Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v.
Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor v. Aarhus Universitet Forskningsområder: Hjertepsykologi, psykotraumatologi Adskillige års samarbejde med Hjerteforeningen ift. at fremme fokus på psykiske aspekter v. hjertesygdom Du er ikke alene
Program Hvilke psykologiske reaktioner kan man forvente? Hvorfor og hvad er det vigtigt at være opmærksom ift. det psykiske? Hvordan kan man hjælper man pt. videre?
Professionel råd og vejledning Frivillig Personlighed (Ressourcer) At lære at leve et godt, indholdsrigt og aktivt liv med en hjertesygdom Social støtte
Hvilke psykologiske reaktioner kan man forvente?
Når man får en hjertesygdom Det fysiske Kroppen skal komme sig, man skal vænne sig til den fysiske del Det psykiske Forholde sig til og acceptere at man nu er hjertepatient
T T T (Piet Hein) Ting Ta r Tid Umiddelbart efter konstateret hjertesygdom /operation/mv er de fleste påvirket psykisk Efter 12 mdr. er 70-80% igen psykisk velbefindende, 20-30% stadig psykiske eftervirkninger Alle store omvæltninger i livet kræver energi
Psykiske eftervirkninger Psykiske problemer
Hjertesygdom. medfører nye livsomstændigheder medfører en ny identitet/rolle der kan opstå komplikationer herunder også psykiske problemer
Nye livsomstændigheder De praktiske udfordringer Nye tanker og følelser Døden Skam, skyld og vrede Fremtiden Familien
Døden Hvordan forholder man sig til døden? Hvordan lever man med at døden er en del af livet? Skyldfølelsen Når den er konstruktiv Når den tager overhånd og bliver livsbegrænsende Skamfølelsen Er svær at tale med andre om Kan betyde at man trækker sig fra sit sociale netværk
Vreden Det er ikke retfærdigt at jeg er blevet syg Fremtiden Er der en fremtid for mig? Der er plads til håb, drømme og ønsker for livet og fremtiden, også for en hjertepatient
Ny identitet / Ny rolle Jeg har mistet den jeg var! Kan føles som et tab Fortabt, ked af det, usikker Nye roller i familien på arbejde i sociale sammenhænge
T.T.T At finde sig selv ovenpå en hjertesygdom kan være en proces med forskellig varighed Accept af at livet har ændret sig er et væsentligt aspekt Hver proces er unik for den person, der gennemlever den, og den skal have den tid, der er behov for
Hvorfor og hvad er det vigtigt at være opmærksom ift. det psykiske?
Psykosomatik Psykiske eftervirkninger som en komplikation - demotiverende Psykiske problemer F.eks. arytmi stød (ICD) Forringe livskvaliteten nye hjertetilfælde/død
Psykiske problemtyper Angst PTSD Depression Dårlig livskvalitet
Angst Positiv angst Formål: opmærksomhed på kroppens signaler Negativ/Hæmmende angst Tør ikke, har ikke lyst til at gøre ting Angsten tager styringen Fokuserer for meget på kroppens signaler Fokus kun på det negative, på at reducere angsten Kan ikke slappe af, engagere sig i livet
Vær opmærksom på Negative tanker og bekymringer, patienten ikke er i stand til at skyde fra sig Øget alarmberedskab i kroppen, f.eks. mere hjertebanken, sveden, mundtørhed, kvælningsfornemmelser, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse m.fl. Undgåelse af ting, patienten før har kunnet lide at gøre, men nu afholder sig fra, fordi han/hun er bekymret for om det nu kan gå godt.
PTSD Post-traumatisk stress-forstyrrelse Genoplever en voldsom oplevelse Indre film, lyde, lugte, fysisk ubehag ved erindring Undgåelse af: Situationer hjertetilfælde, tanker om hjertesygdom, andre mennesker, erindringen om eget hjertetilfælde, m.fl. Øget alarmberedskab i kroppen svært ved at fade i søvn, eller sove igennem, farer sammen, svært ved at koncentrere sig m.fl.
