1 2006 Rejsebrev fra Øst-Sibirien En drømmerejse med min diabetes Hypo- og hyperglykæmi Fedt - ven eller fjende? Rejsningsproblemer kan der gøres noget? Vinderen af Ascensia Dream Fund nr. 2 1 2006 1
1 2006 INDHOLD Ascensia Club 3 Hypo- og 4-5 hyperglykæmi Rejsebrev fra Øst-Sibirien 6-7 Rejsningsproblemer. 8-9 Interview med psykiater Haakon Aars Mad: 10-11 Fedt ven eller fjende Motion: 12-13 Tenniskarriere trods diabetes Vinderen af 14 Ascensia Dream Fund nr. 2 Ascensia Service 16 Redaktør og ansvarlig udgiver: Maria Schybergson Udgives af: Bayer A/S Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Tel.: 4523 5000 Fax: 4523 5255 E-mail: ascensia@bayer.dk www.ascensia.dk Forsidefoto: Svein Lars Haughom Grafisk produktion: GRØSET 4 Hypo- og hyperglykæmi 6 Rejsebrev fra Øst-Sibiren Rejsningsproblemer 8 Fedt - ven eller fjende? 10 12 Toptennisspiller med diabetes HVAD VIL DU LÆSE OM? Har du ideer eller kommentarer til vores Diabetesmagasin send os gerne en e-mail til ascensia@bayer.dk leder Kære Club-medlem! I vinter var jeg ude at løbe. Pludselig så jeg en mand ligge bevidstløs på jorden foran mig - der var ingen andre i nærheden. Hvad skulle jeg gøre? Med hjertet i halsen tænkte jeg: Nu gælder det, Maria det er dig, der må yde førstehjælp! Heldigvis havde jeg været på et førstehjælpskursus en måned forinden, så jeg tror, jeg gjorde tingene rigtigt På side 4 og 5 kan du få et par generelle tips om førstehjælp med fokus på diabetes. "Ude godt, men hjemme er bedst" er der et ordsprog, der hedder. Men læser du Svein Lars Haughoms rejsebrev fra Østsibirien på side 6-7 viser det sig, at dette ikke altid er tilfældet. På rejsen kunne Svein konstatere, at hans blodsukker holdt sig konstant på 5,6 mmol/l mens det hjemme var gået op og ned som en yoyo. Et positivt og lærerigt rejsebrev! 12 % af mænd med diabetes får rejsningsproblemer som første symptom på deres sygdom. Interviewet med psykiater og sexolog Haakon Aars tager dette relativt tabubelagte tema op på side 8 og 9. Det positive er, at der er hjælp at få. Fedt, ven eller fjende? Vil man have sunde kostvaner, er det vigtigt ikke at spise for meget fedt og vælge den rigtige type fedt. Lær nyt om fedt, og prøv også et par dejlige og sunde opskrifter, side 10 og 11. Det kan sagtens lade sig gøre, at dyrke sport på eliteplan selvom man har diabetes. Læs om Olli Rahnsasto, som har type 1 diabetes og har spillet tennis på topplan. Til slut vil jeg ønske dig en rigtig god sommer! Med venlig hilsen Maria Schybergson redaktør
Hvad er din drøm? Har du diabetes? Eller tilhører du en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes? Har du en drøm, som du ønsker hjælp til at realisere? Bayer HealthCare uddeler to gange årligt op mod 50.000 Kr. Skal det være din drøm, der bliver til virkelighed? Klik ind på www.ascensia.dk for mere information. Giv din stemme! Internetafstemning fra den 15. april til den 15. maj 2006 på www.ascensia.dk Næste ansøgningsfrist til Ascensia Dream Fund er den 30. september 2006! Som medlem af Ascensia Club modtager du Ascensia Diabetesmagasinet tre gange årligt. Diabetesmagasinet indeholder faglige nyheder, interessante interviews, spørgsmål, konkurrencer og meget meget mere. Vi tilbyder også vore medlemmer specielle tilbud og arrangerer spændende aktiviteter. Medlemskabet i Ascensia Club giver dig udvidet ombytningsret og livsvarig garanti på dit Ascensia blodsukkerapparat samt sikrer udlevering af gratis batterier til dit Ascensia blodsukkerapparat. Desuden kan du få et gratis kabel til pc-programmet WinGlucofacts, som kan downloades på vores hjemmeside; www.ascensia.dk Alle vore nye medlemmer vil modtage en Ascensia velkomstgave.
