Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2009-2012 Institution KTS Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Anne Louise Bøggild Hold 1.Z Oversigt over gennemførte undervisningsforløb 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Spin et SO1-forløb Procesorienteret skrivning Sprogligt forløb på grunduddannelsen Sagalæsning Hjemmeside (et tværfagligt forløb mellem dansk og kom/it) Folkeviser Introduktion til genrekundskab og tekstanalyse Ungdom Ungdomsmagasin (et tværfagligt samarbejde mellem dansk og kom/it) Nyere litteratur : 1990 erne/ Værklæsning: Vandmærket Argumentation Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Medieforløb: Dokumentaren Freud og litteraturlæsning Side 1 af 13

15 16 17 Science Fiction Den ikke-lineære fortælling Tema: Fremskridtet Side 2 af 13

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside 1 Spin et SO1-forløb Kernestof Filmen som fortælling, Det danske filminstitut Notatteknik, Politikens håndbog i nudansk 3. Udg. 1999 Noter på papir, Studiemetoder af Hanne Heimburger Lav gode noter, Studiemetoder af Hanne Heimburger Supplerende stof Filmen Kongekabale 6 lektioner Som led i SO1-tema Spin trænes eleverne her i forskellige former for notatteknik som arbejdsmetode Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside 2 Processkrivning 7-menneskets skriveproces E. Krogh m.fl. i Skrivebogen Begreber og metoder i processkrivning fra Det skriftlige basiskursus, Undervisningsministeriet Livet mellem spejlene af Peter Thielst fra Begreber og metoder i processkrivningen, Gymnasieafdelingen Narcissisme og spejle, Do. Narcissos og Ekko, Ovid, Do. Livets hastighed, Michael Strunge, Do. Elsk mig, Vita Andersen, Do. En punkers bekendelser, De skrigende halse, (film) 15 timer Skriftlig fremstilling og dens faser Side 3 af 13

Hvordan kommer jeg i gang med at skrive (metodiske tilgange til de forskellige skrivefaser) Stilskrivningens faser (indledning, mellemtekst, afslutning) Klasseundervisning/ procesorienteret gruppearbejde skriftligt arbejde Retur til forside 3 Sprogligt forløb på grundforløbet Kernestof Sætninger og sætningsled, sætningsled og ordklasser, kasus, Sætninger (s. 13-69), Perleporten, A.M. Heltoft et al., Systime 2006 Hvordan sætter man komma? Tekst og øvelser fra Dansk Sprognævn: http://dsn.dk/sprogviden/udgivelser/sprognaevnets-skriftserie-1/kommaregler- 1/kommaregler Supplerende stof Øvelser fra Perleporten www.sproget.dk Væsentligste arbejdsformer 25 timer Øge elevernes bevidsthed omkring sprog og sprogets funktion Indlæring af grammatiske grundbegreber Indlæring og brug af grammatikkens terminologi Anvendelse af teorien i praksis Gruppearbejde, Klasseforum, cooperative-learning-øvelser Forløbet har til formål at videreudvikle elevernes medbragte analysekompetencer, så de bliver bevidste om hvilken metode de anvender, samt eventuelt introduceres for nye. Eleverne skal efter forløbet i konkrete tekster kunne give eksempler på episke, lyriske og dramatiske elementer i forskellige fiktive tekster. Væsentligste arbejdsformer Mindre gruppearbejder, klasseundervisning. Side 4 af 13

4 Sagalæsning Primærlitteratur: Ravnkels Saga, værklæsning Sekundærlitteratur: Oldtid, fra: Spurvesol, DLF 1998 Den norrøne digtning, fra: Litteraturens veje, Systime, 2009 Saga og samfund, Preben Meulengracht Sørensen, fra Weekendavisen, 1993 20 timer Tekstanalyse, kildekritik, nordisk historie og gammel skrivemåde Klasseundervisning/skriftligt arbejde/ mundtlig fremlæggelse 5 Hjemmeside om sagaen Et tværfagligt forløb mellem dansk og kom-it, hvor der var fokus på, hvordan man skriver til internettet. Eleverne har lavet en hjemmeside i kom-it, der skulle formidle sagastoffet til en 9.klasse. Klassen har gennemgået principperne for opbygning af hjemmesider samt journalistisk layout. I danskfaget blev sprogbrug for de to forskellige medier gennemgået. Emnerne er argumentation og andre retoriske virkemidler, appelformer, politisk argumentation, journalistisk sprogbrug Flg. tekster er læst: Skriv til nettet, fra: http://www.omatskrive.dk/tekster/skrivtilnettet-haard.htm Skriv så det passer til skærmen, af Anne Katrine Lund, fra: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=4722 10 timer Der laves en skriftlig aflevering både i kom-it og i dansk. Formidling, sprogbrug Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde Side 5 af 13

