Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse.



Relaterede dokumenter
Præsentation af anbefalinger

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

TALE VED FOOD FESTIVAL DEN 4. SEPTEMBER 2015 KL Tak for invitationen til at åbne FOOD Festival 2015.

Løsninger til fremtidens landbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotholmsgade København K Att.: Fødevareminister Mette Gjerskov. Kære Mette Gjerskov

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

STRATEGI FOR MUDP

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

I. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst II. Løsningsorienteret regulering og kontrol... 17

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

STRATEGIPLAN

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

NOTAT. 16. december Fakta: Vækstplan for fødevarer. Indholdsfortegnelse

Vækstforum for Region Syddanmark

Strategi og handlingsplan

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om

NATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

MUDP handlingsplan for december 2018

Danmark taber videnkapløbet

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Danmark i arbejde Vækstplan for fødevarer

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Veje til vækst i fødevarebranchen

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Fødevarestyrelsens 13 strategi 16

Øresund Food - en klynge? Maria Olofsdotter, Øresund Food Network

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Dansk fødevareforskning - et fundament for fremtidig vækst

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

BilagKB_141216_pkt ERHVERVSPOLITIK

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

MSK Strategi

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Program Tak for i aften

Høringssvar fra Danmarks Vækstråd om de vækst- og erhvervsrettede dele af Region Syddanmarks vækst- og udviklingsstrategi

ERHVERVSPOLITIK

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

Ministerens tale ved ITOP15 den 22. september kl (10 min.)

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Vækstaftaler

Regeringens nye arbejdsprogram

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Til medlemmerne af Vækstforums Fødevareråd

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Viden viser vej til vækst

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forretningsudvikling og øget branding - fødevareområdet

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Strategi og handlingsplan

Transkript:

Side 1 af 8 Notat Dato 25. april 2013 Vækstteam for Fødevarer Vækstteam for Fødevarer blev nedsat som led i regeringens nytænkning af erhvervspolitikken, og har siden august 2012 foretaget et servicetjek af vækstvilkårene på fødevareområdet. Formanden for vækstteamet er Arla Foods adm. dir. Peder Tuborgh. Vækstteamet har i dag præsenteret sine anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet får skabt vækst og øget beskæftigelse. Anbefalingerne er struktureret efter følgende fem overordnede temaer: - En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst - Løsningsorienteret regulering og kontrol - Vækstorienteret fødevareforskning og udvikling - Talent og dynamik i fødevaresektoren - Fokuseret og strategisk eksportindsats Vækstteamet ser store potentialer for fødevareerhvervets fremtid. I sine anbefalinger til regeringen opstiller vækstteamet en målsætning om, at fødevareerhvervets eksport skal øges med 30-50 mia. kr. frem til 2020. Det skønnes at give op til 25.000 arbejdspladser. Samtidig understreger vækstteamet, at en forøgelse af råvaregrundlaget er en central forudsætning for øget vækst og beskæftigelse. Derudover indeholder vækstteamets rapport mange gode anbefalinger, for eksempel om vigtigheden af styrket og erhvervsfokuseret forskning og uddannelse, styrket eksportfremme med aktiv brug af EU s promotion ordninger mv. Desuden peges der bl.a. på ny, målrettet miljølovgivning som en central forudsætning, der dels kan tilgodese miljøet, og dels kan give både landmænd og fødevarevirksomheder mulighed for at producere flere fødevarer. Det har til gengæld været udenfor rammerne af vækstteamets arbejde at komme med konkrete anbefalinger i forhold til generelle rammevilkår som løn, skatter, afgifter mv. Tilsvarende ligger primærsidens konkrete rammevilkår udenfor vækstteamets kommissorium. Regeringen vil nu på baggrund af Vækstteamets anbefalinger udarbejde en handlingsplan, som forventes offentliggjort efter sommer. L&F vil følge det videre arbejde med anbefalingerne tæt. Nedenfor gennemgås vækstteamets vision og anbefalinger.