Hypo- og hyperglykæmi Når vi bliver syge, er det naturligt, at vi bliver usikre og bange. Det gælder både, hvis det er os selv eller hvis det er en af vores pårørende. Hvis man har diabetes, er det en god ide, at gøre de nærmeste opmærksom på, hvad symptomerne er ved hypoglykæmi (lavt blodsukker) og hyperglykæmi (højt blodsukker) og fortælle om, hvordan pårørende kan hjælpe, hvis der bliver brug for det. Den gruppe diabetikere, som har størst risiko for at få for lavt blodsukker, er dem som tager insulin eller Type 2 diabetikere, der tager den type tabletter, som får bugspytkirtlen til at producere mere insulin. Alle mennesker, uanset om man har diabetes eller ej, har udsving i blodsukkerniveauet i løbet af døgnet. Ulempen når man har diabetes er, at udsvingene kan være størrere og kan få fatale konsekvenser, hvis det ikke behandles. Dette gælder både, hvis man har hypoglykæmi eller hyperglykæmi. Som oftest generes diabetikeren mest af hypoglykæmi. Mindre variationer i blodsukkerniveauet er ganske naturligt, alt efter hvilken medicin man får for sin diabetes, hvilken mad man spiser og om man motionerer eller ej. Lavt blodsukker - Hypoglykæmi Hypoglykæmi er en samlet betegnelse for en tilstand, hvor blodsukkerniveauet er 3,5mmol/l eller derunder. Der findes tre former for hypoglykæmi, som beskrives nærmere i dette afsnit. Den mest almindelige årsag til lavt blodsukker er for lidt mad, mere motion end normalt eller for meget insulin. Føling Tærsklen for føling varierer fra person til person, idet nogle får symptomer, allerede når blodsukkeret kommer under 3,5 mmol/l, mens andres blodsukker kan gå under 2 mmol/l, før de får symptomer på hypoglykæmi. Hvis diabetikeren får føling er et hyppigt symptom ofte indre uro. I de tilfælde bør han eller hun spise og/eller drikke noget som indeholder kulhydrater, eksempelvis en brik juice, et glas sodavand eller 5-6 druesukker tabletter, der hurtigt får blodsukkeret til at stige. Frugt og mælk indeholder også kulhydrat, men omsættes ikke helt så hurtigt, som førnævnte. Vent herefter 5-10 minutter og spis så lidt groft brød, som hjælper blodsukkeret til at ligge stabilt i nogle timer. Insulintilfælde I denne tilstand er personen som regel vågen, men uklar og kan virke "forvirret". Det betyder, at personen taler langsommere og usammenhængende, er ophidset, rastløs eller lignende. Prøv at få personen til at spise eller drikke. Se anbefaling under afsnit "føling". Insulinchok Ved insulinchok kan diabetikeren ikke længere finde ud af, at spise eller drikke noget selv, og så må de nærmeste hjælpe til! Hvis personen er bevidstløs eller den pårørende ikke kan overskue situationen, Ring 112! Pårørende til diabetikere, som 4 1 2006
har oplevet insulinchok flere gange kan af diabetessygeplejersken blive instrueret i brugen af en GlykaGenpen som injiceres. Dette stof får blodsukkerniveauet til at stige indenfor 5 minutter. Højt blodsukker - Hyperglykæmi Hyperglykæmi indtræffer, når blodsukkerniveauet bliver for højt, som regel over 10 mmol/l. Hvis insulinniveauet i blodet bliver lavere end kroppens behov, stiger blodsukkeret hurtigt. Det sker både hos personer med type 1 og type 2 diabetes. Ved type 1 diabetes kan man se en øget dannelse af syre i kroppen med risiko for syreforgiftning (ketoacidose). For lidt insulin, infektioner, kulhydratrig kost, for lidt motion eller fysisk eller psykisk stress kan give en person med diabetes hyperglykæmi. De mest almindelige symptomer på hyperglykæmi er kraftig tørst, hyppig vandladning eller vægttab. Ved vedvarende hyperglykæmi er det en god ide at kontakte læge eller diabetessygeplejerske. HYPOGLYKÆMI ÅRSAGER: For meget insulin For lidt mad, forsinket måltid Øget fysisk aktivitet Stort alkoholindtag KENDETEGN bl.a.: Vågen, men uklar, apatisk Nedsat koncentrationsevne, døsighed Sved, hovedpine, svimmelhed Hjertebanken, skælven Aggressivitet, angst AKTION: Juice eller druesukker efterfulgt af brød Ved insulinchok ring 112 Giv IKKE væske, hvis patienten er bevidstløs Glykagen-pen OBS! Giv ALDRIG insulin! HYPERGLYKÆMI ÅRSAGER: For lidt insulin, glemt at tage insulin/tabletter Infektioner, feber Kulhydratrig mad KENDETEGN bl.a.: Øget tørst Hyppig vandladning Ubehagelig ånde med acetonelugt Sløvhed og ringe madlyst Mavesmerter, vejrtrækningsbesvær/hyperventilering Eventuel bevidstløshed AKTION: Ved usikkerhed kontakt læge eller diabetessygeplejerske Suppler evt. med ekstra hurtigvirkende insulin Motion kan også få blodsukkeret til at falde Ved tvivl eller usikkerhed om blodsukkerniveau - så mål blodsukkeret! Kilder: Thor Raymond Oldernes fra Norges Røde Kors. Diabetes.no Norsk grunnkurs i Førstehjelp: Norges Røde Kors. 1 2006 5
