ANALYSENOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen AF CHEFKONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND.SCIENT.POL Dansk e-handel fra eksportunderskud til eksportsucces? Med tocifrede vækstrater de senere år, er e-handlen det mest markante vækstområde i detailhandlen. I 2015 klikkede danskerne tøj, bøger, elektronik, rejser og meget andet i den elektroniske indkøbskurv for omkring 95 mia. kr., og Dansk Erhverv forventer, at e-handlen med varer og services runder 110 mia. kr. i 2016. Danskernes e-handel med varer udgør dog fortsat kun ca. 12 pct. af danskernes samlede varekøb. Dansk Erhverv forventer, at e-handlen runder 110 mia. kr. i 2016 Det er dog ikke hele væksten, danske virksomheder får glæde af, idet danskerne lægger en stigende andel af deres e-handel i udlandet. Mens danskerne i 2015 klikkede sig til køb for omkring 26 mia. kr. i udenlandske netbutikker, lagde udenlandske forbrugere 5-6 gange mindre i danske netbutikker. Der er med andre ord et eksportunderskud i e- handlen med varer og services på i omegnen af 20 mia. kr. Det er ikke i sig selv et problem, at danskerne e-handler meget i udlandet, men forskellen mellem e- handelsimporten og -eksporten illustrerer tydeligt, at det er mere attraktivt for danske forbrugere at e-handle i udlandet, end det er for udenlandske forbrugere at e-handle i Danmark. Detailhandlen er med andre ord særdeles konkurrenceudsat, og såvel omsætning som servicearbejdspladser forlader i disse år landet. Danskernes e-grænsehandel indebærer, at danske virksomheder går glip af omsætning og ca. 5.000 e-handelsarbejdspladser. Ifølge nye beregninger fra Dansk Erhverv gik statskassen desuden glip af ca. 1,2 mia. kr. i momsprovenu i 2015 som følge af danskeres køb af varer i udenlandske netbutikker. Dansk Erhverv vurderer, at 500-600 mio. kr. heraf årligt vil kunne indkræves ved øget kontrol. E-grænsehandlen koster Danmark dyrt, og det er afgørende, at der bliver taget et opgør med det høje danske omkostningsniveau, samt at kontrollen med udenlandske netbutikkers øges. Statskassen går glip af 500-600 mio. kr. årligt på grund af udenlandske netbutikkers Figur 1 Dansk e-handelsimport og eksport E-handelseksport Danske netbutikkers salg til udlandet 4,3 mia. Der er et underskud i den danske e-handelseksport på i omegnen af 20 mia. kr. 26 mia. E-handelsimport Danskernes e-handel i udenlandske netbutikker og Erhvervsstyrelsen, Analyse på e-handelsområdet, maj 2016. Note: Erhvervsstyrelsens estimat af e-handelseksporten er fra 2014, mens Dansk Erhvervs estimat af e- handelsimporten er for 2015. DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 40 / 2016
E-grænsehandel en stigende udfordring for Danmark E-handlens uafhængighed af geografiske grænser betyder, at danske detailhandelsvirksomheder er i skarp international konkurrence. I 2016 lægger danskerne knap 1/3 (ca. 31 pct.) af det beløb, de e-handler varer og services for, i udlandet. i Det er en pæn stigning i forhold til 2014, hvor 1/4 af danskernes e-handel lå i udlandet, mens det i 2012 var 1/5. ii Danskerne lægger ca. 31 pct. af deres e-handel i udlandet i 2016 Meget tyder på, at danskerne i de kommende år fortsat vil lægge en lidt større andel af deres e-handel i udlandet. Dansk Erhverv forventer, at danskerne i 2016 vil e-handle varer og services for i omegnen af 34 mia. kr. i udlandet. Forestiller man sig en årlig vækstrate i e-handlen på 14 pct., og at e-grænsehandelsandelen nogle år endnu stiger med 1 procentpoint årligt, vil 35 pct. af det beløb, danskerne e-handler for, ligge i udlandet i 2020. Det svarer til omkring 65 mia. kr., og er næsten en fordobling på fire år. Det er en stor udfordring for dansk detailhandel, for danske e-handelsarbejdspladser og for statskassen. Dansk Erhverv forventer, at danskerne vil e- grænsehandle for ca. 34 mia. kr. i 2016 Figur 2 E-grænsehandel 2011-2015 og scenarie 2016-2020, faste priser, mia. kr. 10 12 15 20 26 34 40 47 55 65 Det er ikke usandsynligt, at e-grænsehandlen vil være fordoblet i 2020 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Forventningen om, at e-handlen vil fortsætte med at vokse betydeligt de kommende år, samt at en større andel af danskernes e-handel vil blive lagt i udlandet, understøttes af forskellene i forbrugsmønstre mellem generationer. Mens de yngre e-handler oftere end de ældre, er det de ældre generationer, der