Øget konkurrenceudsættelse og flere udbud

Øget konkurrenceudsættelse og flere udbud

Indhold Indledning...3 Sammenfatning og anbefalinger...4 1. Øget konkurrenceudsættelse: Formål og hensyn...8 2. Effekter af konkurrenceudsættelse... 12 3. Konkurrenceudsættelse i Rudersdal Kommune... 18 4. Konkurrenceformer... 21 5. Bruttoliste over opgaver som kan udbydes... 23 Bilag 1. Oversigt over opgaver som udføres af private leverandører... 29 Bilag 2. Konkurrenceudsættelse på delområder i 2014... 37 Sagsnr. 15/1461 2

Indledning Som led i aftalen om Rudersdal Kommunes budget for 2015 2018 blev der truffet beslutning om at gennemføre en analyse af mulighederne for flere udbud og øget konkurrenceudsættelse. Denne analyserapport indeholder en gennemgang af nyere viden om effekterne af konkurrenceudsættelse. Endvidere ses der nærmere på konkurrenceudsættelsen i Rudersdal Kommune og nogle af de forhold, der kan spille en rolle ved øget konkurrenceudsættelse. Det er hensigten, at rapporten kan danne udgangspunkt for kommunalbestyrelsens udpegning af nye opgaver, der kan konkurrenceudsættes. Derfor er der udarbejdet en bruttoliste, hvorfra der kan vælges emner, som kan gøres til genstand for nærmere analyse, hvis der er politisk interesse for at konkurrenceudsætte de pågældende opgaver. Der er i 2016 afsat 1 mio. kr., som kan bruges til nærmere analyse og forberedelse af konkrete nye udbud. Rapporten indeholder også nogle overvejelser om hjemtagning af opgaver med henblik på bedre kvalitet i opgaveløsningen og mulighed for etablering af jobs til kommunens kontanthjælpsmodtagere. Analysen omfatter alene konkurrenceudsættelse i forhold til tjenesteydelser (og ikke indkøb af varer). Analysen er udarbejdet af forvaltningen, og alle områder har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af bruttolisten med forslag til mulige nye opgaver, der kan konkurrenceudsættes. Den 9. juni 2015 3

Sammenfatning og anbefalinger I kapitel 1 omtales de primære formål med at øge konkurrenceudsættelsen. Der er typisk tale om ønsker om at opnå besparelser og/eller bedre kvalitet i opgaveløsningen. Men udlicitering af en opgave kan også indebære fordele i form af øget innovation. I kapitlet nævnes endvidere nogle hensyn, som bør indgå i forbindelse med overvejelserne om udbud af kommunens opgaver. Et særlig vigtigt hensyn er, at kommunen skal kunne leve op til sin forsyningspligt. Endvidere kan hensynet til medarbejdere og det lokale erhvervsliv spille en rolle. Der peges desuden på, at transaktionsomkostninger bør indgå i vurderingen af et udbuds fordelagtighed. Kapitlet afsluttes med nogle af Produktivitetskommissionens anbefalinger på området. I kapitel 2 er der en kortfattet gennemgang af nogle af de forskningsbaserede studier, der er foretaget af effekterne af konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. Den overordnede konklusion er, at erfaringerne med udlicitering er blandede både i Danmark og i udlandet. Nogle forskningsstudier viser, at udlicitering indebærer besparelser, mens andre studier når frem til, at opgaveløsningen bliver dyrere. Der er også modsatrettede resultater med hensyn til, hvordan udlicitering påvirker kvaliteten i opgaveløsningen. Tidligere analyser pegede på økonomiske gevinster ved udlicitering på det tekniske område, mens senere analyser ikke viser éntydige resultater (måske fordi størstedelen af gevinsterne er indhøstet ved foregående udbud). I kapitel 3 er vist, hvor stor en andel af opgaverne, kommunerne har konkurrenceudsat, målt i forhold til de opgaver, der må konkurrenceudsættes (den såkaldte IKU). Rudersdal Kommunes andel ligger lidt under landsgennemsnittet. Dog har kommunen konkurrenceudsat en relativt stor andel af opgaverne på det tekniske område, hvor der er bedst dokumentation for positive effekter af konkurrenceudsættelse. KL har oprettet Udbudsportalen, hvortil kommunerne kan indberette effekter af konkrete udbud. Det skal tages i betragtning, at der kan være en tendens til, at kommunerne i større udstrækning indberetter successer end fiaskoer. Der er i 2013 opgjort en gennemsnitlig besparelse på ca. 15 procent for de cases, der var indberettet til Udbudsportalen. Denne procent bør dog ikke benyttes til at beregne besparelsespotentialer for andre kommuner, da det ikke er givet, at andre kommuner vil kunne opnå samme besparelse, som i Udbudsportalens cases. Endvidere vil anvendelsen af et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 15 procent blandt andet forudsætte, at en besparelse ved udbud af en it-opgave kan overføres til også at ville forekomme ved udbud af andre opgaver som f.eks. et plejecenter. Derfor skal opgørelser af besparelsespotentialer for Rudersdal Kommune tages med et betydeligt forbehold. I kapitel 4 er vist de syv udbudsformer, der indgår i forslaget til Udbudslov. I kapitlet gøres der endvidere opmærksom på, at en kommunal opgave godt kan være omfattet af en form for konkurrence, selvom opgaven ikke er udbudt. På de store serviceområder har borgerne således mulighed for at vælge et privat tilbud. Borgerne har også en række muligheder for at vælge imellem kommunale tilbud. Det indebærer et incitament til børnehuset, skolen og ple- 4

