Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D
Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt at gøre indgreb i borgernes selvbestemmelsesret for at undgå omsorgssvigt? Her behandles omsorgspligt og omsorgstvang, nødret og husregler. PAUSE Del 2 - drøftelse af jeres spørgsmål Indgreb i selvbestemmelsesretten Drøftelse af spørgsmål/problemstillinger, som i forvejen er indsendt af deltagerne til dette seminar. Det er spørgsmål/problemstillinger, som deltagerne synes kunne være interessant at få diskuteret ud fra en juridisk vinkel inden for overskriften. Spørgsmålene kunne f. eks. handle om magtanvendelse, selvbestemmelse, om tvivl og regler, om pårørendes rettigheder, om adgangen til at se journaler, om forskellen på manipulation og motivation eller noget tilsvarende.
Retssikkerhed? Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv ikke nogen éntydig definition En traditionel definition: at sikre, at borgerne får de rettigheder/ydelser, de har krav på efter lovgivningen, og ikke pålægges andre pligter end dem, der er lovhjemmel til at pålægge dem ------- Her med fokus på: at sikre, at borgerne ikke påtvinges hjælp, de ikke vil have MEN samtidigt med at have øje for, at de tilbydes den hjælp, de har ret til og brug for
Hvad er så retten til selvbestemmelse? Udgangspunktet er, at vi alle har ret til at bestemme over vores eget private liv. Det fremgår blandt andet af regler i: Grundloven Den europæiske menneskerettighedskonvention Artikel 8 - Ret til respekt for privatliv og familieliv FNs handicapkonvention Artikel 5 - Lighed og ikke-diskrimination DET BETYDER AT OGSÅ MENNESKER MED SVÆR DEMENS (selvfølgelig) HAR DEN SAMME RET TIL AT BESTEMME OVER DERES PRIVATE LIV - som alle andre har ---- Selv om man kan have ret til kommunal omsorgshjælp, bestemmer man jo selv, om man vil tage imod hjælpen. (ret til at gå i hundene???) MEN der er grænser for selvbestemmelsesretten.
Retten til selvbestemmelse er ikke uden undtagelser MEN Hvis der skal gøres indgreb i retten til at at bestemme over sit eget liv, skal der være lovgivet om det (som altovervejende hovedregel) indgrebet skal være nødvendigt og indgrebet det skal være proportionelt dvs. der skal være et rimeligt forhold mellem det man vil opnå og det man gør og det skal altid være den mindst indgribende egnede løsning Det er således (som hovedregel) Folketinget, som afvejer selvbestemmelsesretten over for andre hensyn..
Hvad er det så for andre hensyn? Først og fremmest den offentlige omsorgspligt Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. (Servicelovens 82, stk.1) Det betyder at nogle mennesker skal tilbydes hjælp, selv om de ikke beder om den eller slet ikke vil modtage den ----------- Servicelovens 82 siger noget om, OM der skal handles.. juraen Men ikke om, HVORDAN der skal handles, HVIS der skal handles socialfaglighed, sundhedsfaglighed og socialpædagogik
Selvbestemmelse eller omsorgspligt Servicelovens 82 om offentlig omsorgspligt Skal / skal ikke hjælpe? Et bud på at bruge 82 i praksis Er det overhovedet nødvendigt at give hjælpen? hvad sker der helt præcist, hvis borgeren ikke får den tilbudte hjælp? og hvor har I den viden fra? Er borgeren så i målgruppen for den aktive omsorgspligt? dvs. forstår borgeren sammenhængen mellem den manglende hjælp og den skade, der er risiko for? Hvis ja - den sammenhæng forstår borgeren egentligt godt så respektér selvbestemmelsesretten Hvis nej - den sammenhæng forstår borgeren ikke så tag stilling til HVORDAN hjælpen skal gives og hvornår og hvor meget (eller måske nærmere hvor lidt)
Servicelovens magtanvendelsesregler (kap. 24) Hvilke former for magtanvendelse kan overhovedet blive tilladt? alarm- og pejlesystemer, særlige døråbnere, hvis det er farligt at forlade sin bolig tilbageholdelse i og tilbageførsel til boligen MEN det er ulovligt at låse nogen inde!! fastholdelse i akutte farlige situationer fastholdelse i få udvalgte situationer i forbindelse med hygiejne, hvis absolut nødvendigt reglen var ikke med fra start i 2000 fastspænding med stofseler for at undgå alvorlige faldskader flytning uden samtykke, når man ikke kan give et informeret samtykke til flytningen Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. (Servicelovens 124, stk. 3)
Måske et lille område for husregler Adgangen til at fastsætte anstaltsanordninger i institutioner Institutionsbegrebet blev afskaffet i 1998 Den juridiske ramme om boligen ændres En stadig løbende proces fra ophold i totalinstitution mod privatliv i egen bolig og inklusion i samfundet Ønske om at styrke beboernes position ift. personale og ledelse beboerne har ret til selvbestemmelse og privatliv i egen bolig Egen bolig den helt private del af boligen servicearealer fællesarealer tvivl og uenighed om rækkevidden af adgangen til at fastsætte husregler
Nødsituationer Nødretsgrundsætning Helt ekstraordinær adgang til at afværge en nødsituation på en måde, som normalt ikke er lovlig MEN situationen må være uforudsigelig eller forekomme meget sjældent ---------------- Straffrihedsregler ved afværgehandlinger Nødværge Straffelovens 13. Ulovlige handlinger kan være straffri, hvis: de har været nødvendige for at afværge et overhængende angreb og der er et forsvarligt forhold mellem handlingen og angrebet Nødret Straffelovens 14. En strafbar handling straffes ikke, når: den var nødvendig for at afværge truende skade på person eller gods og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning ----- Straffelovens 250: Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.
Opsummering på omsorgsmagt Har personen givet sit samtykke til at blive hjulpet? Så er der jo ingen problemer, hvis hjælpen er fagligt forsvarlig.. Er der overhovedet tale om magtanvendelse eller indgreb i selvbestemmelsesretten? Kan situationen løses/klares på en mindre indgribende måde, så det helt sikkert ikke er magtanvendelse eller andet indgreb? Hvis ja, det er magtanvendelse eller indgreb i selvbestemmelsesretten Er der en regel i Servicelovens kap. 24 om situationen? ganske få situationer Er der en husregel? en meget begrænset adgang, om overhovedet nogen Kan det være nødret? helt ekstraordinære og sjældne situationer SÅ EN ALDELES VID RET TIL SELVBESTEMMELSE
Samtykke til behandling - informeret og stedfortrædende samtykke Sundhedslovens kapitel 5 Patienter skal give informeret samtykke til sundhedsmæssig behandling, inden behandlingen gives. - MEN Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, skal andre give samtykket: de nærmeste pårørende en evt. værge en uvildig anden sundhedsperson MEN man kan ikke tvinges til behandling, med mindre Psykiatrilovens regler om tvangsbehandling eller nødretlige regler er opfyldt. Et kæmpe problem, som måske er ved at finde sin løsning.. Det Etiske Råd og Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der bør være hjemmel i Sundhedsloven til at behandle varigt inhabile patienter, uanset modstand Der er aktuelt et forberedende lovarbejde i gang.
Hvad så med alle de andre situationer? som ikke er indeholdt i Servicelovens kap. 24 eller i husregler eller i Psykiatrilovens tvangsregler eller i nødret Ja, de er så ulovlige, HVIS det er et indgreb i selvbestemmelsesretten, som kræver et retligt grundlag (lovhjemmel)