Pistacie kager
50 stk 2 tsk ingefærpulver 2 tsk bagepulver 300 gram brun farin 3 tsk vaniljesukker 2 knivspids salt 2 æg 100 gram mandelflager 400 g smør Topping: 2 æggeblommer 4 spsk mælk 100 gram hakket pistacienødder 100 gram hvide sesamfrø Tag smørret ud i god tid så det kan blive blødt Afmål alle ingredienser Sigt mel, bagepulver, vaniljesukker ned i en skål Skær smørret i ingredienserne små tern, og tilsæt Pisk dejen grundigt sammen med en elpisker samt resten af
Del dejen i fire lige store dele Drys sesam ud på et rent bord Tril fire pølser, og form den trekantet Sørg for de er dækket helt af sesamfrø Pak dem i film og læg dem på køl Forvarm ovnen til 190 grader Pisk æggeblomme og smør sammen Hak pistacienødderne Beklæd bageplader med bagepapir Skær dejen ud i 1 cm ensartet tykke skiver, og læg dem med afstand på pladen. Pensl dem med æggeblandingen og drys gavmildt med pistacie Bages i 12 15 minutter på midterste rille til de er gyldne Afkøles på en rist Madpakker, Bento - mad til transport
På mandag er der mange derude som sender deres elskede børn i skole. Jeg vil på ingen måde nedgøre en rugbrødsmad, for det er bestemt en meget fin delikat spise, men jeg tænker bare om madpakken kunne bestå af en oplevelse. Det har jeg ikke tid til tænker du nok. Ok når jeg forbereder madpakker så gør jeg det mens jeg alligevel laver aftensmåltidet eller når jeg pakker væk fra aftensmåltidet. J eg bruger de råvare jeg alligevel har fingrene i, og mens aftensmåltidet former sig, former madpakken sig. Jeg har hørt mange sige at madpakke skal være frisk og derfor skal den laves om morgenen. Bliver den virkelig mindre frisk og lækker af at have stået pakket godt ind, i et moderne køleskab, eller får den i virkeligheden mere smag, og samhørighed? I Japan har man en såkaldt BENTO som er et hjemme -pakket måltid og er meget almindelig i det japanske køkken. En traditionel bento indeholder ris, fisk eller kød, med syltede eller kogte grøntsager, som regel i en kasseformet beholder. Containere spænder fra engangs masseproduceret til håndlavede lakæsker. Samuraier havde altid en Bentobox med på deres rejser. De opdelt rum i deres madpakke indeholdte fx ris (kulhydrat) fisk (omega) grønt
(fibre/vitaminer) tofu (protein). Risen blev trillet til en kugle så de var nemmere at have med rundt ( og sådan opstod sushi). Madpakker har altid eksisteret og vi har altid har brug for at transportere vores mad med rundt. Idag er mange madpakker erstattet af fast food og det er i virkeligheden synd, for al kærlighed, funktion og sanselighed forsvinder i farten. I madpakken gjort derhjemme se den kærlige hånd til modtageren. Nye opskrifter B u n k e n a f o p s k r i f t e r v okser. Jeg er inspireret af hverdagen, og det liv der suser forbi i farten. Jeg er inspireret af de mennesker der omgiver
os og de behov vi hver især har. Så er jeg inspireret af hvad vi har lige ved hånden. Selv kan jeg godt lide at søge efter nye smage jeg ikke kender eller ikke har set før. Men jeg er bevidst om at i en normal husstand, uanset om man er familie med børn, bor som par eller alene så skal det virke og gerne med et lettelse suk. Jeg oplever i høj grad at menneske omkring mig er stresset over de måltider der skal frembringes. Især hvis der skal andre øjne end hverdagens på det fremstillet. Danmark blev ramt af en Cup Cake epidemi for noget tid tilbage. Især kvinder kastede sig ud i processen i at fremstille kage med pynt. Jeg ved godt det er sjovt og sikkert for mange en hobby, men jeg har set og hørt mange nærmest bryde sammen af frustration over at toppingen ikke ser ud som på billederne i bagebøgerne, og pynten falder af, kagerne er skæve osv. Men sådan er det jo for mange når man altså ikke er uddannet konditor. Og det er ok hvis du spørg mig. Jeg skal blankt indrømme at de fleste af mine muffins bager skævt, men de smager dejligt og dufter vidunderligt. Og det er godt nok. Jeg er ikke konditor, jeg er ikke kok, jeg er ikke ekspert i mad, men jeg har levet i 40 år og har spist mange måltider og snack. Jeg elsker mad og især omgivelserne omkring mad. Det at skabe og give andre et måltid. Jeg kan godt lide at flå mine urter, salater og flække mine æg med fingerne. Jeg syntes det giver en sanselig oplevelse og en nærkontakt med noget som skal fyldes på vores kropslig motor. En sjælden gang finder jeg dog ro og udfordring i at skabe en perfekt firkant af en råvarer, eller skære nogle helt ens stave af grøntsager. Jeg kan også godt lide at anrette planlagt smukt, men fortrækker at anrette lidt skævt og så lade råvaren fortælle historien. De nye opskrifter jeg har gang i er en videreudvikling af den som er med i min bog Karatekokken helt enkelt. Den første bog ser jeg som et manifest, som en basisbog jeg forsøger at give mine tanker og filosofi omkring det at være tilstede med dyrkelsen af de basale behov. i fremtiden er målet at skabe retter- opskrifter med samme fundament, men også opskrifter der er videreudviklet. Jeg vil skabe flere stående snack og flere