jecentret m.fl. om at løse opgaven så godt som muligt, så borgeren ikke vælger en anden løsning. I kapitel 5 er vist en bruttoliste over nye opgaver opdelt på forvaltningsområder og tværgående opgaver, som kan udbydes. Det anbefales, at de opgaver, der udvælges fra listen, gøres til genstand for nærmere analyse, før kommunalbestyrelsen eventuelt træffer beslutning om udbud. Kapitlet indeholder også nogle enkelte ønsker fra områderne om hjemtagning af opgaver. Her er rengøringsopgaven i fokus, og der peges i den forbindelse på alternative former for opgaveløsning, hvor institutionerne f.eks. kan få øget fleksibilitet med hensyn til udførelsen af opgaven. I bilag 1 er vist en oversigt over de opgaver, som Rudersdal Kommune får løst af private leverandører via udbud eller gennem andre indgåede aftaler. Anbefalinger Forvaltningen anbefaler, at der fortsat anvendes en bred vifte af initiativer for at øge konkurrencen med henblik på at opnå det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Udbudsplanen bør fortsat være det centrale værktøj i planlægningen af udbud, således Økonomiudvalget én gang om året tager stilling til, hvilke opgaver der skal udbydes. Forvaltningen vil sikre, at nye områder fra bruttolisten i kapitel 5 inddrages i udbudsovervejelserne, så nye måder at løse opgaven på afprøves. I forbindelse med den kommende udbudsplan vil forvaltningen blandt andet: Gennemføre en analyse af kommunens mangeartede sikkerhedsopgaver (alarmer og vagtopgaver mv.). I forlængelse heraf vil forvaltningen fremlægge en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at udbyde sikkerhedsopgaverne. Gennemføre en analyse af mulighederne for at optimere kommunens anvendelse af biler og maskiner (flådestyring). I forlængelse heraf vil forvaltningen fremlægge en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at udbyde flådestyringsopgaven. Forvaltningen beder om en tilkendegivelse fra Økonomiudvalget om den kommende udbudsplan skal indeholde forslag om udbud på velfærdsområder, f.eks. et plejecenter og et børnehus. Hvis sådanne udbud ønskes, vil forvaltningen sætte en åben proces i gang med henblik på udvælgelse af plejecenter og børnehus med inddragelse af brugere, pårørende og medarbejdere på plejecentrene samt forældre og medarbejdere i daginstitutionerne. 1. Som alternativ til et udbud af plejecenter og børnehus kan der sættes forsøg i gang på områderne, hvor udvalgte plejecentre og børnehuse får særlige friheder til at tilrettelægge deres arbejde, således de kan afprøve nye metoder til at styrke kvaliteten i det daglige arbejde. Forvaltningen vil sammen med nogle udvalgte friinstitutioner udarbejde forslag til særlige friheder, som kan forelægges de pågældende fagudvalg i løbet af foråret 2016 til godkendelse. Forvaltningen foreslår en forsøgsperiode 5

på 4 år med løbende evaluering og med mulighed for at udvide forsøget eller aflyse forsøget. 2. Et andet alternativ er, at forvaltningen forsøgsvis intensiverer den systematiske udbredelse af gode arbejdsgange på plejecentrene gennem oprettelse af et tværfagligt (og eventuelt tværkommunalt) hold af medarbejdere på plejecentrene, som systematisk lærer af og inspirerer hinanden til at forbedre service- og kvalitetsarbejdet på plejecentrene. Forsøgsprojektet er inspireret af den såkaldte Lean-metode. Det går enkelt bekrevet ud på at udvælge og udvikle de bedste metoder i plejen og uddanne medarbejdere, som på skift kan bistå de enkelte plejecentre med at gennemføre metoderne. Forventningen er, at det vil kunne føre til et væsentligt kvalitetsløft for hele plejeområdet. Herved optimeres mulighederne for at benchmarke de enkelte plejecentre op imod hinanden. Det er forvaltningens vurdering, at der ikke er kapacitet til at gennemføre mere end et af forslagene i de næste år. Skoleområdet er bevidst fravalgt i denne sammenhæng, da gennemførelsen af skolereformen fortsat lægger beslag på alle skolernes ressourcer. Herudover vil forvaltningen pege på følgende: At der kan gennemføres pilotprojekter med nye konkurrenceformer og opgaveløsninger, f.eks.: Udvikle effektivitet og/eller kvalitet i samarbejde med iværksættere (jf. den ny genoptræningsmetode for hofte- og knæopererede borgere, hvor sensorer viser fysioterapeuten, om genoptræningen foretages korrekt). Give institutioner øget frihed til selv at vælge leverandør inden for afgrænsede områder (f.eks. rengøring, grøn pleje og snerydning). Oprette en socio-økonomisk virksomhed med henblik på beskæftigelse af ledige, der har vanskeligt ved at få arbejde på normale vilkår (f.eks. inden for tøjvask, jf. bruttolisten i kapitel 5). At der kan skabes bedre mulighed for hjemtagning af opgaver og kontrolbud på afgrænsede områder. Det kan f.eks. ske gennem etablering af et kommunalt driftsselskab, som kan byde på opgaven og dermed skabe øget konkurrence med fokus på at få mest mulig kvalitet for pengene. Et sådant selskab kan endvidere give mulighed for at tilbyde jobs til kommunens kontanthjælpsmodtagere. Som nævnt i afsnit IV i kapitel 5 arbejder forvaltningen dels med etablering af et kommunalt driftsselskab, som kan tilbyde rengøring til kommunale institutioner, dels med forsøg med hjemtagning af rengøringsopgaven fra 1. januar 2016, når de eksisterende rengøringsaftaler er udløbet. At der kan overvejes initiativer til styrkelse af den interne konkurrence mellem kommunens institutioner, f.eks. ved at tilskynde institutioner til at optimere driften og anvende overskud til udvikling af kvaliteten. 6

At udbudssamarbejdet med andre kommuner fortsætter og udbygges med samarbejde om nye udbud og nye fælles opgaveløsninger. Der er blandt andet et tæt udbudssamarbejde mellem de såkaldte 4K-kommuner (Gentofte, Gladsae, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal) og Frederiksberg Kommune, som også er tilknyttet samarbejdet. Udbudssamarbejdet udvides løbende med nye opgaver. Endvidere løses en række opgaver i samarbejde med andre kommuner gennem Nordsjællands Brandvæsen. 7

1. Øget konkurrenceudsættelse: Formål og hensyn Konkurrenceudsættelse af en kommunal opgave betyder, at opgaven bliver udbudt og kan blive udliciteret til en privat leverandør. Kommunen har mulighed for selv at vinde udbuddet gennem et kontrolbud. Kommunen kan også konkurrenceudsætte opgaver ved at indføre frit valg mellem private leverandører og kommunens egne tilbud. I mere bred forstand kan der også være tale om konkurrenceudsættelse, hvis kommunen giver incitamenter til konkurrence mellem kommunens egne institutioner. Der kan være mange formål med øget konkurrenceudsættelse. Ofte er ønsket om økonomiske besparelser et tungtvejende hensyn. Kommunernes økonomi har i de senere år været udsat for en stram statslig styring. Derfor er det nærliggende at intensivere undersøgelserne af, om kommunen kan få mere for pengene ved at udbyde flere opgaver. De økonomiske effekter af udbud bør ikke vurderes isoleret. Det er centralt, at besparelserne i forbindelse med udbuddet ikke bliver opnået på baggrund af dårligere kvalitet. Som udgangspunkt har private leverandører en langsigtet interesse i at levere en god kvalitet, så leverandøren ikke får et dårligt omdømme og risikerer at miste kunder. Men hvis leverandøren tænker kortsigtet eller er økonomisk presset, kan der være risiko for, at leverandøren slækker på kvaliteten for at holde udgifterne nede. Derfor er det vigtigt, at kommunen har et effektivt tilsyn med opgaveløsningen - især på bløde velfærdsområder, hvor kvaliteten er vanskeligere at opgøre. Udbud/udlicitering Effektivitet Kvalitet Innovation Medarbejderforhold Øvrige forhold Ved udlicitering kan kommunen drage nytte af den innovation, der foregår i den private sektor som led i den løbende konkurrence mellem virksomhederne. Innovation viser sig f.eks. som nye, smartere og billigere måder at løse en opgave på ved hjælp af ny teknologi. Dette forhold er dog kun sparsomt belyst i undersøgelserne af effekterne af konkurrenceudsættelse. I nogle tilfælde kan en del af de økonomiske gevinster ved udlicitering blive opnået ved at ændre på medarbejdernes løn- og ansættelsesforhold og/eller arbejdsgange. Dette forhold er belyst i nogle af de undersøgelser, der er omtalt i kapitel 2. 8

