Bilag 1 Opgavebeskrivelse

Bilag 1 Opgavebeskrivelse Pilotprogram til fremme af innovative grønne forretningsmodeller under Fornyelsesfonden Offentliggjort 15. maj 2012 Ansøgningsfrist 12. juni 2012

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund om Fornyelsesfonden... 2 2. Innovative grønne forretningsmodeller... 2 Baggrund... 2 Udfordring... 2 Definition... 3 3. Opgaven... 5 Formål... 5 Model for program... 5 Leverancer under programmet... 6 Organisation... 8 Målgruppe... 8 Forventede effekter... 8 4. Økonomi og finansiering... 9 Facilitator... 9 Virksomheder... 9 Samlet program... 9 5. Kommunikation... 10 6. Krav til opgavens gennemførelse og formkrav til løbende leverancer... 10 Generelle krav... 10 Formkrav til leverancer... 10 1

1. Baggrund om Fornyelsesfonden Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem V, S, DF, KF og RV om fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri og tilføres som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. Fornyelsesfonden har til formål at understøtte grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, herunder have særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Fonden skal bl.a. forbedre rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte den stigende globale efterspørgsel efter grønne løsninger, som fx klimaudfordringerne medfører. Fonden har et klart erhvervsmæssigt sigte og skal styrke den virksomhedsrettede innovation og fremme de erhvervsmæssige muligheder i forhold til kommercialisering og eksport af nye produkter og services. Fornyelsesfonden er sekretariatsbetjent af Erhvervsstyrelsen. 2. Innovative grønne forretningsmodeller Baggrund Innovative grønne forretningsmodeller fremhæves i en række sammenhænge som perspektivrige i forhold til at skabe øget vækst og beskæftigelse. Eksempler viser, at virksomhederne ved at basere sig på en innovativ grøn forretningsmodel kan åbne op til nye markeder og nye kundesegmenter, gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige ligesom arbejdet med nye forretningsmodeller kan virke som katalysator for innovation i virksomhederne. Ud over at være en væsentlig driver for vækst og beskæftigelse, kan innovative grønne forretningsmodeller også føre til væsentlige miljøforbedringer blandt andet ved at ændre incitamentsstrukturen i markedet. Uddybende information om forretningsmodellers rolle i forhold til grøn innovation samt udfordringer og muligheder for virksomhederne i en økonomi præget af ressourceknaphed kan blandt andet læses i nedenstående publikationer: OECD (2012): Business Models for Systemic Eco-Innovations http://www.oecd.org/dataoecd/7/34/49537036.pdf FORA (2010): Green Business Models in the Nordic Region http://www.foranet.dk/media/27577/greenpaper_fora_211010.pdf Ellen MacArthur Foundation (2012): Towards the Circular Economy http://www.thecirculareconomy.org/ McKinsey & Company (2011): Resource Revolution http://www.mckinsey.com/features/resource_revolution Udfordring På trods af de store økonomiske potentialer for innovative grønne forretningsmodeller, er de endnu ikke implementeret i større skala i danske virksomheder. Fornyelsesfonden har i den forbindelse interviewet en række virksomheder og konsulenter, som bl.a. indikerede, at modellernes høje nyhedsværdi fører til usikkerhed om effekterne for både virksomhederne og deres kunder, hvilket igen bevirker, at investeringerne opfattes som risikable. Undersøgelsen pegede derudover på, at mindre og mellemstore virksomheder mangler grundlæggende kompetencer inden for fx finansiering, teknologi, miljø og jura til at udvikle de nye innovative grønne forretningsmodeller. 2

