Roskilde København Køge Ringsted September 2008 København-Ringsted projektet
Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. Det øger risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det kan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med vendespor i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for hele projektet. Nr. 2-10 er opdelt geografisk og behandler de enkelte strækninger hver for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for begge strækninger. Miljøredegørelserne indeholder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er senest 1. december 2008. Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Som supplement til redegørelserne holder Trafi kstyrelsen borgermøder. Borgermødet for strækningen Kværkeby-Ringsted Station holdes den 29. september 2008. God debat! Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven blev vedtaget i marts 2007 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne på de to strækninger. Med i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen sendes jernbaneprojektet København-Ringsted i offentlig høring i perioden den fra 22. september til den 1. december 2008. Martin Munk Hansen Anlægschef Denne miljøredegørelse er nr. 10 og omhandler jernbanestrækningen, som er en del af både Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen.
5 Indhold Indhold Forord 3 Indledning 6 Oversigt over miljøredegørelser 36 Oversigt over borgermøder 37 Bedre rejsemuligheder 6 Miljøredegørelse 6 Den videre proces 7 Læsevejledning 7 Det fysiske anlæg 8 Nybygningsløsningen 8 5. sporsløsningen 13 Kommune- og lokalplaner 14 Arealbehov 15 Permanente ekspropriationer 15 Midlertidige ekspropriationer 19 Påvirkning af omgivelserne når banen er bygget 23 Støj og vibrationer 23 Visuelle forhold 23 Naturen 24 Kulturhistoriske interesser 27 Rekreative interesser 28 Grundvand og drikkevand 29 Forbrug af råstoffer og materialer 30 Påvirkning af omgivelserne mens banen bygges 30 Trafikken 31 Støj og vibrationer 31 Visuelle forhold 31 Naturen 32 Kulturhistoriske interesser 32 Rekreative interesser 33 Jordarbejde og jordforurening 33 Grundvand og drikkevand 33 Luftkvalitet 33 Affald 33 Resumé 34 Påvirkning af omgivelserne 34 Deltag i debatten 36 Borgermøder 36 Henvendelser 36
6 Indledning Indledning Mere kapacitet på jernbanen mellem København og Ringsted vil give rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig vil en mere effektiv togtrafik bidrage væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. Bedre rejsemuligheder Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Når nye tog i de kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaciteten være fuldt udnyttet. Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte hurtigere tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et forbedret jernbanenet, så man får flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen undersøger to løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. indgår ikke i København-Ringsted projektet, og der er ikke truffet politisk beslutning herom. Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen er der tale om en ny dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Denne øger kapaciteten mellem København og Ringsted ganske væsentligt. