SUF Kom godt i gang Forslag til en helhedsorienteret indsats, der kan bringe unge i arbejde
2 Unge i arbejde Unge i arbejde 3 En håndbog om unge og arbejdsmarkedet Det, du er i gang med at læse, er en håndbog om, hvordan unge, der står uden for arbejdsmarkedet, kan støttes og motiveres til at komme i job. Tilbuddet leveres i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 78 og 80. Denne håndbog tager udgangspunkt i vores erfaringer fra et samarbejde mellem Produktionsskolen Strømmen i Vordingborg Kommune og SUF Sydsjælland. I løbet af 2012 havde vi gode resultater med at fastholde unge mennesker i erhvervsafklarende forløb både mens det var nyt og spændende, og når det blev hverdag og dårligt vejr Erfaringerne fra samarbejdet har relevans for alle, der arbejder med unge og beskæftigelse. Derfor tilbyder SUFs afdelinger fra 2013 at samarbejde med kommuner i hele landet om en helhedsorienteret indsats over for unge, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. SUF Sydsjælland har stor erfaring i at arbejde med unge, som af forskellige grunde har brug for massiv støtte og opbakning i de fleste af livets forhold. Vi tror på, at den enkelte skal motiveres til at tage ansvar for sit eget liv. Det betyder, at den unge skal blive i stand til at strukturere sin hverdag og selv holde styr på sin økonomi, privatliv, arbejde og/eller uddannelse. Vores fornemste opgave er således at gøre os selv overflødige. Samarbejdet med den lokale produktionsskole havde fokus på den gruppe af unge, som havde svært ved at passe deres uddannelse, og som af den grund var i fare for at falde fra. Mens skolen tog sig af det faglige, påtog socialkonsulenterne i SUF Sydsjælland sig rollen, som den udfarende kraft i den unges liv. Konkret blandede vi os i sengetider, madpakker, personlig hygiejne, transportmuligheder og andre områder, som vi kunne se, udgjorde en risikofaktor i forhold til at møde på skolen til tiden. Dette er et af flere eksempler på, hvordan SUFs afdelinger i hele landet arbejder med mentorordninger for at støtte og motivere unge i målgruppen til at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Vi har mange års erfaringer med mentorforløb til unge, og vi trækker på ressourcer og kompetencer på tværs af SUFs afdelinger i det omfang, det er nødvendigt. Håndbogen er et forslag til, hvordan en SUF afdeling, et jobcenter, en socialforvaltning og/eller en psykiatriforvaltning i fællesskab kan motivere unge og unge voksne til at tage et ansvar, tage fat og komme i gang på arbejdsmarkedet. Den følger ånden i den nye lovgivning, og ser således den unge som et helt menneske, hvor der er brug for både at fokusere på uddannelse/job og på de personlige barrierer, der forhindrer den unge i at lykkes med uddannelse/job. Undervejs i håndbogen kan du møde Mikkel. Han er en af de unge, SUF Sydsjælland hjalp i gang sidste år. God fornøjelse og kom godt i gang!
4 Unge i arbejde Unge i arbejde 5 Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Herved bekendtgøres lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 23. juni 2011 med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 1364 af 28. december 2011, lov nr. 17 af 15. januar 2012, 2 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, 1 i lov nr. 153 af 28. februar 2012, lov nr. 266 af 27. marts 2012, 2 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, lov nr. 268 af 27. marts 2012 og 1 i lov nr. 476 af 30. maj 2012. Afsnit I: Formål, målgrupper m.v. Kapitel 1: Formål 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at 1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde, 2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse, 3) bistå kontanthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og 4) støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. 1 a. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kapitel 2: Målgrupper, ansvar m.v. 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: 1) Ledige, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 2) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, 3) personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, bortset fra kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, 4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5, 5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om sygedagpenge, 6) personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension eller efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, 7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, 8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, 9) personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats, og 10) personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betingelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse, herunder dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller SU efter lov om statens uddannelsesstøtte, samt personer, der ikke kan få tilbud efter integrationsloven. Kilde: www.retsinformation.dk, 8. januar 2013
