Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk
Forord Med den politiske aftale om Togfonden DK er det besluttet at gennemføre den såkaldte Timemodel hvor rejsetiden mellem København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg reduceres til 1 time. Dette projekt omhandler strækningen fra Aarhus H. til Aalborg og vil bidrage til at nedsætte rejsetiden fra 1 time og 21 minutter til 1 time. Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog. Samtidig vil Timemodellen bidrage til at gøre Danmark mindre i transportmæssig forstand. Med andre ord vil en kortere rejsetid både være en fordel for pendlerne og for erhvervslivet. Projektet gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring er en idéfase, der igangsættes med offentliggørelsen af projektets overordnede indhold i dette debatoplæg. Idéfasehøringen afholdes for at indhente forslag om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Den anden offentlige høring forventes igangsat efter sommerferien 2016. Med dette debatoplæg informerer Banedanmark om projektets baggrund og muligheder. Alle henvendelser og idéer vil blive vurderet og indgå i det videre arbejde, i det omfang de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre projektet. Høringsperioden starter den 20. april 2015 og slutter den 31. maj 2015. God debat! Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling
Idéfasehøring Indhold Side Forord 3 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm 5 Én fælles VVM for mange projekter 5 Anlægsbeskrivelse 6 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelser 9 Udvalgte påvirkninger 9 Det videre forløb 11 Deltag i debatten 12
Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Én fælles VVM for mange projekter Med den politiske aftale om Togfonden DK blev en række projekter vedrørende Timemodellen og elektrificering i Danmark vedtaget. For at nedbringe rejsetiden til én time mellem bl.a. Odense-Aarhus og Aarhus -Aalborg skal en række tiltag gennemføres. Disse tiltag er ordnet i følgende projekter: Elektrificering Fredericia-Lindholm: Der skal sættes strøm på banen så man kan køre med moderne elektriske tog. Disse accelererer og bremser hurtigere og nedbringer derfor rejsetiden. Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen og kan købes som et allerede efterprøvet produkt. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i en række master langs sporene. En række broer hen over banen er for lave til køreledningerne og skal derfor udskiftes. Kapacitetsudvidelse Aarhus H: Kapaciteten på Aarhus Hovedbanegård er i dag opbrugt. Det betyder at spor og perroner på Aarhus H. skal ombygges, så der er mulighed for at køre flere tog til og fra banegården end i dag. Hastighedsopgradering Fredericia-Hobro: Banen er anlagt i ådalene og bugter sig derfor gennem landskabet. Ved at udrette visse af banens skarpeste kurver og nedlægge overkørslerne kan der opnås en højere hastighed på banen. Disse tre projekter bliver på teknisk niveau undersøgt hver for sig, men vil blive fremlagt som to geografisk afgrænsede VVM-undersøgelser, hvor den ene ligger nord for Aarhus og den anden ligger syd for Aarhus. Denne VVM beskæftiger sig med Aarhus Hovedbanegård samt strækningen nord for Aarhus. Det betyder at denne VVM beskæftiger sig med en elektrificering og kapacitetsudvidelse på Aarhus H., en hastighedsopgradering mellem Aarhus og Hobro samt en elektrificering mellem Aarhus og Lindholm, nord for Aalborg. I en særskilt VVM, der allerede er under udarbejdelse, undersøges en hastighedsopgradering mellem Hobro og Aalborg. Idéfasehøring 5 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
En række undersøgelser er i gang på strækningen. De bliver rapporteret i en samlet VVM undtagen hastighedsopgraderingen mellem Hobro og Aalborg, der rapporteres i en særskilt VVM. Anlægsbeskrivelse Kurveudretninger For at optimere udnyttelsen af banens maksimalhastighed er det nødvendigt at foretage kurveudretninger på strækningen. Dette gøres ved at ændre banens forløb over korte delstrækninger hvor dens nuværende forløb har skarpe kurver. Banen får herved et mindre kroget forløb og togene kan dermed opnå en højere hastighed. Der undersøges flere kurveudretninger, da det endnu er usikkert hvilke kurveudretninger der vil give størst tidsgevinst for pengene. Der vil herudover ske justeringer af spor og dæmninger på store dele af strækningen. Nedlæggelse af overkørsler Banens seks overkørsler er i dag årsag til væsentlige hastighedsnedsættelser af sikkerhedsmæssige årsager. Derfor nedlægges alle banens overkørsler og vejforbindelserne erstattes af nye broer eller tunneler på tværs af banen. Nedlæggelse af overkørslerne sker dermed ligeledes for at togene kan opnå en højere hastighed på længere strækninger. Idéfasehøring 6 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Opgradering af stationer Hastigheden for de gennemkørende tog er i dag ligeledes nedsat på flere stationer undervejs. Det vil være nødvendigt at foretage ændringer på disse stationer eksempelvis ved at opgradere perronerne og udskifte ældre sporskifter. Således vil der ikke blive gået på kompromis med sikkerheden ved at hastigheden opgraderes gennem stationerne. Elektrificering af jernbanen