Hensynet til det lokale erhvervsliv er et eksempel på øvrige forhold, der kan spille en rolle i forbindelse med overvejelser om øget udbud. Et udbud kan møde modstand fra lokale erhvervsdrivende, hvis deres virksomhed er for lille til at kunne løfte opgaven i forbindelse med et større kommunalt udbud. Der kan også være et ønske fra kommunens side om at kunne skabe jobs til arbejdsløse i kommunen, hvilket kan føre til hjemtagning af opgaver. For kommunen kan det endvidere spille en rolle, om den ved udbuddet risikerer at miste vigtige kompetencer og/eller får vanskeligere ved at sikre sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af serviceområderne. Hertil kommer, at der kan opstå udfordringer som følge af de begrænsede muligheder for at ændre i den indgåede kontrakt med en privat leverandør, hvis kommunen f.eks. får behov for at ændre serviceniveauet på området som følge af besparelseskrav mv. Myndighedsopgaver Det er ikke tilladt for kommunen at udbyde lovbundne myndighedsopgaver. Myndighedsopgaver omfatter blandt andet den del af den kommunale forvaltning, der består i at regulere den enkelte borgeres retsforhold (typisk i form af meddelelse af tilladelser, forbud og påbud). Andre eksempler på myndighedsopgaver er tildeling af førtidspension, tildeling af børnehaveplads, udstedelse af byggetilladelse m.v., ansættelse af personale og udfærdigelse af generelle retsakter (f.eks. regulativer og planer). Forsyningssikkerhed På en række områder har kommunen forsyningspligt over for borgerne, uanset om opgaven varetages af kommunen selv eller en privat leverandør. Det betyder, at kommunen kan risikere at skulle tage en opgave tilbage, hvis den private leverandør går konkurs eller misligholder sine forpligtelser, og kommunen ikke kan finde en anden privat leverandør, der kan overtage opgaven. Derfor bør kommunen ikke udlicitere al sin viden på et givet område, hvis det er nødvendigt, at kommunen bevarer et vist beredskab for at opretholde forsyningssikkerheden. Frygten for leveringssvigt kan afholde nogle kommuner fra at udbyde visse opgaver. Der er f.eks. nogle opgaver, som kræver specielle kompetencer, og hvor opgavens volumen er så lille, at kommunen ikke kan udbyde en del af opgaven og beholder resten selv, så man stadig har de nødvendige kompetencer i kommunen til dialog og kvalitetssikring mv. af det udbudte. Hvis kommunen beslutter at fjerne en opgave fra en enhed som følge af centralisering eller udlicitering, kan der desuden være risiko for, at det vil mindske enhedens ansvarsfølelse over for, hvordan opgaven bliver løst. Transaktionsomkostninger I forbindelse med forberedelse og gennemførelse af et udbud er der en række omkostninger for kommunen - de såkaldte transaktionsomkostninger. Det er derfor vigtigt, at fordelene ved øget udbud i form af større effektivitet og/eller højere kvalitet mv. står mål med omkostningerne ved at foretage udbuddet af den pågældende opgave. 9

Transaktionsomkostningerne dækker over såvel forvaltningens tidsforbrug som udgifter til eventuelle eksterne rådgivere (primært advokat- og konsulentbistand). Forvaltningen skal blandt andet påregne at bruge tid i forbindelse med at: udarbejde udbudsmaterialet besvare spørgsmål fra mulige tilbudsgivere vurdere de indkomne tilbud og indgå kontrakt behandle eventuelle klager følge op på at kontrakten overholdes føre tilsyn med og evaluere opgaveløsningen. Transaktionsomkostningerne afhænger blandet andet af opgavens omfang og kompleksitet. Transaktionsomkostningerne kan f.eks. være højere i forbindelse med udbud af bløde velfærdsydelser end for de tekniske områder, da opgaven kan være sværere at specificere i udbudsmaterialet og kontrakten, lige som kvaliteten af den leverede ydelse kan være vanskeligere at kontrollere. Endvidere vil omkostningerne typisk være større, første gang en opgave udbydes. Da Kolding som en af de første kommuner udbød driften af et plejecenter, beløb transaktionsomkostningerne sig til således 1,5 mio. kr. Ved det andet udbud var transaktionsomkostningerne reduceret til 100.000 kr. ifølge kommunens oplysninger til KLs Udbudsportal. Det skal sammenholdes med, at besparelserne ofte er mere begrænsede, når opgaven genudbydes. Det kan reducere transaktionsomkostningerne, hvis en kommune har mulighed for at hente inspiration fra andre kommuneres udbudsmateriale eller kan indgå i samarbejde med andre kommuner om udbuddet. Udbudspolitik Rudersdal Kommunes udbudspolitik skal sikre, at kommunen opnår god kvalitet og effektivitet i de kommunale indkøb og den kommunale opgavevaretagelse. Kommunalbestyrelsen revurderede udbudspolitikken i november 2014. Det fremgår blandt andet af udbudspolitikken, at kommunen stiller krav om arbejdsklausuler, kædeansvar og uddannelsesaftaler/partnerskabsaftaler. Produktivitetskommissionen Regeringen nedsatte i 2012 en uafhængig kommission bestående af 9 særligt sagkyndige medlemmer. Kommissionens opgave var at kulegrave produktivitetsudviklingen og komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten både i erhvervslivet og i den offentlige sektor. I 2014 offentliggjorde produktivitetskommissionen en analyserapport om offentlig-privat samarbejde med konkurrence som den røde tråd. I rapporten opsummerer kommissionen en række af de undersøgelser af effekten af udlicitering, som er nævnt i kapitel 2 nedenfor. Kommissionen når frem til, at analyserne samlet set tegner et billede af, at der er positive erfaringer med at udbyde både tekniske og bløde serviceydelser, men at størrelsen af gevinsten varierer og kan være vanskelige at måle og ge- 10