6 Unge i arbejde Unge i arbejde 7 Formål og målgruppe Den primære målgruppe for samarbejdet Kom godt i gang er unge i matchgruppe 2 (de indsatsklare) og 3 (de midlertidigt passive). De to grupper af unge har brug for støtte til at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet. Aldersmæssigt er der fokus på unge og unge voksne mellem 16 og 30 år. Den mest koncentrerede indsats ligger i nederste del af matchgruppe 2 og i hele gruppe 3. De unge, vi møder her, kan ofte ikke se længere frem end til næste lønudbetaling eller overførsel af kontanthjælp. De kan også have svært ved at overskue at sørge for rent arbejdstøj, madpakke, togkort eller at få sat vækkeuret. Derfor: For at sikre kontinuerlig deltagelse i arbejds- eller undervisningsforløb har de unge brug for konkret støtte og hjælp til den almindelige daglige livsførelse. Den enkelte skal hjælpes til at skabe og vedligeholde den ramme for sit liv, som gør det muligt for ham eller hende at vende blikket udad og opfylde krav fra arbejdspladsen eller skolen. Formålet med den målrettede støtte, som SUFs afdelinger tilbyder, er at støtte unge i målgruppen i en begrænset periode, så de får overskud til at dygtiggøre sig, enten praktisk eller teoretisk. Målet er, at de kan søge og få et job på ordinære vilkår og det er det mål, der sætter rammerne for SUFs støtte og den løbende evaluering af de unges indsats. For den gruppe, som ikke har overskud til at komme op og af sted om morgenen, er vores erfaring, at hvis vi i en periode støtter dem og hjælper med at sætte system i deres hverdag, så smitter indsatsen af på andre af den unges livsområder. Mikkels historie Mikkel er 17 år. Han bor hjemme hos sine forældre. Da han var færdig med folkeskolen, startede han på den lokale produktionsskole. Skolens lærere er bekymrede for Mikkel, for han møder ikke længere så regelmæssigt op til undervisningen, som han gjorde i starten. De har mistanke om, at han har et stigende hashproblem, som påvirker hans motivation. Da vi møder Mikkel første gang, ser vi en ung, leddeløs teenager. Han virker lidt sløv og egentlig også lidt ligeglad. Mikkel fortæller, at han er glad nok for at gå på skolen og kan ærlig talt ikke se, hvorfor det er problem, at han sover længe ind imellem. Vi spørger ham, hvorfor hans forældre ikke kan få ham ud af fjerene. Jeg vender mig bare om på den anden side, når min mor kalder på mig. Hun har travlt med at få mine små søskende af sted, så det er nemt nok at slippe udenom. Det er så dejligt stille i huset om morgenen, når de alle sammen er taget af sted, fortæller Mikkel. Vi tager med Mikkel hjem og holder møde med mor og far. De fortæller, at Mikkel er umulig at få af sted, og at det er svært for dem at motivere ham til noget som helst. Vi aftaler, at vi fremover tager os af morgenvækningen og sørger for, at Mikkel lander på produktionsskolen til tiden hver dag. Det viser sig, at Mikkel ofte vender om på nat og dag, og at hans værelse tit er fuldt af kammerater. Nogle morgener ligger der 2-3 kammerater på gulvet og sover, når vi kommer for at vække Mikkel.
8 Unge i arbejde Unge i arbejde 9 Morgenmaden lokker [Mikkels historie 2] Efter et par uger kender Mikkel efterhånden rytmen. Vi banker på, vækker, vækker igen, hæver stemmen og bliver, til vi får ham op og med. Han bliver gladere for ordningen, som tiden går. Hvis man kommer til tiden, er der nemlig også god morgenmad på skolen, og det kan Mikkel faktisk godt lide. Der er god tid til at snakke på turene frem og tilbage til produktionsskolen. Mikkel fortæller mere om, hvem han er, hvad han har prøvet, hvad han drømmer om her og nu, og hvad hans mål er på den lidt længere bane. Gennem samtalerne finder vi ud af, at Mikkel kommer hos en misbrugskonsulent et par gange om måneden. Han giver os lov til at tage med en dag, så vi kan afstemme hendes og vores holdninger til hashrygning. På mødet fortæller misbrugskonsulenten, at Mikkels hashtal er dalet nu, hvor han kommer på produktionsskolen dagligt. Vi roser Mikkel for, at han har sat sit forbrug ned, og vi taler om, at det er svært at blive en god svejser, hvis man går rundt med en lille bagskid på. Mikkel griner, han forstår godt, hvad vi mener. En af grundene til, at vi må køre Mikkel frem og tilbage til skolen, er, at hans scooter er gået i stykker. I Den Blå Avis har han set en brugt scooter, som han kan bruge til reservedele til sin egen scooter. Hverken hans mor eller far har bil og kan hjælpe med at hente den. I stedet aftaler vi med Mikkel, at vi kan hente den sammen med ham, når han selv kan stå op om morgenen. Næste uge overtager han selv ansvaret for at komme op og ud af døren om morgenen, og vi kan køre ud og hente de smådele, Mikkel skal bruge. Han er god til mekanik og sætter hurtigt selv scooteren i stand. Efter et par måneders fast morgenvækning, hvor familien har vænnet sig til, at vi kigger ind midt i morgenmaden og får Mikkel på højkant, er han nu i stand til selv at stå op og komme ud af døren og møde til tiden.
