Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020 vælge en erhvervsuddannelse, og de unge skal helst vælge rigtigt første gang. Undersøgelser af unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og ikke mindst af, hvordan der sikres kvalificerede uddannelsesvalg og en høj gennemførelsesgrad på ungdomsuddannelserne beskæftiger sig ofte med en afgrænset del af den unges samlede forløb uden mulighed for at betragte fokusområdet i sammenhæng med andre elementer i forbindelse med overgangen. For at sikre, at de unges uddannelsesvalg understøttes bedst muligt, er der i stedet brug for helhedsorienteret viden om de unges valgprocesser og de betingelser, som påvirker disse processer. Dato 04.04.2016 Ref. tlj, jde Projekt-nr. 1162101 1/6 Undersøgelsesspørgsmål og formål Projektets formål er at bidrage til en bedre understøttelse af de unges valgprocesser. Formålet opfyldes gennem belysning af følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvad har betydning for de unges valg? o Hvad sker der i forbindelse med de unges valgproces? o Hvordan oplever de unge valgprocessen? Valget forstås her bredere end det rationelle, logiske valg, og valgprocessen forstås således som en proces, der kan have forskellig varighed, og hvor forskellige begivenheder, erfaringer og refleksioner påvirker hinanden. Valgprocessen påvirkes altså af mange forskellige faktorer. Det kan eksempelvis være 1 : Vejledningstilbud Uddannelsesparathedsvurderinger (UPV er) og særlige tilbud til ikke-uddannelsesparate Skole (lærere, fag, faget uddannelse og job etc.) Hjem (forældre) Venner Fritidsaktiviteter Interesser Forberedende tilbud 1 En del af disse betingelser er ændret en del i løbet af de seneste år med bl.a. folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen, den forventede gymnasiereform og de ændrede vejledningsmuligheder. De unge, der afslutter grundskolen i de kommende par år, vil således i høj grad være en reformårgang. Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk
Adgangskrav på ungdomsuddannelserne. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen gennemføres som en prospektiv forløbsundersøgelse, som følger den samme gruppe elever fra 8. klasse, til de har påbegyndt ungdomsuddannelse, således at begivenhederne kortlægges i den rigtige tidsrækkefølge frem for retrospektivt. Derved skabes der mulighed for at følge elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og den afklarings- og valgproces, de gennemløber, mens den foregår, og ikke i efterrationaliseringens mere uklare lys. Undersøgelsen kombinerer en række forskellige datakilder for at opnå en mere helhedsorienteret forståelse af elevernes overgang og af de faktorer, som påvirker den. Figur 1 Metodernes komplementaritet i det helhedsorienterede perspektiv 2/6 Hvert år gennemføres: En kvalitativ dataindsamling blandt de samme 40-60 unge, hvor hovedaktiviteten er et semistruktureret interview, som suppleres med autoetnografi og eventuelt kortere opfølgninger via telefon, sms eller e-mail. En spørgeskemaundersøgelse (kombineret web og telefon) blandt de samme unge ( ungepanel ). De 40-60 unge der følges kvalitativt indgår i også i dette ungepanel. Et udtræk af registerdata, som bestilles og kobles til spørgeskemadataene, så der opnås et samlet kvantitativt datasæt.
Figur 2 Samspil mellem metoder over tid Stikprøvestørrelse og sampling skal sikre den størst mulige sandsynlighed for, at projektet indbefatter overgangen for både: Dem, der aldrig påbegynder en ungdomsuddannelse Dem, der påbegynder lige efter 9. klasse og gennemfører Dem, der påbegynder lige efter 9. klasse, men falder fra (inkl. uddannelsesskift/omvalg og frafald) Dem, der tager omveje og derfor påbegynder en ungdomsuddannelse senere end lige efter 9. klasse. Det er ligeledes målet, at undersøgelsen: Belyser overgangen både til EUD og til gymnasiale uddannelse Inddrager både elever, som tager 10. klasse, elever, som tager på efterskole, og elever, som deltager i forberedende tilbud mellem 9. klasse og ungdomsuddannelse. 3/6 Undersøgelsens forløb og metoder er illustreret i nedenstående figur, mens metoderne beskrives nærmere i det følgende.