neralise. Produktivitetskommissionens rapport indeholder en række anbefalinger, hvoraf nogle er gengivet i boks 1.1. Produktivitetskommissionen vurderer, at der er et potentiale for at øge effektiviteten og dynamikken i den offentlige sektor gennem øget konkurrenceudsættelse på det bløde velfærdsområde. Men kommissionen peger samtidig på, at en beslutning om konkurrenceudsættelse må bero på en konkret afvejning af potentielle fordele og risici i hver enkelt sag, og at der kan være situationer, hvor det ud fra en samlet vurdering er mest hensigtsmæssigt at lade en offentlig institution varetage opgaveløsningen. Boks 1.1 Udvalgte anbefalinger fra Produktivitetskommissionen Offentlige myndigheder bør skabe konkurrence om alle opgaver, der egner sig til konkurrenceudsættelse Den enkelte offentlige myndighed bør sætte kvantitative mål for, hvor stor en del af dens serviceydelser, der skal udbydes Kommuner m.fl. bør med passende mellemrum gennemgå deres opgaveportefølje med henblik på at identificere serviceydelser, der med fordel kan sendes i udbud Udbudsmaterialet bør i højere grad have fokus på resultatet for borgeren frem for måden, hvorpå opgaven bliver løst Kommuner m.fl. bør undgå at tage særlige hensyn til lokale leverandører og undgå brug af sociale klausuler i kontrakterne, da det kan begrænse antallet af bud (og give en dårligere pris) Udbudsmaterialet bør udformes, så det er attraktivt for så mange kvalificerede leverandører at byde som muligt. Aktivitetskrav og detaljerede krav til produktspecifikationer bør så vidt muligt erstattes med funktionskrav i udbudsmaterialet, så der bliver skabt gode muligheder for nytænkning og innovation. Ved udbud af rengøringsopgaver betyder det f.eks., at det specificeres, at gulvet skal være så rent, at lokalet kan bruges til undervisning frem for, hvor mange gange gulvet skal vaskes. Kilde: Offentligt-privat samarbejde, Analyserapport 6 (2014), Produktivitetskommissionen. 11

2. Effekter af konkurrenceudsættelse Der kan være flere grunde til at antage, at konkurrenceudsættelse fører til lavere omkostninger og/eller højere kvalitet, herunder at: øget konkurrence tilskynder både offentlige og private leverandører til at optimere arbejdsgange og reducere omkostninger private leverandører kan have bedre mulighed for at opnå stordriftsfordele f.eks. gennem leverancer til flere kommuner private leverandører har hovedfokus på den konkrete opgave, mens f.eks. rengøringsopgaven typisk ikke vil være en kerneopgave for den offentlige leder. Modsat er det blevet fremført, at konkurrenceudsættelse kan øge omkostningerne og/eller forringe kvaliteten, f.eks. fordi: der er betydelige transaktionsomkostninger for kommunerne i forbindelse med udbudsprocessen og et eventuelt efterfølgende tilsyn med opgavevaretagelsen private virksomheder skal have forrentet den investerede kapital private leverandører kan have en tilskyndelse til at slække på kvaliteten for at øge indtjeningen (især på områder hvor kvaliteten er vanskelig at måle) Nedenfor ses der nærmere på, hvilke effekter af konkurrenceudsættelse, der er dokumenteret i de studier, der er gennemført i de senere år. Som led i et større forskningsprojekt offentliggjorde RUC i november 2014 en rapport over effekterne af at udlicitere offentlige opgaver. Rapporten sammenfatter de resultater af udlicitering, som fremgår af nyere studier fra perioden 2011-2014. Udgangspunktet for rapporten var en systematisk søgning i forskningsmæssige databaser, hvilket førte til 2.279 danske og internationale studier. Efter yderligere gennemgang og vurdering blev 25 studier med en tilfredsstillende metodisk kvalitet udvalgt til at indgå i forskningsprojektet. Antal studier af effekter af udlicitering 2011-2014 2.279 (elektronisk søgning) 156 (manuel gennemgang) 25 (indgår i rapporten) 7 danske 18 udenlandske Den overordnede konklusion i forskningsprojektet er, at erfaringerne med udlicitering er blandede både i Danmark og i udlandet. Den store variation i de fundne effekter af udlicitering betyder, at konklusioner er forbundet med betydelig usikkerhed. Hertil kommer, at kun 5 af de 16 studier, som analyserer de økonomiske effekter, indregner transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud. Det indebærer en overvurdering af de økonomiske gevinster i de øvrige studier. Der indgår følgende danske studier i forskningsprojektet: 12

Rengøring på 2 folkeskoler (FOA, 2014) Pilotundersøgelse af effekter ved konkurrenceudsættelse på udvalgte områder (AKF, 2012) Effekten af andre aktørers indsats på beskæftigelsesområdet (KORA, 2013) Virkning af konkurrenceudsættelse af Sygedagpengeopgaver (Rådet for offentlig-privat samarbejde, 2013) Effekterne af konkurrence på det kommunale vejområde (Udbudsrådet, 2012) Effekterne af konkurrenceudsættelse om kommunal rengøring (Udbudsrådet, 2012) Effekter af konkurrenceudsættelse på hjælpemiddelområdet (Udbudsrådet, 2011) Boks 2.1 gengiver hovedkonklusionerne fra forskningsprojektet. Boks 2.1 Effekter ved udlicitering baseret på 25 studier fra 2011-2014 Økonomi 6 danske og 10 udenlandske studier Stor variation i de økonomiske effekter: Fra omkostningsreduktion på 40 procent til omkostningsforøgelse på 68 procent 6 studier (3 danske) viser omkostningsreduktion og 3 (1 dansk) viser omkostningsforøgelse. De 7 resterende studier viser ingen/blandede effekter Områder med omkostningsreduktion i danske studier: Hjælpemidler, rengøring og sygedagpengeopgaver Område med omkostningsforøgelse i danske studier: Beskæftigelsesindsats Kvalitet 6 danske og 9 udenlandske studier 4 studier viser forbedret kvalitet (2 danske) og 4 viser forringet kvalitet (2 danske) Den metodemæssige kvalitet af studierne af de kvalitetsmæssige effekter er generelt betydeligt lavere end for de økonomiske effekter Områder med kvalitetsforbedring i danske studier: Hjælpemidler og sygedagpengeopgaver Områder med kvalitetsforringelse i danske studier: Beskæftigelsesindsats og rengøring på 2 skoler Medarbejderforhold 3 danske og 7 udenlandske studier 7 studier viser forringede medarbejderforhold og resten viser ingen/blandede effekter De fleste studier måler medarbejdernes subjektive tilfredshed, jobtrivsel og stress, mens færre studier måler objektive forhold (f.eks. løn, pension og sygedage) Danske studier: Hjælpemidler (ingen effekt), rengøring (negativ effekt), rengøring på skoler (negativ effekt) Øvrige forhold 6 studier belyser effekter i forhold til innovation. Heraf viser 4 studier positive effekter, og 2 viser negative effekter Der er ikke studier, som på tilfredsstillende vis belyser forsyningssikkerhed, videnoverførsel mv. Kilde: Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver (2014) af Ole Helby Petersen, Ulf Hjelmar, Karsten Vrangbæk og Patricia Thor Larsen. Forskningsprojektet er en opdatering af en lignende rapport fra 2011, som blev udgivet af AKF (en del af det nuværende KORA Kommuners og Regioners Analyse- og forskningsinstitut). AKF-rapporten fra 2011 dokumenterede omkostningsbesparelser på det tekniske område, mens det ifølge 2014-rapporten er mere usikkert, om udlicitering på de tekniske områder kan betale sig som følge af den store variation i effekterne i de nyere studier. Det kan 13