Rejsebrev forberedelser og rejse til Østsibirien af Svein Lars Haughom Er ikke ven med diabetes, me I februar 2005 fik jeg konstateret Type 2 diabetes. Efter et hospitalsophold blev jeg konfronteret med den nye hverdag. Jeg skulle ændre min livsstil og lære at leve med sygdommen. Jeg skulle lære at foretage daglige målinger af blodsukkeret og bruge insulinpen. Det forekom mig naturligt at blive medlem af Diabetesforeningen. Jeg var sikkert ikke mere aktiv end andre, der får samme diagnose, men årsagen til, at jeg brugte meget tid på at indhente information om diabetes, var, at jeg i lang tid havde planlagt en tur til et område nordøst for byen Magadan i Østsibirien. Det er svært at forestille sig den unikke og uberørte natur med et rigt dyreliv og gode fiskemuligheder, det skal opleves! Jeg var klar og ville se Magadan med egne øjne. Det blev derfor en vigtig udfordring at indhente så meget information som muligt om diabetes og min nye livssituation. For mig kunne det ikke på noget tidspunkt komme på tale at aflyse turen, bare fordi jeg havde fået diabetes. Kortet viser området jeg drømte om at besøge. Den uberørte natur, med sit rige dyreliv, måtte opleves. Floden var mit faste holdepunkt under hele turen, eftersom jeg har en forkærlighed for fluefiskeri... og der blev fisket. Nærmeste hjælp - 5 dagsmarcher væk Der var ikke tal på, hvor mange der prøvede at overtale mig til at aflyse turen. Jeg skulle jo tænke på, at afstanden til nærmeste hjælp var 5 dagsmarcher væk. Mobil dækning fandtes ikke. Det var kolossalt så kreativ min omgangskreds var, da det gjaldt om at finde undskyldninger for, at jeg ikke skulle rejse. Hvis jeg skulle have fulgt mine venners råd, burde jeg være blevet hjemme, uanset hvordan jeg i øvrigt havde det. Ingen, bortset fra min kone og min egen læge så alle de positive 6 1 2006
n vil være ven med min krop Mit blodsukkerapparat, Ascensia Breeze, anser jeg som livsvigtigt for mig. oplevelser, der lå dér og ventede på mig. Rigtig mad og motion - en forudsætning Jeg forstod tidligt, at motion og ændring af mine kostvaner var nøglen til, at mine rejseplaner skulle kunne realiseres. Det fantastiske var, at det meget hurtigt viste sig at have en positiv effekt på blodsukkeret, da jeg startede på en enkel form for motion. Det vil sige, at jeg bevægede mig på en sådan måde, at jeg efter en tur var svedig, men ikke træt. Efterhånden kunne jeg øge belastningen, så jeg var behageligt træt efter en tur. I første omgang var det en nedtur at skulle omlægge mine kostvaner, da jeg er enormt glad for de kulinariske oplevelser, som mad til hver en tid kan byde på. Det tog et stykke tid at finde ud af det, men med hjælp fra kliniske diætister ved universitetshospitalet i Rogaland og learning by doing i mit eget køkken, blev oplevelserne i mange tilfælde endnu bedre end før. En særlig livsfilosofi og god blodsukkerkontrol I begyndelsen efter at have fået konstateret diabetes fik jeg at vide - især fra repræsentanter fra Diabetesforeningen - at jeg skulle være ven med min diabetes. Det var svært for mig at acceptere. Derfor ændrede jeg dette udsagn og fandt min egen livsfilosofi: Er ikke ven med diabetes, men vil være ven med min krop. Den eneste reelle udfordring, jeg stod over for ved planlægningen af turen, var at finde det rigtige blodsukkerapparat. Jeg erfarede tidligt, at de blodsukkerapparater, som jeg havde prøvet, ikke var velegnede med hensyn til kuldegrader og fugtighed. Jeg må indrømme, at det plagede mig en del. Det forekom naturligt at kontakte Bayer HealthCares produktspecialist i nærområdet. Over en kop kaffe hjemme hos mig kom vi frem til en enkel og meget praktisk løsning. Jeg skulle tage Ascensia Breeze og disketter med 10 teststrimler med på turen. Bedre end derhjemme! Nu var der ikke flere forhindringer der skulle forceres. Den 1. september 2005 satte jeg kurs mod øst. Efter et par dages rejse med fly og helikopter befandt jeg mig på en del af kloden, som kun få mennesker har oplevet. At kunne vandre et sted, hvor det er naturkræfterne der bestemmer og ingen andre, er en oplevelse der er svær at beskrive. Det er ikke muligt at vise billeder, der yder denne natur retfærdighed. Floden var det faste holdepunkt på hele turen, da jeg har en forkærlighed for fluefiskeri. Fantastisk at se, hvordan floden former landskabet brutalt, men dog så elegant. Det var fantastisk at opleve dyrelivet i dets rette miljø, uden negative påvirkninger fra mennesker. Det var fascinerende at mærke, hvordan dyrene instinktivt udviste en naturlig skepsis til os tobenede skabninger, samtidig med at de var nysgerrige. Sjældne dyrearter som f.eks. ørne kunne følge os på afstand i op til en halv time. Den