komplette måltider serveret i én skål. Min familie og vennekreds står klar med spisepinde til at teste. Sexet mad Er mad sexet? Eller er det mennesket omkring maden som giver det et strejf af frækhed? Hvorfor dater vi over mad? Hvorfor tænker vi straks på noget frækt når kvinder spiser kirsebær og hvorfor er jordbær og chokolade en sexet spise? Måske nærvær og det at være tilstede omkring et måltid intet har med sex at gøre men handler mere om at være total opmærksom på nuet og det man er i færd med. Det bliver intens og sanseligt og
derfor Familie og kampsport
Min datter Emilie har skrevet denne lille blog om karate da hun var 12 år.jeg syntes den er varm og modig og jeg har fået lov til at dele den med jer. Noget der er særlig vigtigt i mit liv I mit liv betyder karate meget for mig fordi både min mor og papfar træner det så vi har det som en familiesport. Jeg er aldrig blevet presset til at starte til karate. Da jeg var 5 år gammel ville jeg gerne prøve karaten, men jeg var ikke gammel nok. Der havde min mor og papfar været sammen i et par år og min mor var også startet så jeg fik lov at starte som 5 årig. Siden den gang har karaten været en stor del af vores liv. I 2011 blev min mor sort bælte og min papfar blev tredje dan, så nu er han Sensei det højeste man kan blive og min mor er Sempai. Sidste år blev min mor verdens mester i karate og det var ret sejt! Vi har også en god ven der hedder Simon, han træner karate sammen med os og men han er en del af familie nu og hedder derfor bare onkel Simon. Karaten betyder også meget
for mig fordi det var der jeg mødte min bedste veninde. Emilie og jeg har været bedste veninder i 5 og et halvt år. Der er nogle der tror at det må være svært at være gode veninder også skulle slå og sparke på hinanden. Men vi har sådan et specielt forhold så det ikke påvirker os. Emilie betyder alt for mig jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Da jeg gik på min gamle skole blev jeg mobbet og havde det rigtig svært. Hver dag jeg kom i skole vidste jeg at der måske var en der ville kaste et bord efter mig eller mobbe mig, og det var rigtig hårdt. Men hver gang jeg kom til karate var jeg i en helt anden verden, jeg følte mig hjemme og respekteret det var der jeg havde alle mine venner, jeg havde ikke nogle rigtige venner på min gamle skole. Når jeg stod og slog på en sandsæk eller bare lavede karate var jeg hjemme, et sted jeg hører til det var det eneste sted udover mit hjem og hos Emilie jeg følte mig hjemme. Der var en dag hvor jeg kom op i min karate klub for at mødes med min mor. Da min mor spurgte hvordan min dag havde været brød jeg sammen, jeg fortalte min mor at jeg ikke kunne klarer skolen mere og derfor valgte min mor, min far og papfar at tage mig ud af skolen i 2 måneder indtil vi fandt en ny skole. Jeg blev undervist derhjemme indtil vi fandt en skole. Da jeg blev holdt hjemme fra skole var det eneste jeg så frem til at komme op til mine venner og træne karate. Jeg kan ikke beskrive hvor meget min karate betyder for mig, den har hjulpet mig så meget.nu går jeg på N. Zahles seminar skole hvor jeg går i 6.y. Jeg har fået det rigtig godt og har mange venner i klassen både drenge og piger og jeg træner selvføglig også karate. I dag har vi vores egen karate skole hvor vi bruger meget tid.
Positivt højtryk Så er der indkøbt ny sort notesbog. Den er velplaceret under armen, eller ligger i tasken. Indtryk jeg møder overalt i menneskeform og adfærd inspirere mig og giver mig lyst til at undersøge. Jeg bruger tid på at gå på cafe alene det er blandt andet her jeg ser folks adfærd omkring mad. Jeg finder
tanker, og stiller spørgsmål til mig selv, alt imens ideer til nye opskrifter dukker op. Mine opskrifter er inspireret af hvad jeg ser hos menneske. Hvad søger vi og hvordan bliver vi påvirket af reklame, og hvordan spiser vi alene og sammen med andre? Den sorte notesbog er allerede godt fyldt op.