muligvis skyldes, at gevinsterne ved udlicitering - især på det tekniske område - i stor udstrækning ér blevet indhøstet. Derfor vil nyere studier ikke vise så tydelige effekter som tidligere studier. Da der er tale om et begrænset antal studier og områder i forskningsprojektet fra 2014, vises nedenfor også hovedresultaterne fra 2011-rapporten, som dækker perioden 2000-2011. Hermed inddrages både en del flere studier og tidligere udbud, hvor effekterne kan være større, hvis der eksempelvis er tale om førstegangsudbud. Antal studier af effekter af udlicitering 2000-2011 3.893 (elektronisk søgning) 267 (manuel gennemgang) 58 (tilfredsstillende kvalitet) Ifølge AKFs rapport fra 2011 er det overordnede billede af de danske studier, at de økonomiske effekter overvejende er positive. Der er især fundet økonomiske gevinster på det tekniske område (vejvedligeholdelse og drift af grønne områder) og på rengøringsområdet. Opgørelserne af effekterne på de såkaldte bløde velfærdsområder har flere datamæssige og metodemæssige begrænsninger ifølge rapporten. Tilsvarende konkluderes i rapporten, at der er betydelige svagheder og mangler i forhold til opgørelsen af de kvalitetsmæssige effekter i de danske studier. Billedet er stort set det samme i de internationale studier. Boks 2.2 Effekter ved udlicitering baseret på 58 studier fra 2000-2011 Økonomi De mest positive danske studier viser besparelser på 20-30 procent De mest negative danske studier viser meromkostninger på 5-10 procent (et enkelt område 36 procent) Danske studier: 5 viser omkostningsreduktion, 1 viser omkostningsforøgelse, mens 11 viser ingen/blandede effekter Internationale studier: 11 viser omkostningsreduktion, 5 viser omkostningsforøgelse, mens 9 viser blandede/ingen effekter Kvalitet Kvalitetsaspektet er generelt mindre tilfredsstillende belyst i de danske og internationale studier Enkelte metodemæssigt tilfredsstillende danske studier på beskæftigelsesområdet viser svage/ingen effekter på kvaliteten De fleste af de internationale studier opgør blandede/uændrede effekter for kvaliteten Medarbejderforhold Hovedparten af de 13 danske studier bygger på medarbejdernes subjektive opfattelse Studierne giver et blandet billede af medarbejderkonsekvenserne, men med en overvægt der finder negative eller nogle negative effekter for medarbejdere, der berøres af udlicitering Kilde: Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver (2011) af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen. Danske sektoranalyser AKF udgav i 2012 en rapport om effekter ved konkurrenceudsættelse på udvalgte kommunale udgiftsområder: Dagtilbud, ældre-/handicapområdet og administrationsområdet. Effekterne blev opgjort ved at sammenholde kommunernes brug af private leverandører med udgiftsniveauet på de tre områder, idet der korrigeres for forskelle i kommunernes økonomiske og 14

demografiske rammebetingelser. Rapporten er med i forskningsprojektet fra 2014, hvor den indgår med blandede effekter. I boks 2.3 vises resultaterne for de tre analyserede områder. Som det fremgår varierer effekterne mellem udgiftsområderne, hvorfor det i rapporten konkluderes, at man skal være varsom med at generalisere fra ét udgiftsområde til et andet. Boks 2.3 Effekter ved konkurrenceudsættelse på udvalgte udgiftsområder Dagtilbud Ældre-/handicap Administration Analysen indikerer, at øget inddragelse af private leverandører øger de kommunale udgifter i de efterfølgende år Analysen indikerer, at brugen af private leverandører ikke påvirker udgiftsniveauet Analysen indikerer, at øget anvendelse af private leverandører reducerer administrationsudgifterne i de efterfølgende år Kilde: Effekter ved konkurrenceudsættelse (2012) af Kurt Houlberg og Ole Helby Petersen. Det skal bemærkes, at konkurrenceudsatte opgaver, som kommunen selv har vundet, ikke indgår i AKFs rapport. Desuden er der tale om en ren udgiftsanalyse, som ikke inddrager kvalitetsindikatorer. Endvidere nævner forfatterne selv en række forbehold over for undersøgelsen, herunder at der kan være en række uobserverede forhold, som påvirker udgiftsniveauet og/eller brugen af private leverandører. KORA udgav i 2014 et notat om den økonomiske effektivitet blandt private og offentlige udbydere af ældrepleje. Hovedkonklusionen i notatet er, at den eksisterende viden om effekterne af konkurrenceudsættelse på ældreområdet er så sparsom og usikker, at der ikke kan gives tydeligt svar på, om der vil være positive effekter af at udlicitere ældreservice til private leverandører. Dog fremgår det af notatet, at der i stort set alle eksisterende evalueringer findes enten besparelser (i flere tilfælde på 25-30 procent) eller fastholdelse af omkostningerne. De store besparelser ses navnlig inden for madservice. Undersøgelser af virkningerne på kvaliteten er generelt fraværende eller for simple. Ifølge notatet ses det ofte, at de kommunale udbydere ændrer adfærd og bliver mere konkurrencedygtige, når de skal indgå i et udbud. Konkurrenceudsættelsen har således fungeret som katalysator for effektiviseringer i kommunen. Ifølge KLs seneste effektiviseringsundersøgelse venter 40 procent af de 77 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, at konkurrenceudsættelse på teknik- og miljøområdet vil bidrage til effektiviseringer i 2015. På ældreområdet ventes der at komme effektiviseringsgevinster som følge af udlicitering i 33 procent af kommunerne, jf. figur 2.1. I modsætning til de ovenfor omtalte studier er der tale om forventede - og ikke observerede - effekter. 15