slags oplevelser får mig til at føle, at jeg virkelig lever, og at jeg ikke vil lade min diabetes være en hindring for mig! Det var fantastisk at kunne sætte sig ned ved flodbredden dag efter dag og konstatere, at blodsukkeret holdt sig jævnt på 5,6 mmol/l. Det gjorde det aldrig derhjemme, der gik blodsukkeret op og ned som en yoyo. Jeg er nu kommet tilbage til de hjemlige himmelstrøg, men jeg vil ikke sige, at jeg er kommet tilbage til den sædvanlige hverdag. Denne tur og den forudgående planlægning, især efter jeg fik diabetes, har gjort noget ved mig. Jeg har lært at lytte til signalerne fra kroppen og gøre noget ved det, bl.a. dyrke målrettet motion og spise rigtigt. Jeg har også lært ikke at give op, når jeg står over for nogle udfordringer, der umiddelbart virker vanskelige. Set i bakspejlet havde jeg faktisk kun en stor udfordring: Hvordan jeg skulle måle mit blodsukker og foretage de justeringer, jeg var nødt til. En stor tak til Bayer HealthCare og Eirik Larsen, som introducerede Ascensia-produktet, så det var en smal sag at have kontrol over blodsukkeret, da jeg virkelig havde brug for det. Af: Svein Lars Haughom 1 2006 7
Interview med Haakon Aars, psykiater og sexolog Rejsningsproblemer I gruppen af mænd over 40 år har ca. 30 % rejsningsproblemer, hvoraf de fleste ikke får nogen behandling til at afhjælpe dette problem. Hos 12 % af de mænd som har diabetes, er rejsningsproblemer det første symptom på deres sygdom. Det positive er, at der er hjælp at få - og at det kan betale sig at søge hjælp. Af: Maria Schybergson Redaktør Haakon Aars er psykiater og specialist i klinisk sexologi på Aker sygehus i Oslo. Haakon Aars har mange års erfaring med sexologiske spørgsmål og hvilken indflydelse impotens har på mænds livskvalitet og deres samliv med partneren. Mange mænd, som får rejsningsproblemer, får ikke hjælp, før der er gået flere år! Hvordan kan det være? Mange mænd går alt for længe rundt med et rejsningsproblem, de ikke får hjælp til at løse. Nordiske og internationale undersøgelser viser, at mænd generelt ikke opsøger læge særlig ofte. Det er desværre ikke usædvanligt, at patienterne har haft rejsningsproblemer i 4-5 år, før de tager det op med lægen. Mange oplever det som et nederlag. De føler sig ikke som rigtige mænd og ved ikke helt, hvordan de skal sætte ord på Haakon Aars er psykiater og sexolog på Aker Sygehus. problemet. Selvom det i dag er blevet mere almindeligt at tale om rejsningsproblemer, har vi som sundhedspersonale stadig et stort ansvar for aktivt at tage det seksuelle tema op som en naturlig del i vores samtaler med patienten. Hvor almindeligt er det med rejsningsproblemer? Hvis vi taler om de mere moderate og alvorlige grader af potensproblemer, har ca. 1/3 af alle nordiske mænd over 40 år dette problem. Forekomsten af rejsningsproblemer tiltager med alderen, og det er en relativ almindelig tilstand blandt mænd, som rammes af forskellige kroniske sygdomme. Det er et problem hos mænd som har hjerte-kar-sygdom, diabetes, depression, psykosociale problemer og forskellige nervesygdomme/skader. Hvordan påvirker rejsningsproblemer? Rejsningsproblemer kan ramme samlivet, selvværdsfølelsen og psyken hos patienten og er selvfølgelig en uønsket tilstand. Man skal også gøre sig klart, at rejsningsproblemer kan være et varsel om andre tilgrundliggende sygdomme, og hos mænd med diabetes er det en kendt sag, at op til 12 % oplever rejsningsproblemer som første symptom på deres diabetes. Hvad er vanskeligst for mænd med rejsningsproblemer? Der er ikke to mænd, som er ens - ej heller, når det gælder rejsningsproblemer. Der findes altså ikke noget enkelt svar herpå. Det, som for nogen opleves som en naturlig del af det at blive gammel, er for andre kritisk. Jeg er ramt på min mandighed, er der nogle, som siger - min virilitet er væk, siger andre. Noget af det allervigtigste, synes jeg, er at fortælle sin partner at man har rejsningsproblemer. Jeg anbefaler derfor særdeles ofte manden, at tage sin partner med til konsultation. Hvem kan man kontakte ved rejsningsproblemer? Den praktiserende læge er den første, som falder mig ind. Denne kan så henvise dig til urolog for videre undersøgelse eller anbefale anden professionel vejledning. 8 1 2006