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne for regionaltog og for tog mellem landsdelene, og beregninger viser, at Nybygningsløsningen giver færre forsinkelser. Den dobbeltsporede bane følger i store træk Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med passagertog, som kan køre op til 250 km/t. Nybygningsløsningen omfatter desuden en ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen og tillige omfatter perronanlæg på denne, tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved) og et ekstra spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station. Miljøredegørelse 5. sporsløsningen Udbygningen imødekommer det akutte behov for mere kapacitet. I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Sporet lægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S-banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Hvor der langs med banen allerede fi ndes et spor, bliver dette moderniseret. Løsningen omfatter også etablering af et vendesporsanlæg i Roskilde. Som erstatning for et vendesporsanlæg i Roskilde har Trafikstyrelsen også undersøgt den løsningsmulighed at anlægge et dobbeltspor på strækningen Adamshøj-Ringsted mellem Kværkeby og Ringsted Station. For at kunne skaffe en tilsvarende kapacitet som med et vendesporsanlæg skal denne løsningsmulighed suppleres med anlæg af et ekstra spor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Dette anlæg er et selvstændigt projekt og I forbindelse med København-Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en VVM-proces. Der er udarbejdet i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen for projektet. Miljøredegørelserne beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø, og de indgår som en del af grundlaget for Folketingets stillingtagen til projektet. De 11 hæfter fordeler sig således: Miljøredegørelse 1 er en samlet og overordnet gennemgang af hele projektet. Miljøredegørelserne 2-10 omhandler hver sit geografiske område og er derfor opdelt i strækninger, og Miljøredegørelse 11 behandler støj og vibrationer for hele projektet. Miljøredegørelsen foreligger i høringsudgave. Høringsperioden er den 22. september til den 1. december 2008. Alle kan rette henvendelse til Trafikstyrelsen med indsigelser, ideer, spørgsmål og kommentarer. Efter høringsperioden bliver miljøredegørelserne redigeret og udgivet
7 Indledning i endelige udgaver. For mere information om offentlighedens inddragelse henvises der til Miljøredegørelse 1. For mere information om debatten i høringsperioden henvises der til Deltag i debatten sidst i denne miljøredegørelse. hele København-Ringsted projektet, begreber og relevant lovgivning, og de to løsninger sammenlignes. Miljøredegørelse 11 gennemgår påvirkningen af støj og vibrationer både generelt og strækning for strækning. Ved at læse Miljøredegørelse 1 og 11 sammen med miljøredegørelsen for den strækning, der vedkommer én, har læseren mulighed for at få et samlet overblik over projektet. Tekniske fagnotater Miljøredegørelserne er baseret på tekniske fagnotater, som er udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniske rådgivere. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside i hele høringsperioden. Den videre proces Den forventede tidsplan for København-Ringsted projektet er Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder i perioden 22. september til 1. december. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i den del af strækningen, som er nærmest Københavns Hovedbanegård. Det betyder, at strækningsbeskrivelsen begynder øst for Kongstedvej i Kværkeby Stationsby og bevæger sig mod vest til Ringsted Station. Først beskrives jernbaneanlægget i grundløsningen. Grundløsningen er den billigste udformning af jernbanen, som samtidig lever op til lovgivningens krav. Herefter følger en beskrivelse af løsningsmuligheder, der på dele af strækningen adskiller sig fra grundløsningen, og som er dyrere end grundløsningen. Afvigelserne kan være i form af en ændret linjeføring, en anden konstruktion, bedre miljøbeskyttelse mv. Når høringsperioden er forbi, bliver alle henvendelser, der er fremkommet i perioden, behandlet