Figur 2.1 Effektiviseringsgevinster i 2015 som følge af konkurrenceudsættelse Note: Procenten angiver den andel af de 77 kommuner (der har besvaret spørgeskemaet), som forventer effektiviseringsgevinst i 2015 som følge af konkurrenceudsættelse på det pågældende område. Kilde: De effektive kommuner (2015), KL. Udbudsportalen KL har oprettet en Udbudsportal, som blandt andet indeholder en dokumentationsdatabase, hvor kommunerne kan indberette eksempler på konkurrenceudsættelse af offentlige tjenesteydelser og effekterne heraf. Det er frivilligt for kommunerne at indberette til databasen, som indeholder 158 cases i juni 2015. Det er ikke alle cases, som indeholder oplysninger om de økonomiske gevinster og andre effekter af udbuddet. Dansk Erhverv gennemgik i slutningen af 2013 de 157 cases, der fandtes i databasen på daværende tidspunkt. Heraf blev 74 cases vurderet til at være anvendelige til at beregne økonomiske effekter mv. Dansk Erhvervs beregninger viser en gennemsnitlig besparelse på 15 procent sammenlignet med, hvad de offentlige myndigheder tidligere betalte for at få løst de pågældende opgaver. Besparelsesprocenten er beregnet som et simpelt (uvejet) gennemsnit for de 74 cases. Dermed tillægges en besparelse på et lille udgiftsområde forholdsvis stor vægt sammenlignet med områdets udgiftsmæssige betydning. Det skal bemærkes, at det ikke er muligt at drage konklusioner om de 74 cases repræsentativitet. Der er formentlig en tendens til, at det primært er succeshistorierne, kommunerne vælger at indberette til databasen. Det kan desuden have betydning for beregningen af effektiviseringsgevinsten, hvornår effekten er opgjort (ved indgåelse af kontrakten, midt i kontraktperioden eller ved kontraktperiodens udløb). Det hænder således, at en kommune er nødt til at købe en tillægsydelse hos leverandøren, hvis opgaven ikke har været beskrevet godt nok i udbudsmaterialet. Endvidere fremgår det ikke, om den økonomiske gevinst er opnået ved uændret serviceniveau. 16

Forbehold Det generelle indtryk er, at de opgjorte effekter af udlicitering af offentlige opgaver peger i forskellige retninger. Hertil kommer, at undersøgelserne er af metodemæssigt svingende kvalitet. I flere forskningsoversigter og rapporter peges der således på behovet for mere viden. Der er navnlig behov for flere analyser, som på en tilfredsstillende måde sammenholder de økonomiske og kvalitetsmæssige effekter, så de samlede effekter af konkurrenceudsættelsen kan vurderes. Når effekterne af konkurrenceudsættelse opgøres, bør man ideelt set sammenligne private leverandører med offentlige leverandører, som leverer samme ydelser og under samme betingelser. Men det er sjældent muligt i praksis. Derfor bliver der ofte tale om at undersøge omkostningsniveauet før og efter udlicitering, og det er tit mangelfuldt belyst, om kvaliteten bliver bedre eller dårligere som følge af udliciteringen. Hertil kommer, at kvalitet kan måles på mange måder - og ofte vil et enkelt mål for kvaliteten ikke være tilstrækkeligt dækkende. Der bør i undersøgelserne desuden tages højde for, at offentlige organisationer også udvikler sig. En sammenligning af kvaliteten af den private leverandørs ydelser med kommunens ydelser ved overdragelsestidspunktet kan således være misvisende. Tilsvarende kan medarbejdernes oplevelse af øget arbejdspres afspejle generelle samfundstendenser, som ikke nødvendigvis skyldes udliciteringen, men som også ville gøre sig gældende med kommunen som arbejdsplads. Endvidere er der kun få studier, som indregner transaktionsomkostningerne ved udbud, jf. kapitel 1. Som det påpeges i AKFs rapport fra 2011, er en del af de danske studier udgivet af politiske/forvaltningsmæssige aktører og interesseorganisationer mv., som kan have en selvstændig interesse i at præsentere bestemte resultater frem for andre. Derfor anbefales det i rapporten, at sådanne studier gøres til genstand for skærpet opmærksomhed i forhold til pålideligheden af resultaterne. 17

3. Konkurrenceudsættelse i Rudersdal Kommune Kommunernes konkurrenceudsættelse bliver opgjort ved hjælp af den såkaldte Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU). IKU en udtrykker, hvor stor en andel af de opgaver, der kan udsættes for konkurrence, kommunerne har konkurrenceudsat. Opgørelsen omfatter således både de opgaver, der er udliciteret til private leverandører, og kommunens egne vundne udbud. Der skal udvises varsomhed i forbindelse med brugen af IKU en som målestok for en kommunes konkurrenceudsættelse, jf. bilag 2. I 2014 lå IKU en i Rudersdal Kommune lidt lavere end landsgennemsnittet, jf. figur 3.1. Sammenlignet med landsgennemsnittet lå Rudersdal Kommunes konkurrenceudsættelse særlig lavt indenfor byudvikling mv. Dette område tegnede sig dog kun for under 4 procent af de samlede udgifter i kommunen i 2014. Som det fremgår af bilag 2 er forklaringen på den lavere procent i Rudersdal Kommune, at konkurrenceudsættelsen af kirkegårdsdrift og redningsberedskab ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Kirkegårdsdriften har tidligere været udbudt, hvor kommunen vandt opgaven og er fortsat med at varetage kirkegårdsdriften. For redningsberedskabets vedkommende er der tidligere truffet politisk beslutning om en fælleskommunal opgavevaretagelse, hvilket blev anset som den bedste og billigste løsning. Figur 3.1 Indikator for konkurrenceudsættelse i 2014 (procent) Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Note: Social opgaver og beskæftigelse mv. omfatter blandt andet daginstitutioner og plejecentre. Hvorvidt private og selvejende institutioner indgår i beregningen som en privat leverandør vil blandt andet afhænge af, om de har driftsoverenskomst med kommunen og indgår i kommunens regnskab. 18

