Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Relaterede dokumenter
Sørestaurering i Danmark

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Sørestaurering i Danmark

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Restaurering af Furesø

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

1. Introduktion Lokalitet Undersøgelser Resultater Vandkemi Vandplanter Fiskebestanden 11

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan , Det Sydfynske Øhav

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Sørestaurering i Danmark

Bagsværd Sø Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Brakvandssøer: struktur og funktion

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Indhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2

Sørestaurering i Danmark

Vejledning for gennemførelse af sørestaurering

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Formålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.

Bassiner og effektiv fosforfjernelse. Sara Egemose, Biologisk Institut, SDU

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Furesø Kommune. Furesø Effekt af ilttilførsel

Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot

VEJLEDNING FOR GENNEMFØRELSE AF SØRESTAURERING

Restaurering af De Indre Søer

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

TEMA-rapport fra DMU 42/2002

HALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Bedre vandmiljø i Nysø

Skjoldenæsholm Gårdsø. Forundersøgelse for restaurering RINGSTED KOMMUNE

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø Teknisk rapport November Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Utterslev Mose tilstand og handlemuligheder

Varmere klima giver mere iltsvind

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Indsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø

Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)

Dagbog fra min spejlsø

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den

LADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Tag pulsen på vandmiljøet

Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen

Nr 1099 Juli Årgang

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Afrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Fiskebestanden i Gurre Sø

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Stilling-Solbjerg Sø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum Græsted

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ

Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Sendt pr. mail. Hald den 2. november kl. 19:45

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Transkript:

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Den uklare sø: uklart vand mange alger lille artsrigdom Restaurering ingen planter på bunden iltsvind ved bunden (dybe søer) Den klare sø: klart vand fåalger stor artsrigdom planter på bunden ilt ved bunden (dybe søer)

Antal sørestaureringer i Danmark de seneste 30 år Antal søer år Samme sø kan være med flere år

Sørestaurering i Danmark (1985-2005), i alt 80 søer

To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)

Sedimentfjernelse Princip: De øver fosforrige lag af sediment fjernes for at mindske frigivelsen af fosfor fra bunden Baggrund: Der er ofte en betydelig og langvarig intern fosforbelastning i søer, hvor ekstern fosfortilførsel er blevet reduceret

Fosforprofiler af sediment fra Søbygård Sø Totalfosfor i sediment efter den eksterne belastning er reduceret Dybde (cm) 1985: stor fosforpulje i 10-20 cm dybde 2004: fosforpulje reduceret fosfor begravet >20 cm nede i sedimentet kan frigives til vandfasen Total fosfor (mg P g -1 TV)

Sedimentfjernelse Naturpleje forhindre tilgroning (småsøer og vandhuller) muligvis forbedrede vækstbetingelser for grundskudsplanter Brabrand Sø (150 ha) 1988-95 500.000 m 3 sediment

Sedimentfjernelse Potentielle problemer stor forstyrrelse af plante- og dyreliv lokalisering af områder og dybder, hvorfra sedimentet skal fjernes deponering/bortskaffelse af sedimentet specielt hvis det indeholder tungmetaller

Aluminiumsbehandling Princip: Aluminium bliver tilført vand/sediment for at binde tilgængeligt fosfor og mindske frigivelsen af fosfor fra sedimentet Proces: - aluminium danner hydroxydforbindelser (flokke) som binder fosfor fra sediment og vandfasen - flokkene bundfældes i løbet af et par timer - Alu-bundet fosfor er stabilt ved iltfrie forhold, men kan opløses ved ph>9 og ph<5,5 - toksisk i opløst form - metoden kan bruges både i lavvandede og dybe søer

Aluminiumsbehandling GPS-spor fra aluminiumsbehandling af Frederiksborg Slotssø

Iltning af bundvand Princip Ilt bliver tilført bundvandet/sedimentet i lagdelte søer, for at øge redoxpotentialet og derved øge bindingspotentialet for fosfor i sedimentet Ilt forbedrer livsbetingelserne for bunddyr

Vandets lagdeling i dybe søer Vandet i dybe søer lagdeles om sommeren. Ilten i bundvandet bliver derfor ikke fornyet og opbruges i løbet af sommeren. Ringe iltforhold skaber øget frigivelse af fosfor fra bunden. Sommer Efterår/forår Vinter