6 Folkeviser Primær litteratur: Ebbe Skammelsøn Elverskud Germand Gladensvend Sekundærlitteratur: Folkeviserne, fra Dansk litteratur - fra runer til graffiti, Folkeviserne, fra Litteraturens veje, Systime 2009 Webartikel af Naser Khader om Ære & skam, fra: http://www.dr.dk/islam/index.asp?id=aere.htm&m=m_aere.htm Diverse:Rap om Ebbe Skammelsøn, fra: http://www.dr.dk/nordisksprog/da/tekstgalleriet/default.asp 25 lektioner Litteraturanalyse, herunder aktantmodellen Litteraturhistorie Sproghistorie Klasseundervisning/ Gruppearbejde Mundtlig fremlæggelse IT & informationssøgning, herunder især opslag på www.sproget.dk 7 Introduktion til tekstanalyse og genrekendskab Eleverne introduceres til forskellige måder at analysere fiktionstekster. I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle deres erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer. Eleverne introduceres til fiktionslitteraturens storgenrer. Tekster: Tekst og tolkning (s. 20-31), Teksttyper (s. 59-69), Danskbogen, J. Mogensen et al., Systime 1996 10 timer Side 6 af 13

8 Temalæsning: Ungdom Fra antologien: At være ung i et århundrede, N. Martinov, Systime 2002 Primær litteratur Proletardrengens læreår, C. Staun Ungdomsliv, Olfert Ricard Slangen i paradiset, Tove Ditlevsen Barndommens gade, Tove Ditlevsen Skæbne, Morten Nilsen Generationer, Cecil Bødker Sidste tog, Morten Sabroe REBEL og Revolution, Michael Strunge Den nye Narcissus, Bo Møhl Vent, Søren Ulrich Thomsen Sekundær litteratur Introduktion til de første årtier af 1900-tallet Introduktion til 1930 erne og 40 erne Introduktion til 1950 erne Introduktion til 1980 erne Om lyrikanalyse: Lyrikanalyse, fra Keld Gall Jørgensen: Litterær analyse, s. 57-72 Stiloplæg: Analyse og fortolkning af Slangen i paradiset. 20 timer Litteraturanalyse, herunder især lyrikanalyse Perspektivering, til egen tid og til andre værker Klasseundervisning/ Gruppearbejde/ mundtlig fremlæggelse 9 Ungdomsmagasin: samarbejde med kom/it I samarbejde med kom/it har klassen udarbejdet ungdomstidsskrifter med samfundsrelaterede emner. Klassen har arbejdet i Side 7 af 13

grupper, sammensat som en redaktion. Der har været afleveringer i både dansk og kom/it. Afleveringerne i dansk har været individuelle. Flg. er læst i dansk: Politiken, d. 3.5.2010 Artiklen, fra: Rikke Viemose: Journalistens Værktøj, DLF 2006 10 timer Sagprosa som genre/ journalistiske genrer, herunder artiklen, formidling, disponering af stof, det journalistiske sprog Gruppearbejde/ projektform, skriftlig formidling 10 Nyere litteratur : 1990 erne/ Værklæsning: Vandmærket Vandmærket, Naja Maria Aidt (værklæsning) Artikel om Naja Marie Aidt fra: Snit 90 ernes litteratur, s. 6-25 Interview af Carsten René Nielsen med Naja Marie Aidt, fra: http://www.nikandjok.dk Solvej Balle: 1 fra Ifølge Loven fire beretninger om mennesket Artikel om Solvej Balle, fra Litteraturens stemmer, Systime 2009 Genre hvad er en novelle, af Janni Bendsen, 2001, fra http://www.litteratursiden.dk Film: Festen et eksempel på dansk postmodernisme i film Essay om Festen, fra Filmmagasinet Ekko 18, maj 2003 Artikel m.m. fra Festen et undervisningsmatariale fra Det danske Filminstitut, fra http://www.dfi.dk/filmiundervisningen Fra modernisme til postmodernisne, fra Litteraturens veje, Systime, 1996-2004 25 lektioner Gruppearbejde, herunder co operative learning øvelser Mundtlige fremlæggelser Informationssøgning på internettet Skriftlig analyse Side 8 af 13