For at overkomme de nævnte udfordringer og derigennem fremme innovative grønne forretningsmodeller i danske virksomheder udbyder Fornyelsesfonden pilotprogrammet, der beskrives detaljeret under afsnittet opgaven nedenfor. Definition I definitionen af innovative grønne forretningsmodeller følger Fornyelsesfonden overordnet set Alex Osterwalder, der påpeger, at en forretningsmodel generelt describes the rationale of how an organisation creates, delivers, and captures economic, social, and other forms of values (Osterwalder et al, 2010). De strukturelle elementer af en forretningsmodel inkluderer sædvanligvis følgende elementer: strategic decisions on customer segmentation; products and services and associated value to offer; business, development, trade and other partners; resources to create, and channels to deliver, value; and underlying cost structure and revenue streams to ensure the financial viability of the business (OECD, forthcoming). Virksomhedernes forretningsmodeller kan med fordel visualiseres i en figur som fx nedenstående forretningsmodelkanvas. Det viste kanvas er kun en ud af flere forskellige måder hvorpå, en forretningsmodel kan visualiseres. FIGUR 1: EKSEMPEL PÅ FORRETNINGSMODELKANVAS Kilde: www.businessmodelgeneration.com og IDEO Fornyelsesfonden vil med pilotprogrammet støtte projekter, hvor den væsentligste nyhedsværdi ligger i forretningsmodellen samlet set og ikke i enkelte dele af forretningsmodellen som fx produktet, som virksomhederne sælger. En høj nyhedsværdi i forretningsmodellen sandsynliggøres af, at flest muligt dele af forretningsmodellen fornys, samt at fornyelserne i de enkelte dele af forretningsmodellen er så nyskabende som muligt (FORA, forthcoming). Det nye pilotprogram vil dermed ikke støtte udviklingen af enkeltstående grønne produkter med mindre, at produkterne er tænkt ind i en ny samlet forretningsmodel, der har en væsentlig nyhedsværdi for markedet. Fornyelsesfondens begreb innovative grønne forretningsmodeller dækker primært over to kategorier af grønne forretningsmodeller, der betegnes hhv. livscyklus- og incitamentsmodeller. Det særlige fokus på disse modeller skyldes, at de vurderes at have størst potentiale i forhold til at fremme radikal innovation samt nå nye kundegrupper og dermed også skabe høj vækst og beskæftigelse. 3

Incitamentsmodeller Incitamentsmodeller karakteriseres ved, at produkter og services sælges på en måde, så både producenter og konsumenter sælger og anvender ressourcerne mere optimalt. Eksempler på incitamentsmodeller: Funktionssalg: Her sælges funktionen af et produkt til kunden i stedet for at sælge selve produktet til kunden. Det kan fx være, hvis en virksomhed sælger funktionen rent vand til kunden i stedet for at sælge teknologien til vandrensning som et produkt. Virksomheden har dermed et incitament til at skabe produkter af højest mulig kvalitet og med mindst muligt forbrug af ressourcer som fx energi. Til gengæld kan virksomheden øge deres indtjening pga. den drift og ekstra service, som leveres til kunden. ESCO: Denne type forretningsmodeller findes i mange forskellige udgaver. Normalt sælges energibesparelser til kunderne, og finansieringen af energibesparelserne afholdes af virksomheden. Til gengæld modtager virksomheden en del af kundens energibesparelse over en given periode. Både virksomhed og kunde har således et klart incitament til, at der skabes størst mulig energibesparelser hos kunden. Derudover henføres bl.a. følgende forretningsmodeller også til incitamentsmodellerne under fonden: Material Service Company (MASCO), Water Service Company (WASCO) og Chemical Management Systems (CMS). Livscyklusmodeller Livscyklusmodeller karakteriseres ved, at der anlægges et helheds- eller livscyklusperspektiv på virksomhedens forretning, der inkluderer hele værdikæden fra virksomhedens ressourceanskaffelse til genanvendelse af produkter efter brug. Eksempler på livscyklusmodeller: Cradle-to-Cradle (C2C): Her udvikles produkter, så alle materialer, der indgår i produkterne, enten kan genanvendes efter brug i samme kvalitet eller nedbrydes biologisk. På den måde undgås affald helt, da