Side 2 af 8 Vækstteam for Fødevarers vision og målsætninger Vækstteam for Fødevarer har formuleret følgende overordnede vision for den danske fødevare sektor i 2020: Med rødder i en stolt fødevaretradition sælger Danmark sunde, bæredygtige og velsmagende kvalitetsfødevarer og løsninger på fremtidens globale udfordringer Vækstteamet har sideløbende opstillet en række målsætninger for den danske fødevaresektor i 2020: Den danske fødevaresektor er et stærkt væksterhverv, hvis position blandt verdens absolut stærkeste fødevareklynger er fastholdt. Eksporten af fødevarer og fødevarerelateret teknologi er øget med 30-50 mia. kr. Der er skabt arbejdspladser inden for hele den agroindustrielle værdikæde, samtidig med at forretningsgrundlaget er bredt ud til nye vækstområder. Der skønnes at være potentiale for 10.000 måske helt op til 25.000 arbejdspladser. Produktiviteten og ressourceeffektiviteten er øget, og konkurrenceevnen i forhold til de globale markeder er fastholdt. Der er skabt rammer for en bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget, og der er sat globale standarder for en bæredygtig fødevareproduktion. L&F er positive overfor, at Vækstteamet anerkender, at fødevareerhvervet og den danske fødevareklynge har et stort vækst- og beskæftigelsespotentiale frem mod 2020. Det er desuden positivt, at der er fokus på at fastholde konkurrenceevnen på de globale markeder, samt at en udvidelse af råvaregrundlaget er en central forudsætning for vækst i fødevareproduktionen. En bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktion i vækst Anbefaling 1: En fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet, som styrker sammenhængskraften i fødevaresektoren og understøtter virksomhedernes markedsføring internationalt Det anbefales, at den danske fødevaresektor i fællesskab udvikler en fælles fortælling om ressourceeffektivitet og bæredygtighed, der skal bruges til at brande Danmark på eksportmarkederne. Fortællingen skal tage udgangspunkt i de danske styrkepositioner indenfor bæredygtighed, ressourceeffektivitet og fødevaresikkerhed. Der lægges ligeledes op til, at Danmark skal være forgangsland både i forhold til miljø, sundhed, dyrevelfærd og økologi. Det anses for centralt, at fortællingen kan dokumenteres gennem brug af standarder, og at Danmark aktivt præger de forskellige internationale standarder indenfor området. Arbejdet med at skabe en dokumenteret fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet i fødevaresektoren er positivt og kan være med til at styrke den danske fødevareklynge. L&F er dog tvivlende overfor, om der kan skabes en merpris ved at dokumentere produkternes egenskaber (eksempelvis certificering). Det er centralt, at der ikke udarbejdes nationale danske særordninger eller certificeringer. Det er derfor positivt, at der fokuseres på at få indflydelse på internationale standarder. Fødevaresektoren agerer globalt, og derfor skal der ifølge L&F satses på internationale standarder.