Figur 3 Oversigt over forløbsstudiet 4/6 Kvalitative interview Indsigt i, hvordan og hvorfor indsatser og faktorer påvirker de unges overgang, herunder deres refleksioner, overvejelser, oplevelser, afklaring og valg, opnås gennem en kvalitativ dataindsamling i et ungepanel. Da det er målet at følge forskellige typer af overgange og altså beskrive både unge, der går den lige vej, og unge, der fx går i 10. klasse, på efterskole eller i forberedende tilbud, samt at følge både unge, der vælger gymnasiale uddannelser, og unge, der vælger EUD er det vigtigt at få en tilstrækkelig stor sample. Vi skal ligeledes være forberedte på et mindre frafald, men det burde kunne minimeres i den kvalitative del, hvis der afsættes tilstrækkelig mange ressourcer til opfølgning og rekruttering. På den baggrund forventer vi at udvælge 40-60 unge på baggrund af kriterier, der forventes at dække den størst mulige variation med hensyn til de unges overgange. Også her vil der være tale om en forløbsundersøgelse, hvor de samme unge følges i overgangsprocessen. Den kvalitative dataindsamling vil bestå af interview med de unge, som med fordel kan kvalificeres gennem mindre observationsstudier af relevante begivenheder i forbindelse med de unges overgang. Det kan fx være observationer af den unges vejledningsaktiviteter. Første interviewrunde gennemføres, umiddelbart efter at de unge har påbegyndt 8. klasse. Der gennemføres årligt et længere semistruktureret interview med mulighed for mindre op-
følgninger via telefon, sms eller e-mail. Derudover kan der søges ekstern finansiering til i stedet at gennemføre to interview om året med hver informant. Autoetnografisk metode De kvalitative interview suppleres med autoetnografiske data, der indsamles i perioderne mellem interviewene. Mere konkret vil de unge blive opfordret til at dokumentere de begivenheder, de oplever i overgangen, ved hjælp af fx snaplogs, hvor et billede kombineret med en kort tekst dokumenterer en begivenhed, via de unges smartphones. Snaplog er en visuel, kvalitativ metode, der får de unge til selv at dokumentere det, de oplever, mens det sker (se fx Bramming, Hansen og Olesen 2009). Det primære formål med denne del af dataindsamlingen er at få de unge til at bidrage med en form for logbogsføring, der vil kunne supplere de øvrige datakilder ved at kaste lys over, hvordan de oplever overgangen og de mange relaterede aktiviteter, som de gennemgår i det daglige. Det kunne fx være, når de er til åbent hus på en ungdomsuddannelse, når de ser en plakat om emnet, når de har haft en samtale om det ved middagsbordet, eller når de har deltaget i en anden type vejledningsindsats. Denne supplerende dataindsamling har samtidig til formål at fastholde eleverne i undersøgelsesforløbet (og dermed mindske frafaldet) ved at styrke deres tilknytning til projektet i perioderne mellem interviewene. Registerdata Registerdata bruges stort set udelukkende koblet til spørgeskemadata. Isolerede registeranalyser af eksempelvis UPV, uddannelsesvalg og frafald er altså ikke i fokus i dette projekt det dækkes i øvrigt i nogen udstrækning af andre EVA-projekter, fx Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen. Det er formålet, at så mange faktorer som muligt belyses med registerdata. Dels fordi disse på nogle punkter har en bedre kvalitet end surveydata, og dels for at belaste spørgeskemaundersøgelsens respondenter så lidt som muligt. Foruden sociale baggrundsvariable og socioøkonomiske faktorer inddrages på den baggrund eksempelvis data fra UU Brugerundersøgelsen (vejledningsaktiviteter), NTM (trivsel i grundskolen og grundskoleerfaringer), ETU (trivsel på EUD), uddannelseshistorik, karakterdata, UPV-data mv. 5/6 Spørgeskemaundersøgelse i ungepanel Der gennemføres en panelundersøgelse blandt en repræsentativ stikprøve af en årgang. Den første dataindsamling foretages i foråret 2017, hvor de unge netop har fået deres første UPV. Dataindsamlingen skal hvert år times i forhold til begivenheder med betydning for de unges overgang. Det kan eksempelvis være tidspunktet for UPV er, fristen for ansøgning til ungdomsuddannelse, tidspunktet for eksaminer mv. Spørgeskemaundersøgelsen skal give svar på disse spørgsmål: Hvad sker der i forbindelse med de unges overgang hvilke aktiviteter deltager de unge i? Hvad kendetegner forskellige grupper af unge og de forskellige typer af overgange? Hvad har betydning for de unges valgproces (valg/ikke-valg, påbegyndelse/ikkepåbegyndelse, frafald/fastholdelse)? Spørgeskemaet vil bestå af en række spørgsmål, der stilles i hver dataindsamlingsrunde, og en række spørgsmål, som varierer fra runde til runde.