Yderligere information: www.elsk-igen.dk Fakta Hvad findes der af behandlingstilbud? Der er heldigvis flere alternativer at vælge imellem i dag end blot for få år siden. Aars har tre regler vedrørende rejsningsproblemer, som han gerne giver patienten og dennes partner. Han synes, at især regel nr. 3 er et meget vigtigt råd. Rejsningsproblem- reglerne : Regel nr. 1 Tal med din partner om rejsningsproblemerne. Det gør det lettere at søge hjælp. Regel nr. 2 Kontakt din læge for mere information og evt. behandling. Regel nr. 3 Giv aldrig op. Godt seksuelt helbred og evne til erektion er en rettighed. Fortsæt med at søge hjælp. Hvilke sygdomme og tilstand påvirker SEKSUALFUNKTIONEN? Kardiologiske sygdomme (hjerte/kar) Psykologiske Neurologiske sygdomme (nerverne) Hormonelle sygdomme (homonerne) Rejsningsproblemer Rejsningsproblemer Rejsningsproblemer er vedvarende manglende evne til at opnå og/eller opretholde tilstrækkelig erektion til at opnå tilfredsstillende seksuel aktivitet. Ved moderate rejsningsproblemer forekommer dette af og til, mens man ved komplet impotens ikke længere kan gennemføre samleje. Årsager Rejsningsproblemer skyldes ofte en kombination af mange forskellige ting. Selv små forandringer i de tilførende blodårer vil kunne give forstyrrelser i potensen, da rejsning består i ophobning af blod under tryk i penis. Nogle forskellige typer medicin kan påvirke muligheden for at opnå rejsning. Dette ses især hvis man får blodtryksænkende medicin eller medicin mod psykiske lidelser. Kirurgiske indgreb, stress, økonomiske- og personlige bekymringer, samlivsproblemer, fysisk udmattelse eller kroniske sygdomme kan også være medvirkende til rejsningproblemer. Rejsningsproblemer og diabetes Da personer med diabetes kan få vaskulære og neurogene komplikationer, har de øget risiko for at få rejsningsproblemer: 50 % af mænd med diabetes udvikler rejsningsproblemer inden for 10 år efter diabetes er diagnosticeret. 1,2 12 % af mænd med diabetes får rejsningsproblemer som første symptom på diabetes. 2 Mænd med diabetes får rejsningsproblemer 10-15 år tidligere end mænd uden diabetes. 2 Hvad kan man selv gøre for at forebygge rejsningsproblemer? Det vigtigste er at holde op med at ryge, reducere indtaget af animalsk fedt i kosten, motionere regelmæssigt og undgå overvægt. Et højt blodsukkerniveau igennem længere tid kan give nogle nerveskader og dermed medføre impotens. For at undgå dette, er det vigtigt, at holde blodsukkerniveauet på et acceptabelt niveau. Muligheder for behandling af rejsningsproblemer Tabletter: Levitra, Viagra, Cialis, Uprima. Stikpille i urinrør: Bondil Injektion: Caverject, Phentolamin, Papaverin, Trimix. Andet: Vakumpumper, penisproteseimplantater, vaskulær kirurgipsykoterapi, Psykoterapi Hjerte- og karsygdomme, rygning, diabetes, skader og kirugi (prostata/blære), hormoner, medicin, alkohol samt depression kan påvirke seksualfunktionen. Ref.: 1) Goldstein i et al. Diabetes Care 2003;26:777-783 2) Chu NV et al. Current Diabetes Reports 2002; 2: 60-66 1 2006 9
Mad Fakta Forskellige typer sund olie ven eller fjende? Ønsker man at få sunde kostvaner, kan det være en god idé at sætte sig ind i, hvad fedt egentlig er og fra hvilke madvarer, vi får de forskellige fedtsyrer. Uanset hvilken type fedtstof man spiser, giver det lige mange kalorier. For meget fedt og en forkert fordeling mellem de gode og dårlige fedtstoffer, kan øge risikoen for livstilssygdomme som hjertekarsygdomme, galdesten, overvægt og visse kræfttyper. På grund af overvægt øges risikoen også for at udvikle Type 2 diabetes og forhøjet blodtryk. WHO anbefaler, at maksimalt 30 % af vores energiindtag bør komme fra fedt. Heraf bør maksimalt 10 % komme fra mættede fedtsyrer, minimum 10 % fra enkeltumættede fedtsyrer og ca. 10 % fra flerumættede fedtsyrer. Hvorfor har vi brug for fedt? Fedt giver os energi, da 1g fedt giver 38kJ. Vi har brug for fedt til, at kunne optage de fedtopløselige vitaminer (A, D, E, K) fra tarmen. Fedtstoffer indeholder også de livsvigtige flerumættede fedtsyrer (N-3 og N-6), som forebygger hjerte-karsygdomme og reducerer tendensen til udvikling af blodpropper. Det er ikke ét fedt! Vi skelner mellem mættet fedt, enkelt- og flerumættet fedt. Mættet fedt kommer hovedsagelig fra dyreriget. Mættet fedt har en uheldig effekt på blodkolesterolet, idet det får det dårlige kolesterol (LDL-kolesterol) til at stige og derved øges risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme. Enkeltumættet fedt findes i raps- og olivenolie, avocado, hasselnødder, pekannødder, mandler og frøkerner (sesamfrø, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner). Enkeltumættet fedt anses for at have en gunstig virkning på det sunde kolesterol (HDL-kolesterol), som forebygger hjerte-karsygdomme, forbedrer blodsukkerniveauet samt reducerer insulinresistens, sidstnævnte hos Type 2 diabetikere. Rapsolie Rapsolie er den madolie, som har det laveste indhold af mættede fedtsyrer og det højeste indhold af flerumættet og enkeltumættet fedt. Anvendelsesområde: Sund og hjertevenlig planteolie med alsidige anvendelsesmuligheder. Kan bruges både til