alt enten kan indgå i et nyt teknologisk eller biologisk kredsløb. Ved at holde materialerne i produkterne rene sikres en høj efterfølgende salgsværdi, hvorved virksomhederne kan øge deres indtjening. Tilbagetagningsaftaler: Produkter sælges af virksomheden til kunden med en særlig aftale om, at virksomheden vil tage produktet tilbage efter brug. Virksomheden kan på den måde genanvende materialer eller reparere produktet og sælge det igen. På den måde forlænges produktets levetid og indtjening. Derudover henføres bl.a. følgende forretningsmodeller også til incitamentsmodellerne under fonden: Green supply chain management, remanufacturing, product stewardship, integrated product policy, extended producer responsibility, life-cycle thinking og closed loop production. 4

3. Opgaven Formål Der ønskes tilbud på faciliteringen af et pilotprogram, der har til formål at fremme anvendelsen af innovative grønne forretningsmodeller i danske virksomheder. Pilotprogrammet skal teste, hvordan udvikling og implementering af innovative grønne forretningsmodeller kan skabe grøn omstilling og dermed også vækst og beskæftigelse i et bredt segment af danske virksomheder på en omkostningseffektiv måde. Model for program Fornyelsesfonden har udarbejdet en model for et pilotprogram til fremme af innovative grønne forretningsmodeller. Den overordnede struktur for programmet fremgår af figur 2, mens formål, proces og resultater af de enkelte faser i programmet er beskrevet detaljeret nedenfor figur 2. Programmodellen udgør Fornyelsesfondens forslag til sammensætning af pilotprogrammet. Den endelige model for pilotprogrammet vil blive endeligt fastlagt i dialog med den vindende tilbudsgiver på baggrund af Fornyelsesfondens og tilbudsgivers forslag til pilotprogram. FIGUR 2: OVERORDNET STRUKTUR FOR PROGRAM FASE 0: IDENTIFICERING Formål At identificere og rekruttere et passende antal virksomheder til programmet. Proces Resultat Facilitator identificerer og rekrutterer perspektivrige kandidater til programmet. Facilitator har ansvaret for det opsøgende arbejde, og det forventes, at facilitators netværk vil give adgang til potentielle virksomheder. Det vil dog også være muligt at trække på Fornyelsesfondens netværk. Fasen er åben for alle interesserede virksomheder. Et passende antal virksomheder screenes. Herudfra forventes Erhvervsstyrelsen i samarbejde med facilitator at udvælge ca. 10 virksomheder til fase 1 på baggrund af ansøgninger fra virksomhederne. FASE 1: AFKLARING Formål At understøtte virksomhedernes afklaring af, hvorvidt en ny grøn innovativ forretningsmodel kan være med til at styrke virksomhedens omsætning og indtjening samt minimere dens miljøpåvirkning. Proces Virksomhederne skal udarbejde en business case, der bl.a. så detaljeret som muligt beskriver de økonomiske og miljømæssige effekter ved at implementere en ny innovativ grøn forretningsmodel i virksomheden. Undervejs får virksomhederne tilført både generiske kompetencer fra facilitatoren om forretningsudvikling og innovation af forretningsmo- 5

dellen, samt mere specifikke kompetencer fra fx eksterne konsulenter, der adresserer de udfordringer og behov, som den enkelte virksomhed har i relation til fx lovgivning, kontrakter, miljøtekniske forhold, økonomi og finansiering. Resultat En gennemregnet business case for virksomhedens nye forretningsmodel, som er valideret og clearet på ledelsesniveau i virksomheden. Det forventes, at Erhvervsstyrelsen i samarbejde med facilitator udvælger ca. fem virksomheder til fase 2 på baggrund af de udarbejdede business cases. FASE 2: OMSTILLING Formål Formålet med fasen er at understøtte virksomhedernes udvikling, test, tilpasning og implementering af en konkret ny forretningsmodel samt ruste dem til at søge efterfølgende ekstern finansiering, hvis det er nødvendigt. Proces Resultat I selve omstillingsfasen vil der være fokus på, at