på fleksible tilbud Når det gælder de 15-17-årige, som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde, skal kommunen give tilbud om en aktivitet. Her indskyder Mette, at det igen er værd at hæfte sig ved, der er tale om en meget lille gruppe unge, som udgør ca. 3 % af den samlede ungegruppe. Produktionsskolen er det mest benyttede tilbud, men der uklarhed om, hvad der hører under særlige tilbud, som ofte er individuelle skræddersyede tilbud. Spørger man de unge, der er i gang med et sådan tilbud, om det er noget, der bringer dem videre mod uddannelse, scorer både efterskoler og EGU topkarakterer. De unge udtrykker klart, at det hjælper dem at indgå i et fællesskab med andre i samme situation, at møde voksne, der vil en, og at få at vide, man er god til noget. Men der mangler tilbud, fastslår Mette. Især til dem, som erklæres ikke-parate efter 10. klasse, og dem, som har brug for en pause fra skolen. Skal uddannelsesplanen fungere, skal der være fleksible tilbud. Kig op, kig ud international vejledning Efter en lækker frokost med både sundt og sødt er der ingen fare for at gå sukkerkold de næste mange timer. Birtha Theut fra Euroguidance lægger ud med et oplæg om international vejledning. Birtha har ikke været i gang mange minutter, før det står klart, at emnet er stort, og at Birtha har rigtig megen viden at øse af. Ikke bare internationale muligheder for unge, men også hvilke muligheder, der er for vejledere, som gerne vil ud i verden. Men hvorfor overhovedet opfordre unge til at søge ud? Det er der, ifølge Birtha, al mulig god grund til. Også for unge, der ikke har planer om at søge arbejde uden for kommunegrænsen. For sæt nu de bliver ansat i en international orienteret virksomhed inden for kommunegrænsen!
Birtha har to meget kontante opfordringer til salens tilhørere: Kend informations- og tilskudsmulighederne Kend personligt til at arbejde internationalt vær en god rollemodel. En hurtig gennemgang af en række hjemmesider viser, hvilke hjemmesider der er gode at kende til, når man skal i gang med international vejledning. Plads til forbedringer Et af de programmer, Birtha præsenterer, er EU s handlingsprogram for livslang læring, som er sammensat af fire programmer: Comenius (grundskole og gymnasium), Erasmus (videregående uddannelser), Leonardo da Vinci (erhvervsuddannelser) og Grundtvig (voksenuddannelser). Birtha har undersøgt, hvor mange efterskoler der har været involveret i samarbejdsprojekter under Comenius, og det er bare to. Nordplus Junior er et nordisk/baltisk samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser. Her har otte skoler fået tilskud. Alt i alt er det ikke mange. Der er plads til forbedringer. Men det er ikke bare eleverne, der har internationale muligheder. Også som vejledere har I rig mulig for at rejse ud, pointerer Birtha. Det kan være i form af efteruddannelse, praktik, jobshadowing m.v. Just do it der er masser at hente: inspiration, adgang til nye metoder, faglige diskussioner, refleksion over egen vejledningspraksis m.v. Der er typisk tale om ophold af en til to ugers varighed. Der gives tilskud til rejse, ophold og kursusafgift, men ikke til løn. Birtha afslutter sit indlæg med en kort video fra Københavns Tekniske Skole. Her fortæller struktør-eleven Mathias om sit udlandsophold i Toscana, Italien. Se eller gense videoen. Netweaving: Åbenhed, villighed til at dele og hjælpsomhed Thyge Mortensen, forstander på Ryslinge Højskole, indtager scenen. Thyge er netop blevet
præsenteret som ekspert, og han lægger energisk ud med at spørge salen, hvordan man bliver ekspert? Formlen er enkel: Dyk ned i et område, og duk op som ekspert. Bare find et ord, andre ikke kender, og du er godt på vej, siger Thyge. Det, han selv er dykket ned i, er netweaving, der kort fortalt handler om at få mennesker til at arbejde i netværk, tænke i netværk og hjælpe hinanden. Netweaving bygger på en helt bestemt tankegang: åbenhed, villighed til at dele med alle og hjælpsomhed. At det er et emne, der optager ham meget, er tilhørerne ikke i tvivl om. Han bruger hele scenen, og kroppen med, mens han afleverer sit budskab til salen. Og højskoler og efterskoler er jo netop ud af samme bevægelse, en innovativ bevægelse, hvor man hjælper hinanden og deler. Som eksempel nævner Thyge Ryslinge Højskole, som ikke har en hjemmeside, men en blog. Et eksempel på, at det, man har, er man villig til at dele. Se på de unge. De læser mindre og mindre og connecter mere og mere. Du får venner og et veludbygget netværk, hvis du er supportive. Så i stedet for at spørge What s in it for me, så spørg: Hvad kan jeg gøre for at hjælpe andre.