Side 3 af 8 Anbefaling 2: En bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget og nye anvendelser af bæredygtig biomasse skal styrke eksport og indtjening Vækstteamet peger på nødvendigheden af et større dansk råvaregrundlag i fremtiden, samt at der opnås mest mulig værdi af det eksisterende råvaregrundlag. Der er en direkte sammenhæng til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. I anbefalingen er der ligeledes fokus på bioøkonomiens store miljømæssige og økonomiske uudnyttede potentialer - særligt ved brug af rest- og biprodukter fra fødevareproduktionen i avancerede bioraffineringsprocesser. Vækstteamet efterspørger, at der arbejdes på at skabe et stærkere europæisk marked for bioøkonomien og på kort sigt på en markedsmodning af produkter, teknologier og forsyningskæder for bæredygtig biomasse. L&F finder det meget positivt, at der er fokus på nødvendigheden af et øget råvaregrundlag. Det er i den forbindelse vigtigt, at der skabes de nødvendige rammer for, at potentialet kan realiseres. L&F er tilfredse med vækstteamets anbefaling om at få sat gang i bioøkonomien og udnyttelsen af alle potentialer i landbrugs- og fødevareproduktionen. Budskabet trækker i samme retning som Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at fastlægge en række konkrete målsætninger for bioøkonomien. Anbefaling 3: Øget ressourceeffektivitet skal gøre det muligt at producere mere med mindre Der peges på, at fødevaresektoren har en lang tradition for at effektivisere produktionen og udnytte ressourcerne bedst muligt, men at der i fremtiden stadig vil være et behov for at forbedre ressourceeffektiviteten (særligt for energi og vand). Som eksempler på særlige interesseområder nævnes genbrug af vand, EU s arbejde med at sætte teknologistandarder (BAT), samt partnerskabet om vand i industrien. Vækstteamet peger ligeledes på nødvendigheden for at nedbringe spild i hele værdikæden. Holdning: L&F kan støtte intentionen om fortsat at producere mere med mindre, og at der søges indflydelse på EU s BAT-arbejde. Det er dog yderst centralt, at udgangspunktet er produktionsvirksomhedernes rammevilkår og de miljøeffektive løsninger i fødevarevirksomhederne - og ikke på udvikling og afprøvning af miljøteknologi. Det er positivt, at der lægges op til at se på spild i hele værdikæden, herunder hos forbrugeren. Vækst- og løsningsorienteret regulering og kontrol Anbefaling 4: En miljøregulering, som ikke hæmmer investeringer og den grønne omstilling Vækstteamet lægger afgørende vægt på, at miljøregulering og administration ikke hæmmer vækst og grøn omstilling. Vækstteamet peger bl.a. på sagsbehandlingstider og et stort detaljeringsniveau ved miljøansøgninger er problematisk. Der anbefales bl.a. en målrettet miljøregulering, forpligtende tids- og handleplaner ved ansøgninger, at sagsbehandlingstiderne synliggøres, samt et kvalitetstjek af miljølovgivningen generelt. Der ønskes et større samarbejde mellem erhverv og myndigheder eksempelvis ved at skabe et projektrum ved større sager.

Side 4 af 8 Det skal ifølge L&F roses, at vækstteamet tager problemstillingen med administrationen af miljøreglerne, sagsbehandlingstider, myndighedsstrukturen mv. op. L&F finder det meget positivt, at vækstteamet anbefaler, at miljøgodkendelser skal være udledningsbaseret og ikke baseret på produktionslofter, samt at miljøgodkendelserne gøres rummelige. Det er desuden meget positivt med et kvalitetstjek af miljølovgivningen. L&F har længe haft ønske om en lovreform på miljøområdet, hvor også relationerne til EU-implementeringen indgår. Anbefaling 5: Fødevareregulering og -kontrol skal udvikles i dialog med erhvervslivet og ved at inddrage udenlandske erfaringer for at understøtte udvikling og vækst Vækstteamet fremhæver behovet for at give fødevarereglerne et eftersyn i forhold til at sikre at regulering, fortolkning og kontrol ikke udgør en selvstændig barriere for vækst. Samtidig peges der på vigtigheden af, at Danmark er på et sammenligneligt niveau i forhold til udenlandske konkurrenter. Det er positivt, at der lægges op til at se på gennemførelse og håndhævelse af fødevarereglerne med henblik på at forbedre virksomhedernes vilkår. I forbindelse med gennemførelse af anbefalingen bør der ifølge L&F især være fokus på den høje regelefterlevelse, kontrolomkostninger og ikke mindst på at opretholde og styrke det høje veterinære stade i Danmark. Vækstorienteret fødevareforskning og udvikling Anbefaling 6: Fødevareforskning og -udvikling skal i højere grad være erhvervsorienteret og løfte fødevaresektoren højere opad i værdikæden Vækstteamets ønsker, at der skal være mere fokus på at omsætte de offentlige forskningsinvesteringer til vækst og beskæftigelse i de danske fødevarevirksomheder. Fremover skal der i højere grad prioriteres bevillinger til anvendelsesorienteret forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning, som tager udgangspunkt i brugernes behov og efterspørgsel. Samtidigt peges på behovet for et nyt produktionsteknologisk forskningsprogram og på stærkere incitamentstrukturer for universiteternes erhvervssamarbejde. L&F er meget enige i anbefalingen om mere erhvervs- og vækstorienteret fødevareforskning. Det er positivt, at der peges på en styrket indsats på produktions- og procesteknologi med henvisning til i FØTEK-programmet (som i 90`erne var et Fødevare-teknologisk forsknings- og udviklingsprogram med fokus på forædlingsledet, hvor det var et krav, at der var tale om samarbejdsprojekter mellem industri og højere læreanstalter). Også positivt, at fødevarer trækkes frem som et indsatsområde under Regeringens nye brede innovationsstrategiske satsning kaldet INNO+. Anbefalingen ville dog være yderligere styrket, hvis man også have fokuseret på behovet for en klarere IPR-regulering (Juridiske rettigheder til forskningsresultater). Fra fødevarevirksomhederne fremhæves ofte uklare juridiske regler og samarbejdsaftaler med de offentlige videninstitutioner som en barriere for et effektivt samspil. Endeligt er det positivt, at vækstteamet peger på yderligere mål for erhvervssamarbejde i universiteternes udviklingskontrakter.