virksomhederne fx udvikler nye serviceelementer, hvis de går fra produktsalg til funktionssalg, eller fx tilpasser eksisterende produkter, så de kan sælges i en Cradle-to-cradle model. Ligeledes kan der opstå behov for fx at ændre produktionen eller lignende. Efter omstillingsfasen skal virksomheden have dokumenteret den grønne forretningsmodel i praksis, gerne i forbindelse med et konkret salg, hvilket vil gøre det lettere at skaffe evt. ekstern finansiering efterfølgende. Hvis virksomhederne efterfølgende har brug for ekstern finansiering til skalering af løsningen, vil det ofte være et krav fra banker og lignende, at virksomhederne har etableret deres første salg eller på anden måde har vist, at de har traction i markedet. Fx vil der ofte være behov for ekstern finansiering, når en virksomhed skal sælge et produkt som serviceydelse, idet virksomheden dermed selv ejer produktet, frem for at få tilført likviditet fra salg af produktet. Der lægges derfor vægt på, at facilitator kan understøtte virksomhederne i at udvikle de nye grønne forretningsmodeller til et niveau, der svarer til de krav virksomhederne evt. efterfølgende vil møde fra banker og lignende, hvis løsningernes skal skaleres. FASE 3: AFRAPPORTERING Formål Efter programmets afslutning skal facilitator udarbejde en samlet afrapportering, der opsamler erfaringerne ift. proces og metoder til udvikling af innovative grønne forretningsmodeller hos virksomhederne og beskriver cases, så de kan bruges i en evt. efterfølgende kommunikationsindsats. Leverancer under programmet Der ønskes en række leverancer af varierende omfang fra facilitator under varetagelsen af programmet. Leverancerne er i flere tilfælde tæt forbundne med eller afhængige af de leverancer, der ønskes fra de deltagende virksomheder. FASE 0: IDENTIFICERING 1. Identifikation og rekruttering af potentielle og interesserede virksomheder fra målgruppen, der har en idé til en innovativ grøn forretningsmodel, men som har mødt eller forventer at møde væsentlige barrierer i indsatsen for at udvikle forretningsmodellen. 2. Udvælgelse af de 5 til 10 mest lovende virksomheder, der fortsætter i programmets fase 1. Udvælgelsen sker på baggrund af en kort ansøgning til Fornyelsesfonden (kort pitch ), som vurderes ud fra Fornyelsesfondens ni tildelingskriterier for markedsmodning (jf. bekendtgørelsen for fonden: www.fornyelsesfonden.dk/formaal). Udvælgelsen foretages af Fornyelsesfonden i samarbejde med facilitator. Virksomhederne er selv ansvarlige for at udarbejde den korte ansøgning, men det forventes, at facilitator understøtter og kvalitetssikrer arbejdet. Ansøgningen skal desuden klar- 6

lægge, hvilke kompetencer virksomheden selv råder over, samt hvilke kompetencer, det forventes at eksterne skal bidrage med for, at forløbet kan gennemføres succesfuldt. Formålet er at kunne vurdere, ca. hvor meget sparring og ekstern hjælp, som ansøgeren har brug for under forløbet. 3. Kort erfaringsopsamling fra fasen. Erfaringsopsamlingen ønskes drøftet med Fornyelsesfonden på møde senest to uger efter afslutning af fasen. FASE 1: AFKLARING 4. 5-10 grønne business cases. Ved afslutningen af fase 1 skal 5-10 virksomheder have udarbejdet og gennemregnet en business case for en innovativ grøn forretningsmodel, som er valideret og clearet af virksomhedens ledelse i den pågældende virksomhed. Business casen skal afklare, hvorvidt det vil være økonomisk fordelagtigt for virksomheden at implementere den innovative grønne forretningsmodel. Business casen skal ligeledes redegøre for de økonomiske og miljømæssige effekter for en potentiel/fiktiv køber. Virksomhederne er selv ansvarlige for at udarbejde business casen, men det forventes at facilitator på højt niveau understøtter og kvalitetssikrer arbejdet med at udvikle den nye forretningsmodel samt validerer business casen. 