Vær opmærksom på Genoplevelse, f.eks. billeder, lyde, lugte, drømme mv. Undgåelse af aktiviteter og situationer der minder en om sygdomsforløbet Øget alarmberedskab i kroppen, man passer på det ikke sker igen
Kontinuum af reaktioner på stød Tilpasset fra Sears et al Heart 2002 Stød kontinuum Ingen stød Kumulative stød ICD storm Angst spektrum Normal Frygt Stød fobi (anstrengelse) Generaliseret Angst PTSD Tanker og Adfærd ICD en beskytter mig når jeg anstrenger mig ICD en er min grund til ikke at anstrenge mig Det er meget lidt jeg trygt kan gøre med min ICD ICD en beskytter mig ikke
Depression Ked af det eller tom indvendig, græder, trækker sig fra aktiviteter, mangler energi og overskud Ændret søvnmønster, ændret appetit, svært ved at tænke, huske, koncentrere sig, ændret aktivitetsniveau. Negative tanker Ikke god nok, dårlig selvtillid, død/selvmord
Primære symptomer: Nedtrykthed Vær opmærksom på Nedsat lyst og interesse Manglende energi eller øget trætbarhed. Ledsagesymptomer: Søvnforstyrrelser, appetitforstyrrelser, pludselige vægtændringer Tænke eller koncentrationsbesvær, rastløshed, nedsat tempo Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, skyld, tanker om død og selvmord
Livskvalitet Fysisk Følelsesmæssigt Socialt
Hvorfor? Forebygge: både fysisk og psykisk At blive hørt, set og forstået! Tid og rum til at sætte ord på! (Aktiv Lytning) Eftervirkninger: Bekræfte pt. i at det er ok at have disse følelser det er en del af en proces henimod at leve (godt) med sin hjertesygdom Problemer: Hjælpe pt. til at indse og handle på de psykiske problemer der er tilstede.
Hvordan hjælper man pt. videre?
Hjælp til selvhjælp!
Autonomi Tre vigtige behov Det skal være pt.s eget projekt Viden/kompetence Forudsætningerne for succes skal være tilstede Samhørighed Man har brug for feedback/støtte både når det går godt og når det går skidt MOTIVATION
Hvad kan jeg gøre? Giv plads til pt.s eget projekt Respektere pt.s ønsker Information/vejledning/sparringspartner Sygdommen og dens konsekvenser/egen omsorg Psykoedukation det er ok at reagere psykisk Rollemodel Tilbyd hjælp, støtte, feedback Praktisk, emotionel, andre relevante tilbud Anerkende når det går godt eller knap så godt/se pt.
Fokusområder Samtale (fælles aktivitet) med tilbud om lytning, vejledning, støtte Prøv at acceptere at tingene har ændret sig Det er en proces det tager tid Vend ikke vrede og frustration indad Fokuser på de små fremskridt du oplever Prøv at forsone dig med det du endnu ikke magter Brug dine pårørende/dit netværk/mig, vi vil alle gerne hjælpe, men har brug for at du giver udtryk for hvad du gerne vil have hjælp til
Styrke den nære relation Nærhed og intimitet Mindske bekymringer ifht. fysisk og seksuel kontakt Det usagte er ofte det væsentlige Skænderier handler ofte om det uvæsentlige Angsten, bekymringerne forbliver usagte Hjælpe med at sætte ord på gøre klar til at tale med partner, børn mv.
Nøgleord Åbenhed Vær tydelig omkring dine behov Bed om hjælp, selvom det er svært Konstruktiv Kommunikation Fortæl om dine behov uden at kritisere og bebrejde, men fortæl hvilke følelser der vækkes i dig Lyt, uden at afbryde og føle at du skal forsvare dig
Pas på dig selv! Man skal passe på sig selv, for at kunne hjælpe andre! Hjælperen kan også have brug for hjælp! Supervision at dele det der er svært!
Husk at leve livet Husk at turde at engagere dig i livet Giv dig selv gode oplevelser Vær aktiv Nyd det du kan Livet som hjertepatient kan være godt, aktivt og indholdsrigt
TAK! hellesp@psy.au.dk