For at kunne køre med moderne el-drevne tog, skal banen forsynes med køreledninger, hvorfra togene får strøm. Køreledningerne hænges over sporene spændt op i master, der placeres langs banen. Køreledningerne forsynes med strøm ved hjælp af et antal transformatorer langs banen. Udskiftning af lave broer For at gøre plads til køreledningerne over sporene, er det nødvendigt at udskifte eller hæve en række af de broer, der leder vejtrafik hen over jernbanen. Broerne er bygget i en tid før tanker om elektrificering og har derfor ikke den fornødne frihøjde mellem jernbanen og broen, som køreledningerne kræver. Elektrificering på Aarhus Hovedbanegård På Aarhus H. er det ikke muligt at føre køreledningerne under hhv. M. P. Bruuns Gade-broen og selve banegårdens vandrehal (bygningen mellem den store forhal og Bruuns Galleri). Her vil det derfor enten være nødvendigt at sænke spor og perroner eller at hæve eller udskifte hele eller dele af broen og vandrehallen. Det kan derfor være at vandrehallen skal ombygges og dermed vil få et andet visuelt indtryk end den giver i dag. Kapacitetsudvidelser på Aarhus Hovedbanegård Kapaciteten på Aarhus H. er i dag opbrugt og vil ikke kunne håndtere en øget trafik. Det betyder at banegårdens spor og perroner skal ombygges, så der i fremtiden er mulighed for at køre flere og længere tog til og fra Aarhus end i dag. Idéfasehøring 7 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Strækningen mellem Aarhus og Lindholm skal have udrettet kurver, nedlagt overkørsler, opgraderet stationer m.m. Idéfasehøring 8 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Miljømæssige konsekvenser Miljøundersøgelser Elektrificering og opgradering Aarhus H Lindholm er VVM-pligtigt. Det betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og at offentligheden bliver inddraget i beslutningsprocessen. Som en del af projektet skal der gennemføres undersøgelser af påvirkninger af omgivelserne. Miljøundersøgelserne indgår i den videre VVM-proces og offentliggøres forud for den anden høringsfase i en miljøredegørelse. I VVM-processen undersøges følgende: Planforhold Kulturhistoriske og rekreative interesser Visuelle forhold (Landskab og Arkitektur) Jord- og jordforurening Grundvand og drikkevand Affald og ressourcer Natur og overfladevand Arealbehov Klimatilpasning Trafikale forhold Emissioner Støj og vibrationer Elektromagnetisme Miljømæssige forhold bliver vurderet både for den periode, hvor anlægsarbejdet står på og for den efterfølgende driftsfase. Naturundersøgelser blev igangsat i april 2015. Miljøredegørelsen skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Udvalgte påvirkninger Som følge af projektet er der behov for gennemførelse af støjkompenserende tiltag langs den eksisterende bane. Hastigheden øges op til 200 km/t på den eksisterende bane, hvormed det skal påregnes at flere boliger end i dag udsættes for støj i byerne langs strækningen. Da der skal arbejdes langs hele strækningen vil der i perioder forekomme spærringer af togtrafikken, ligesom der må forventes omvejskørsel når overkørslerne erstattes med broer eller tunneler. Idéfasehøring 9 Miljømæssige konsekvenser
Da vandrehallen og Bruuns bro muligvis skal bygges om vil det sandsynligvis give et andet arkitektonisk og visuelt indtryk af Aarhus Hovedbanegård. Idéfasehøring 10 Miljømæssige konsekvenser
Det videre forløb Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og har derfor igangsat en VVM proces, hvor denne idéfasehøring er første skridt. Idéfasehøringen vil indgå som en del af grundlaget for den politiske beslutning om Elektrificering og opgradering Aarhus H Lindholm. Idéfasen er den første af to offentlige høringer om projektet. Alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder m.fl. kan fremkomme med kommentarer og ideer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. I idéfasen bliver alle henvendelser om projektet registreret. Henvendelserne bliver bearbejdet og vurderet, og de vil indgå i det videre arbejde i det omfang de kan forbedre projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer. Banedanmark vil efter idéfasen udarbejde et høringsnotat, der dokumenterer forløbet af idéfasen. Notatet offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside, hvor der også vil være mulighed for at læse henvendelserne i deres fulde omfang. Frem til den anden offentlige høring vil Banedanmark foretage en indledende projektering og i den forbindelse udarbejde en VVM-redegørelse, der beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne. Den anden offentlige høring ligger efter sommerferien 2016, hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden igangsættes med udsendelse af en VVM-redegørelsefor projektet i en høringsudgave. I løbet af perioden vil der blive afholdt en række borgermøder, der vil blive annonceret i de lokale medier. Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark forventer at anvende de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk behandling. Efterfølgende vil projektet blive detailprojekteret og bygget så selve anlægsarbejdet kan udføres og stå færdigt i 2023. Idéfasehøring 11 Det videre forløb