10 Unge i arbejde Unge i arbejde 11 [Mikkels historie 3] Hvordan så? Tankegangen i regeringens initiativ Brug for alle er, at der er brug for en helhedsorienteret indsats over for det enkelte menneske, hvis de skal få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at de enkelte forvaltninger, som den unge er i kontakt med, må koordinere deres indsats. Når sagsbehandleren vurderer, at et ungt menneske har brug for hjælp til at komme videre med sin uddannelse eller i arbejde, afholder sagsbehandleren et fælles møde med den unge, en repræsentant fra jobcenteret, andre involverede forvaltninger og SUFs socialkonsulent. Det er afgørende, at det allerede efter det første møde står lysende klart, at ansvaret for indsatsen ligger hos den unge. Den unge skal opleve og forstå, at han eller hun får tilbudt netop den indsats, fordi der er nogen (eller flere faktisk), der tror på den unge og på, at han eller hun med støtte vil kunne opkvalificere sig selv til at komme i arbejde. Den unge skal opleve, at det er en chance og en mulighed for at blive uafhængig og selvforsørgende på sigt, men også at det kræver en stor indsats. Vores kongstanke er, at der er kun én, der kan yde denne indsat til gengæld er der også kun én, der kan tage æren for resultaterne, når det lykkes! Det er den unge selv. Ved at snakke et ugeforløb igennem med den unge afdækker vi i fællesskab, hvor det er svært for den enkelte at få hverdagen til at fungere. Er det svært at komme op? Uoverskueligt at finde det rigtige tøj? Vanskeligt at smøre madpakke, fordi der ikke er købt ind? De planer, vi laver, er altid individuelle og skræddersyede til den enkeltes behov. Det er vigtigt, hvis indsatsen skal virke. Tilbuddet om hjælp og støtte kan omfatte: Morgenvækning Påmindelse om personlig hygiejne Kostvejledning ADL træning Samarbejde med forældre/familie Transport til og fra arbejdsstedet Udvidet faglig støtte i løbet af arbejds- eller skoledagen Benchmarking i forhold til erhvervsønsker Krisehjælp i løbet af arbejdsdagen Hjælp til etablering af sociale netværk Sagsbehandleren og SUFs socialkonsulent aftaler, hvilken og hvor meget hjælp og støtte den unge skal have, og de aftaler samtidig en dato for et opfølgningsmøde. Aftalen skrives ned, så den nemt kan læses og forstås af alle involverede også den unge selv. Morgenen efter kan vi gå i gang med arbejdet. I gang med at arbejde I starten venter vi på ham ved produktionsskolen, men allerede efter en uge er det tydeligt, at Mikkel har fået styr på sine morgener. I stedet kan vi begynde at fokusere på andre områder, hvor Mikkel har brug for støtte. Mikkel er god til at smede. Han er mere og mere sikker på, det er den vej, han vil gå. Mikkel er utålmodig, han vil gerne i praktik på en rigtig arbejdsplads. Vi taler med skolen om Mikkels ønske, og de forsøger at skaffe ham en plads hos en smed i nærheden. Det trækker ud med at få lavet en aftale, og vi går derfor selv i gang med at lede for at undgå, at Mikkel går kold eller taber sit mål af syne. Efter kort tid finder vi en praktikplads, oven i købet i nærheden af Mikkels bopæl, og han går i gang med at arbejde ude i virkeligheden. Mikkel tager godt fat, og han kan godt lide arbejdet. Til gengæld er han ikke helt tryg ved at skulle på skole og læse en masse. Derfor aftaler vi med praktikstedet, som nu er Mikkels kommende arbejdsgiver, at han får et ordinært job i en periode. Det giver Mikkel en stor ro, at han kan blive på arbejdspladsen og vente med at begynde på skolen, til han føler sig klar til nye udfodringer.
