Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe: 118 Modul: 5. Semester
Studieforløbsbeskrivelse for 5. semester Projektets indfrielse af modulets målbeskrivelser Der har i projektforløbet været en fælles interesse i gruppen for emneområdet socialfobi, og der har under hele forløbet været enighed om, at dette skulle undersøges i et socialpsykologisk perspektiv. Dette perspektiv blev valgt på baggrund af interessen for samspillet mellem individ og samfund samt det sociale i intersubjektive relationer. Interessen udspringer især af, at jeg (såvel som de to andre gruppemedlemmer) kommer fra det samfundsfaglige basisstudium, og dermed ser en klar parallel mellem det samfundsdaglige og det psykologiske dermed blev problemstillingen udformet og identificeret i kraft af menneskers udvikling i det sociale liv. Vi har i udformningen af projektrapporten lagt meget vægt på det teoretiske afsæt, da denne er i højsædet på 5. semester, psykologi. Der er ikke indsamlet førstehåndsempiri, da vi fandt omfanget af vores andenhåndsempiri tilstrækkeligt i besvarelsen af problemstillingen. Vi har forholdt os selvstændigt og kritisk til vores teoretiske og empiriske base, idet der er blevet reflekteret over brugen og anvendelsen af denne. Derudover har vi valgt et videnskabsteoretisk udgangspunkt, som er i overensstemmelse med vores metodiske fremgang samt det teoretiske afsæt. Afslutningsvis er der draget en række sammenhængende konklusioner på baggrund af analysedelene og den behandlede problemstillinger. Endvidere der en del af de mange overvejelser, der er opstået i projektforløbet, perspektiveret til et videre arbejde. Eventuelle dispensationer Ingen Litteratur der er læst i forbindelse med seminaret ud over den obligatoriske Der har i klyngearbejdet været mest fokus på at drage paralleller fra det obligatoriske materiale til virkeligheden. Derfor har der mere, end eksternt litteratur, været fokus på film, øvelser mv. I min fritid har jeg læst et par kapitler i bogen Klassisk og moderne psykologisk teori (Karpatschof og Katzenelson 2011).
Tidligere projekter med psykologi som fag Da jeg som sagt kommer fra det samfundsvidenskabelig basisstudium har jeg i høj grad arbejdet med samfundsfaglige problemstillinger/projekter. Disse har i de fleste tilfælde været sociologiske, hvor der er arbejdet med større teoretikere såsom Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Axel Honneth og Richard Sennett. Basisstudium samt specialkurser Samfundsvidenskabeligt basisstudium og specialkurset i Arbejdslivsstudier, Videregående politologi og Psykologi. Angivelse af det andet fag, man kombinerer med. Socialvidenskab (bachelorfag)
Studieforløbsbeskrivelse for 3. og 4. semester. Overordnet fagligt formål med eget studieforløb Der er naturligvis sket meget siden jeg udformede min studieforløbsbeskrivelse for 1. og 2. semester. Jeg har reflekteret meget over mit videre uddannelsesforløb, herunder hvilke karrieremæssige muligheder det åbner op for, og om hvorvidt mit valg af specialkurser kunne indfri mine videre uddannelses- og karriereønsker. På 3. semester fulgte jeg specialkurset i arbejdslivsstudier, men da faget ikke vakte min interesse nok, valgte jeg at følge to fag på 4. semester. Dette af den ene grund, at arbejdslivsstudier kun åbner op til arbejdslivsstudier på overbygningen, og derfor fandt jeg det nødvendigt at gennemføre to kurser på 4. semester. De to kurser, som jeg følger på 4. semester, er psykologi og politologi. Min foreløbige plan er, at jeg skal læse psykologi og socialvidenskab som overbygningsfag på bachelorniveau. I forbindelse med mine overvejelser omkring karrieremuligheder, er jeg interesseret i at blive gymnasielærer, og undervise i psykologi og samfundsfag. Denne karrieremulighed skal jeg nu følge op på og undersøge til bunds, for at se hvilke specifikke krav der kan være til en stilling som gymnasielærer. Projekt og projektarbejdet på 4. semester Dette semesters projekt omhandler den kommende SU-reform. Der tages udgangspunkt i det SU-udspil, som regeringen fremsatte i februar 2013, og fokus vil være på nogle af de konkrete tiltag i reformen. Først og fremmest ser vi på, om reformen kan leve op til sit eget ønske om, at få de studerende hurtigere igennem. Igennem en række interviews af forskellige specialestuderende, forsøger vi at opnå viden om længden af de studerendes gennemførselstid. Hernæst vil vi undersøge de sociale og studiemæssige barrierer, der kan forekomme hvis reformen træder i kraft. Med dette semesters fokus på empirisk bearbejdning, har vi valgt at foretage interviews, og dermed komme ud i marken, for at mærke empirien mellem fingrene. Kurser og valgfrie kurser Som tidligere beskrevet vakte kurset arbejdslivsstudier ikke helt den interesse, som jeg havde håbet på. Derfor har 4. semester været et travlt semester med rigtig meget læsning. Valget af dette semesters kurser fanger min interesse, og jeg synes, der er et godt samspil