stegning, bagning og i dressinger. Sundhedseffekt: Indeholder en stor mængde enkeltumættet fedt, der kan bidrage til at styrke immunforsvaret og forebygge hjerte-karsygdomme. Olivenolie Anvendelsesområde: En meget anvendelig olie, der bruges til stegning, bagning, friture og i dressinger. Til stegning er det okay med de billigste varianter, men i salatdressinger kan man godt ofre en dyrere jomfruolie. Sundhedseffekt: Indeholder en stor mængde enkeltumættet fedt, der kan bidrage til at styrke immunforsvaret og forebygge hjerte-karsygdomme. Solsikkeolie Anvendelsesområde: En mild olie, god til dressinger, men egner sig også til stegning og friturekogning. Sundhedseffekt: En god kilde til E-vitamin og indeholder enkeltumættet fedt, der kan bidrage til at styrke immunforsvaret og forebygge hjerte-karsygdomme. Sojaolie Anvendelsesområde: Den mest brugte vegetabilske olie. En meget anvendelig olie, der kan bruges i al madlavning; i dressinger, til stegning, i wok, til bagning og som fritureolie. Sundhedseffekt: Indeholder E-vitamin og enkeltumættet fedt, der kan bidrage til at styrke immunforsvaret og forebygge hjerte-karsygdomme. Hjertevenlige valg Fødevare Mængde Fødevare Mængde Levertran 1/2 spiseske Nødder 15 gram (3 nødder) Makrel 30 gram Rapsolie 10 gram Ål 30 gram Olivenolie 10 gram Sild 30 gram Flydende margarine 20 gram Laks 30 gram Sardiner i olie 30 gram Anbefalet dagligt indtag af omega-3 fedtsyrer er 2-3 gram. For at få nok skal du spise 3 af fødevaretyperne ovenfor hver dag. 10 1 2006
En dejlig salat med smag af pinjekerner. Velegnet som frokost eller picnic. Flerumættet fedt findes i fed fisk, levertran og i valnødder. Denne typer fedt øger HDL-kolesterol i blodet og bidrager til at mindske risikoen for hjerte-karsygdomme. Essentielle fedtsyrer er fedtstoffer, som vi er afhængige af, at få tilført via kosten. Kroppen kan selv lave de fleste af de fedtstoffer, som den har brug for, men omega-3 og omega-6 skal vi have via kosten. Det anbefalede indtag af essentielle fedtsyrer er minimum 3 % og maksimalt 10 % af det daglige energiindtag. Det sværeste er som regel at få nok omega-3, som hovedsagelig findes i fisk og levertran. For at få mere af det sunde fedt anbefales det, at du dagligt træffer mindst tre hjertevenlige valg (se tabellen nedenfor). Vi anbefaler, at du spiser fed fisk både som pålæg og til middag, bruger forskellige typer olie i madlavningen og måske bruger lidt oliven, pinjekerner/ nødder eller avocado i salaten. Det vil bidrage til en rigtig og sund fedtsammensætning i kosten. Denne madside er udarbejdet i samarbejde med Grete Roede AS www.greteroede.no Avocadosalat med svinekød i strimler 2 pers. Dette skal du bruge: 300 g svinekød i strimler 1/2 spsk. olivenolie 1/2 tsk. salt 1/4 tsk. peber 1/2 icebergsalat 150 g ruccolasalat 1 rødløg 1 avocado 1 tsk. citronsaft 3 spsk. pinjekerner Dette skal du bruge: 100 g valnødder 50 g figen 2 store modne bananer 100 g oliemargarine 1dl sukker 2 æg 4 dl hvedemel 1 tsk. bagepulver 1 tsk. vaniljesukker 1 tsk. kanel Sådan gør du: Svits kødet i lidt olie et par minutter. Drys med salt og peber. Skær løget i tynde skiver. Skyl ruccola- og icebergsalaten og skær icebergsalat i strimler. Læg salaten i en skål sammen med løget. Skær avocadoen i både lige inden serveringen og dryp med lidt citronsaft, så den holder farven. Pinjekernerne bliver ekstra lækre, hvis de ristes gyldne på en tør pande. Drys pinjekernerne over salaten lige før servering. Banankage med valnødder og figen Sådan gør du: Hak valnødder og figen groft. Rør margarine og sukker hvidt og tilsæt æggene, et ad gangen. Mos bananerne og ibland bananmosen. Bland mel, bagepulver, vaniljesukker og kanel, og vend melblandingen i dejen. Tilsæt hakkede valnødder og figen. Hæld dejen i en smurt brødform strøet med mel, og bag kagen midt i ovnen ved 175 grader i 40 minutter. 1 2006 11
Olli Rahnasto toptennis trods diabetes Olli Rahnasto i fuld aktion ved et internationalt virksomhedsarrangement Toptennisspiller trods diabetes Af: Nina Kero, produktspecialist Bayer Finland Olli Rahnasto fra Finland er en kendt tennisspiller, som var aktiv spiller frem til 1994. Mange har hørt om hans bedrifter på tennisbanen, men de færreste ved, at han har type 1 diabetes. Rahnasto var 13 år, da han fik konstateret type 1-diabetes. Da han i 1979 deltog i Europamesterskabet i tennis for juniorer, følte han sig konstant tørstig og træt. Efter hjemkomsten til Finland opsøgte han en læge og fortalte om sine underlige fornemmelser. Lægen målte hans blodsukker, og resultatet viste, at Rahnasto havde diabetes. Overraskende nok kom beskeden ikke som et chok, men forårsagede dog mange spekulationer, fordi man