Side 5 af 8 Anbefaling 7: Internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde skal fremme viden, samarbejde og adgang til nye markeder. Dansk deltagelse i Food-KIC en er afgørende Vækstteamet fremhæver, at et aktivt internationalt forskningssamarbejde er en væsentlig forudsætning for at bevare og udvikle de danske styrkepositioner i fødevaresektoren. Konkret skal deltagelsen i EUs forsknings- og innovationsprogrammer styrkes. Erhverv og myndigheder skal arbejde for, at der i 2014 udbydes et FOOD-KIC (Knowledge & Innovation Community en stor EU satsning) med dansk konsortiedeltagelse. Endeligt fremhæves behovet for deltagelse i det kommende European Innovation Partnership (EIP) om Agricultural Sustainability and Productivity. En god anbefaling, der fokuserer på vigtigheden af dansk deltagelse i international forskning. Det sikrer adgang til ny viden, dygtige forskningsmiljøer og nye forskningsmidler med henblik på øget videnhjemtagning. Med rette fremhæves det kommende EU-rammeprogram for forskning og udvikling Horizon 2020, hvor der på nuværende tidspunkt forventes afsat ca. 70 mia. euro i perioden 2014-2020. Ønsket om fødevaresatsningen KIC vil ifølge L&F skabe et stærkt integreret offentligt-privat partnerskab, som har fokus på fælles aktiviteter inden for forskning, innovation, uddannelse og iværksætteri. Anbefaling 8: Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være vækstorienteret Vækstteamets anbefalinger om at styrke den anvendelsesorienterede forskning omfatter også prioriteringerne af ministeriernes midler til forskningsbaseret myndighedsbetjening på universiteterne (600 mio. kr. årligt). Der peges på større interessentinvolvering ved de årlige revideringer af aftalerne, samt konkrete mål for erhvervssamarbejde, større synlighed og kommunikation af resultaterne. Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er vigtig for den omfattende danske fødevareeksport, og midlerne udgør ca. halvdelen af de offentlige investeringer i fødevareforskning. Med rette er dette element derfor trukket frem i anbefalingen med et ønske om en mere vækstorienteret dagsorden - uden at det dog svækker det veterinære og fødevaresikkerhedsmæssige beredskab. L&F har formelt i 2011 og 2012 været inddraget i den årlige revidering af aftalerne, hvor det er lykkedes at få indflydelse. Alt andet lige kunne L&F dog have ønsket en lidt klarere udmelding om, at fordelene ved det forskningsbaserede myndighedsberedskab kan videreudvikles, hvis man udvikler en ny resultatkontraktmodel. Talent og dynamik i fødevaresektoren Anbefaling 9: Fødevaresektorens rekrutteringsgrundlag skal styrkes gennem tiltrækning og uddannelse af fremtidens medarbejdere Veluddannet arbejdskraft er central for at skabe vækst i erhvervet. Vækstteamet mener, at det er en stor og fælles udfordring for myndigheder, uddannelsesinstitutioner og virksomheder at sikre fremtidens rekrutteringsgrundlag. Det skal gøres mere attraktivt for unge mennesker at vælge en fremtidig karriere i fødevaresektoren, og uddannelserne skal være mere erhvervsrettede. Samtidigt påpeges overordnet set behovet for færre og bedre profilerede fødevareuddannelser med højere grad af koordinering og fleksibilitet i mellem uddannelserne, samt på bedre videreuddannelsesmuligheder.