Netweaving efter KISS-modellen Efter en veloplagt intro til netweaving er det tid til at afprøve netweaving i praksis. Det foregår sådan her: Deltagerne går sammen i tremandsgrupper. Hver deltager i gruppen præsenterer de andre for en udfordring fra dagligdagen. De øvrige i gruppen kommer med et bud på, hvordan udfordringen kan gribes an. Hele gruppen har fem minutter til at få alle tre deltagere igennem, så der skal arbejdes efter KISS-modellen (Keep It Short and Simple). Efter fem minutter forlader to deltagere gruppen og går videre til nabogrupperne. En nem metode til hurtigt at netweave med mange. Thyge slutter af med en opfordring: Tag temperaturen på din virksomhed/skole. Hvordan holder I møder, og hvad snakker i om? Er det brok over, at tingene ikke fungerer, eller er der fokus på nye ideer? Arbejdsglæde i forandringstider hvordan gør man lige det? Næste oplægsholder er Helene Eriksen. Hun er psykolog, forfatter og foredragsholder, men kunne med rette tilføje stand-up er til sit visitkort. Hun fortsætter, hvor Thyge slap. Hendes fokus er bl.a., hvordan man giver, samtidig med at man selv vokser. Hun indleder dog med en klassiker: Forandring er kommet for at blive. Også når det gælder vejledning, hvor der hvert år siden 2004 har været nye tiltag (måske lige minus 2006). Men hvordan skaber og bevarer man arbejdsglæde, når forandringerne kommer væltende? Her afbryder Helene sig selv for at komme med en kort meddelelse til de tilhørere, der sidder og tænker: Hvordan er det lige, hun taler? Hvor er vi henne i landet med den dialekt? Svaret er Sønderjylland et sted mellem Sønderborg og Mommark. Så er det opklaret, og Helene fortsætter.
Frugttræ-strategien Det handler altså om at give, samtidig med at du selv vokser, for hvis du ikke lader op samtidig med, at du giver, så vil der hurtigt opstå et behov for kompensationsadfærd. En heftig indre dialog kører i hovedet, og vi tænker: Hvad har jeg gang i? Giver det her overhovedet mening for mig? Og så bevilliger vi os selv en kop kaffe for at få lidt jordforbindelse. Vi er enormt gode til at tilpasse os. Vi er bange for at blive dømt ude, hvis ikke vi tilpasser os. Har I lagt mærke til, at nye kollegaer har masser af energi, spørger Helene ud i salen, for derefter at fortsætte: Alle andre tænker: Det går nok over. Det skal vi nok sørge for. Men hvis vi skal være kreative og få nye ideer, kræver det åbenhed. Ikke himmelvendte øjne. Forandringer hvad stiller vi op med dem? Jo flere forandringer vi udsættes for, jo mere aktiveres vores underbevidsthed, og alle vores overbevisninger kommer op til overfladen. Her et udpluk: Det var meget bedre før. Nogen må komme og ordne det! Det er bare dårlig ledelse og det er ikke kun mig, som har det skidt. Men hvad skal vi stille op mod tiltagende flere forandringer i vores hverdagsliv? Det har Helene et bud på. Vi skal udvikle vores neurale net, vi skal danne flere nervebaner. Det lyder lidt abstrakt. Men det er det ikke. Og så skal vi bruge vores krop, for så arbejder vores to hjernehalvdele bedre sammen, og vi får en kemi-belønning, når feel good-homonerne serotonin, dopamin og oxitocin sendes ud i kroppen. Når vi bruger vores krop synger, danser, klatrer, improviserer eller bliver presset på jobbet, så tvinges vi til at ændre den måde, vi agerer på, og dermed også at ændre vores mønstre, og vi danner nye nervebaner. Hjerneforskere mener, at vi har et enormt potentiale for at danne nye nervebaner. Vi bliver innovative og dermed bedre til at løse nye opgaver.
