Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011
1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater og de konklusioner, som analysen giver anledning til. 1.1 Infrastrukturprojekter De kommende ti år planlægges gennemført en lang række store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark. Projekterne ventes at betyde en stigning i bygge- og anlægsaktiviteten i Hovedstadsområdet og på Sjælland. I denne analyse er en række større projekter analyseret, med henblik på deres påvirkning af arbejdsmarkedet de kommende 10 år. Følgende projekter indgår i analysen: Anlæggelse af en fast forbindelse over Femern Bælt Anlæggelse af en ny 15,5 km lang Metro Cityring under det centrale København og Frederiksberg Udvidelse og modernisering af jernbanenettet i Hovedstadsområdet og på Sjælland Udvidelse og modernisering af motorvejsnettet i Hovedstadsområdet og på Sjælland Opførelse af nye sygehuse og modernisering og udvidelse af en række eksisterende sygehuse i Hovedstadsområdet og på Sjælland Opførelse af et nyt statsfængsel på Nordfalster Fælles for alle projekterne er, at det regnes for meget sandsynligt at de gennemføres og at der foreligger så tilstrækkelige oplysninger om projekternes tidsplaner og omfang, at det er muligt at belyse projekternes beskæftigelseseffekter. Et vigtigt tema for denne analyse er, hvordan arbejdskraftefterspørgslen, som følge af de store infrastrukturinvesteringer, vil påvirke arbejdsmarkedet i Østdanmark de kommende år. 2/7
1.2 Direkte beskæftigelseseffekter COWI har i samarbejde med bygherrer for de ovenstående projekter samt COWIs egne eksperter inden for byggeri og anlæg gennemført en analyse af de direkte beskæftigelseseffekter af de kommende aktiviteter, på baggrund af den viden som er tilgængelig vedrørende de enkelte projekter. Analysen viser, at der forventes en samlet direkte beskæftigelseseffekt af projekterne på ca. 38.000 mandår, fordelt over perioden 2010 til 2020. I følge de tilgængelige planer for projekterne, ventes den direkte beskæftigelseseffekt at fordele sig over tidsperioden som i nedenstående figur. Figur 1-1: Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft (arbejdspladser pr. år), 2010-2020. 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Beskæftigelseseffekten ventes at kulminere midt i perioden, hvor der vil være aktivitet vedrørende alle projekter i analysen. I slutningen af perioden ventes Metro Cityringen og Købehavn - Ringsted jernbanen samt de flest andre projekter færdiggjort, hvorfor det primært er beskæftigelseseffekten af Femern Bælt forbindelsen, som betyder efterspørgsel efter arbejdskraft efter 2018. I nedenstående tabel er skønnet over beskæftigelseseffekten af de enkelte projekter/projekttyper opgjort sammen med den forventede tidsplan. Tabel 1-1: Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft (arbejdspladser) fordelt på tid. 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt Femern Bælt forbindelsen. 450 450 450 633 943 995 1.008 1.037 882 722 7.570 Metro Cityringen. 510 780 1.200 1.370 1.450 1.370 1.320 1.000.. 9.000 Udvidelse af jernbanenettet 25 225 480 685 1.275 1.160 810 940 520 390 390 6.900 Udvidelse af motorvejsnettet 560 920 930 950 1.250 1.150 900 400 250.. 7.310 Sygehusbyggeri og nyt statsfængsel. 210 620 820 1.290 1.330 1.060 860 450 360 7.000 I alt 585 2.105 2.850 3.905 5.348 5.993 5.405 4.728 3.667 1.722 1.472 37.780 Projekterne efterspørger forskellige typer arbejdskraft. De store bygningsprojekter vil især efterspørge en bred vifte af faglært arbejdskraft og i mindre grad ufaglært arbejdskraft, hvorimod anlægsprojekter i højere grad betyder efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft og i mindre grad efter faglært arbejdskraft. 3/7