Deltag i debatten For at sikre, at alle relevante forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark interesserede til at indsende ideer og forslag til det videre arbejde med Elektrificering og opgradering Aarhus H. Lindholm. Alle skriftlige henvendelser skal fremsendes, så de er modtaget af Banedanmark senest den 31. maj 2015. Henvendelse kan ske til: Banedanmark Elektrificering og opgradering Aarhus H Lindholm Amerika Plads 15 2100 København Ø E-mail: opgraderingar-lih@bane.dk Efter høringsperioden behandles alle høringssvar, og de indgår i et kommende høringsnotat, som forventes offentliggjort inden sommerferien. Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside: www.bane.dk/aarhus-lindholm Idéfasehøring 12 Deltag i debatten
Idéfasehøring 13
Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Juni 2015
Forord Som led i forliget om Togfonden DK fra 2014 skal der etableres ny bane mellem Horsens og Aarhus. Den nye banestrækning bliver ca. 23 km lang og løber fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat 3,3 mia. kr. til projektet Der vil desuden være borgermøder i Grumstrup den 24. juni og Solbjerg den 25. juni. Den anden offentlige høring forventes at ligge omkring årsskiftet 2016/2017. Strækningen er en del af Timemodellen, der blandt andet vil gøre det muligt at køre mellem Odense og Aarhus på kun en time. Ny bane Hovedgård Hasselager vil også gøre det muligt at have flere afgange på den nuværende bane og give kortere rejsetider mellem Horsens og Aarhus. I dette debatoplæg informerer Banedanmark om projektets baggrund og muligheder. Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil indgå som input til det endelige projektforslag, i det omfang de teknisk, økonomisk og miljømæssigt kan lade sig gøre. Projektet gennemløber en VVM-lignende proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring er en idéfase, der startes med offentliggørelsen af projektets overordnede indhold i dette debatoplæg. Idéfasehøringen afholdes for at indhente forslag om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. God læsning! Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling Ny bane Hovedgård - Hasselager Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Kortgrundlag: Geodatastyrelsen, Banedanmark Fotos: Robert Attermann, Red Star Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Debatoplæg Indhold Forord 2 Ny bane Hovedgård Hasselager 4 Baggrund 4 Anlægsbeskrivelse 4 Timemodellen 6 Miljøundersøgelser 8 Støj og vibrationer 9 Natur, luft, vand og klima 9 Landskab og visuelle forhold 9 Kulturhistoriske og rekreative interesser 9 Jord, affald og ressourcer 10 Trafikale forhold 10 Planforhold 10 Arealbehov 10 Det videre forløb 11 Deltag i debatten 12 Indhold Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 3
Ny bane Hovedgård Hasselager Eksempel på en dobbeltsporet, elektrificeret bane. Baggrund Projektet omhandler en ca. 23 km ny, dobbeltsporet jernbane fra Hovedgård til Hasselager. Den nye strækning vil skære seks minutter af rejsetiden ved blandt andet at afkorte baneafstanden mellem Horsens og Aarhus. Derfor er strækningen en forudsætning for Timemodellen, der vil gøre det muligt at køre mellem Odense og Aarhus kun på en time. Det inkluderer af- og påstigning af passagerer og den tid, det tager at skifte køreretning på Aarhus H. Anlægsbeskrivelse I regi af Togfonden DK er der udarbejdet to forslag til en linjeføring. Begge de foreslåede linjeføringer løber gennem Grumstrup og vest om Assendrup. De to forslag skiller ved Gjesing, hvor det ene forslag løber vest om Hvilsted, mens det andet forløber øst om byen. Det vestlige forslag forløber umiddelbart øst for Solbjerg og gennem Astrup, hvor den passerer vest om Astrup Kirke. Linjeføringen vil også passere tæt forbi byerne Ravnholt og Tiset. Når Timemodellen er realiseret, er der mulighed for at køre op til 250 km/t på den nye strækning mellem Hovedgård og Hasselager. Det betyder rejsetidsbesparelser for rejsende mellem Horsens og Aarhus. Den nye bane vil også øge kapaciteten mellem Horsens og Aarhus, mindske trængslen på den eksisterende bane og give mulighed for flere afgange. Det østlige forslag forløber vest for Solbjerg og løber gennem færre byområder. Denne linjeføring vurderes at have færre konsekvenser for bebyggelse end den vestlige, men den har til gengæld større miljømæssige konsekvenser, da den passerer Solbjerg Sø på en bro. Baggrund Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 4
Den nye banestrækning vil reducere køreafstanden mellem Horsens og Aarhus med ca. 6 km, og det er en forudsætning for Timemodellen, at der på den kommende banestrækning kan køres med op til 250 km/t., samt at banen elektrificeres og udstyres med moderne signalsystem. Området, som banen skal løbe igennem, er et kuperet landskab, og det vil give behov for at etablere et vist omfang af dæmninger og afgravninger samt eventuelle dalbroer, så sporets stigninger og fald kan holdes inden for normerne for passagertog. Det betyder også, at der må forventes betydelige mængder jordarbejde i forbindelse med projektet. De to foreløbige linjeføringsforslag. De to linjeføringer skal ses som et oplæg til en debat. Den endelige linjeføring fastlægges først efter VVM-processen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) er gennemført