af Trafikstyrelsen og eventuelt indarbejdet i de endelige udgaver af miljøredegørelserne under hensyn til de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Efter strækningsbeskrivelsen gennemgås påvirkninger af omgivelserne fordelt på temaer. Der er hovedsagelig tale om de påvirkninger, som har permanent karakter. De forhold, som kun vedrører anlægsperioden, beskrives i et særskilt afsnit. Forår 2009 Udgivelse af høringsnotat. Miljøredegørelsen afsluttes med et kort resumé fulgt af en opfordring til at deltage i debatten. Forår 2009 Udgivelse af endelige miljøredegørelser i maj 2009. Efterår 2009 Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren. For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbanen og arealforhold. For mere information om støj henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner og støj. Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager Trafi kstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der står for detailprojektering, udbud og anlægsarbejde. Trafikstyrelsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå omkring syv år fra den politiske beslutning, til det færdige anlæg står klar til brug. Læsevejledning Miljøredegørelse 10 omhandler alene forholdene på strækningen fra Kongstedvej i Kværkeby til Ringsted Station. Den redegør for det udbyggede baneanlægs påvirkning af miljøet både, når anlægget er taget i brug, og i den foregående anlægsfase. Miljøredegørelse 1 indeholder en samlet gennemgang af
8 Det fysiske anlæg Det fysiske anlæg Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen Mellem Kværkeby Stationsby og Ringsted Station placeres linjeføringen tæt på og syd for den eksisterende jernbane. Banen går gennem Ringsted Kommune. Denne miljøredegørelse omhandler anlæg af to nye spor på strækningen Kværkeby-Ringsted. I Nybygningsløsningen anlægges dobbeltspor på hele denne strækning. I 5. sporsløsningen er det en løsningsmulighed at bygge dobbeltspor på en del af strækningen, nemlig Adamshøj- Ringsted. Denne løsningsmulighed kan af kapacitetsmæssige grunde erstatte bygning af et vendesporsanlæg i Roskilde, hvis der samtidig træffes beslutning om også at udbygge Nordvestbanen med et ekstra spor Lejre-Vipperød. Anlægsbeskrivelsen og konsekvenserne for omgivelserne for de to sporanlæg er derfor næsten identiske. Forskellene består primært i, at Nybygningsløsningen er den længste og omfatter to udfletningsanlæg, hvor løsningsmuligheden kun omfatter et udfletningsanlæg. Dette afsnit beskriver først Nybygningsløsningen og dernæst 5. sporsløsningen. Herefter beskrives konsekvenserne for omgivelserne med udgangspunkt i Nybyg- ningsløsningen. Både Nybygningsløsningen og 5. sporsløsningen er beskrevet generelt i Miljøredegørelse 1. Nybygningsløsningen De to nye spor mellem Kværkeby Stationsby og Ringsted følger det eksisterende dobbeltspor i en afstand visse steder på op til 75 m. Banen etableres til en hastighed på 200 km/t. På strækningen krydser tre højspændingsledninger banen. Hvis afstanden mellem luftledninger og kørestrømsledninger viser sig at være for lille, hæves højspændingsledningerne, og hvis elmaster står i banens linjeføring, skal elmasterne flyttes. Herudover er der en række nedgravede ledninger mellem Østre Ringvej og Ringsted Station, som kan blive berørt af projektet. Kværkeby-Køgevej Fra Kongstedvej indtil mødet med de to eksisterende Linjeføring Roskilde København Kværkeby Kværkeby Køge Vestmotorvejen Ringsted Kværkeby Stationsby Adamshøj Østre Ringvej Ringsted Station Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane Station, eksisterende 0 1 km Miljøredegørelse for denne strækning