Begge typer projekter beskæftiger mange ingeniører, men hvor ingeniører og andre højtuddannede forventes at udgøre ca. 15 % af arbejdskraftbehovet i byggeprojekter, skønnes det at de udgør ca. 40 % af arbejdskraftbehovet i anlægsprojekterne. Den direkte beskæftigelseseffekt vil gennemsnitligt i perioden være ca. 3.500 mandår pr år. Ved hjælp af analysemodellen er de afledte beskæftigelseseffekter beregnet. Afledte virkninger afspejler det øgede forbrug som følge af øgede disponible indkomster, der følger af den øgede beskæftigelse og som følge af erhvervenes køb af varer og tjenester hos underleverandører og støtteerhverv i de forskellige brancher. Beregningen viser, at den samlede direkte og afledte beskæftigelseseffekt vil være ca. 6.400 beskæftigede pr. år for hele Østdanmark. 1.3 De arbejdsmarkedspolitiske rammer for infrastrukturprojekterne Den aktuelle baggrund for efterspørgslen er en situation, hvor der i et par år har været faldende beskæftigelse og stigende ledighed i Danmark. Udviklingen har ramt store dele af arbejdsmarkedet, men især bygge- og anlægsbranchen har været udsat for et fald i beskæftigelsen. I Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland var der - opgjort på antallet af bruttoledige, dvs. incl. ledige i aktivering - 80.500 ledige i Østdanmark i januar 2011, hvilket er en stigning på 7,4 % i forhold til situationen et år tidligere. I Region Hovedstaden toppede den sæsonkorrigerede ledighed i månederne oktober, november og december 2010, hvor ledighedsprocenten nåede op på 6,4 %. I januar 2011 faldt ledigheden herefter til 6,3 %. I Region Sjælland toppede den sæsonkorrigerede ledighedsprocent i månederne september, oktober og november, hvor den var 6,3 %. Herefter faldt ledighedsprocenten i december til 6,2 %, hvilket også var niveauet i januar 2011. Der er altså tegn på, at den økonomiske krise er ved at tage af, og at ledigheden ikke længere stiger. Generelt har virksomhederne ikke rekrutteringsproblemer i den aktuelle situation. Set i forhold til de faggrupper, der er relevante i forbindelse med anlæggelse af infrastrukturprojekterne er den neste undtagelse herfra er ingeniørerne, hvor der ifølge Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er tværgående og strukturel mangel eller mangel på visse grupper af ingeniører: miljøingeniører, elektro-stærkstrømsingeniører, bygningsingeniører, anlægsingeniører og maskiningeniører. Spørgsmålet er derfor, hvordan de rammer, der udgøres af arbejdsmarkedsbalancen i Østdanmark kan forventes at udvikle sig fremover - når der i første omgang ses bort fra behovet for arbejdskraft til byggeriet af de nævnte infrastrukturprojekter. COWIs fremskrivning (se nærmere om metoden i rapportens kapitel 3) peger på, at der vil være stor risiko for mangel på ingeniører i hele perioden frem til 2020. Fra 2011 tyder fremskrivningen på direkte underskud af arbejdskraft i gruppen af ingeniører, der også indbefatter professionsbacheloruddannelser. For bygge- og anlægsteknikernes vedkommende, falder overskuddet af arbejdskraft i hele perioden og fra omkring 2014 er der ifølge fremskrivningen direkte underskud af arbejdskraft. Også for gruppen af øvrige med en lang videregående bygge- og anlægsrelevant uddannelse (arkitekter og landinspektører mv.), tyder fremskrivningen på risiko 4/7
for mangel på arbejdskraft i den sidste del af perioden, idet overskuddet af arbejdskraft ifølge fremskrivningen vil udgøre mindre end 5 % af arbejdsstyrken fra omkring 2015. I nedenstående figur er resultatet af fremskrivningen for ingeniører præsenteret. Figuren viser, hvordan overskuddet af arbejdskraft (uden iværksættelse af infrastrukturprojekterne) og efterspørgslen som følge af infrastrukturprojekterne udvikler sig over hele perioden for ingeniører. Som figuren viser, tyder analysen på mangel på arbejdskraft. Figur 1-2. Behovet for arbejdskraft (arbejdspladser) til infrastrukturprojekterne - og den fremskrevne ledighed/mangel på arbejdskraft blandt ingeniører i perioden. Østdanmark. Negativ overskud af arbejdskraft = mangel på arbejdskraft. Ingeniører mv. 2000 1500 1000 500 0 500 1000 1500 2000 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Efterspurgt arbejdskraft Overskud af arbejdskraft Allerede i dag er der mangel på flere typer af ingeniører i Østdanmark, og mangelen ventes at blive forstærket i løbet af perioden. Rekruttering af ingeniører til arbejdet ventes derfor at blive en udfordring - ikke blot til disse projekter, men generelt på arbejdsmarkedet. Set over hele perioden 2010-2020 peger fremskrivningen på, at der kun vil være relativt begrænsede rekrutteringsproblemer blandt faggrupperne med en erhvervsfaglig uddannelse - når der ses bort fra infrastrukturprojekterne. Blandt elektrikere og bygningsmalere er der imidlertid risiko for mangel på arbejdskraft i den anden halvdel af perioden. 