i 2017, og det vil være en politisk beslutning, hvilken linjeføring der vælges. De to skitserede linjeføringer er derfor endnu ikke vedtaget, men er forslag, som idéfasehøringen kan tage udgangspunkt i. I området anslås der også at være en del blød bund. For at jernbanen kan ligge stabilt betyder det, at den bløde bund enten skal erstattes af andet materiale eller banen skal funderes på pæledæk eller lignende. Det forventes at være nødvendigt på dele af strækningen. På grund af den høje hastighed på den nye bane, vil der ikke blive anlagt overkørsler på strækningen. Alle krydsninger af veje og stier vil ske enten på bro eller i tunnel. Nogle veje vil blive omlagt, mens det må forventes at være nødvendigt at lukke få mindre veje og stier. Solbjerg Sø som banen krydser i det ene af de to foreløbige linjeføringsforslag. Baggrund Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 5
Timemodellen Timemodellen er visionen om at kunne køre med tog mellem Danmarks største byer på kun en time. I fremtiden vil rejsende mellem København - Odense, Odense - Aarhus, Odense - Esbjerg og Aarhus - Aalborg nå frem på kun 1 time. For at opnå Timemodellens mål anlægges en række nye baner mellem København-Odense-Aarhus, og de eksisterende strækninger opgraderes. Timemodellen er den største forbedring for jernbanen siden åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997. Timemodellen vil ikke kun komme rejsende mellem de store byer til gode. Den vil give kortere rejsetider for alle togrejsende i hele landet, der benytter hovedstrækningerne København - Aalborg og København - Esbjerg. Takket være en smartere tilrettelæggelse af køreplanerne vil effekterne af de kortere rejsetider sprede sig til hele landet, og kommer dermed også rejsende til gode uden for de store byer. Timemodellen vil medføre markant kortere rejsetider, som vil mindske transporttidens andel i dagligdagen, og gøre det mere attraktivt at søge job eller købe bolig længere væk end tidligere. De hurtigere togforbindelser vil gøre det mere attraktivt at vælge toget og lade bilen stå, hvilket er godt for miljøet. Med Timemodellen bliver det muligt at rejse mellem Danmarks største byer på kun 1 time. Visionen er et sammenhængende togsystem, hvor der altid er kort omstigning til andre tog. Køreplanen forventes opbygget, så mindst 25 byer vest for Storebælt har prioriteret korrespondance til Timemodellens Superlyn. Derved får hele Danmark maksimal gevinst af Timemodellen. De større veje som den nye bane krydser, vil blive ført over eller under banen i bro eller tunnel. Timemodellen Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 6
Enkelt og brugervenligt Konceptet skal være enkelt og brugervenligt med faste minuttal og tog hver time, hele dagen. Togene kører på runde minuttal (00 og 30, sekundært 15 og 45 i alle timemodelbyer i begge retninger), som er lette for passagererne at huske. Timemodellen består af tre lyntogslinjer, kaldet Superlyn, med tilsluttende IC- og regionaltog: Dels et Superlyn med én times rejsetid mellem de største byer København, Odense, Aarhus, Aalborg. Inkl. et stop i Randers. Esbjerg Kolding Aalborg Randers Aarhus H Horsens Vejle Fredericia Odense København H Dels et Superlyn, der kører på én time fra København til Odense og videre fra Odense til Esbjerg med stop i Kolding efter ½ time. Dels et Superlyn mellem København og Aarhus på 2 timer og 10 min med stop i Odense, Fredericia, Vejle og Horsens. Timemodellen Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 7
Miljøundersøgelser Ny bane Hovedgård - Hasselager er VVM-pligtig. Det betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger for Miljøet), og at offentligheden bliver inddraget i beslutningsprocessen. Som en del af projektet skal der gennemføres undersøgelser af påvirkninger af omgivelserne. Miljøundersøgelserne indgår i den videre VVM-proces, og offentliggøres forud for den anden høringsfase i en miljøredegørelse. I VVM-processen undersøges og beskrives blandt andet følgende: Affald og ressourcer Natur og overfladevand Landskab og visuelle forhold Planforhold Kultur og rekreative interesser Klimatilpasning Trafikale forhold Arealbehov Miljømæssige forhold bliver vurderet både for den periode, hvor anlægsarbejdet foregår, og for den efterfølgende driftsfase. Støj og vibrationer Grundvand og drikkevand Emissioner Jord og jordforurening VVM-redegørelsen skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat, som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Højdedrag syd for Hvilsted. Miljøundersøgelser Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 8