5. Kvalitetssikring af eksterne konsulenter. Fornyelsesfonden giver tilskud til, at de deltagende virksomheder kan indkøbe relevante konsulenter til at løse nogle af de udfordringer, som de står over for ved udarbejdelsen af business casen. Det ønskes, at facilitator er ansvarlig for kvalitetssikringen af de eksterne konsulenter herunder, at der udvises sparsommelighed med tilskudsmidlerne fra fonden, at pris matcher kvalitet i leverancerne fra de eksterne konsulenter og at leverancerne har en tilfredsstillende kvalitet ift. formålet. 6. Udvælgelse. På baggrund af de udarbejdede business cases skal der udvælges mindst fem virksomheder til at fortsætte i programmets fase 2. Udvælgelsen foretages af Fornyelsesfonden i samarbejde med facilitator med afsæt i Fornyelsesfondens tildelingskriterier, som beskrevet ovenfor. 7. Kort erfaringsopsamling fra fasen. Erfaringsopsamlingen ønskes drøftet med Fornyelsesfonden på møde senest to uger efter afslutning af fasen. FASE 2: OMSTILLING 8. 5 innovative grønne forretningsmodeller (inkl. tilhørende produkter & services). Ved afslutningen af fase 2 skal mindst 5 virksomheder have udarbejdet og forankret nye innovative grønne forretningsmodeller. De nye innovative forretningsmodeller skal efter fasen være klar til at blive introduceret på markedet og skal være testet hos eller solgt til strategisk vigtige kunder. Virksomhederne er selv ansvarlige for at udarbejde de innovative grønne forretningsmodeller, men det forventes at facilitator på højt niveau understøtter og kvalitetssikrer arbejdet med at udvikle den nye forretningsmodel. 9. Forankring og implementering af forretningsmodellerne hos virksomhederne. Det forventes, at facilitator understøtter implementeringen og forankringen af de nye forretningsmodeller i virksomhederne bedst muligt. Forankring kan fx fremmes gennem etablering af et springboard-lignende tiltag med virksomhedsledere fra virksomheder, der allerede har implementeret nye innovative grønne forretningsmodeller, og som kan være med til at klargøre værdien af de nye forretningsmodeller over for virksomhedslederne i programmets virksomheder. 7

10. Kvalitetssikring af eksterne konsulenter. De deltagende virksomheder har mulighed for at indkøbe relevante konsulenter til at løse nogle af de barrierer, som de står over for ved omstillingen af virksomheden til den innovative grønne forretningsmodel. Det ønskes, at facilitator er ansvarlig for kvalitetssikringen af de eksterne konsulenter herunder, at der udvises sparsommelighed med tilskudsmidlerne fra fonden, at pris matcher kvalitet i leverancerne fra de eksterne konsulenter og at leverancerne har en tilfredsstillende kvalitet ift. formålet. 11. Finansiering til skalering. Facilitator skal bedst muligt understøtte virksomhederne i at finde ekstern finansiering til en evt. skalering af deres innovative grønne forretningsmodel hvis virksomhederne har brug for det. FASE 3: AFRAPPORTERING 12. Samlet erfaringsopsamling inkl. beskrivelse af cases i rapport. Der ønskes en slutleverance i form af en rapport, der samler virksomhedernes, facilitators og Fornyelsesfondens erfaringer med pilotprogrammet ift. best practice samt beskrivelse af udvalgte cases, der kan tjene som inspiration til andre virksomheder. Derudover ønskes input til evt. forankring af indsatsen. Organisation Fornyelsesfonden har den afgørende stemme i forbindelse med udvælgelse af virksomheder til deltagelse i pilotprogrammet og vurderingen af hvilke virksomheder, der skal gå videre mellem faserne i programmet. Derudover håndterer Fornyelsesfonden de tilhørende administrative opgaver vedrørende fx udbetaling af tilskud til virksomhederne. Målgruppe Programmet målrettes virksomheder, der allerede i en årrække har haft kommercielle produkter eller services på markedet, som den nye innovative grønne forretningsmodel kan bygges op omkring. Fokus for initiativet er dermed omstilling af eksisterende løsninger frem for