9 Det fysiske anlæg Kværkeby Stationsby Ringsted Køgevej Den nye bane Vestmotorvejen Eksisterende jernbane Kværkeby Den nye bane krydser i Nybygningsløsningen under Vestmotorvejen og anlægges parallelt med den eksisterende bane fra Kværkeby Stationsby. Den nye bane Banen anlægges i åben udgravning ved Kongsted Huse.
10 Det fysiske anlæg Den eksisterende bane Adamshøj Ringsted Køgevej Kværkeby Stationsby Vestmotorvejen Den nye bane anlægges syd for den eksisterende bane mellem Kværkerby Stationsby og Ringsted. spor anlægges de nye spor delvis i afgravning. De to nye spor føres hen langs de eksisterende spors sydlige side, og ved krydsning af Fjællebroløbet er de to nye spor omtrent parallelle med de eksisterende. Herfra løber de fire spor parvis to og to. dæmning ca. 2,5 m over det omkringliggende terræn. Vigersdal Å ligger rørlagt under Køgevej og banen, og smådyrspassagen krydser banen under en muret buebro. Passagen og det rør, som åen løber igennem, forlænges under den nye bane. Fjællebroløbet løber under den eksisterende bane i en muret buebro, der fungerer som faunapassage for større dyr. Henover broen anlægges banen på en dæmning ca. 6 m over det omkringliggende terræn. Passagen ombygges og udvides under den nye bane. Efter Fjællebroløbet krydser banen en forgrening af Fjællebroløbet. Dette vandløb er rørlagt under banen, som her ligger ca. 4,5 m over terræn. Under banen er der også en sti og en passage for mindre dyr gennem en muret buebro. Denne passage forlænges under den nye bane. Køgevej er en tosporet vej med cykel- og gangsti på begge sider. Den eksisterende bane krydser over Køgevej på en ældre jernbanebro. Da broen generelt er i dårlig stand, og det ikke er muligt at udvide den, så den bliver bred nok til fi re spor, erstattes den af to nye jernbanebroer. Køgevej-Adamshøjvej Umiddelbart vest for Køgevej krydser banen Vigersdal Å og en smådyrspassage. Banen anlægges her på en Herefter placeres banen under Bedstedvej, hvor den nuværende vejbro rives ned og erstattes af to nye broer. På strækningen etableres et udfletningsanlæg, hvor banerne tilsluttes med både Vestbanen mod Korsør og Sydbanen mod Næstved. I udfletningsanlægget krydser den eksisterende banes sydlige spor over og under med den nye banes nordlige spor på henholdsvis dæmning og rammebroer. Af de to inderste spor anlægges det nederste spor ved krydsningen i en dybde på op til 4 m under terræn. Det øverste spor anlægges ved krydningen op til 4 m over terræn, mens de to yderste spor anlægges i niveau med det omkringliggende terræn. Mellem de to krydsende spor bygges støttemure, og før og efter udfletningsanlægget anlægges de fire spor parvis to og to. Det første af strækningens to udfletningsanlæg etableres mellem Bedstedvej og Adamshøjvej. Efter sporskifteanlægget fortsætter banen under Adamshøjvej, hvor den nuværende vejbro rives ned og erstattes af to nye broer.
11 Det fysiske anlæg Udfletningsanlæg Køgevej omlagt Den nye bane Køgevej Det er en løsningsmulighed i forbindelse med Nybygningsløsningen at omlægge Køgevej i Kværkeby Stationsby og etablere en vejtunnel under banen med en frihøjde på 4,63 m. Adamshøjvej-Østre Ringvej Mellem Adamshøjvej og Østre Ringvej etableres et udfletningsanlæg. Ligesom det første anlægges det nederste spor op til 4 m under terræn, mens det øverste spor anlægges op til 4 m over terræn, og sammenfletningen mellem sporene er identisk. Banen passerer under Rønnedevej. Da sporene ligger tæt på vejbroens søjler, kan det blive nødvendigt at etablere en ny vejbro med en anden søjleplacering. Trafikstyrelsen undersøger fortsat mulighederne for at bevare broen. Samme situation gør sig gældende for vejbroen, som fører Næstvedvej over banen. Her opføres en ny vejbro med en ny søjleplacering. Østre