Hans J. Munkholm: En besvarelse af

Relaterede dokumenter
Eulers equidimensionale differentialligning

DesignMat Lineære differentialligninger I

Lineære 2. ordens differentialligninger med konstante koefficienter

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Lektion 12. højere ordens lineære differentiallininger. homogene. inhomogene. eksempler

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016

Rettevejledning til Georg Mohr-Konkurrencen runde

MM501 forelæsningsslides

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse Tal. 20. november UNF Odense. Steen Thorbjørnsen Institut for Matematiske Fag Århus Universitet

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Førsteordens lineære differentialligninger

Bevægelsens Geometri

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Prøveeksamen i Calculus

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

Lektion ordens lineære differentialligninger

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

Matematik A-niveau Delprøve 1

Reeksamen i Calculus

DiploMat 1 Inhomogene lineære differentialligninger

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017

Diffusionsligningen. Fællesprojekt for FY520 og MM502. Marts Hans J. Munkholm og Paolo Sibani. Besvarelse fra Hans J.

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.

Reeksamen i Calculus

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

Differensligninger og populationsstørrelser

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Differentialligninger. Ib Michelsen

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Ting man gør med Vektorfunktioner

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen

Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen

D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus

Differentialregning. Ib Michelsen

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Polynomier af én variabel

Matematik B. Anders Jørgensen

Løsningsforslag MatB Juni 2013

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.

Matematik A-niveau 22. maj 2015 Delprøve 2. Løst af Anders Jørgensen og Saeid Jafari

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2006 Chapter 5, anden halvdel

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

DesignMat Den komplekse eksponentialfunktion og polynomier

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Matematik A, STX. Vejledende eksamensopgaver

Ting man gør med Vektorfunktioner

Polynomier af én variabel

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Fourier transformationen

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik F2 Opgavesæt 2

Kapital- og rentesregning

Løsningsforslag Mat B August 2012

Besvarelse til eksamen i Matematik F2, 2012

Eksamen i Calculus Mandag den 4. juni 2012

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 4

Transkript:

Hans J. Munkholm: En besvarelse af Projekt for MM501, Lineære differentialligninger November-december 2009 Nummererede formler fra opgaveformuleringen Her samles alle opgavens differentialligninger og de gæt, der foretages, med den oprindelige nummerering. y (t) + b(t) y (t) + c(t) y(t) = f(t), t R, (1) y (t) + b(t) y (t) + c(t) y(t) = 0, t R, (2) y (t) 7y (t) + 12y(t) = 130 cos(2t). (3) z 0 (t) = α sin(2t) + β cos(2t) (4) y (t) + 9y(t) = 10 cos(2t). (5) y (t) + 4y(t) = 8 cos(2t). (6) z 1 (t) = tz 0 (t). (7) 1

Delopgave A Da z 0 (t) er givet at være en løsning til (1), har man z 0(t) + b(t) z 0(t) + c(t) z 0 (t) = f(t). (8) Bevis for første påstand: Når w(t) løser (2), har man w (t) + b(t) w (t) + c(t) w(t) = 0. (9) Man adderer nu ligningerne (8) og (9). Så omskriver man resultatet ved først at omordne summandernes rækkefølge, og dernæst at sætte faktoren b(t) uden for en parentes, og faktoren c(t) uden for en anden parentes. Dette giver ligningen (z 0(t) + w (t)) + b(t) (z 0(t) + w (t)) + c(t) (z 0 (t) + w(t)) = f(t). (10) Da z(t) = z 0 (t) + w(t), gælder også z (t) = z 0(t) + w (t) og z (t) = z 0(t) + w (t). Disse tre ligninger kan benyttes til at omskrive (10) til og det er hermed påvist, at z(t) løser (1). z (t) + b(t) z (t) + c(t) z(t) = f(t), (11) Bevis for anden påstand: Når z(t) løser (1), har man z (t) + b(t) z (t) + c(t) z(t) = 0. (12) Man trækker nu ligningen (8) fra (12). Så omskriver man resultatet ved først at omordne leddenes rækkefølge, og dernæst at sætte faktoren b(t) uden for en parentes, og faktoren c(t) uden for en anden parentes. Dette giver ligningen (z (t) z 0(t)) + b(t) (z (t) z 0(t)) + c(t) (z(t) + z 0 (t)) = 0. (13) Da z(t) = z 0 (t) + w(t), er w(t) = z(t) z 0 (t), w (t) = z (t) z 0(t) og w (t) = z (t) z 0(t). De tre sidste ligninger kan benyttes til at omskrive (13) til og det er hermed påvist, at w(t) løser (2) w (t) + b(t) w (t) + c(t) w(t) = 0, (14) 2