Støj og vibrationer Det vil blive undersøgt, hvilke støj- og vibrationsmæssige konsekvenser den nye jernbanestrækning vil medføre, og opgjort behovet for afhjælpende foranstaltninger (støjafskærmning eller facadeisolering af huse). Til VVM-redegørelsen vil der blive udarbejdet støjkort, der viser støjens udbredelse langs strækningen. Natur, luft, vand og klima Som en del af VVM-undersøgelserne vil det blive vurderet om projektet berører eller påvirker beskyttet natur og/eller beskyttede dyrearter. Der vil blive foretaget en vurdering af konsekvenserne for dyre- og planteliv og indarbejdet eventuelle foranstaltninger for at afbøde påvirkningerne, hvor det vurderes nødvendigt. Det kan bl.a. omfatte erstatning af fredskov, faunapassager og beplantning. Projektets påvirkninger af klimaet, grund- og drikkevand samt luftforureningen vil også blive vurderet. Det inkluderer eventuelle grundvandssænkninger, såvel som hvad der gøres for at undgå forurening af grundvandet. Landskab og visuelle forhold Undersøgelserne vil se på projektets indpasning i landskabet og visuelle påvirkning af omgivelserne. Forløbet af den nye bane skal udformes, så den så vidt muligt tager hensyn til naturforhold samt det visuelle og landskabelige udtryk. I VVM-undersøgelsen vil der blive udarbejdet visualiseringer af forslagene for at illustrere, hvordan en ny jernbane vil tage sig ud i landskabet. Kulturhistoriske og rekreative interesser Dette emne dækker projektets påvirkninger af fortidsminder, fredede områder og eventuelle kulturmiljøer, men også rekreative områder som f.eks. fodboldbaner, parker og foreninger. Hovedgård Skov. Miljøundersøgelser Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 9
Jord, affald og ressourcer VVM-redegørelsen vil gøre rede for, hvad der gøres ved overskydende og eventuelt forurenet jord samt hvordan projektets affald og ressourceforbrug vil blive administreret. Dette gælder i tilfælde, hvor der er særlige personlige grunde hos ejeren, og hvis ejendommen skønnes at blive berørt af projektet i væsentligt omfang. Regler for fremrykket ekspropriation kan læses på www.bane.dk/forlodsovertagelse. Trafikale forhold Projektet vil have indflydelse på vejtrafikken i område, og i VVM-redegørelsen vil der blive gjort rede for, hvad omfanget bliver både i anlægsfasen og i driftsfasen, når projektet står færdigt. Der vil blive redegjort for spærringer og omlægninger af veje, omlægninger af busruter og skoleveje, både de midlertidige og permanente. Planforhold VVM-redegørelsen vil beskrive både de eksisterede forhold og projektets forventede påvirkning af de behandlede emner i både anlægs- og driftsfasen, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. Det vil f.eks. gælde vandplaner, de regionale udviklingsplaner, kommune- og lokalplaner. Arealbehov Projektets arealmæssige konsekvenser vil fremgå af VVMredegørelsen, når den er udarbejdet. En ny baneforbindelse vil medføre behov for permanente ekspropriationer fra ejendomme, der gennemskæres af eller grænser op til jernbanen. Desuden vil der være behov for midlertidig inddragelse af arealer til arbejdspladser m.v. De midlertidige arealer genskabes, når anlægsarbejdet er udført. I Banedanmarks pjece Jernbanen og ekspropriation står der mere om ekspropriationer. Pjecen kan findes på www.bane. dk/ekspropriation. I visse tilfælde kan Banedanmark give tilladelse til fremrykket ekspropriation af ejendomme, som kan berøres særligt indgribende af et kommende projekt. Eksempel på sporarbejde ved Kværkeby, hvor jorden bliver planet, så der kan anlægges dobbeltspor til Den nye bane København Ringsted. Miljøundersøgelser Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 10
Det videre forløb Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og har derfor igangsat en VVM proces, hvor denne idéfasehøring er første skridt. Idéfasen er den første af to offentlige høringer om projektet. Alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder m.fl. kan fremkomme med kommentarer og ideer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. På borgermøderne bliver der informeret om projektet, og det vil være muligt at komme og stille spørgsmål til projektet og processen. Spørgsmål stillet på borgermøderne vil også blive behandlet som høringssvar og taget med i høringsnotatet. Frem til den anden offentlige høring vil Banedanmark foretage en indledende projektering og i den forbindelse udarbejde en VVM-redegørelse, der beskriver anlæggets påvirkning af omgivelserne. I idéfasen bliver alle henvendelser om projektet registreret, bearbejdet og vurderet. Henvendelserne vil indgå i det videre arbejde i det omfang, de kan forbedre projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer. Banedanmark vil efter idéfasen udarbejde et høringsnotat, der dokumenterer forløbet af idéfasen. Notatet offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside, hvor der også vil være adgang til at læse henvendelserne i deres fulde omfang. I løbet af perioden vil der også blive afholdt to borgermøder. De to borgermøder bliver afholdt: Den 24. juni kl. 19 (Dørene åbnes kl. 18.30) Grumstrup Forsamlingshus Lundgårdevej 7 8732 Hovedgård Den anden offentlige høring er på 8 uger, hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden igangsættes med udsendelse af en VVM-redegørelse for projektet i en høringsudgave. I løbet af perioden vil der blive afholdt borgermøder. Høringsperioden forventes at ligge omkring årsskiftet 2016/2017, og borgermøderne vil blive annonceret i de lokale medier. Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark vil anvende de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk behandling. Hvis der fortsat er politisk ønske om at gennemføre projektet, skal der herefter udarbejdes et udkast til lov med henblik på vedtagelse i Folketinget. Den 25. juni kl. 19 (Dørene åbnes kl. 18.30) Solbjerg Skole Kærgårdsvej 4 8335 Solbjerg I henhold til den politiske aftale om Togfonden DK skal der træffes endelig beslutning om den nye bane Hovedgaard - Hasselager i 2024, og det er derfor ikke afgjort, hvornår banen bliver bygget. Men med aftalen fra 28. maj 2014 om fremrykning af investeringer i Togfonden er der indlagt en mulighed for at opdatere VVM-undersøgelsen i 2021 med henblik på en politisk beslutning i 2022. Det videre forløb Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 11