Ringvej forbinder den østlige og sydlige del af Ringsted med Køgevej og Vestmotorvejen mod nord. Vejen krydser i dag banen under en jernbanebro. Den eksisterende bro udvides for de to nordlige spor, og der etableres en ny jernbanebro for de to sydlige spor. Østre Ringvej-Ringsted Station Ved Østre Ringvej føres det nordlige af de to nye spor over i det nye ca. 2 km lange overhalingsspor. Det blev vedtaget anlagt ved anlægslov i 2007 og er en del af KØR-projektet. På resten af strækningen frem til Ringsted Station omfatter København-Ringsted projektet derfor ikke anlægsarbejde på banens nordside. Det sydlige af de to nye spor fortsætter i banegraven på sydsiden af den eksisterende bane frem til Ringsted Station og kobles ti sporet til postterminalen. Trafikstyrelsen forventer ikke sporomlægninger eller andet anlægsarbejde vest for Ringsted Station. Løsningsmuligheden Omlægning af Køgevej i Kværkeby Stationsby Denne løsningsmulighed er et alternativ til at bygge to nye broer, hvor banen krydser henholdsvis Køgevej og Bedstedvej. I løsningsmuligheden omlægges Køgevej permanent over en strækning på i alt ca. 2 km syd om Kværkeby Stationsby, og vejen får en ny og længere passage under banen længere mod vest. Vejtunnelen under banen får en frihøjde på 4,63 m, så store lastbiler kan passere. Den eksisterende jernbanebro over Køgevej erstattes af en banedæmning med to stitunneler for fodgængere, cyklister og Vigersdal Å, som lægges fri. Desuden omlægges Bedstedvej permanent, og den eksisterende vejbro ved Bedstedvej nedlægges. Bedstedvej
12 Det fysiske anlæg Nye spor Rammebro Dæmning Eksisterende spor Model af en mulig udformning af et udfletningsanlæg med dæmning og rammebroer. Østre Ringvej Køgevej Ringsted Bedstedvej Eventuel ny omfartsvej Adamshøjvej Næstvedvej Øverst principskitse af Nybygningsløsningen med to udfletningsanlæg og mulighed for omfartsvej. Nederst principskitse af løsningsmulighed i 5. sporsløsningen. Østre Ringvej Køgevej Ringsted Bedstedvej Adamshøjvej Næstvedvej Nye spor Eksisterende bane Station, eksisterende Udfletningsanlæg Bro Eventuel ny omfartsvej 0 100 m
13 Det fysiske anlæg Udfletningsanlæg Den nye bane Den eksisterende bane Østre Ringvej Ringsted Adamshøj Køgevej Ved Adamshøj bygges to nye broer over banen, og umiddelbart vest for anlægges et udfletningsanlæg. Eksisterende køreledningsanlæg føres i stedet mod nordøst, hvor den støder til den omlagte Køgevej. Der foreligger endnu ikke en beregning af de skønnede anlægsomkostninger for denne løsningsmulighed. 5. sporsløsningen Løsningsmuligheden To ekstra spor Adamshøj-Ringsted kan komme på tale i forbindelse med 5. sporsløsningen. De to nye spor udfl etter fra den eksisterende bane ca. 200 m vest for Bedstedvej. Herfra anlægges de nye spor på sydsiden af den eksisterende bane. Banen ligger godt gemt i landskabet, her ved Adamshøj. Fra denne position vil kun køreledningsmasterne være synlige. Foto viser eksisterende forhold. På resten af strækningen er løsningen identisk med Nybygningsløsningen. Broen ved Adamshøjvej rives ned og erstattes af to nye vejbroer. Mellem Adamshøjvej og Østre Ringvej etableres et udfl etningsanlæg. Den eksisterende jernbanebro over Østre Ringvej udvides for de to nordlige spor, mens der bygges en ny jernbanebro for de to sydlige spor. Vejbroen ved Rønnedevej bliver muligvis erstattet af en ny bro, og broen ved Næstvedvej bliver revet ned og erstattet af en ny vejbro. Vipperød skaffe den samme kapacitet som et vendesporsanlæg i Roskilde og dermed erstatte vendesporsanlægget. Udbygning af Nordvestbanen ligger uden for København-Ringsted projektet, og der er ikke truffet politisk beslutning herom. Der foreligger endnu ikke en beregning af de skønnede anlægsomkostninger for denne løsningsmulighed. De to nye spor på denne strækning kan med en samtidig udbygning af Nordvestbanen med et ekstra spor Lejre-
