En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board, der løbende monitorerer kompetencebehovet og kommer med anbefalinger på tværs af undervisning, uddannelse og efteruddannelse. Det Nationale IT Kompetence Board skal have til formål At etablere, vedligeholde og bidrage til udmøntningen af en agil og samlet strategi for Danmarks digitale kompetencer Det Nationale IT Kompetence Board skal monitorere og løbende fremskrive udviklingen i efterspørgslen efter digitale kompetencer på arbejdsmarkedet byggende på regeringens kortlægning Virksomheders behov for digitale kompetencer kortlægge sammenhængen mellem udviklingen i behovet for digitale kompetencer og erhvervelsen af disse kompetencer på tværs af undervisning, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og efteruddannelser styrke et kvalitetssikret og efterspørgselsstyret udbud af uddannelse og efteruddannelse udvikle anbefalinger med henblik på at sikre en sammenhængende strategi for etablering af de nødvendige digitale kompetencer på de forskellige undervisnings og uddannelsesniveauer og på et kontinuerligt fokus på match ml. udviklingen i arbejdsmarkedets behov og uddannelserne på baggrund af fremskrivninger og anbefalinger årligt opdatere den samlede strategi for Danmarks Digitale kompetencer Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet Forankring og udmøntning Det Nationale IT Kompetence Board bør forankres i og sekretariatsbetjenes i et tæt samspil mellem Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet, Erhvervs og Vækstministeriet samt Beskæftigelsesministeriet 1
Baggrund Danmark er i lighed med andre samfund i gang med en hastig digital omstilling nogle vil mene en transformation eller endda revolution. Faktum er, at vores velfærd i stigende grad afhænger af vores evne til at gribe de digitale muligheder. Derfor er det afgørende, at vi som samfund har adgang til de nødvendige digitale kompetencer både på brugerniveau og specialistniveau. Mens Danmark er godt med når det gælder brugerkompetencer, har vi allerede i dag store udfordringer når det gælder IT specialister. Regeringens fremskrivning fra foråret 2016 viser, at vi står overfor en stigende mangel på IT specialister omkring 19.000 i 2030 1. Det kalder på en samlet og målrettet indsats. Der er brug for at vække flere børn og unges interesse for teknologi i en tidlig alder, der er brug for at etablere en samlet fødekæde fra grundskole, videre over ungdomsuddannelser og til de videregående uddannelser. Der er behov for et bedre match mellem arbejdsmarkedets behov og IT uddannelserne. Endeligt er der behov for en massiv indsats i forhold til efteruddannelse. Samtidigt sker udviklingen på det digitale område med en hidtil uset hastighed. Det afføder et stort behov for en løbende fremskrivning af behovet for digitale kompetencer og en meget agil tilgang til, hvordan undervisning, uddannelse og efteruddannelse, og beskæftigelsessystemet imødekommer dette behov for kompetencer. Der er derfor behov for at følge udviklingen meget tæt og etablere en agil samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer. 1 Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer. 2
Ind i IT arbejdsstyrken Den primære fødekæde til de digitale kompetencer på IT arbejdsmarkedet går via det ordinære uddannelsessystem. Det er derfor afgørende, at tilstrækkeligt mange får vækket interessen for en uddannelse indenfor IT, at der er det rigtige miks af IT uddannelser, og at de producere i den rigtige mængde. IT arbejdsmarkedet er i markant vækst. Beskæftigelsen for IT kompetencer er fra 2010 til 2013 steget med knap 10.000 personer. Udbuddet af IT uddannede er fra 2008 til 2013 er steget med knap 10.000 personer. Efterspørgslen stiger også, fra 2009 til 2014 er der sket en fordobling af opslåede IT stillingsopslag. Samtidig er der flere og flere områder indenfor IT kompetencer hvor der er flaskehalse, ca. 27 % af de virksomheder der i 2015 søgte en IT specialist havde et forgæves rekrutteringsforsøg 2. 