Vores fælles børn Konferencens sidste oplægsholder indtager scenen tirsdag morgen. Det er Lars Thomsen, vejleder i STU-teamet i København. Lars er desuden projektleder på projekt Plads til Alle, der har som mål at skabe autismevenlige skoler. Lars starter med at aflive myten om, at det er nemt at få en diagnose. Faktisk er det med hans egne ord: hulens svært! Så når man får diagnosen, er den rimelig sikker. Men hvordan er det så at være ung med en udviklingsforstyrrelse som autisme eller ADHD? Det er først og fremmest unge, som har præcis de samme drømme om at lykkes, at få et godt liv, hus, bil, kæreste og gode venner, fortæller Lars. Men det, som præger livet for disse unge, er en udviklingsforstyrrelse, som påvirker hjernen, så blodgennemstrømningen i frontallappen er markant anderledes. Det betyder, at hjernen er under konstant stress. Et liv med konstant stress For at salens tilhørere kan leve sig ind i, hvad det vil sige, sætter Lars hele salen i gang med en leg. To og to skal på skift fortælle hinanden om deres morgen. Der er dog lige en detalje: Bogstavet s må ikke bruges. De fleste må for at klare udfordringen sætte tempoet væsentlig ned. Prøv det! Legen giver et godt indblik i, hvordan det er at skulle leve med en konstant stresset hjerne, og hvorfor unge med udviklingsforstyrrelser ofte vælger at trække sig fra fællesskabet. Arv og genetik KAN påvirkes Den gode nyhed er, at arv og genetik kan påvirkes. Det er muligt at skabe autismevenlige skoler, selv om det umiddelbart lyder som et paradoks, at unge med fx ADHD kan have glæde af et efterskoleophold, da efterskolerne jo netop dyrker fællesskabet. Men vi skal opdrage til fællesskab og få de unge til at bevare troen på det gode liv, understreger Lars. Men hvad kendetegner en autismevenlig skole? Det har Lars mange bud på. Her kommer et udpluk: Rammerne skal være på plads. Bl.a. skal læreren have en forforståelse, dvs. indsigt og viden. Så skal der ligge en præcis plan for optagelse, dagligliv og udslusning. Dagligdagen skal bl.a. være præget af ekstra omsorg (I skal styre relationen), konkrete mål, samvær med ligestillede, både faglige og hobbyprægede aktiviteter og low arousal (mulige steder at koble
af). 150-175 unge med en diagnose er i dette skoleår på efterskole. Se præsentationerne fra konferencen på Efterskoleforeningen.dk. Tekst og billeder: Merete Kjær Bruun, redaktør, Schultz Information Ophavsret Schultz Information Schultz Annexstræde 5 2500 Valby T: 4848 5505 F: 4363 5615 E: kundeservice@schultz.dk Hvad er VejlederForum? Vejledning, rådgivning, coaching, mentoring - VejlederForum er mødestedet for ungdoms- og voksenvejledere, socialrådgivere, jobkonsulenter og flere til. Her kan du holde dig ajour, få tips og input til din rådgivnings- og vejledningspraksis og udveksle synspunkter med praktikere, politikere og forskere. VejlederForum er et forum, hvor meninger brydes, vejledningsinitiativer belyses, nyheder fortælles, og forskning bliver formidlet. VejlederForum kombinerer faglighed og fornøjelse - i en kurvfuld af tilbud: Nyhedsbreve hveranden uge Magasinet med illustrerede interviews og artikler (4 online og 2 trykte magasiner årligt) Omtaler af konferencer på vej og reportager fra afholdte konferencer Portrætter af mennesker med holdninger fra vejledningens verden Vidensdeling, hvor læserne kan dele egne artikler, opgaver og rapporter og mere til.