14 Kommune- og lokalplaner Kommune- og lokalplaner Allerede i dag er der reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det er sket i Fingerplan 2007, HUR s regionplan 2005 og i kommune- og lokalplaner. Enkelte steder påvirker jernbanen dog den kommunale planlægning. Retningslinjerne i Fingerplan 2007 og i regionplanerne for det tidligere HUR og Vestsjællands Amt betyder, at der er reserveret arealer til en baneforbindelse mellem København og Ringsted via Roskilde eller Køge. I Miljøredegørelse 1 er bestemmelserne om planforhold herunder Fingerplanen og Regionplanen nærmere beskrevet. Nedenfor oplistes de kommunale planer, som baneprojektet påvirker. I grundløsningen såvel som i løsningsmulighed To ekstra spor Adamshøj-Ringsted påvirkes lokalplanen, fordi der inddrages et areal syd for banen. Dette areal er i begge løsninger ca. 30 m ved Østre Ringvej og ca. 10 m ved postterminalen. Det inddragede areal ligger langs lokalplanområdets nordlige grænse og umiddelbart op ad det eksisterende baneanlæg. Da området ikke benyttes til hverken vej, bebyggelse eller lignende, vurderes det, at lokalplanens formål ikke påvirkes væsentligt. Strækningen mellem Kværkeby og Ringsted ligger i Ringsted Kommune. Den kommunale planlægning I Ringsted Kommuneplan for 2001-2012 har kommunen reserveret plads til ekstra spor omkring den nuværende jernbane. Den længste del af strækningen, der løber mellem Kværkeby og Østre Ringvej, ligger i det åbne land, hvor der ikke er lokalplanlagte områder. Den resterende del mellem Østre Ringvej og Ringsted Station ligger i Ringsted by med otte lokalplanlagte områder i umiddelbar nærhed af banen. Da den nye bane primært placeres på det eksisterende baneareal, får den kun konsekvenser for lokalplan nr. 179. Lokalplan 179 dækker et område, der afgrænses af jernbanen mod nord, Østre Ringvej mod øst og syd og af Balstrupvej og Dyssegårdsvej mod vest. Området er planlagt til erhvervsformål til virksomheder med behov for store grunde og adgang til hovedfærdselsårer. Lokalplan 179 dækker et område, der afgrænses af jernbanen mod nord, Østre Ringvej mod øst og syd og af Balstrupvej og Dyssegårdsvej mod vest. Området er planlagt til erhvervsformål til virksomheder med behov for store grunde og adgang til hovedfærdselsårer.
15 Arealbehov Arealbehov I København-Ringsted projektet må både offentlige og private ejendomsejere afgive arealer, hvor banen skal ligge. Nogle af disse arealer eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eksproprieres midlertidigt. Da de to nye spor mellem Kværkeby Stationsby og Ringsted Station følger den eksisterende jernbane, kommer en del af den nye bane til at ligge på arealer, der i forvejen er ejet af Banedanmark. Banedanmarks eget areal dækker imidlertid ikke hele det område, hvor de nye spor etableres. Derfor berører sporene en del ejendomme langs banen. I Miljøredegørelse 1 er bestemmelserne om arealforhold nærmere beskrevet. Permanente ekspropriationer Etableringen af de nye spor medfører, at en arealstribe langs den eksisterende jernbane eksproprieres perma- < Kort 3 Eksisterende spor Permanente ekspropriationer Kort 2 Nyt spor, grundløsning Forlods overtaget areal Bygning, der eksproprieres Inddragelse af Banedanmark areal eller er forlods overtaget Fredskov Midlertidige ekspropriationer Køgevej 202 202 Køgevej 17 15 20 Kongsted Vinkelstræde 0 100 m < Kort 2 Kort 1 Vestmotorvejen Kongstedvej 5 13 15 Kongstedvej Kongstedvej