e-handler for de største beløb per handel. Når de yngre generationer bliver ældre, vil de sandsynligvis fortsætte med at handle meget på nettet, men givetvis også for større beløb i takt med, at de typisk vil få flere penge mellem hænderne. Samtidig vil nye generationer komme til, som formentlig også vil e-handle meget, hvilket understøtter en fortsat vækst i e-handlen. iii E-grænsehandel koster statskassen 500-600 mio. kr. årligt Væksten i e-handlen udvisker i stigende grad de geografiske grænser, hvilket får forskellen i virksomhedernes rammevilkår i forskellige lande til at betyde mere, fordi det er muligt blot med få klik at handle i udlandet. Det rammer et højomkostningsland som Danmark hårdt. Ved siden af det høje danske omkostningsniveau foregår der en DANSK ERHVERV 2
væsentlig konkurrenceforvridning i forhold til de danske netbutikker, når udenlandske netbutikker sælger til danskere uden at afregne den danske moms, som de er forpligtet til. Dette er faktorer, der gør det attraktivt for både danske og udenlandske forbrugere at handle i udenlandske netbutikker frem for i danske, fordi varerne kan sælges til en lavere pris. Netbutikker fra andre EU-lande, der sælger varer for mere end 280.000 kr. om året til danske forbrugere, har ifølge EU-lovgivning pligt til at betale dansk moms af hele deres omsætning i Danmark. Når danskerne e-handler varer i netbutikker i lande uden for EU, skal der desuden betales dansk moms af varer, der koster mere end 80 kr. iv Ifølge nye tal fra Skatteministeriet, fik statskassen et momsprovenu på 879 mio. kr. i forbindelse med, at danske forbrugere købte varer i udenlandske netbutikker i 2015. Heraf var 791 mio. kr. momsprovenu fra andre EU-lande, mens 88 mio. kr. var fra lande uden for EU. v Ifølge Dansk Erhvervs beregninger kunne der potentielt være tilfaldet den danske statskasse godt 2 mia. kr. i momsprovenu i 2015, såfremt der skulle afregnes dansk moms af alle danske varekøb i udenlandske netbutikker. vi Det betyder, at ud over de 879 mio. kr. (illustreret med lyseblåt i nedenstående figur), som den danske statskasse reelt har indkasseret i momsprovenu, kunne yderligere momsindtægter på op mod 1,2 mia. kr. (illustreret med mørkeblåt) årligt tilfalde den danske statskasse, såfremt fjernsalgsgrænserne på 280.000 kr. og 80 kr. ikke eksisterede, og såfremt SKAT fik bugt med momssvindlerne. På grund af fjernsalgsgrænserne er statskassen dog lovligt gået glip af en vis del af de 1,2 mia. kr., fordi nogle netbutikker og varekøb ligger under grænserne. Dansk Erhverv estimerer, at den danske statskasse årligt går glip af 500-600 mio. kr. som følge af udenlandske netbutikkers. Netbutikker fra andre EUlande, der omsætter for mere end 280.000 kr. i Danmark, skal afregne dansk moms Statskassen går glip af 500-600 mio. kr. årligt på grund af udenlandske netbutikkers Figur 3 Potentielt momsprovenu som følge af e-grænsehandel med varer, 2015 Godt 1 mia. kr. årligt kunne 879 mio. kr. mio. k r. Momsprovenu for varer, der ulovligt eller lovligt ikke er blevet betalt af udenlandske netbutikker Momsprovenu for varer inddrevet af SKAT fra udenlandske netbutikker potentielt tilfalde den danske statskasse i momsprovenu Det er værd at bemærke, at det ikke er et uvæsentligt beløb, statskassen går glip af i momsprovenu fra varer e-handlet uden for EU. På baggrund af SKAT s data for indkrævet moms vurderer Dansk Erhverv, at det kun er ca. 20 pct. af den moms, der burde blive opkrævet på varer fra netbutikker uden for EU, der reelt tilfalder statskassen. Det er altså en myte, at det ikke er noget problem at opkræve moms fra netbutikker i lande uden for EU, fordi det bliver opkrævet sammen med tolden. Kreativiteten er til tider DANSK ERHVERV 3