1: Kilde: Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer. Det er især nyuddannede med dybe tekniske/ naturvidenskabelige konstruktions kompetencer, der er eftertragtet, mens der er mindre efterspørgsel efter kompetencer med et fokus på design, kommunikation mv. Det er her et paradoks at de it uddannelser med det største optag, er uddannelser netop med fokus på design, kommunikation mv., mens it uddannelser der giver konstruktions kompetencer er nogle af de mindste uddannelser. Her er behov for at sikre et bedre match med arbejdsmarkedets behov. Især de uddannelser der giver konstruktionskompetencer, har svært ved at tiltrække kvinder og går derfor glip af halvdelen af talentmassen. KOT optaget for 2016 viste f.eks. at kun 7,8% af de optagede ved datalogi i København er kvinder. Der er brug for at flere unge af begge køn vælger IT uddannelser der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel. Den interesse skal vækkes allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. I folkeskolen er der fokus på at undervisningen skal understøttes af digital læring, dermed tilegner eleverne sig bruger kompetencer. Men der er ikke i dag en indsats for at give eleverne IT skaber kompetencer og vække deres interesse for IT som faglighed. På ungdomsuddannelserne er der fokus på digital dannelse og mulighed for at tilvælge faget informatik, der dog er obligatorisk på HTX og HHX. 2 Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer. 3
Der er brug for en indsats for at vække flere børn og unges interesse for at skabe med teknologi allerede fra grundskolen skabe en sammenhængende fødekæde og opbygning af it faglige kompetencer fra grundskolen over ungdomsuddannelserne til it uddannelserne. sikre et bedre match mellem arbejdsmarkedets behov og it uddannelserne, herunder især at sikre at flere optages på en uddannelse, der giver konstruktionskompetencer. Alle talenter i spil For at imødekomme de stigende behov for specialiserede digitale kompetencer og imødegå manglen på IT specialister, er det vigtigt at få alle talenter i spil. Det gælder både ledige, seniorer og internationale talenter der kommer til Danmark. Til trods for den store efterspørgsel efter IT kompetencer, og store områder hvor der er forgæves rekruttering, er der samtidig ledige med IT uddannelser og/eller erhvervserfaring som IT specialister. Det er nødvendigt at der sker et bedre match. Der er en relativ høj ledighed blandt de, der har taget en IT uddannelse med et bredt fokus der rækker ud over det naturvidenskabelige og tekniske/faglige indhold. Det gælder på tværs af alle uddannelsesniveauer, hvor mange af disse uddannelser har en ledighedsgrad over 10 % 3. Modsat uddannelser hvor det naturvidenskabelige og tekniske/faglige indhold fylder meget, der har en lav ledighed mange af disse uddannelser har en ledighedsgrad på under 3 %. Mange af de ledige har således grundlæggende IT specialist kompetencer, men mangler nogle tekniske/faglige kompetencer. Skal vi have disse talenter i spil, skal de ledige have tilført de manglende specifikke faglige kompetencer. Mange IT uddannelser optager relativt mange internationale studerende, der får en dansk it uddannelse, og mange af disse med konstruktionskompetencer. Desværre er der også mange af disse der umiddelbart efter endt studie forlader Danmark igen. Det er vigtigt at vi bliver bedre til at fastholde nogle flere af de internationale studerende, således at deres talenter også bliver en del at det danske IT arbejdsmarked. Selv om kun 12% af de beskæftigede har en IT uddannelse, besidder disse vigtigt viden de har tilegnet sig gennem lang erfaring fra arbejdsmarkedet og derigennem opbygget de nødvendige IT kompetencer. Viden som deres kolleger ikke nødvendigvis kan tilegne sig via kompetenceudvikling. Derfor er fastholdelsen af deres erfaringer vigtige, da mange virksomheder ifølge Erhvervsstyrelsens kortlægning anvender mesterlære for nyansatte med begrænset erhvervserfaring. En tidligere undersøgelse fra IDA viser at hver 5. virksomhed vurdere at de 55 65 årige har et god overblik i virksomhedens processer, et værdifuldt netværk og er gode til at lære fra sig 4. Der er brug for en indsats for at få alle talenter i spil ved at talenter der er ledige og mangler nogle konkrete IT kompetencer tilføres de rigtige kompetencer, blive bedre til at fastholde de internationale studerende, der har taget deres IT uddannelse i Danmark 3 Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer. 4 IDA (2013), Seniorliv og Vilkår 4