1.4 Arbejdskraft til infrastrukturprojekterne Så vidt arbejdsmarkedsbalancen, når der ikke tages hensyn til behovet for arbejdskraft til byggeriet af infrastrukturprojekterne. Når efterspørgslen efter arbejdskraft til projekterne inddrages i analyserne er resultatet, at der efter alt dømme kan blive stor mangel på ingeniører, og desuden mangel på teknikere inden for byggeri og anlæg. Der vil desuden være risiko for mangel på murere, elektrikere og bygningsmalere. Til gengæld ventes fortsat et betydeligt overudbud af arbejdskraft for ufaglærte og for kontorområdet. Eftersom udbuddet af arbejdskraft for alle grupper ventes at falde i hele perioden frem til 2020, betyder det også, at en udskydelse af efterspørgslen efter arbejdskraft vil medføre, at der vil opstå yderligere mangel på arbejdskraft. 5/7
Det er desuden vigtigt at understrege, at gennemførelsen af de mange infrastrukturprojekter i et vist omfang vil betyde efterspørgsel efter arbejdskraft med særlige kompetencer, som det kan vise sig vanskeligt at imødekomme med arbejdskraft fra regionen. Især til de store jernbaneprojekter, metrobyggeri og Femern Bælt forbindelsen ventes der at blive behov for arbejdskraft til specialopgaver, som der kan vise sig vanskeligheder med at rekruttere i Østdanmark. Det drejer sig blandt andet om ingeniører med ekspertise i jernbanebyggeri, stærkstrømsinstallationer i metro og på jernbaner og mere generelt ingeniører med projektledelseserfaring. Også for elektrikere vil der kunne forventes mangel på arbejdskraft med erfaring med stærkstrømsinstallationer, store komplekse ventilationssystemer mv. For ufaglærte kan det dreje sig om maskinførere, kranførere mv. Årsagen til at der kan opstå rekrutteringsproblemer på dette område er blandt andet, at man ikke har anlagt nye jernbanelinjer i Danmark i mange år, hvorfor kun få har erfaring med dette. Denne udfordring forstærkes af, at de mange projekter iværksættes inden for en kort tidshorisont. I forhold til rekrutteringsbehovet for ufaglærte, vil det være relevant at afklare det konkrete behov nærmere og at Jobcentrene i samarbejde med uddannelsesinstitutioner planlægger efteruddannelsesinitiativer på eksempelvis maskinfører-, kranfører- og betonområdet. Disse initiativer bør dog koordineres tæt med arbejdsgiverne, så der er sikkerhed for man imødekommer de rette kompetencebehov. Desuden viser den forventede efterspørgsel efter bl.a. elektrikere, at der i fremtiden vil være behov for at få flere til at gennemføre denne uddannelse. Det forventes dog ikke, at der vil være egentlige rekrutteringsproblemer til de store infrastrukturprojekter. Erfaringen fra anlæggelse af Storbæltforbindelsen, Øresundsforbindelsen og større byggeprojekter i Ørestaden mv. er, at de store byggepladser tiltrækker arbejdskraft over store afstande. Rekruttering af arbejdskraft til projekterne kan foregå ad flere veje: Entreprenører, som vinder entrepriserne vil så vidt muligt bestræbe sig på at udnytte deres egen kapacitet i projektløsningen. Det betyder at de vil trække på medarbejdere i hele deres organisation, om nødvendigt også uden for Østdanmark På mange projekter vil man benytte underleverandører til løsning af en del opgaver. Det kan både dreje sig om specialopgaver, som større entreprenører ikke kan løse selv og om opgaver, hvor omkostningerne ved at benytte en underleverandør er lavere. Beskæftigelsen hos underleverandører vil kunne være placeret både i Østdanmark og uden for regionen Endelig er der erfaring for, at entreprenører, som vinder kontrakter på store opgaver modtager mange individuelle henvendelser fra kvalificeret arbejdskraft, som gerne vil arbejde på de større projekter. En væsentlig faktor for beskæftigelseseffekten af infrastrukturprojekterne er, hvorvidt det vil være danske eller udenlandske virksomheder, som vinder opgaver vedrørende infrastrukturprojekterne. Mange af de projekter, som vil blive udbudt de kommende år vil have interesse for mange udenlandske virksomheder. Det kan derfor forventes, at der 6/7
vil være international konkurrence om opgaverne. Eksempelvis har italienske entreprenører vundet opgaven med anlæggelse af Metro Cityringen i København og på Frederiksberg. 7/7