dengang ikke vidste så meget om diabetesbehandlingen. Nogle læger opfordrede ham til at opgive sporten, men det faldt ham ikke ind at holde op. Han fortsatte stædigt med forskellige slags sportsaktiviteter og især tennis. Blandt de 100 bedste spillere i verden Olli Rahnasto har været en alsidig sportsudøver siden barndommen. Den evige flamme for tennis tændtes af forældrenes tennisinteresse. Han var aktiv tennisspiller fra 1983 til 1994. På verdensranglisten i tennis ATP-listen har han været blandt de 100 bedste spillere både i single og i double. Han var desuden holdkaptajn på det finske Davis Cup-team i 1996-2002, og han er i øjeblikket en af de mest erfarne Davis Cup-spillere i Finland med sine 24 landskampe i løbet af karrieren. Efter sin tid som aktiv idrætsudøver fortsatte Rahnasto i tennissporten som træner. Trænergerningen var en naturlig fortsættelse på karrieren som aktiv idrætsudøver. Han har været træner i Norge og Tyskland. I Tyskland var han cheftræner i en stor tennisklub i nærhe- 12 1 2006
den af Hamborg, og i Norge gav han privat træning i to og et halvt år. I Finland var han cheftræner i det finske tennisforbund samt træner for juniorer inden for et Davis Cup-projekt, der hjælper juniorspillerne til at udvikle sig til benhårde professionelle. Nu arbejder Olli Rahnasto som træner og underviser i tennis for alle aldersklasser, samt arrangerer specialdesignede sportsbegivenheder for virksomheder. Han tilbringer fortsat cirka 20 timer på tennisbanen om ugen. Den flamme, der tændtes en gang, bliver ved med at brænde. Diabetes har bragt meget positivt med sig Olli Rahnasto fortæller, at diabetes har tilført hans liv meget positivt. Sygdommen har lært ham at spise sundt og regelmæssigt. Diabetes har også lært ham selvdisciplin og systematik. Det er vigtigt for en diabetiker at holde fast ved de daglige rutiner. Rutinerne og sporten hjælper til at holde blodsukkerniveauet jævnt, understøtter balancen i behandlingen og forebygger eventuelle følgesygdomme, fortæller Rahnasto. Han har lært at leve med sin diabetes. Det har været særligt vigtigt for ham at lære at lytte til sin egen krop og at forudse de situationer, hvor blodsukkeret kan vippe fra side til side. I dag er de såkaldte insulinfølinger forsvundet, og han måler blodsukkeret seks gange Olli Rahnasto sætter pris på WinGlucofacts-programmet fra Bayer, som han bruger til at få overblik over blodsukkerniveauet, så han kan justere sin behandling. om dagen. Før sportspræstationerne sørger han for at spise den medbragte madpakke og at lade blodsukkeret stige lidt over det normale for at sikre, at blodsukkerværdierne ikke bliver for lave mens han spiller. De moderne insulintyper dækker hans insulinbehov betydeligt jævnere end for 20 år siden. Et for lavt blodsukker reducerer min præstationsevne under kampen, fortæller Rahnasto. WinGlucofacts-programmet gør nytte ved egenkontrollen Da Olli Rahnasto fik diabetes, fandtes der ikke blodsukkerapparater på markedet. I løbet af mine år med diabetes er blodsukkerapparaterne blevet udviklet enormt, fortæller Rahnasto. Nu for tiden anvender han Ascensia Dex-måleren, som han finder handy takket være den kompakte størrelse og den udskiftelige kassette med teststrimler. Han anser desuden Dex-måleren for at være særdeles pålidelig ved målingen af blodsukkerværdierne. Han benytter sig desuden af Bayers WinGlucofacts-program, der gør det muligt at overføre måleresultaterne til computeren for egenkontrollen. Programmet er nemt at anvende, og måleresultaterne kan printes ud på papir og sendes eller medbringes til diabetessygeplejersken eller lægen, beskriver Rahnasto sine erfaringer med systemet. Den røde tråd Olli Rahnastos røde tråd ved egenkontrollen af diabetes har været bevidst udvikling af følelsesmæssig intelligens og evnen til at foregribe kommende situationer. Ens diabetes er individuel, og man kan lære at komme i balance med sin diabetes ved at mærke og lytte til sin egen krop. Følelserne vinder over fornuften, beskriver Rahnasto sin egen behandlingsfilosofi. Man skal kunne nyde livet, men samtidigt huske at behandle sin diabetes. Livet er værdifuldt, og man skal ikke spilde det med alt for mange bekymringer, forklarer Rahnasto. For ham har tennis været det, der har holdt sindet og diabeten i en god balance. Olli Rahnsasto strækker ud efter en kamp. Virksomhedstennisarrangement i 1995. 1 2006 13