Rudersdal Kommune havde derimod en væsentlig højere konkurrenceudsættelse inden for det tekniske område (transport og infrastruktur) samt en højere konkurrenceudsættelse inden for undervisnings- og kulturområderne i 2014, mens konkurrenceudsættelsen på de øvrige områder var lavere end landsgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at Rudersdal Kommunes IKU ligger relativt højt på det tekniske område, som er det område, hvor der er bedst forskningsbaseret belæg for, at konkurrenceudsættelse har positive økonomiske effekter. Som det fremgår af kapitel 2, kan det ikke konkluderes, om effekten af konkurrenceudsættelse er positiv eller negativ på de øvrige opgaveområder. En forøgelse af IKU en med 1 procentpoint vil indebære, at Rudersdal Kommune skal udbydes opgaver for yderligere ca. 25 mio. kr. I det seneste par år har IKU en været stigende både for Rudersdal Kommune og for landet som helhed. Når udviklingen i IKU en betragtes, er det vigtigt at være opmærksom på, at udsving i indikatoren også kan skyldes andre forhold end udbud. En reduktion af sygefraværet kan f.eks. give mindre behov for vikarer fra private bureauer, hvilket mindsker den målte konkurrenceudsættelse. Hvis en kommune opnår en lavere pris ved genudbud af en opgave, vil IKU ligeledes falde uden at det skyldes, at konkurrenceudsættelsen er mindsket. Endvidere vil ændringer i borgernes valg af private leverandører til hjemmepleje kunne påvirke IKU en. Dansk Industri (DI) offentliggjorde i 2014 en undersøgelse af, hvor meget kommunerne kan spare, hvis de udbyder en lige så stor andel af opgaverne, som de 10 kommuner, der udbyder mest på de enkelte opgaveområder. Resultaterne for de enkelte kommuner er vist i faktaark på DI s hjemmeside DI s beregninger bygger på, at den enkelte kommune på alle opgaveområder kan opnå en besparelse på 15 procent ved at konkurrenceudsætte en given opgave. Besparelsen på 15 procent svarer til den gennemsnitlige besparelse ifølge Udbudsportalens cases, jf. kapitel 2. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, i hvilken udstrækning de cases, som kommunerne har indberettet til Udbudsportalen, er repræsentative. Der kan være en tendens til, at kommunerne i større udstrækning indberetter successer end fiaskoer. Det er heller ikke givet, at andre kommuner vil opnå samme besparelse, som i de nævnte cases. Det vil blandt andet afhænge af, om kommunen har løst den pågældende opgave mere eller mindre effektivt end den kommune, der har indberettet til Udbudsportalen. Når gennemsnittet på 15 procent bliver anvendt til at beregne besparelsespotentialer, sker det desuden under forudsætning af, at de besparelser der er opnået ved f.eks. at udbyde parkdrift og it-opgaver mv. kan overføres til også at indebære lignende besparelser, hvis driften af et plejecenter blev udbudt. Som det fremgår af de i kapitel 2 omtalte forskningsbaserede analyser, skal man være varsom med at generalisere fra ét udgiftsområde til et andet, da effekterne af konkurrenceudsættelse er meget forskellige fra område til område. 19

Selvom vurderingen af eventuelle økonomiske gevinster er forbundet med betydelig usikkerhed, er det vigtigt, at kommunen løbende forholder sig til, om en opgave kan være velegnet til konkurrenceudsættelse. Rudersdal Kommune har en lang tradition for udbud og partnerskaber med private virksomheder. Forvaltningen har en pragmatisk tilgang, som grundlæggende er baseret på en businesscase-tilgang. Det afgørende er således, om kommunen får en bedre opgaveløsning ved at lægge opgaven i privat regi. Med andre ord skal opgaven kunne løses til en lavere pris med samme kvalitet eller til samme pris med en højere kvalitet, hvis det skal være velbegrundet at udlicitere en opgave. 20

4. Konkurrenceformer Der findes en række muligheder for at skabe konkurrence om løsningen af en kommunes opgaver. I. Udbud Der findes syv forskellige former for udbud ifølge forslaget til ny udbudslov. Lovforslaget beskriver, hvilke konkrete procedurer kommunen kan anvende i forbindelse med et udbud. Rudersdal Kommune anvender typisk offentligt udbud og begrænset udbud. Kommunens udbud fastlægges årligt i en udbudsplan, der godkendes af Økonomiudvalget. Udbudsformer ifølge forslag til Udbudslov 1. Et offentligt udbud, der er kendetegnet ved, at alle interesserede leverandører kan afgive tilbud. Det giver den bredeste konkurrence, men kan også kræve mange ressourcer. 2. Et begrænset udbud, hvor interesserede leverandører ansøger om at deltage i afgivelse af tilbud på opgaven. Sammenlignet med et offentligt udbud er udbudsformen mere tids- og ressourcekrævende alene af den årsag, at udbyder skal igennem en prækvalifikationsrunde og efterfølgende tildeling. Til gengæld vil udbyder typisk skulle vurdere et færre antal tilbud. 3. Udbud med forhandling, der giver udbyder ret til at forhandle med leverandørerne. Det er en udbudsform, som kun må anvendes under særlige omstændigheder. Proceduren kan gennemføres både med og uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. 4. Konkurrencepræget dialog er en udbudsform, der kun kan anvendes ved særligt komplekse kontrakter. Udbudsformen sondrer mellem et dialogforløb, hvor ordregiveren indleder med at drøfte og/eller forhandle med udvalgte ansøgere, og en fase, der indeholder den endelige tilbudsgivning. 5. Innovationspartnerskaber, som anvendes hvis ordregiveren vil udvikle en innovativ vare eller tjenesteydelse. Et innovationspartnerskab består af tre faser: Udbuddet, innovationsforløbet og et eventuelt efterfølgende indkøb af den udviklede ydelse. 6. Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse, som ordregiver kan anvende, når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud af bygge- og anlægskontrakter, vareindkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter ikke er modtaget nogen ansøgninger eller tilbud, eller kun er modtaget ansøgninger eller modtaget tilbud, der er irrelevante i forhold til kontrakten. Endvidere kan udbudsformen anvendes, når varen eller tjenesteydelsen kun kan leveres af en bestemt leverandør (af nærmere specificerede årsager). Herudover kan udbudsformen anvendes i strengt nødvendigt omfang, hvis tvingende grunde som følge af begivenheder, som ordregiveren ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige udbud, begrænsede udbud eller udbud med forhandling. 7. Projektkonkurrencer er en form, der især anvendes ved arkitektkonkurrencer, byplanlægning mv. Den giver tilbudsgiverne et stort spillerum, men kan til gengæld begrænse udbyders kontrol med resultatet. II. Frit valg Selvom en opgave ikke er udbudt, kan den godt være omfattet af en form for konkurrence. Det gælder f.eks. for de store serviceområder i kommunen, hvor borgeren har frit valg. Det skaber konkurrence om at løse opgaven så godt som muligt, så borgerne ikke vælger en anden løsning. 21