fastholde IT seniorer længere tid på IT arbejdsmarkedet. Vedligehold og udvikling af it arbejdsstyrkens kompetencer IT Branchens medlemsundersøgelse IT Barometret fra 2016 viser, at der fra virksomhedernes side foretages en betydelig og stigende indsats for at vedligeholde medarbejdernes kompetencer. Stort set alle IT virksomheder tilbyder videreuddannelse og opkvalificering af medarbejdere. 3 ud af 4 gør det på ad hoc basis. Set i lyset af den stigende mangel på IT specialister ses der også en stigning i investeringen i videreuddannelse og efteruddannelse. Mens så godt som alle virksomheder i dag tilbyder videreuddannelse og opkvalificering vil mere end hver 3. virksomhed investere mere i at vedligeholde medarbejdernes kompetencer. Blandt de IT professionelle tilkendegiver 77 % at de har deltaget i kompetenceudvikling de seneste år, jf. en analyse blandt IT professionelle fortaget af Prosa, IDA og HK. Af analysen fremgår det også at selvstudie er den mest anvendte form for 2 kilde:it Branchen, (2016), IT Barometeret kompetenceudvikling blandt de IT professionelle (52 %), mens kun 5 % af har deltaget i kurser fra offentlige uddannelsesinstitutioner 5. Der er også et behov for får at se på barriererne for kompetenceudvikling blandt de IT professionelle. 47,5 % af alle ville gerne have deltaget i en kompetenceudviklings aktivitet, som de ikke fik gjort. De største barrierer der har været for at deltage i kompetenceudvikling, har været tidspres (61 %) og manglende betalingsvillighed hos arbejdsgiveren (55%) 100 90,4 91,1 63,3 57,3 50 34,6 12,5 1,9 2,8 0 Procent Kurser fra private kursusudbydere Kurser på offentlige uddannelsesinstitutioner Certificering fra en privat institution Selvstudie Arbejdsgiveren har betalt uddannelsen Den ansatte har selv betalt for uddannelsen 3 kilde: IDA, Prosa og HK (2015), IT kompetenceudvikling Det er ikke kun virksomhederne, der investerer i kompetenceudvikling. Når det gælder selvstudie og kurser på en offentlig uddannelsesinstitution er der en relativ høj andel af medarbejderfinansiering. Både virksomheder og medarbejdere investerer i kompetenceudvikling, men det offentlige efter og videreuddannelsessystem anvendes stort set ikke. Der er brug for en indsats for at 5 IDA, Prosa og HK (2016), IT kompetenceudvikling Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med ITrelaterede arbejdsopgaver 5
det offentlige udbud af videre og efteruddannelse bliver langt mere agilt og bliver efterspørgselstyret. Koblingen mellem virksomhedsstrategi og kompetencer 6 ud 10 af de virksomheder, der oplever rekrutteringsudfordringer forsøger at løse dem ved hjælp af løbende videreuddannelse 6. Billedet i dag er i høj grad at det er medarbejdernes egne interesse der er styrende for, hvilke kurser de deltager i. 84 % af de IT professionelle svarer, at deres egne interesser har ligget til grund for deres efteruddannelse, og 75 % svarer, at de har efteruddannet sig for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet. Omvendt har blot 44 % taget efteruddannelse på deres arbejdsgivers foranledning 7. 100 80 60 40 20 0 44 Arbejdsgiver efterspurgte specifikke IT kompetencer 53 Gav mulighed for nye opgaver 4 PROSA, IDA og HK (2015) IT kompetenceudvikling 72 75 Nødvendigt for at kunne varetage nuværende opgaver Jeg bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet 84 Selvstændig interesse Der er et uforløst potentiale for at bruge kompetenceudvikling strategisk, hvor medarbejderens udvikling tænkes sammen med forretningens udvikling. De virksomheder der skaber sammenhæng mellem kompetenceudvikling og virksomhedens strategi, formår i højere grad at imødekomme deres kompetenceudfordringer 8. Der er brug for en indsats for at understøtte at virksomheder anvender kompetenceudvikling strategisk, således at virksomhedernes og medarbejdernes fulde potentiale bliver realiseret. 6 Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen mfl. (2016), Virksomheders behov for digitale kompetencer. 7 PROSA, IDA og HK (2015) IT kompetenceudvikling Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT relaterede arbejdsopgaver 8 REGLAB for Akademikerne (AC) (2016), Kvalificeret arbejdskraft fremtidens store udfordringer for Dansk Erhvervsliv 6