16 Arealbehov nent. Fra Kongstedvej ved Kværkeby til Østre Ringvej i Ringsted består arealet primært af landbrugsjord syd for banen. Fra Østre Ringvej, hvor det nordlige spor føres over på nordsiden af den eksisterende bane, eksproprieres også et mindre areal nord for banen. På det sted, hvor strækningen begynder vest for Kongstedvej, eksproprieres et stort landbrugsareal syd for banen, hvor det ene nye spor føres over de eksisterende. Det nye baneanlæg inddrager Kongstedvej 5, 13 og 15, der alle i forvejen er forlodsovertaget. Bygningerne på Kongstedvej 13 og 15 rives ned. Mellem Kongstedvej 13 og 15 eksproprieres et hjørne af Kongstedvej, og vejen flyttes mod syd. Det medfører, at skråningsanlægget syd for vejen og et mindre areal fra en landbrugsejendom eksproprieres. < Kort 5 Adamshøjvej 35 < Kort 4 16 0 100 m Gammel Bedstedvej Eksisterende spor Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget areal Inddragelse af Banedanmark areal Fredskov
17 Arealbehov Fra Kongstedvej 5 og ca. 250 m mod vest eksproprieres en ca. 20 m bred arealstribe langs med skellet til en landbrugsejendom. Fjællebroløbet bliver omlagt, hvilket medfører ekspropriation af ca. 300 m 2. Fra dette sted eksproprieres endnu en ca. 20 m bred arealstribe frem til Kværkeby Stationsvej 20. Fra Kværkeby Stationsvej frem til det sted, hvor banen krydser Køgevej, anlægges de nye spor hovedsageligt på Banedanmarks eget areal. Ved den nedlagte Kværkeby Station bliver den gamle stationsbygning, Kværkeby Stationsvej 17, revet ned. Ejendommen Køgevej 202 ekspropieres for at give plads til en ny bro over Køgevej. Det nye, sydlige spor løber meget tæt forbi det nærmeste hjørne af boligejendommen på Kværkeby Stationsvej 20, som derfor eksproprieres. Fra det sted, hvor banen krydser Køgevej og ca. 600 m Kort 4 Kort 3 Bedstedvej 6 Bedstedvej
18 Arealbehov mod vest eksproprieres en stribe landbrugsjord på 30-45 m i bredden. Vigersdal Å omlægges, og der eksproprieres en ekstra 15 m bred arealstribe omkring åen. Det sydlige spor anlægges tæt på ejendommen på Bedstedvej 6, som derfor sandsynligvis må eksproprieres. Desuden eksproprieres Bedstedvej 16, da den nye bane placeres igennem beboelsesejendommen. I forbindelse med etableringen af to nye broer ved Bedstedvej bliver skråningsanlæggene langs nordsiden af Bedstedvej udvidet på begge sider af banen. Udvidelsen gør det nødvendigt at ekspropriere en smal arealstribe langs siderne af skråningerne. Fra Gammel Bedstedvej og ca. 1.500 m frem eksproprieres en 50-60 m bred arealstribe med landbrugsjord. Herefter passerer sporene forbi Adamshøj Gods, hvor der inddrages et areal, der strækker sig 60 m i bredden. Jernbanens linjeføring går her igennem en aftægtsbygning, der tilhører Adamshøjvej 35, som fjernes. Mellem Adamshøjvej og Østre Ringvej inddrager banen en 50-60 m bred stribe landbrugsjord. Ved Østre Ringvej eksproprieres en arealstribe på 20-25 m i bredden på nordsiden og 30-50 m på sydsiden af banen. Herefter inddrages der de næste ca. 450 m mod vest en smal stribe landbrugsjord på sydsiden af banen. Efter Østre Ringvej fortsætter det nordlige af de to nye spor på nordsiden af den eksisterende bane. Etableringen af dette spor medfører, at kolonihaven Hyacintvej 26A, der ejes af Ringsted Kommune, får permanent eksproprieret en arealstribe på ca. 2 m. Herefter og 400 m mod vest ligger dele af det nye jernbaneanlæg inden for Banedanmarks eget område. Området er dækket med fredskov. Derudover eksproprieres en arealstribe landbrugsjord på ca. 25-30 m på naboarealerne. Fra Øster Ringvej til Midtsjællands Postcenter eksproprieres et smalt arealstykke, som tilhører en erhvervsvirksomhed. Mellem Midtsjællands Postcenter og Næstvedvej etableres en støttemur langs sporets sydside. Støttemuren reducerer behovet for permanente ekspropriationer. På resten af strækningen frem til Ringsted Station ligger spor og støttemur på Banedanmarks egne arealer. 5. sporsløsningens løsningsmulighed To ekstra spor < Kort 6 Østre Ringvej