12 Unge i arbejde Unge i arbejde 13 Målepunkter delmål Aftalen mellem den unge, sagsbehandleren og SUFs socialkonsulent beskriver præcist, hvad parterne forventer af hinanden. Fra starten gør vi det klart over for den unge, at den unge selv har været med til at formulere, hvad han eller hun har brug for hjælp og støtte til. Hvis den unge fx skal vækkes og transporteres til arbejdsplads eller uddannelsessted, så regner vi med, at han eller hun gør sit bedste for at samarbejde om det projekt. Derfor er det ikke i orden, hvis den unge ikke åbner, gemmer sig eller lader være med at tage telefonen, når vi ringer. Det er vigtigt, at den unge forstår, at vi ikke banker på døren for vores egen skyld. Vi gør det, fordi den unge har markeret, at det er svært at komme op om morgenen. SUF holder løbende sagsbehandleren orienteret om samarbejdet med den unge. Ved ugens afslutning laver SUFs socialkonsulent sammen med den unge en kort beskrivelse af, hvordan det er gået i den forgangne uge. Det er en god mulighed for at snakke ugen igennem med fokus på, hvad der var godt, og hvad der kiksede og samtidig lave friske aftaler der, hvor det er nødvendigt. På den måde tilbyder SUF sagsbehandleren et styringsredskab i forhold til udbetaling af løn/kontanthjælp, samtidig er det muligt at følge udviklingen i den enkelte sag. Korte horisonter og langsigtede mål Lige meget hvem vi er, så har vi alle brug for et mål. Vi skal kunne se en mening med de ting, vi laver, og vi skal have fornemmelsen af, at vi er på vej et sted hen. Målgruppen for Kom godt i gang er ikke vant til at have langsigtede mål. Det er som regel rigeligt at tænke fra lønningsdag til lønningsdag. Derfor er det vigtigt at bide vejen til målet over i små stykker. Det gøres bedst i et samarbejde mellem den unge, sagsbehandleren og SUFs socialkonsulent. Korte kursusforløb, præcise aftaler og tæt opfølgning er en hjælp for alle parter. Det giver mulighed for hurtigt og resolut at gribe ind, hvis noget begynder at gå skævt. Vores erfaring er desuden, at hvis det begynder at halte på jobbet, så kan det meget vel skyldes, at der er noget i den unges øvrige liv, som ikke fungerer, og som derfor tager energi og opmærksomhed. SUFs socialkonsulent har mulighed for at hjælpe med at få rettet tingene op, så den unge kommer tilbage på sporet i en fart. Helhedssyn er nøgleordet og en stor del af løsningen!
14 Unge i arbejde Unge i arbejde 15 I SUF dokumenterer vi vores arbejde med at få unge i beskæftigelse eller i gang med uddannelse. Vi har dokumentation for positiv fremgang på den samlede indsats. Hvad kan SUF tilbyde? Tilbuddet Kom godt i gang består af lige dele håndværksmæssig faglighed, socialfaglig ekspertise og målrettet socialpædagogisk indsats. Det første leverer produktionsskolen/praktikpladsen/skolen. Det andet står socialrådgiveren/sagsbehandleren for. Det sidste klarer SUFs erfarne socialkonsulenter. Vores tilbud kan fx bestå af, at: Få den unge ud af sengen. Sørge for acceptabel personlig hygiejne, inden de møder på job eller i skole. Sikre at de unge får lavet en solid madpakke. Sørge for transport til job eller skole, indtil den unge selv magter det. Være til rådighed i løbet af arbejds- eller skoledagen, hvis der opstår problemer eller konflikter. Deltage i møder med skolen. Hjælpe med at få struktur på den unges fritidsliv. Læse og forstå svære breve fx fra uddannelsesstedet eller offentlige myndigheder. Lægge budget med den unge. Indgå aftaler om afdrag på bøder og anden gæld. Hjælpe den unge med kontakten til familien, hvis det er svært. Give gode råd efter behov 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Følges med den unge til læge, psykolog eller terapi. Lukke festen lørdag nat, hvis det bliver for vildt for naboerne. Vi gør det, der er nødvendigt for, at den unge kan fungere i sit arbejds- og fritidsliv men vi gør det ikke alene. Vi regner med den unge, og den unge skal kunne regne med os. Det betyder, at vi også kommer igen i morgen, at vi altid forsøger at finde den bedste løsning for den enkelte, og at vi gerne samarbejder med andre, når der er brug for det. Hvad koster Kom godt i gang? Prisen udregnes, når vi kender opgavens omfang. Uanset opgavens omfang inkluderer den altid mulighed for at få kontakt med den socialkonsulent, der er den unges kontaktperson, 24 timer i døgnet.
Med Kom godt i gang tilbyder SUFs afdelinger målrettet støtte til unge fra matchgruppe 2 og 3, som har svært ved at komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Formålet er at give målrettet støtte til unge i en kortere periode, så de får fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Tilbuddet leveres i henhold til Lov om en aktiv beskæftigel sesindsats 78 og 80. Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er en non-profit fond med mere end 20 års erfaring med at udvikle og målrette socialpædagogiske løsninger til unge og voksne. SUF har afdelinger i hele landet, og vores ansatte har en høj faglig og menneskelig ballast til at arbejde med mennesker, der har brug for massiv støtte til at få hverdagen til at fungere og komme videre. Læs mere på www.suf.dk BOAS Hovedstaden BOAS Specialister Eremitterne Skallen Bostedet Stranden SUF Midt/Vest SUF Albertslund SUF Beta SUF B-redskabet SUF Djurs SUF Huset SUF Vejle SUF Nord Enggården SUF Opgangen SUF Silkeborg SUF SYD SUF Sydsjælland SUF Fotos: Emil Ryge Christoffersen