Dream Fund Gunlög projektet den anden drømmevinder af Ascensia Dream Fund "Gunlög" under renovering. Der er stadig et stykke arbejde som skal gøres, før drømmen realiseres. Af: Lene Laursen Erling Andersen havde en drøm - en drøm han brændende ønskede at få realiseret. Derfor søgte han Ascensia Dream Fund om 50.000 kr. til realisering af sin drøm. Gennem en offentlig afstemning blev Erling Andersen kåret som vinderen af den anden Ascensia Dream Fund konkurrence med 50% af stemmerne. Drømmen er, at Gunlög ser sådan ud, når hun sejler i de danske farvande i foråret-sommeren 2006. Erling Andersen havde en drøm om, at få en gammel lystyacht ved navn Gunlög ud på havet igen, så han og hans svagtsynede venner igen kunne komme ud og sejle. For at få lystyachten på havet, skulle de bruge en motor og det var her Ascensia Dream Fund kom ind billedet. Erling Andersen er en svagsynet diabetiker og elsker livet på vandet. Siden 1998 har han været aktiv medlem af en sejlklub for blinde og svagtsynede, hvor han involverer sig med stor entuasiasme. Klubben fik i 1999 overdraget lystyachten Gunlög, som ikke har været på havet i mange år. For at lystyachten igen kan komme ud at sejle, er en omfattende renovering nødvendig. Erling Andersen står for restaureringsprojektet. Min drøm er, at få dette bevaringsværdige skib renoveret og gjort sejlklar til foråret i 2006. For at skibet kan blive gjort sejlklar til dens 110 års fødselsdag i 2006, hjælper blandt andre frivillige efterlønsmodtagere og pensionister til med det omfattende renoveringsarbejde. Lystyachten bygges op fra bunden, så den kommer til at se ud som på 14 1 2006
jomfrurejsen i 1896. De 50.000 kr. fra Ascensia Dream Fund har gjort det muligt at købe en renoveret motor, så Gunlög kan blive sejlklar. Tanken med lystyachten er, at den skal være et samlingspunkt for synshandicappede, der sammen med seende diabetikere kan sejle rundt i de danske farvande. Erling Andersen fortæller, at ca. 25% af blindesamfundets medlemmer er diabetikere, ligesom ham selv er det. Hverken sin diabetes eller sit synshandicap kan eller skal stå i vejen for, at han kan nyde livet på havet. Det er ingen hindring, at medlemmerne er blinde og svagtseende, da lystyachten udstyres med elektronisk navigationsudstyr med bl.a. talende kompas. Det er dog et krav, at der er seende med ombord på lystyachten, så de sejler med to seende diabetikere og 6 til 8 svagtsynede eller blinde. Erling Andersens motto er; hvor ildsjæle og vilje er sammen - er der også Lene Laursen, repræsentant fra Bayer overrækker check på 50.000 kr. til Erling Andersen. en vej. Dette er hele projektet et synligt bevis på lige fra restaurering af skibet til det efterfølgende liv på havet. Ifølge Erling Andersen skaber det meget glæde og fornøjelse, at opleve sejlerlivet, for oplevelserne på vandet styrker både livsglæden og det sociale liv. - Livet på vandet giver følelsen af frihed i livet. Baggrunden for at realiseringen af drømmen er blevet mulig er, at Bayer A/S har oprettet Ascensia Dream Fund, hvor alle der har diabetes eller tilhører en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes, kan søge om midler til at få opfyldt netop deres drøm. Bayer A/S vil med denne fond gerne være med til at højne diabetikeres livskvalitet, ved at vise at diabetes ikke skal være nogen hindring i at få opfyldt sine drømme - de opfyldte drømme skal være motivation og inspiration for andre diabetikere. Har du en drøm? Så søg Ascensia Dream Fund. Næste ansøgningsfrist er den 30. september 2006. Næste nummer af Ascensia Diabetesmagasinet I næste nummer af Ascensia Diabetesmagasinet kan du læse om vinderen af den tredje Ascensia Dream Fund konkurrence. Drømmevinderen er 47-årige Ingolf Lorensen fra Aabenraa, som trods sin type 1 diabetes vil cykle de svære bjergpas i Alpe d'huez i Frankrig. 1 2006 15
Ascensia Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produkspecialist Nordjylland, Århus og Viborg Amt Mobil: 40359994 E-mail; inge.yde.iy@bayer.dk Else Klausen Produktspecialist Ringkøbing, Ribe og Vejle Amt Mobil 20103171 E-mail; else.klausen.ek@bayer.dk Lene Avnegaard Produkspecialist Frederiksborg Amt, Frederiksberg og Københavns Kommune, Københavns Amt Mobil: 21650822 E-mail; lene.avnegaard.la@bayer.dk Helle Korsgaard Produkspecialist Sønderjyllands og Fyns Amter Mobil: 21458076 E-mail; helle.korsgaard.hk@bayer.dk Henrik Jensen Produkspecialist Bornholm, Roskilde Amt, Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster Mobil: 20116744 E-mail; henrik.jensen.hj@bayer.dk Bodil Worm Salgschef Diabetes Care Division Tlf.: 45235033 / Mobil: 40162295 E-mail; bodil.worm.bw@bayer.dk Lene Laursen Salg- og Marketingassistent Diabetes Care Division Tlf.: 45235044 E-mail; lene.laursen.ll@bayer.dk Annika Thierry Larsen Kundesupport/produktspecialist Diabetes Care Division Tlf.: 45235037 E-mail; annikathierry.larsen.al@bayer.dk - Diabetes Care Division - Nørgaardsvej 32-2800 Kgs. Lyngby - tlf. 45235000 - www.ascensia.dk