Børn Forældrene har mulighed for at vælge en privat børnepasningsordning (med kommunalt tilskud) eller en privat skole, hvis de ikke er tilfredse med kommunens tilbud. På børneområdet udgør selvejende daginstitutioner ca. 20 procent af kapaciteten, mens private institutioner og private pasningsordninger tegner sig for 5 procent og kommunen de resterende 75 procent. Selvejende daginstitutioner er selvstændige juridiske enheder, der drives på et privatretligt grundlag i form af en driftsaftale med kommunalbestyrelsen. Den selvejende daginstitutions bestyrelse har et selvstændigt arbejdsgiveransvar for de ansatte og et selvstændigt ansvar for økonomien i institutionen. De private institutioner skal godkendes af kommunalbestyrelsen ud fra nogle på forhånd vedtagne kriterier. Den kommunale forvaltning fører tilsyn med alle pasningstyperne. Både på dagtilbudsområdet og skoleområdet har forældrene endvidere mulighed for at fremsætte ønske om, at deres barn kommer i en bestemt kommunal institution eller skole. Det er ikke sikkert, at ønsket kan efterkommes. Men hvis mange forældre ønsker at fravælge en institution eller skole, sender det et vigtigt signal til ledelse og personale om, at der kan være behov for at se på forbedringer af institutionen eller skolen. Ældre Tilsvarende har de ældre borgere mulighed at vælge privat hjemmehjælp og mulighed for selv at vælge plejecenter, hvis de kan acceptere, at ventetiden kan blive længere, når de foretrækker et specifikt plejecenter. Omkring 25 procent af plejeboligerne drives af selvejende institutioner, hvor kommunen har anvisningsretten til boligerne. 22

5. Bruttoliste over opgaver som kan udbydes I bilag 1 er der vist en oversigt over de opgaver, som Rudersdal Kommune allerede får udført af private leverandører. Opgørelsen er foretaget primo 2015 og medtager ikke opgaver under 125.000 kr. i 2014. I tabel 5.1 nedenfor er nævnt en række mulige nye opgaver, som Rudersdal Kommune kan udbyde. Det anbefales, at de opgaver, der udvælges fra listen, gøres til genstand for nærmere analyse, før der eventuelt træffes beslutning om udbud. Ved udarbejdelse af bruttolisten er der blandt andet hentet inspiration ved at undersøge, hvilke opgaver der udbydes i andre kommuner (ved brug af KLs Udbudsportal, udbud.dk og netværk med andre kommuner). Endvidere er der afholdt møder med områdecheferne, som har leveret forslag og synspunkter til bruttolisten. I tabel 5.1 over mulige nye udbud er der udelukkende medtaget opgaver med et økonomisk omfang på mere end 0,5 mio. kr. årligt. Det skyldes blandt andet, at de forventede transaktionsomkostninger ved udlicitering af mindre opgaver kan overstige de forventede gevinster, jf. kapitel 1. Bruttolisten viser mulige nye udbud, som ligger udover de opgaver, kommunen allerede får løst i privat regi. Tabel 5.1 Bruttoliste over nye opgaver som kan udbydes Område og opgaver Områdernes bemærkninger Beskæftigelse Mentorordning på flygtninge og integrationsområdet Opgaven udføres delvist af private. Sygedagpengeforløb Den beskæftigelsesrettede indsats over for hjerneskadede (sammen med Psykiatri og Handicap og Ældreområdet) Vurderes bedre at kunne løses i samarbejde med andre kommuner. Afgrænsede beskæftigelsesindsatser Borgerservice og Digitalisering It-support/hotline Rudersdal IT har udliciteret 85 procent af sit samlede budget. Erfaringerne fra blandt andre Allerød Kommune viser, at udlicitering af supportfunktionen gør opgaveløsningen dyrere og mindre fleksibel. Det vurderes også at gøre sig gældende for Rudersdal Kommune, 23

Område og opgaver Pc-service (inkl. servermiljøer) Telefonomstilling Områdernes bemærkninger da medarbejderne løser andre opgaver ved siden af og har et indgående kendskab til kommunens 400 systemer. En 100 procent udlicitering af driften af servermiljøet er prisafprøvet to gange. Begge gange har udlicitering været 3-4 gange dyrere end den kommunale drift. Telefonomstilling i åbningstiden er en del af den større opgavepakke, som Informationen i Borgerservice varetager. En udlicitering af opgaven vil få betydning for fleksibiliteten i opgavevaretagelsen og den brede funktion enheden varetager. Betjentopgaver inkl. indscanning af post mv. Der er i dag en væsentlig synergieffekt og fleksibilitet ved, at betjentene varetager vagtopgaven sideløbende med andre opgaver herunder indscanning af post og forefaldende opgaver. Byplan Ingen Opgaverne er enten myndighedsopgaver eller ad hoc-opgaver, som typisk udbydes (f.eks. scanning af byggesagsarkiv). Børneområdet Vikarydelser Erfaringer fra brug af private vikarkorps har vist, at det er ca. 35 procent dyrere pr. time at bruge eksterne vikarer sammenlignet med brug af deltidsansatte og interne vikarer. Madproduktion og levering Der er i de seneste 6 år investeret knap 20 mio. kr. i etablering af produktionskøkkener. I forbindelse med pilotprojekt med ekstern frokostleverandør var der stor kritik af kvalitet og mangel på fleksibilitet. Sundhedstjenesten Levering af frokosten fra de kommunale køkkener til børnehusene sker dagligt, og varetages i dag af Beredskabet. Kultur Drift af bibliotek og kulturinstitutioner Såfremt der ønskes en udlicitering på områ- 24

Område og opgaver Drift af idræts-, tennisanlæg og svømmehaller Drift af museer Drift af musikskoler Grøn pleje af idrætsanlæg Depot- og magasindrift (opbevaring) Biografer Områdernes bemærkninger det anbefales, at dette udelukkende omfatter bygningens drift og ikke det aktivitets- og oplevelsesbårne. Såfremt der ønskes en udlicitering på området anbefales, at dette udelukkende omfatter bygningens drift og ikke det aktivitets- og oplevelsesbårne. Såfremt der ønskes en udlicitering på området anbefales, at dette udelukkende omfatter bygningens drift og ikke det aktivitets- og oplevelsesbårne. Den ene af kommunens to biografer er udliciteret, mens den anden har en særlig historisk status. Personaleområdet Kantinedrift Lønadministration Må på basis af erfaringer fra andre kommuner, blandt andre Århus og Odder, forventes at blive dyrere. Psykiatri og Handicap Tekniske serviceopgaver Sygeplejeopgaven Rusmiddelbehandling og forebyggelse Vikarydelser Ledsagerordning efter servicelovens 97 Drift af institutioner Opgaven vurderes bedst at kunne løses i samarbejde med andre kommuner. Erfaringen er at det er dyrere at benytte private vikarer end egne medarbejdere, der tager ekstra vagter Risiko for stort og varigt tab af kompetencer. Skole og Familie Tandpleje Forventes at blive dyrere. 25