11 Argumentation Argumentation. Fra: Jimmy Zander Hagen: Mundtlighed i dansk, Systime, 2006 Inddragelse af dagsaktuelle læserbreve, nyhedsindslag, reklamer 10 lektioner Retorik, argumentation, afgivelse og modtagelse af respons Gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser, klassediskussion 12 Værklæsning: Holbergs Erasmus Montanus Kernestof Erasmus Montanus, Dansklærerforeningen, 1992 Supplerende stof Erasmus handlinger med ord, do. s. 72-89 Erasmus Montanus i 1700-tallet, do s.105-125 15 lektioner Argumentation Oplysningstiden At læse drama At arbejde med svært sprogligt materiale Sproghandlinger Syllogismer Personkarakteristik Arven fra Aristoteles Oplysningstidens videnskabelige habitus Klasseundervisning, fremførelse af drama, fremlæggelse 13 Medieforløb dokumentaren Tekster Den audiovisuelle kultur, uddrag s. 59-60, 114-123 af Grundbogen, Sprog-Litteratur- Side 9 af 13

Medier, H. Poulsen, Systime 2007 Featuren underholder, uddrag s. 141-147 af Journalistik i Dansk, A. Dybris et al., Systime 2004 Dokumentar, uddrag s. 59-87 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den Postmoderne virkelighed, uddrag s. 88-90 af Den Iscenesatte virkelighed, G. Horsböll et al., Systime 2004 Den fortællende faktafilm, uddrag s. 22-27 af Litteraturens film, H. Poulsen, Gyldendal 2007 Film set og/eller arbejdet med i undervisningen Pigen med minkpelsen Skatteakrobaterne 15 lektioner Ifølge målbeskrivelsen for danskfaget skal vi også beskæftige os med medier i faget dansk. Ved at vælge dokumentargenren kommer man uvilkårligt ind på skismaet mellem fakta og fiktion, som er en af grundpillerne i den danskfaglige metodiske analyse. Genrekendskab og definition hører med til disciplinen litterær analyse ligesom evnen til at kunne skelne mellem fantasi og virkelighed. Når vi ser spillefilm, lader vi os frit manipulere med. Når vi ser nyheder, læner vi os ligeledes oftest roligt tilbage i troen på, at det, der efter sigende forestiller virkeligheden, også er det. Hvor går grænsen for det ene og det andet? Hvornår manipuleres vi med, hvornår ønsker vi at blive manipuleret med, og hvornår ønsker vi det ikke? At blive bedre til at finde grænsedragningerne inden for dette felt bliver øvelsen i dette forløb. Ligeledes håber vi også på at blive bedre til at kunne gennemskue de anvendte virkemidler inden for dokumentargenren og på denne måde blive bedre til at beskytte os selv i et liv med en daglig påvirkning af medierne. Samtidig dækker vi mål inden for SO2-faget, idet vi arbejder med forskellige retoriske virkemidler (logos, etos og patos). Væsentligste arbejdsformer Klasse- og pararbejde 14 Freud og litteraturlæsning Eleverne introduceres til visse grundbegreber i Freuds teori, og i klassens diskuteres anvendelsen i tekstanalyse. Freds analysebegreber anvendes i forbindelse med temaer som selvransagelse og horror. Samtidig fokuseres på at analysere ved at stille spørgsmål til teksten. Tekster: Any Thyregod: Freud og psykoanalysen, Det ubevidste s. 7-18 Freud, psykoanalyse og det litterære gys, Gys splat og Freud s. 19-38 Tema: Gys og Horror - Oprindelsen Side 10 af 13