mellem de to fagområder, selvom det er planen, at politologi skal åbne op for socialvidenskab på min overbygningsdel. Udover specialkurserne har jeg haft en kvantitativt metodekursus med særlig henblik på ikke økonomisk samfundsvidenskab. Metodekurset var særligt udbudt til studerende på socialvidenskab, og netop derfor valgte jeg kurset. Det har været interessant at få nogle tal, noget statistik og lidt logisk tænkning i spil igen. Det samlede studieforløb og sammenhængene mellem projekter og kurser fra semester til semester Som det fremgår af min studieforløbsbeskrivelse for 1. og 2. semester, var det de bløde fag der vakte min interesse. Det er det til stadighed. Som beskrevet vil jeg læse psykologi og socialvidenskab på min overbygning. Sidste semesters projekt omhandlede den moderne arbejdsorganisering og muligheden for inklusion i denne (særligt med henblik på personer diagnosticeret med autisme). Et af mine fremtidige mål efter 2. semester var jo at skrive et projekt på internationalt plan. Det har imidlertid ikke fanget min interesse at søge på projektgrupper, der var interesserede i internationale perspektiver, og jeg må derfor erkende at mit interesseområde i forbindelse med projektskrivningen lægger på det nationale plan altså inden for Danmarks grænser. Jeg synes at sammenhængen mellem projekter og kurser på de to seneste semestre har været fornuftig, idet jeg har anvendt teorier fra kurserne i mine projekter. Planlægningen af det videre studieforløb og hvordan de individuelle målsætninger tænkes indfriet Jeg ønsker at fortsætte på RUC, og færdiggøre min bachelor i psykologi og socialvidenskab. Derfra er jeg ikke sikker på hvad der skal ske i mit videre uddannelsesforløb. Såfremt jeg stadig ønsker at blive gymnasielærer, fortsætter jeg på kandidatdelen på RUC. Hvis gymnasielærerjobbet ikke fortsætter med at tiltale mig, har jeg i overvejelserne at læse min kandidat på DPU i Pædagogisk Psykologi eller Pædagogisk Sociologi. Mange tanker er på nuværende tidspunkt i spil, men generelt ser jeg min læreproces på RUC som positiv. Endvidere har jeg modtaget en Erasmus udvekslingsplads på Charles University i Prag efter sommer. Jeg synes det kunne være yderst interessant at studere et semester i udlandet. Dels for at styrke mine sproglige kompetencer, dels for at få en kulturoplevelse og opleve
andre uddannelsesmetoder og teknikker. Lige nu sidder jeg og forsøger at finde de rette fag, som skal forhåndsgodkendes og det er ikke ligetil. Derfor står udvekslingspladsen til Prag på nuværende tidspunkt på standby, idet jeg afventer svar fra koordinatorer på både RUC og Charles University.
Studieforløbsbeskrivelse for 1. og 2. semester Overordnet fagligt formål med eget studieforløb Jeg har gennem 1. og 2. semester tilegnet mig en lang række teoretiske og metodiske redskaber indenfor et samfundsvidenskabeligt perspektiv, som kan være med til at udvikle mit videre studieforløb. De fire fagområder, nemlig politologi, sociologi, økonomi og PRR har suppleret hinanden og givet mig et bredt samfundsfagligt kendskab. For mit vedkommende er det primært de bløde fag, der vækker min interesse, og jeg har derfor valgt at arbejde indenfor det sociologiske felt på både 1. og 2. semesters projekt. Begge projekter har været koncentreret omkring nationale problemstillinger, hvor både politologien og sociologien har spillet en rolle for udformningen. I den forbindelse er et af mine videre mål, at skrive et projekt på mere globalt niveau. Det kan f.eks. være en udenrigspolitisk problemstilling, som kan inddrage sociale og psykologiske aspekter. I forbindelse med gruppearbejdet på 1. og 2. semester, er der en tydelig forandring at mærke i forhold til disse. 