stor, når varer fortoldes, fx bliver pakkerne mærket med en lavere værdi, end de indeholder, eller forsendelsen bliver delt op i flere enheder. På grund af manglende data fra Skatteministeriet for momsprovenuet ved danskeres køb af services i udenlandske netbutikker, er servicekøb ikke medtaget i beregningerne. Ved siden af det manglende momsprovenu og omsætningen går Danmark også glip af arbejdspladser. Hvis man tager udgangspunkt i en e-grænsehandel på 26 mia. kr., svarer det med en vis usikkerhed til, at den tabte omsætning sammen med knap 5.000 e- handelsarbejdspladser ligger i udlandet frem for i Danmark. vii Figur 4 E-grænsehandlens samfundsøkonomiske konsekvenser, 2015 E-handel i alt Heraf e-grænsehandel 95 mia. kr. 26 mia. kr. Tabte e-handelsarbejdspladser ca. 5.000 Potentielt momsprovenu på varer Reelt momsprovenu fra varer, inddrevet af SKAT Tabt momsprovenu på varer 2 mia. kr. 879 mio. kr. ca. 1,2 mia. kr. - Heraf momsunddragelse på varer min. 500-600 mio. kr. Styrket momsindsats vil forbedre dansk konkurrenceevne For at styrke indsatsen mod mener Dansk Erhverv, at EU-fjernsalgsgrænsen på 280.000 kr. bør afskaffes, så netbutikkerne afregner moms i forbrugerens hjemland fra første krone. Dermed vil der aldrig være tvivl om, at ethvert salg til danskere på nettet er momspligtigt i Danmark. Ligeledes ønsker Dansk Erhverv, som EU- Kommissionen også har foreslået, at bagatelgrænsen på 80 kr. fjernes, således at netbutikker fra lande uden for EU skal afregne moms i EU-forbrugerens hjemland fra første krone. Bagatelgrænsen skaber konkurrenceforvridning for netbutikker i EU-lande til fordel for netbutikker i lande uden for EU, hvilket koster europæiske virksomheder og statskasser store summer. EU-Kommissionen anslår, at EU på denne baggrund gik glip af moms for over 500 mio. i 2013 svarende til, at virksomheder i EU gik glip af omsætning for i omegnen af 4,5 mia. viii Med e-grænsehandlen ligger ca. 5.000 e-handelsarbejdspladser i udlandet frem for i Danmark EU-fjernsalgsgrænserne på 280.000 kr. i EU og 80 kr. uden for EU bør afskaffes For at sikre det retmæssige momsprovenu til den danske statskasse, og for at danske netbutikker kan konkurrere på mere lige vilkår, har Dansk Erhverv gennem flere år desuden opfordret til, at SKAT får lovhjemmel til at bruge betalingskortoplysninger til at afdække, hvilke udenlandske netbutikker danskerne e-handler i og dermed hvilke, der skal betale dansk moms. Denne hjemmel fik SKAT fra 2016. Ifølge Dansk Erhvervs oplysninger har SKAT imidlertid endnu ikke taget hjemlen i brug. Da meget tyder på, at det ikke er lykkedes SKAT at reducere udenlandske netbutikkers, finder Dansk Erhverv det oplagt, at SKAT afsætter flere ressourcer til en aktiv, konstant og nytænkende kontrolindsats af udenlandske netbutikkers momsbetalinger, herunder at SKAT bruger den nye lovhjemmel som et aktivt redskab i indsatsen mod. SKAT bør anvende den nye kreditkorthjemmel til at afsløre udenlandske netbutikkers DANSK ERHVERV 4
OM DETTE NOTAT Momssnyd fortsætter i e-handlen er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 40 i 2016. Redaktionen er afsluttet den 28. september 2016. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefkonsulent Marie Louise Thorstensen på mlt@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6729. NOTER i Norstat for Dansk Erhverv, marts 2016, n=3.025, og Norstat for Dansk Erhverv, maj 2016, n=3.126. ii Dansk Erhvervs Perspektiv, Danskernes e-grænsehandel, nr. 14, 2012, og E-handlen i 2020, nr. 12, 2015. iii Norstat for Dansk Erhverv, maj 2016. n=3.126. iv Skatteministerens svar på spm. nr. 553 af 20. marts 2015 (alm. del) v Skatteministerens svar på spm. nr. 289 af 18. marts 2016 (alm. del) vi Salg af varer udgør ifølge en befolkningsundersøgelse, foretaget af Norstat for Dansk Erhverv, 39 pct. af e- handlen, mens køb af services udgør 61 pct. Skatteministeriet anslår, i svar på spørgsmål nr. 39 af 17. oktober 2012, at 75 pct. af e-grænsehandlen foregår i andre EU-lande, dvs. ca. 20 mia. kr. i 2015. Det svarer til varekøb i andre EU-lande på 7,7 mia. kr. Momsen af varer beløber sig til ca. 1,5 mia. kr., hvis der blev afregnet dansk moms af alle varekøb. SKAT anslår, at 25 pct. af danskernes e-grænsehandel finder sted uden for EU, dvs. ca. 6,5 mia. kr. Dermed blev der købt varer uden for EU for ca. 2,6 mia. kr. Dermed burde den danske statskasse indkassere godt 500 mio. kr. i momsprovenu for varer købt i netbutikker beliggende uden for EU, hvis der blev afregnet dansk moms af alle varekøb. vii Mistede arbejdspladser er udregnet på baggrund af omsætning per ansat i branchen Internethandel, postordre, m.v., som var 4,7 mio. kr. per fuldtidsansatte fra i 2015. viii EU-Kommissionen, Assessment of the application and impact of the VAT exemption for importation of small consignments, Taxud/2013/DE/334 http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/common/publications/studies/execsummary_lvc r-study.pdf DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS ANALYSENOTAT # 40 / 2016