Deltag i debatten For at sikre, at alle relevante forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark interesserede til at indsende ideer og forslag til det videre arbejde med Ny bane Hovedgård - Hasselager. Det kan være forslag til alternative løsninger, information om særlige forhold som Banedanmark skal være opmærksomme på, ideer til at begrænse påvirkninger af lokalområdet eller andre relevante ideer eller kommentarer. Alle personer, organisationer, myndigheder mv. kan henvende sig til Banedanmark med ideer, spørgsmål og kommentarer. Alle skriftlige henvendelser skal fremsendes, så de er modtaget af Banedanmark senest den 8. august 2015. Henvendelse kan ske til: Banedanmark Ny bane Hovedgård - Hasselager Amerika Plads 15 2100 København Ø E-mail: hovedgaard-hasselager@bane.dk Efter høringsperioden behandles alle høringssvar, og de indgår i et kommende høringsnotat, som forventes offentliggjort i efteråret 2015. Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside: www.bane.dk/hovedgaard-hasselager Deltag i debatten Ny bane Hovedgård - Hasselager (Idéfasehøring) 12
Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon 82 34 00 00 Info@banedanmark.dk www.banedanmark.dk
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/fredericia-aarhus
Forord Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, SF OG RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev det besluttet at investere i det danske jernbanenet med henblik på at blandt andet at reducere rejsetiden mellem de største danske byer. Dette projekt omhandler en hastighedsopgradering og elektrificering af strækningen mellem Fredericia og Aarhus. Projektet vil bidrage til at nedsætte rejsetiden mellem Odense og Aarhus fra 1 time og 32 minutter til 1 time. Idéfasehøringen afholdes for at indhente forslag om de forhold, der skal tages hensyn til i de videre undersøgelser. Den anden offentlige høring forventes igangsat i starten af 2017. Med dette debatoplæg informerer Banedanmark om projektets baggrund og muligheder. Alle henvendelser og idéer vil blive vurderet og indgå i det videre arbejde, i det omfang de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan forbedre projektet. Projektet styrker jernbanen og gør det mere attraktivt at rejse med tog. En kortere rejsetid vil blandt andet være til fordel for pendlerne og for erhvervslivet, og projektet vil dermed bidrage til at gøre Danmark mindre i transportmæssig forstand. Høringsperioden starter den 18. september 2015 og slutter den 30. oktober 2015. God debat! Projektet gennemløber en VVM-proces (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med to offentlige høringer. Den første offentlige høring er en idéfase, der igangsættes med offentliggørelsen af projektets overordnede indhold i dette debatoplæg. Martin Munk Hansen Områdechef, Anlægsudvikling
Indhold Forord 3 Elektrificering og opgradering Fredericia-Aarhus 5 Projektets formål 5 Anlægsbeskrivelse 6 Miljømæssige konsekvenser 7 Miljøundersøgelser 7 Det videre forløb 8 Deltag i debatten 9 Indhold Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 4
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Projektets formål Projektet indeholder: Med en politisk aftale fra 14. januar 2014 mellem den daværende regering (S, SF OG RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten blev en række baneprojekter vedtaget. Med projekterne elektrificeres størstedelen af jernbanen i Danmark, og der er en ambition om, at man på en time skal kunne rejse mellem henholdsvis København og Odense, Odense og Aarhus, Odense og Esbjerg samt Aarhus og Aalborg. Dette projekt omfatter en del heraf og omfatter hastighedsopgradering og elektrificering af den eksisterende banestrækning mellem Fredericia og Aarhus. Projektet vil, sammen med andre tiltag, være med til at nedbringe rejsetiden mellem Odense og Aarhus til en time. Elektrificering Fredericia Aarhus: Der skal sættes strøm på banen, så man kan køre med moderne elektriske tog. Disse accelererer og bremser hurtigere, hvilket kan nedbringe rejsetiden. Samtidig udleder de ikke dieselpartikler langs banen og kan købes som et allerede afprøvet produkt. Jernbanen elektrificeres ved at hænge køreledninger op i master langs sporene. En række broer hen over banen er for lave til køreledningerne og skal derfor udskiftes. Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus: Banen bugter sig gennem landskabet. Ved blandt andet at udrette visse af banens skarpeste kurver kan der opnås en højere hastighed på banen. Som led i planerne om at reducere rejsetiden mellem Odense og Aarhus indgår der endvidere tre helt nye baner Ny bane over Vestfyn, Ny bane over Vejle Fjord og Ny bane Hovedgård Hasselager. Disse projekter indgår ikke i denne undersøgelse. En række undersøgelser er sat i gang på strækningen Fredericia - Aarhus. Baggrund Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 5