Side 6 af 8 L&F er helt enige i, at der bør satses yderligere på uddannelse, for at sikre kompetente og veluddannede kandidater i fremtiden. L&F er enige i, at der de tre parter imellem bør samarbejdes endnu yderligere for at styrke rekrutteringsgrundlaget, bl.a. gennem styrket brug af aftagerpaneler, hvor L&F allerede er godt repræsenteret. Der er positivt, at vækstteamet fremhæver, at erhvervsinddragelsen på de videregående uddannelserne fortsat skal styrkes, herunder ikke mindst mht. praktik der bredt skal indføres også på de akademiske jordbrugs- og fødevareuddannelser. Anbefaling 10: Dynamik, innovation og iværksætteri i fødevareklyngen skal styrkes Vækstteamet anbefaler bedre rammer for dynamik, innovation og iværksætteri i erhvervet, og fremhæver blandt andet, at de offentlige innovationsindsatser skal resultere i, at flere ny virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Det fremhæves også, at EU s fonde fremadrettet skal understøtte innovation og iværksætteri. Vækstteamet ønsker, at fødevareområdets styrker og kompetencer i højere grad fokuseres omkring 1-2 kraftcentre, som skal virke samlende på tværs af alle niveauer i værdikæden og øge samarbejdet med offentlige videninstitutioner, rådgivervirksomheder mv.. Endeligt peges på en videreførelse af Økologisk Landsforenings rådgivningsordning som eksempel på et fremadrettet initiativ. L&F er helt enig i, at der er behov for bedre rammer for at skabe mere og bedre innovation og iværksætteri såvel blandt små og nye virksomheder som i eksisterende og store virksomheder. Innovationspolitikken bør dog ikke ensidigt satses på små- og mellemstore virksomheder. L&F ønsker, at klyngeindsatsen målrettes 1 stor dansk fødevarekompetenceklynge, som fremstår samlet og med en række forskellige styrkepositioner. Som konkret handling bør videreførelsen af økologisk rådgivning til fødevarevirksomheder ikke kun omfatte Økologisk Landsforenings service men ligeledes andre, der har erfaring og succes med at understøtte forretningsudvikling, innovation og produktudvikling hos økologiske virksomheder og producenter. Eksempelvis initiativet ØKOLAB i regi af L&F/VFL. Generelt bør indsatsen understøtte, at alle kompetencer kan komme i spil i en fælles klyngeindsats frem for, at der fokuseres snævert på udvalgte konsulenthuse. Anbefaling 11: Det danske hjemmemarked skal fremme kvalitet og bæredygtighed I forhold til at fremme kvalitet og bæredygtighed på det danske hjemmemarked peger vækstteamet på vigtigheden af at stimulere forbrugernes efterspørgsel og vilje til at betale en merpris for kvalitetsprodukter. Økologien er et godt eksempel på, at det er lykkedes at udvikle et sådant marked. Det fremhæves, at et velfunderet hjemmemarked understøtter udviklingen af virksomhedernes mulighed for at komme ud på eksportmarkederne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra økologi, Nøglehullet og Fuldkornspartnerskabet anbefaler vækstteamet, at samarbejdet mellem myndigheder, producenter og detailhandel styrkes fremover. Ligeledes anbefaler vækstteamet, at der fokuseres på at gøre det lettere og mere attraktivt for offentlige institutioner at indkøbe danske kvalitetsfødevarer. Det er positivt, at vækstteamet sætter fokus på at stimulere udviklingen af et mangfoldigt fødevareudbud, herunder ved at pege på både det offentlige og forbrugernes rolle i en sådan udvikling. Det skal sikres, at kommende initiativer rettes både mod små og store virksomheder, ligesom eksportfokus skal fastholdes for at sikre