Vandets lagdeling i dybe søer Iltprofil fra Furesøen 0 5 10 15 20 25 Iltindhold (mg/l) 14 12 10 8 6 4 3 2 0-1 30 35 J F M A M J J A S O N

landbaseret ilttank slanger el. diffusorer bundvand pumpes op i Iltkegle iltmættes 250-300% sendes tilbage Iltning af bundvand

To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)

To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Opfiskning Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)

To hovedtyper af restaureringsindgreb Indgreb der mindsker fosfortilgængeligheden Udsætning af rovfisk (bottom up kontrol) - (binde eller fjerne mængden af tilgængeligt fosfor) Indgreb der forøger dyreplanktons græsning på algerne (top-down kontrol) - (indgreb i fiskebestanden) Rovfisk Fredfisk Dyreplankton Alger Næringsstoffer (fosfor)

Fiskearter i Danmark 48 arter (10 introducerede) i Danmark, men 4 arter dominerer: Good guys (rovfisk) Gedde Bad guys (fredfisk) Skalle Aborre (rovfisk som store) Brasen Mange fredfisk øget ophvirvling af bundmateriale

Fredfisk og søtilstand Fredfisk (antal net -1 )

Opfiskning Princip Dyreplanktonædende fisk (fredfisk) fjernes for at forbedre forholdene for - og øge mængden af de store dyreplankton arter derved øges græsningen på algerne.

Opfiskninger hvordan? vod, bundgarn eller nedgarn/gællenet elektrofiskeri ved tilløb/afløb om vinteren

Opfiskninger hvor mange fisk fjernes? 1.600 Opfisket (kg ha -1 ha ) -1 ) 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 0 5 10 15 20 År Typisk fjernet 10-80% fiskemængden i løbet af 2-4 år.

Udsætning af gedder Princip udsætning af små gedder i stort antal gedderne er glubske rovfisk der æder yngel fra de planktonædende fisk (f.eks. skalle og brasen)

Geddeudsætningens omfang 3000 Gn-udsætning pr år pr ha 2500 2000 1500 1000 500 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Antal år med udsætning

Øvrige metoder Gydereder, Viborg amt Tilsætning jern Tilsætning nitrat til bund/bundvand Udlægning grantræer Udplantning/beskyttelse undervandsplanter

Øvrige metoder Udplantning/beskyttelse af undervandsplanter (Engelsholm Sø)

Hvor meget er de enkelte restaureringstyper anvendt i Danmark? Alle typer Andre typer Andre Opfiskning Udplantning af undervandplanter Nitrate Iltning Opfiskning + udsætning Geddeudsætning Sedimentfj. Aluminium

Økonomi hvad koster de forskellige metoder? svært at skelne mellem forskellige udgiftsposter (f.eks. drift, etablering, vedligeholdelse, arbejdsløn, afrapportering mv.) indgrebets varighed og omfang kan være meget forskelligt iltning: Hald Sø ~ 20 år vs. Torup Sø ~ 5 år ikke vurderet om indgrebet har effekt

Økonomi hvad koster de forskellige metoder? Udgift (1.000 kr ha -1 ) Udgift (1.000 kr ha -1 ) 50 40 30 20 10 0 Opfiskning Iltning Aluminium Omkostninger i forbindelse med sørestaurering (1000 kr pr ha sø) Type Antal søer Min Middel Median Max Opfiskning 17 3 13 9 44 Iltning 4 10 20 20 31 Aluminium 4 19 33 35 41 Sedimentfj. 1 147

Opsummering af forskellige indgrebstyper Sedimentfjernelse den interne fosforfrigivelse reduceres forbedrede vækstbetingelser for grundskudplanter dyr og begrænset erfaring Aluminiumsbehandling hurtig markant effekt toksiske effekter ved lav alkalinitet og lav ph begrænset erfaring Iltning af bundvand iltfrie forhold under springlaget undgås redoxpotentialet ved bunden forbedres og fosfor bindes forholdene for bunddyr forbedres

Opsummering af forskellige indgrebstyper Geddeudsætning øget prædation på fredfisk relativ billig Opfiskning gunstige forhold for dyreplankton mindre ophvirvling af sediment mere klart vand relativ billig