Anlægsbeskrivelse Hastighedsopgraderinger De mange skarpe kurver på strækningen Fredericia - Aarhus begrænser den hastighed, togene kan køre med. Et centralt element i hastighedsopgradering af strækningen er derfor kurveudretninger, der består i at ændre banens forløb over korte delstrækninger, hvor dens nuværende forløb har skarpe kurver. Banen får på den måde et mindre kroget forløb, og togene kan dermed opnå en højere hastighed. Ud over kurveudretninger vil hastighedsopgraderingen omfatte justeringer af spor og dæmninger på store dele af strækningen. Elektrificering af jernbanen For at kunne køre med moderne el-drevne tog, skal banen forsynes med køreledninger, hvorfra togene får strøm. Køreledningerne hænges over sporene spændt op i master, der placeres langs banen. Køreledningerne forsynes med strøm ved hjælp af et antal transformatorer langs banen. Udskiftning af lave broer For at gøre plads til køreledningerne over sporene, er det nødvendigt at udskifte eller hæve en række af de broer, der leder vejtrafik hen over jernbanen. Broerne er bygget i en tid, før der var planer om elektrificering, og flere broer har derfor ikke den fornødne frihøjde mellem sporene og broen, som køreledningerne kræver. Strækningen forventes opgraderet, så det bliver muligt at køre 200 km/t på så lange delstrækninger som muligt samt højest mulig hastighed de steder, hvor det ikke er muligt at få hastigheden op på 200 km/t. Projektet indebærer en opgradering af fire delstrækninger: Fredericia Station: Hastigheden igennem banegården opgraderes fra 100 km/t til 120 km/t ved at justere spor og kurver Pjedsted Brejning: På denne strækning forventes der ikke foretaget kurveudretninger, da det vil have for store konsekvenser for den omkringliggende bebyggelse. I stedet foretages sporjusteringer, der vil muliggøre, at hastigheden kan øges til 160 km/t fra de nuværende 140 km/t Daugård Horsens: Denne strækning opgraderes til 200 km/t ved blandt andet kurveudretninger Horsens N Hovedgård: Denne strækning opgraderes også til 200 km/t ved blandt andet kurveudretninger. Baggrund Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 6
Miljømæssige konsekvenser Miljøundersøgelser Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus er VVMpligtig. Det betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, og at offentligheden bliver inddraget i beslutningsprocessen. Med dette oplæg sendes projektet i den første af to offentlige høringer, hvor høringen tager afsæt i en helt overordnet beskrivelse af projektet. Efter den første høringsperiode udfører Banedanmark en indledende projektering af projektet, og undersøger projektets påvirkninger på omgivelserne. Arbejdet munder ud i en række emneopdelte fagnotater samt en VVM-redegørelse, der skal give en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser. Det er således en væsentlig del af projektet at gennemføre undersøgelser af, hvordan projektet påvirker omgivelserne. I milljøundersøgelserne undersøges følgende forhold: Planforhold Kulturhistoriske og rekreative interesser Visuelle forhold (landskab og arkitektur) Jord- og jordforurening Grundvand og drikkevand Affald og ressourcer Natur og overfladevand Arealbehov Klimatilpasning Trafikale forhold Emissioner Støj og vibrationer Elektromagnetisme Når VVM-redegørelsen offentliggøres, sættes den anden offentlige høring i gang. I denne anden omgang tager høringen således udgangspunkt i en mere detaljeret projektbeskrivelse og en analyse af projektets konsekvenser. De miljømæssige forhold bliver vurderet både for den periode, hvor anlægsarbejdet står på, og for den efterfølgende periode, hvor den opgraderede og elektrificerede bane er i drift. Naturundersøgelserne blev igangsat i foråret 2015. Udvalgte påvirkninger Som følge af projektet er der behov for gennemførelse af støjkompenserende tiltag langs banen. Hastigheden øges op til 200 km/t på strækningen, hvormed det skal påregnes, at flere boliger end i dag udsættes for støj i byerne langs strækningen. Da der skal arbejdes langs hele strækningen vil der i perioder forekomme spærringer af togtrafikken. Dværgflagermus kan måske forekomme langs banen. Miljømæssige konsekvenser Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 7
Det videre forløb Banedanmark udarbejder et beslutningsgrundlag til politisk behandling og har derfor igangsat en VVM proces, hvor denne idéfasehøring er første skridt. VVM-redegørelsen danner baggrund for såvel den offentlig debat om projektet som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Idéfasehøringen vil indgå som en del af grundlaget for den politiske beslutning om Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus. Idéfasen er den første af to offentlige høringer om projektet. Alle borgere, interesseorganisationer, virksomheder, myndigheder m.fl. kan fremkomme med kommentarer og ideer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. I idéfasen bliver alle henvendelser om projektet registreret. Henvendelserne bliver bearbejdet og vurderet, og de vil indgå i det videre arbejde i det omfang de kan forbedre projektet inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer. Banedanmark vil efter høringens afslutning udarbejde et høringsnotat, der dokumenterer forløbet af idéfasen. Notatet offentliggøres på Banedanmarks hjemmeside, hvor der også vil være mulighed for at læse henvendelserne i deres fulde omfang. Den anden offentlige høring forventes at ligge i starten af 2017, hvor der igen er mulighed for at komme med kommentarer til projektet. Høringsperioden igangsættes med udsendelse af en VVM-redegørelse for projektet i en høringsudgave. I løbet af perioden vil der blive afholdt en række borgermøder, der vil blive annonceret i de lokale medier. Efter den offentlige høring udarbejder Banedanmark et høringsnotat med dokumentation af det gennemførte høringsforløb. Banedanmark forventer at anvende de indkomne kommentarer i det videre arbejde. Banedanmark udarbejder herefter et beslutningsgrundlag til politisk behandling. Efterfølgende vil projektet blive detailprojekteret og udført. Hastighedsopgraderingen og de nødvendige broarbejder i forbindelse med elektrificeringen forventes at være afsluttet i 2020, mens opsætning af kørestrømsanlæg på strækningen forventes at ske i 2021-23. Frem til den anden offentlige høring vil Banedanmark foretage en indledende projektering og i den forbindelse udarbejde en VVM-redegørelse, der beskriver anlæggets påvirkning på omgivelserne. Det videre forløb Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 8
Deltag i debatten For at sikre, at alle relevante forhold i projektet belyses, opfordrer Banedanmark interesserede til at indsende ideer og forslag til det videre arbejde med Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus. Alle skriftlige henvendelser skal fremsendes, så de er modtaget af Banedanmark senest den 30. oktober 2015. Efter høringsperioden behandles alle høringssvar, og de indgår i et kommende høringsnotat, som forventes offentliggjort i slutningen af 2015. Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside: www.bane.dk/fredericia-aarhus Henvendelse kan ske til: Banedanmark Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Amerika Plads 15 2100 København Ø E-mail: opgraderingfa-ar@bane.dk Der vil blive arbejdet langs banen, når projektet gennemføres. Deltag i debatten Elektrificering og opgradering Fredericia Aarhus, idéfasehøring 9
Elektrificering Elektrificering af den danske jernbane 2014-2026 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Aalborg-Frederikshavn 85 km Udføres 2023-25 Hastighed160 km/t Aalborg Lufthavn Lindholm Aalborg Thisted Vi elektrificerer 856 km jernbane mellem 2014-26. Da en del strækninger har dobbeltspor, elektrificerer vi i alt 1.362 km spor. Struer Vejle-Struer 130 km Udføres 2024-26 Hastighed 160 km/t Elektrificeringen af store dele af statens jernbanenet skaber et stærkt fundament for fremtidens jernbane med en fleksibel og effektiv jernbanedrift for person- og godstransport. Grenaa Langå Dette bidrager til en pålidelig og attraktiv jernbane til gavn for passagerer, operatører og for miljøet. Aarhus H Helsingør Jelling Vejle Billund Esbjerg I perioden 2014-2026 elektrificerer Banedanmark store dele af det danske jernbanenet. Aarhus-Aalborg 140 km Udføres 2021-23 Hastighed 200 km/t Dobbeltspor Roskilde-Kalundborg 79 km Udføres 2022-24 Hastighed 160 km/t Dobbeltspor Roskilde-Holbæk Fredericia-Aarhus 109 km Udføres 2021-23 Hastighed 200 km/t Dobbeltspor Kalundborg Fredericia Bramming Lunderskov Esbjerg-Lunderskov 57 km Udføres 2014-16 Hastighed 160 km/t Dobbeltspor Odense Nyborg Svendborg Tønder Tinglev Holbæk Ringsted Allerede elektrificeret Allerede elektrificeret Korsør Næstved Ringsted-Holeby 112 km Færdiggørelse afklares Hastighed 200 km/t Dobbeltspor København H Roskilde Køge Nord Køge København-Ringsted 60 km Færdiggørelse 2018 Hastighed 250 km/t Dobbeltspor Køge Nord-Næstved 45 km Udføres 2014-18 Hastighed 160 km/t Vordingborg Sønderborg Padborg Nykøbing F Banedanmark. Januar 2015. Design: Søren Varming / punktum design mdd Rødby Havn Holeby Højere hastighed Nogle af strækningerne skal hastigheds-opgraderes, før de elektrificeres. Det vil sige, at vi bygger banen til en højere hastighed og således skaber mulighed for, at togene kan køre med den angivne hastighed som max. hastighed. Transformerstationer En transformerstation består af et teknikhus og to transformatorer. Transformerstationen ligger i det fri på et 1000 m2 stort, indhegnet område med beplantning af buske og træer udenom. På strækningerne er der op til 50 km mellem transformerstationerne. Lübeck Enkelte strækninger er samfinansieret af EU AT-poster Mellem transformerstationerne etablerer vi ATposter. AT-systemet bruges til at føre strøm til togene. Systemet er koblet til skinnerne og til køreledningerne og gør det muligt at sende strøm over lange afstande. AT-posterne minder om transformerstationer, men er mindre og ligger langs banen med 10-15 km afstand. Det betyder, at vi behøver færre transformerstationer. Højere broer Når en strækning elektrificeres, skal der gøres plads til kørestrøm under broerne. Derfor skal mange af de eksisterende broer rives ned eller og ombygges, så de får den rette højde. Andre steder sænkes sporene, så højden under broen øges på den måde.