udvikling af helt nye grønne løsninger, da disse i højere grad vil kunne støttes under Fornyelsesfondens eksisterende ordninger. Initiativet retter sig derfor mod danske virksomheder bredt og ikke kun traditionelle grønne cleantech-virksomheder. Ud over de nævnte forhold skal virksomhederne have en solid økonomi, så de uden problemer kan finansiere udgifterne til udviklingsforløbet. Det forventes, at målgruppen primært vil udgøres af mellemstore virksomheder samt enkelte veletablerede mindre virksomheder. Såfremt det er muligt, ønskes der en regional spredning i de deltagende virksomheder, samt en forskelligartethed i de deltagende virksomheders brancher og virksomhedstyper. Forventede effekter Antallet af virksomheder, der gennemfører forløbet, indgår som et konkurrenceparameter i vurderingen af tilbuddets kvalitet. Det ønskes derfor, at tilbudsgiver afgiver bud på antallet af virksomheder, der vil deltage og gennemføre de forskellige faser. Fornyelsesfonden har estimeret, at mindst 10 virksomheder vil kunne få afklaret, om en innovativ grøn forretningsmodel kan styrke deres forretning under programmet, og at fem af disse virksomheder udvikler nye innovative grønne forretningsmodeller. Det er ydermere estimeret, at 2-3 af de fem virksomheder efterfølgende vil kunne få ekstern finansiering til skalering af deres løsning. Finansieringen af programmet er modelleret på denne baggrund. 8

4. Økonomi og finansiering Programmets økonomi er struktureret med henblik på at give virksomhederne størst muligt incitament til at gennemføre programmet på en kvalitetsmæssig forsvarlig måde. Virksomhedernes støtteprocenter gradueres således, at de skal lægge en større medfinansiering jo mindre risiko, der er, ved at gennemføre udviklingsaktiviteterne i de forskellige faser. Denne model sikrer, at Fornyelsesfondens midler anvendes på en omkostningseffektiv måde. Facilitator Facilitator modtager en basisfinansiering på op til 800.000 kr. for facilitering af programmet som beskrevet i nærværende udbud. Honoraret udbetales i rater. Rate 1 på 200.000 kr. falder ved igangsættelse af pilotprogrammet. Rate 2 på 300.000 kr. falder ved igangsættelse af fase 2, mens rate 3 på 300.000 kr. falder i forbindelse med Fornyelsesfondens godkendelse af den samlede erfaringsopsamling (leverance 12). Herudover har facilitator mulighed for at få udbetalt et bonushonorar på 150.000 kr., såfremt målet om, at mindst fem virksomheder gennemfører fase 2 og udvikler en innovativ grøn forretningsmodel nås inden for den angivne tidsramme. Den endelige model for aflønning af facilitator vil blive endeligt fastlagt i dialog med den vindende tilbudsgiver på baggrund af Fornyelsesfondens og tilbudsgivers forslag til pilotprogram. Virksomheder I fase 1 kan hver af de deltagende virksomheder modtage op til 300.000 kr. i tilskud fra Fornyelsesfonden. Midlerne kan anvendes til indkøb af specifikke konsulentydelser, som vurderes relevante i samarbejde med facilitator. Fornyelsesfonden dækker maksimalt 75 % af virksomhedernes omkostninger i fase 1, mens virksomhederne selv skal finansiere minimum 25 %. I fase 2 kan de deltagende virksomheder modtage op til 1,2 mio. kr. i tilskud fra Fornyelsesfonden. Tilskuddet kan anvendes til diverse udgifter i forhold til at omstille virksomheden til den nye forretningsmodel og afprøvning i praksis. Fornyelsesfonden dækker maksimalt 33 % af virksomhedernes omkostninger i fase 2, mens virksomhederne minimum selv skal finansiere 67 %. Den endelige model for udbetaling af tilskud til virksomhederne vil blive endeligt fastlagt i dialog med den vindende tilbudsgiver på baggrund af Fornyelsesfondens og tilbudsgivers forslag til pilotprogram. Samlet program Det samlede maksimale tilskud fra Fornyelsesfonden til programmet er på 9.950.000 kr., hvoraf de 9 mio. kr. er øremærket tilskud til virksomhederne. Der gøres opmærksom på, at Fornyelsesfonden ikke finansierer virksomhedernes skalering af de nye forretningsmodeller. Tilskuddet til virksomhederne gives under EU s de minimis-forordning. 9