Spørgsmål, som forventes at være statiske, stilles kun én gang, ligesom spørgsmål om fx vejledningsaktiviteter kun stilles i dataindsamlingsrunder, hvor de er relevante i forhold til den unges forløb. Målet er et spørgeskema med maks. 50 spørgsmål pr. gang. Spørgeskemaet udvikles på baggrund af eksisterende litteratur om unges overgange og data fra de kvalitative interview. Derudover ønsker vi at sikre, at spørgeskemaet anlægger de unges perspektiv ved at inddrage brugerne i udviklingen af spørgeskemaet, fx gennem bulletinboards eller workshops. Dette skal sikre, at spørgsmålene er meningsfulde set i den unges perspektiv. Formidling Projektets primære målgruppe er de praktikere, der omgiver de unge fra 8. klasse og til ungdomsuddannelserne, herunder eksempelvis lærere og vejledere i udskolingen og på ungdomsuddannelserne. Den sekundære målgruppe er beslutningstagere på institutionsniveau og politisk niveau. Der udarbejdes en årlig rapport i slutningen af hver undersøgelsesrunde, og rapporterne kan fx have følgende fokus: 1 August 2017 forud for valget: Når uddannelsesvalg sættes på dagsordenen (fokus på 8. klasse). 2 August 2018 uddannelsesvalget: Hvordan træffer de unge valg om ungdomsuddannelse? (Fokus på 9. klasse). 3 August 2019 mellem uddannelser: Hvad kendetegner de unge, som ikke går direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelse? Hvad laver de i stedet? (Fokus på de unge, der ikke starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse). 4 August 2020 uddannelsesstart: Hvad afgør, om de unge starter på en ungdomsuddannelse, hvilken ungdomsuddannelse de starter på, og om de fastholdes på den? Herunder: Hvordan opleves starten på en ungdomsuddannelse? (Fokus på alle unge og deres forløb). 6/6 Derudover skal der udarbejdes en række andre produkter afhængigt af den aktuelle dagsorden på politisk niveau og praksisniveau. Det kan eksempelvis være vodcast, artikler, oplæg, gå hjem-møder mv. Listen over mulige temaer er uendelig her er et par eksempler: Uddannelsesskift/-spring: Er det en del af valgprocessen? Omveje til uddannelse: Hvad kendetegner valgprocessen for de unge, der ikke starter på ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse? Vejledning i overgangen: Hvordan oplever de unge de vejledningsaktiviteter, de tilbydes i forbindelse med valg af ungdomsuddannelse? Forberedende tilbud: Hvordan oplever de unge, som benytter forberedende tilbud, disse tilbud og deres betydning for deres videre færd? De uddannelsesparate unge: Er man valgparat, når man er uddannelsesparat? Hvordan vælger de uddannelsesparate unge?