Side 7 af 8 reel vækst. L&F er enige i, at økologien er et stærkt eksempel på, hvordan det er lykkedes at opbygge et merværdikoncept med solidt fodfæste, og at indsatsen for at styrke økologien som vækstområde skal tage udgangspunkt i den Økologiske handlingsplan 2020 med særligt fokus på at understøtte en eksportdrevet vækst. Det danske økologimærkes styrke ligger dog primært på hjemmemarkedet, og i forhold til øget eksport er det helt centralt at fokusere på at styrke markedsadgang for danske økologiske produkter via et fælles troværdigt økologikoncept på EU-niveau med et stærkt EU-logo. I forhold til at sikre kvalitet, bæredygtighed og økologi i de offentlige indkøb vurderer L&F, at der er brug for en konkret indsats i form af et rejsehold, der kan rådgive de offentlige indkøbere på området. Anbefaling 12: Finansieringsudfordringen skal håndteres Udgangspunktet for Vækstteamet er, at man i landbrugs- og fødevareerhvervet - ligesom andre erhvervsområder - oplever, at det er svært at skaffe finansiering i disse år. Det er en væsentlig forudsætning for sektorens fremtidige udviklingsmuligheder, at der kan tiltrækkes ny kapital til erhvervet. Det skal blandt andet ske gennem en styrket dialog med finanssektoren om de særlige produktions- og markedsforhold, der er inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Samtidig skal markedet for erhvervsobligationer udvikles for både store og små virksomheder. Derudover skal det sikres, at de lovgivningsmæssige rammer ikke står i vejen for tiltrækning af kapital. Overordnet er teksten god, og der er fokus på at tiltrække kapital til vækst og udvikling i fødevareerhvervet. Anbefalingen om at styrke markedet for erhvervsobligationer ligger i tråd med de anbefalinger, der er kommet fra Erhvervs- og Vækstministeriets udvalg om erhvervsobligationer. Hertil kommer, at anbefalingen om en ændring af de lovgivningsmæssige rammer i primærerhvervet stemmer overens med anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Vækstteamet ønsker endvidere at fjerne landbrugslovens krav til ejerstrukturen i erhvervet. Fokuseret og strategisk eksportindsats Anbefaling 13: En samlet eksportstrategi skal styrke adgang til de vigtigste udenlandske vækstmarkeder Indhold Vækstteamet ønsker, at den danske landbrugs- og fødevaresektor matcher den stigende globale efterspørgsel efter fødevarer, ingredienser, produktionsteknologi samt serviceydelser til omstillingsprocesserne på vækstmarkederne. Det anbefales, at der udarbejdes en eksportstrategi på fødevareområdet, som tager afsæt i en samlet fortælling om bæredygtighed og ressourceeffektivitet i erhvervet, samt fokuserer på hele værdikæden. Vækstteamet anbefaler, at finansieringsmulighederne i EU s promotionordning indtænkes i eksportstrategien. Det anbefales endvidere, at samarbejdet mellem SVM ere og store virksomheder styrkes på det afsætningsfremmende område, at den fødevarefaglige ekspertise på ambassader mv. styrkes, ligesom deltagelse i toneangivende fødevareudstillinger og markedsførings- og eksportorienterede events prioriteres for at øge synliggøre fortællingen om den danske fødevareklynge.

Side 8 af 8 Overordnet set er anbefalingen god, idet der fokuseres på at udvikle og sikre et konkurrencedygtigt eksporterhverv i fremtiden. Vækstteamet signalerer ligeledes stor forståelse for de særlige udfordringer, der relaterer sig til eksport af fødevarer, og lægger op til fortsat tæt myndighedssamarbejde, samt mere faglig rådgivning på vækstmarkederne. Ønsket om at indarbejde EU s promotionordninger i en fremtidig eksportstrategi er ifølge L&F et meget vigtigt positivt skridt på vejen til en ny regeringsholdning på området. Anbefalingerne om styrket samarbejde på tværs af virksomhedsstørrelser og deltagelse i diverse afsætningsfremmende aktiviteter er som udgangspunkt positivt. Her skal der lægges vægt på, at aktiviteterne og instrumenterne udvikles og drives på baggrund af kommercielle interesser og efterspørgsel i virksomhederne.