19 Arealbehov Bedstedvej-Ringsted De nye spor begynder deres udfletning fra den eksisterende jernbane ca. 200 m vest for Bedstedvej. Herfra er linjeføringen stort set identisk med Nybygningsløsningen. Løsningen medfører, at Adamshøjvej 35 eksproprieres. Midlertidige ekspropriationer På begge sider af det nye baneanlæg bliver der etableret arbejdsveje, der typisk er 10 m i bredden. Derudover placeres en række midlertidige arbejdspladser langs med banen. Generelt placeres arbejdsveje og arbejdspladser på landbrugsarealer. Når anlægsarbejdet er overstået, genetableres områderne så vidt muligt til deres oprindeligt formål og stand og leveres tilbage til ejerne. Arbejdsvejen langs banen krydser over Kongstedvej mellem Kongstedvej 13 og 15. Det medfører, at vejen midlertidigt eksproprieres og flyttes ud på et landbrugsområde mod syd. Mellem de to steder, hvor Fjællebroløbet krydser jernbanen, etableres to arbejdspladser. Der bliver adgang til områderne fra Kongstedvej. Kværkeby Stationsvej benyttes som adgangsvej til omkringliggende arbejdsveje og arbejdspladsarealer og skal deles med vejens almindelige brugere. Arbejdsvejen langs banen medfører, at en arealstribe på op til 4 m i bredden af Køgevej 202 og 205 midlertidigt eksproprieres. Derudover bliver adgangsvejen til Køgevej 22 eksproprieret midlertidigt, så vejen både fører til ejendommen og arbejdsområdet. Vest for Gammel Bedstedvej etableres et arbejdspladsareal nord for banen. Der bliver adgang til området fra Gammel Bedstedsvej og Adamshøjvej. Fra Adamshøjvej benyttes desuden en 300 m lang vej, som hører til Adamshøj Gods. Vejen bliver forstærket og udvidet. Ved Adamshøjvej bliver der i forbindelse med etableringen af det nye broanlæg over jernbanen placeret arbejdspladser på begge sider af jernbanen. Nord for jernbanen ligger arbejdsområdet nord for Adamshøjvej 33. Syd for jernbanen ligger arbejdspladsen på landbrugsjord syd- Eksisterende spor 0 100 m Nyt spor, grundløsning Spor etableret i KØR-projektet Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Inddragelse af Banedanmark areal Fredskov Kort 5
H.P. H 20 Arealbehov vest for krydsningen mellem Adamshøjvej og jernbanen. området fra Østre Ringvej via en midlertidig vej. I forbindelse med ombygning og udvidelse af skråningerne til Adamshøjvej eksproprieres skråningssiderne midlertidigt i en afstand af ca. 30 m fra skellet til jernbanen. Et mindre areal ejet af Banedanmark inddrages i forbindelse med etableringen af det nye broanlæg og en arbejdsvej. Der etableres en arbejdsplads på et areal med landbrugsjord, hvortil der bliver adgang fra Adamshøjvej og Østre Ringvej. Det er i den forbindelse nødvendigt at etablere en 10 m bred arbejdsvej parallelt med både Adamshøjvej og Østre Ringvej. 5. sporsløsningens løsningsmulighed To ekstra spor Bedstedvej-Ringsted De nye spor begynder deres udfletning fra den eksisterende jernbane ca. 200 m vest for Bedstedvej. Herfra er linjeføringen stort set identisk med Nybygningsløsningen, og omfanget af midlertidige ekspropriationer vil derfor være det samme. I forbindelse med udvidelse af Øster Ringvej etableres en arbejdsplads på nordsiden af jernbanen, vest for Øster Ringvej. Området ligger delvist på arealer, der eksproprieres permanent. På sydsiden af banen fra Østre Ringvej etableres en arbejdsplads ved Østre Ringvej. Der bliver adgang til < Kort 7 Søndergade Rønnedevej Mågevej Spurvevej Svalevej Nattergalevej Rørsangervej Mågevej Fuglebakken ellem Broerne Hyacintvej Haslevvej Baldstrupvej Egevej