5. Kommunikation Initiativet bliver annonceret på Fornyelsesfondens hjemmeside og nyhedsbrev, men idet der er tale om et pilotprogram, vil det ellers primært markedsføres gennem facilitators opsøgende rekrutteringsarbejde. Så snart der er basis for kommunikationsaktiviteter, fx i forhold til opstart af fase 1, vil denne kommunikation aftales og koordineres nærmere mellem Fornyelsesfonden og facilitator. 6. Krav til opgavens gennemførelse og formkrav til løbende leverancer Generelle krav Opgaven forventes gennemført som beskrevet under punktet leverancer og i henhold til kontrakten. Formkrav til leverancer LØBENDE LEVERANCER Facilitator skal ved afslutning af hver fase udarbejde en opsamlende evaluering i form af fx PowerPoints, der drøftes ved møde mellem facilitator og Fornyelsesfonden. FASE 0: IDENTIFICERING Virksomhedernes ansøgning ( pitch ) skal indeholde en kort beskrivelse af virksomhedens idé til en innovativ grøn forretningsmodel, samt en redegørelse for, hvordan den lever op til Fornyelsesfondens tildelingskriterier. Herudover skal ansøgningen kort redegøre for, hvilke udfordringer virksomheden står overfor i forhold til udviklingen af den konkrete forretningsmodel, og hvilke kompetencer de forventer at skulle inddrage i løbet af programmet. FASE 1: AFKLARING Business casen, som virksomhederne skal udarbejde til denne fase, skal være af høj faglig kvalitet. Business casen skal herunder indeholde en beregning af de økonomiske og miljømæssige gevinster ved at implementere den innovative forretningsmodel i forhold til virksomhedens nuværende forretningsmodel. Ligeledes skal den bl.a. redegøre for konkurrentsituationen, for styrker og svagheder, samt for hvordan den innovative forretningsmodel kan implementeres i virksomheden. Business casen skal desuden redegøre for de økonomiske fordele for en eventuel køber. Business casen skal være vedlagt et budget for virksomhedens forventede aktiviteter i fase 2 samt gennemregnede eksempler, der dokumenterer miljøeffekt og pris i forhold til de vigtigste potentielle kundesegmenter. FASE 2: OMSTILLING De innovative grønne forretningsmodeller, som virksomhederne skal udarbejde til denne fase, skal være detaljeret beskrevet i henhold til det ovenfor nævnte forretningsmodelkanvas eller lignende, og nye produkter og services, som indgår i forretningsmodellen, skal, ligesom forretningsmodellen samlet set, være klar til at lancere på markedet. Produkter skal derfor findes i færdigtestede fysiske eksemplarer, mens serviceløsninger skal være fuldt konceptualiseret og beskrevet i formater rettet mod potentielle kunder. Endeligt skal der også udarbejdes en forretningsplan for den nye innovative grønne forretningsmodel. 10

FASE 3: AFRAPPORTERING Ved opgavens afslutning skal tilbudsgiver udarbejde to produkter, der udgør den samlede afrapportering: 1) En case- og erfaringsopsamling der kan tjene som inspiration og reference i forhold til best practice for grøn omstilling af danske virksomheder vha. innovative grønne forretningsmodeller samt 2) input til en langsigtet forankring af indsatsen. Formkrav til erfaringsopsamlingen aftales nærmere i dialog med den vindende tilbudsgiver, men skal bl.a. afdække de vigtigste barrierer for virksomhederne i forhold til denne type forretningsudvikling; metoder, værktøjer og processer mv., der kan hjælpe virksomhederne med at overvinde disse barrierer; samt en beskrivelse af effekter. Målgruppen for erfaringsopsamlingen er danske virksomheder generelt. Input til en langsigtet forankring af indsatsen skal udformes på baggrund af erfaringerne fra pilotprogrammet. De nærmere detaljer i forhold til formatet for dette input til Fornyelsesfonden aftales også nærmere i dialog med den vindende tilbudsgiver. 11