Den lille Rødhætte, Grims Eventyr Eventyret om én, der drog ud for at lære frygt at kende Glasskabet, B.S. Ingemann Af AmericanPsycho, Bret Easton El Tema: selvransagelse Emilie Grüen, Christian Kampmann Vorherrebevares, Tove Ditlevsen Kronhjorten, Charlotte Weitze Peter Plys, Klaus Rifbjerg Et Skud i Taagen bruges til stilskrivning med fokus på freudiansk læsning Film: klip fra Psycho 25 timer Forløbet skal ses som en videreudvikling af elevernes kompetencer i tekstanalysen, især med henblik på At kunne stille relevante spørgsmål til teksten og bruge dette i den videre analyse At kunne bruge freudianske begreber relevant i tekstanalysen Meget af undervisningen vil tage udgangspunkt i spørgsmål, som eleverne hjemme har formuleret til den tekst, som de har for som lektie. Diskussionen/besvarelsen af de elevformulerede spørgsmål kan enten foregå parvis, i smågrupper eller på klassebasis. Der vil blive lagt vægt på, at eleverne har fokus på notattagning undervejs, da disse noter siden kan bruges som materiale i besvarelsen af en skriftlig opgave. 15 Science fiction i dansk litteratur/ Værklæsning Primære tekster: Sven Åge Madsen: Se dagens lys (værklæsning) Erik Clausen: Summende sommersky Sekundære tekster: Science fiction - en håbløs affære? (Politiken, 4. oktober 2000, kultur_og_debat, side 7) Niels Dalgaard: Politikens hadkampagne mod science fiction (http://www.sciencefiction.dk/artikler/diverse/politikens-hadkampagne-mod-science-fiction.html Klip fra diverse film 15 lektioner Forløbet starter med at eleverne selv finder ud af karakteristiske aspekter ved science fiction ud fra deres populærviden om film og Side 11 af 13

serier. Målet med forløbet er at give eleverne en introduktion til den klassiske genre, som science fiction genren er. Genrens historiske baggrund og genrekarakteristika gennemgås. Forløbet er et parallelforløb med engelsk, hvor der også arbejdes med science fiction. I dansk fokuserer vi på særlige danske karakteristika ved genren. Endvidere vil forløbet indeholde fokus på emnet litterær kvalitet. Gruppearbejde, it-søgning (herunder kildekritik), klassediskussioner 16 Den ikke-lineære fortælling. Tværfagligt samarbejde med komm/it Primære tekster: Uddrag af Jan Kjærstad: Rand Uddrag af Christina Hesselholdt: Køkkenet, gravkammeret og landskabet Uddrag af Sven Åge Madsen: Dage med Diam eller livet om natten Uddrag af Itali Calvino: Hvis en vinternat en rejsende Sekundære tekster: Kristin Veel: Kort og godt om computeren og romanen Film: Pulp Fiction Derudover inddragelse af diverse computerspil 20 lektioner Afklaring af begreber som hypertekst, cypertekst, den ikkelineære fortælling, narrativitet, plot, interaktivitet Fortællingen som genre Læserens rolle Gruppearbejde, it-søgning (herunder kildekritik), klassediskussioner 17 Tema: Fremskridtet Kernestof: Side 12 af 13

Uddrag af Aladdin eller den forunderlige lampe, (1805), Adam Oehlenschläger Nutidens fremskridt (1846), Adam Oehlenschläger Oplysning (1839), N.F.S Grundtvig Om årtusinder, H.C.Andersen Hjertesorg (1853), H.C. Andersen Maskinerne (1900) Johs. V. Jensen Århundredet (1918) Emil Bønnelycke Uddrag af Lykke-Per (1898-1904), Henrik Pontoppidan Uddrag af Maskinerne (1900), J.V. Jensen Det futuristiske manifest (1910) F. Marinetti Indtryk fra New York, Hans Scherfig Århundredet, (1918), Emil Bønnelycke Maskinens sang (1933), Oskar Hansen Byens lys (1937), Poul Henningsen Teknik (1960), Klaus Rifbjerg Patienten (1962), Peter Seeberg Output (1967), Hans Jørgen Nielsen Arvingen (1972), Thorkild Bjørnvig Dine hænder (1983), Birgith Heintze Den nye tid (1983), Sebastian Greetings From Silicon Valley, Klavs Bondebjerg Børn er de fødte forbrydere (1985), Carsten Jensen Supplerende stof: Berlin (1919) Ånden i dampen, Fuld damp frem, Røg i ånden alle tre afsnit indleder kapitler i antologien Fremskridtet, Lars Jensen et al., Dansklærerforeningen 1988 15 timer Afklaring af analysekundskaber inden for lyrik og epik Argumentation Perspektivering af udviklingen af teknologi i det 20. århundredes litteratur International påvirkning af dansk litteratur Klasseundervisning, arbejde i grupper (herunder cooperative learning- øvelser), mundtlig fremlæggelse Side 13 af 13