1. semesters projekt var både frustrerende, hårdt og kompliceret men også meget spændende. Det tog lang tid at nå i mål, fordi uvisheden om udformningen af et sådant stort projekt var stor. 2. semester har været betydeligt nemmere at udforme, når det kommer til at finde et fokus, lave en problemformulering og et dertilhørende problemfelt. Alle gruppemedlemmer kommer fra hver deres tidligere projekt, og kan bidrage med forskellige kompetencer. Der forekommer stadigvæk diskussioner og frustrationer, men skellet mellem 1. og 2. semesters projekt er stort. Projekt og projektarbejdet på 2. semester Vi har på vores 2. semesters projekt valgt at beskæftige os med overvågning i udsatte boligområder, og er nået frem til problemformuleringen I hvor høj grad har overvågning en præventiv effekt på kriminaliteten i udsatte boligområder, og hvordan påvirker overvågningen beboerne?. Overvågningsdebatten er eksploderet de senere år, og lovforslag har nu gjort det muligt at overvåge i udsatte boligområder. Interessen og motivationen for opgaven ligger således i, om overvågningen overhovedet har den optimale virkning, og hvor grænsen går for at overvåge individer? Er det okay, at frihedsberøve mennesker, for at skabe større tryghed, og er denne tryghed oprigtig eller falsk? Projektet skal forstås som et sociologisk/politologisk projekt. Af teorier inddrages Michel Foucault og hans teori om Panoptismen, som giver et indblik i individets ageren
under overvågning samt påvirkning heraf. Derudover benyttes Axel Honneths anerkendelsesteori, som skal hjælpe til at undersøge, hvorvidt beboerne opnår optimal anerkendelse når de overvåges. Endvidere gør vi brug af en nyere politologisk teori kaldet Politisk Marketing, der giver et indblik i politikernes analyse af befolkningen. Metodisk anvender vi både kvantitativ metode, i form af kriminalitetsstatistikker fra boligområderne, og kvalitativ metode som et analyseapparat. Teorierne og metoden indeslutter i vid udstrækning kravene til 2. semester, idet der inddrages relevant og troværdig teori indenfor både det sociologiske og politologiske felt, som tilmed giver projektet tilstrækkelig tværfaglighed. I forhold til læring, mål og kompetencer har projektet indtil nu opfyldt mine krav til disse. Jeg har tilegnet mig ny viden om teori og ser frem til at skulle analysere teori og empiri som det næste skridt for projektet. Kurser og valgfrie kurser 48-timerseksamen: Min 48-timerseksamen var en fremragende afslutning på 3 studieforløb, som interesserede mig i mindre udstrækning end 1. semesters studieforløb. Selvom økonomi og PRR ikke vakte min interesse i så stor grad, fik jeg alligevel sammensluttet materialet i 48-timers eksamen, og fik et overblik over de mange kursusgange. Kollokvium: 2. semesters kollokvie har i høj grad været med til at bidrage til vores videre skriveproces i projektarbejdet. Kollokviet hed Overvågning og det sociale rum hvilket i høj grad stemmer overens med vores projekttitel. Derfor har vi udnyttet meget af den teori i projektet, som vi fremlagde til kollokviet. Endvidere har kollokviet været en udfordring, fordi materialet skal fremlægges overfor mange mennesker. Dette er øvelse og en udfordring i sig selv. Det samlede studieforløb og sammenhængene mellem projekter og kurser fra semester til semester Der har som tidligere nævnt, været nogle kurser som har vakt mere interesse end andre. Dog synes jeg at sammenhængen mellem kurser og projekter har stemt godt overens. Teori fra politologi og sociologi har været anvendelig i både 1. og 2. semesters projekter, men der har samtidig været mulighed for at inddrage teori og empiri, som ikke har været indbefattet i pensum. Kurset PRR finder jeg i nogle henseender interessant, men synes dog
ikke at forelæsningerne indebar nok teoretisk materiale. Man havde ofte en følelse af, at kurset var en sludder for en sladder. Dog må det siges at være yderst interessant når teori blev inddraget. Hvordan og i hvilket omfang bidrager det samlede studieforløb til at indfri de faglige formål Mine egne frustrationer omkring valg af specialkursusfag samt overbygningsfag har været store. Selvom de bløde fag tiltaler mig, har det været svært at skulle spore sig ind på uddannelsen for alvor. Jeg har brugt lang tid på at undersøge og overveje hvilke fag, der passer bedst på mine interesser og kompetencer, og jeg har nu banet en vej mod mit videre uddannelsesforløb, som formentlig skal bestå af specialkursusfagene Psykologi og Arbejdslivsstudier eller Videregående Sociologi. Det er altså med dette valg mest fagområder sociologi, der indfrier de faglige mål for mit videre valg. Dog har jeg også interesser indenfor politologi og dele af PRR, som jeg tilmed regner med at kunne bruge i mit videre studieforløb. Planlægningen af det videre studieforløb og hvordan de individuelle målsætninger tænkes indfriet Mit videre uddannelsesforløb på RUC kommer altså højst sandsynligt til at bestå i en blanding af et Sambas og et Humbas fag. Kombinationen varetager mine interesser godt, idet jeg vil gerne arbejde med og tæt på mennesker, men samtidig med et samfundsvidenskabeligt perspektiv in mente. Af udlandsophold overvejer jeg stærkt at tage med på gruppeudveksling til Argentina på 4. semester, hvor mange interessante fag indenfor det sociologiske og psykologiske felt udbydes.