Delopgave B Lad L 0 betegne mængden af løsninger til (2). Lad L f betegne mængden af samtlige løsninger til (1). Da gælder formlen: L f = {z 0 (t) + w(t) w(t) L 0 }. Udtrykt i ord: Man får samtlige løsninger til den inhomogene ligning (1) ved at starte med en enkelt af dem, og lægge samtlige løsninger til den homogene ligning (2) til. Bevis: Det første resultat i delopgave A viser at alle funktioner af formen z 0 (t) + w(t) med w(t) L 0 er med i L f. Det skal omvendt vises, at når z(t) L f, så findes der en funktion w(t) L 0 med z(t) = z 0 (t) + w(t). Ligningen kan selvfølgelig løses (tag w(t) = z(t) z 0 (t)), og det andet resultat fra delopgave A sikrer, at w(t) ligger i L 0. Delopgave C Den til (3) hørende homogene ligning er y (t) 7y (t) + 12y(t) = 0. (15) Til den svarer andengradsligningen r 2 7r + 12 = 0 med diskriminant D = 7 2 4 12 = 1. Rødderne er altså r 1 = 7+1 = 4 og r 2 2 = 7 1 = 3. Opskriften fra slides for uge 47 (Tilfælde 2 I) fortæller derfor, at den fuldstændige løsning til den homogene ligning (15) er givet ved formlen w(t) = Ae 4t + Be 3t, hvor A og B er vilkårlige konstanter. (16) Gættefunktionen (4) har z 0 (t) = α sin(2t) + β cos(2t), z 0(t) = 2α cos(2t) 2β sin(2t), og z 0(t) = 4α sin(2t) 4β cos(2t). Når man indsætter y = z 0 i (3) og samler leddene efter om de indeholder faktoren cos(2t) eller faktoren sin(2t) får man ligningen (8α + 14β) sin(2t) + ( 14α + 8β) cos(2t) = 130 cos(2t). (17) Betingelsen for at z 0 (t) løser (3) bliver altså udtrykt ved to ligninger til bestemmelse af α og β, nemlig 8α + 14β = 0 14α + 8β = 130 Dette system har løsningen (α, β) = ( 7, 4), så den løsning til (3), vi når frem til, er Den endelige formel for samtlige løsninger til (3) er så z 0 (t) = 7 sin(2t) + 4 cos(2t) (18) z(t) = 7 sin(2t) + 4 cos(2t) + Ae 4t + Be 3t, hvor A og B er vilkårlige konstanter. (19) 3

Delopgave D Den homogene ligning, der svarer til (5). er y (t) + 9y(t) = 0. (20) Til den svarer andengradsligningen r 2 + 9 = 0 med diskriminant D = 0 2 4 9 = 36. Rødderne er altså komplekse tal k ± iω, hvor k = 0, ω = 3. Opskriften fra slides for uge 47 (Tilfælde III) fortæller derfor, at den fuldstændige løsning til den homogene ligning (20) er givet ved formlen w(t) = A cos(3t) + B sin(3t), hvor A og B er vilkårlige konstanter. (21) Gættefunktion z 0 (t) er den samme som i delopgave C, hvor vi allerede har udregnet z 0(t) og z 0(t). Når man indsætter y = z 0 i (5) og samler leddene efter om de indeholder faktoren cos(2t) eller faktoren sin(2t) får man ligningen 5α sin(2t) + 5β cos(2t) = 10 cos(2t). (22) Betingelsen for at z 0 (t) løser (5) bliver altså udtrykt ved to ligninger til bestemmelse af α og β, nemlig 5α = 0 5β = 10 Dette system har løsningen (α, β) = (0, 2), så den løsning til (5), vi når frem til, er Den endelige formel for samtlige løsninger til (5) er så z 0 (t) = 2 cos(2t) (23) z(t) = 2 cos(2t) + A cos(3t) + B sin(3t), hvor A og B er vilkårlige konstanter. (24) Delopgave E Den homogene ligning, der svarer til (6). er y (t) + 4y(t) = 0. (25) Til den svarer andengradsligningen r 2 + 4 = 0 med diskriminant D = 0 2 4 4 = 16. Rødderne er altså komplekse tal k ± iω, hvor k = 0, ω = 2. Opskriften fra slides for uge 47 (Tilfælde III) fortæller derfor, at den fuldstændige løsning til den homogene ligning (25) er givet ved formlen w(t) = A cos(2t) + B sin(2t), hvor A og B er vilkårlige konstanter. (26) Det ses, at gættefunktionen (uanset, hvordan α og β vælges) er losning til den homogene ligning (25). Og så kan den ikke være løsning til den inhomogene ligning (6). 4

Delopgave/oplysning F 1 I delopgave E har vi allerede opskrevet og løst den homogene ligning svarende til (6). Vi altså bare se at/om vi kan finde konstanter α og β så funktionen z 1 (t) = tz 0 (t) = αt sin(2t) + βt cos(2t), (27) løser (6). Man differentierer to gange og får z 1(t) = z 0 (t) + tz 0(t) og z 1(t) = 2z 0(t) + tz 0(t). Derfor er z 1(t) + 4z 1 (t) = 2z 0(t) + tz 0(t) + 4tz 0 (t) = 2z 0(t) + t(z 0(t) + 4z 0 (t)) = 2z 0(t), hvor vi til allersidst har benyttet, at z 0 (t) (som set i delopgave E) løser den homogene ligning (25). Betingelsen for at z 1 (t) løser den inhomogene ligning (6) er altså, at 2z 0(t) = 8 cos(2t), dvs z 0(t) = 2α cos(2t) 2β sin(2t) = 4 cos(2t). Her er løsningen (α, β) = (2, 0). Vi får hermed z 1 (t) = 2t sin(2t). For at få samtlige løsninger ud fra denne ene, skal vi lægge løsningerne til den homogene (25) til. De kendes fra delopggave E, og vort endelige svar på denne delopgave/oplysning bliver så følgende: Samtlige løsninger til (6) er givet ved formlen z(t) = 2t sin(2t) + A cos(2t) + B sin(2t), hvor A og B er vilkårlige konstanter. 1 Oprindelig var der også en opgave F, men jeg fandt, at sættet måske var blevet lidt langt. Udeladelsen af opgave F efterlader en interessant problemstilling hængende sært i den frie luft. Derfor er opgaven stadig med i teksten, og evt. interesserede er velkomne til at aflevere den. Tyve point er dog stadig det højest opnåelige. 5