Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Relaterede dokumenter
Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Forståelse af problemskabende adfærd

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Underviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.

Fysioterapi mod stress

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Emotion. Motorik. Kognition

BERØRT & BEVÆGET MIDDELFART DEN 6. OKTOBER Kroppen og sansernes betydning i den professionelle relation

Neurosekventiel grundteori og -begreber

Indeni mig... og i de andre

Tilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

Konference om De tre læringsdomæner i daginstitutioner og skoler

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet.

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Temadag for kliniske undervisere

Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019

Hjernen på overarbejde!

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.

Med Hjerte og Hjerne. Det gode går lige ned i barnet. - oplæg af Birgitte Dahl

Bogen om barnets signaler

God Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg

Styrk de særligt sensitive børn

Hyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet

Børn og traumer. METAsundhed Maj 2015

Følelser og mentaliserende samspil

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Psykolog Knud Hellborn

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Skovgården

Særligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens

Velkommen til workshop

Spektrum Sansedynen 1/6

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Udvikling gennem Forældre på alle strenge og NUSSA

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Heste hjælper os på vej

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

BØRN OG SØVN. SÅDAN SOVER VI I STRIBONITTEN

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg

Introduktion til KAT-kassen

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Leve med ADHD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Krop og bevægelse i naturen

Indledning. 1. Hjernens natur

Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til - men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til.

Gitte Frost. Trivsel i adoptivfamilien Adoption og samfund Silkeborg den

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Betydning af berøring

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Individuelle sensoriske behov og strategier Health and Rehab Scandinavia d. 16 maj 2018 Foredrag af Ingelis Arnsbjerg.

BOLDMASSAGE STORE BOLDE

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

MINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Fokus på det der virker

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

DET GODE MØDE MED BORGERE MED AUTISME

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

Sunshine Circles Theraplay i forhold til at arbejde med inklusion og børnegrupper 19. november 2018

Transkript:

Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Om sanseintegration, børns hjerner, om tilknytning og relationers betydning

Præsentation af underviser Connie Nissen: Privat praktiserende ergoterapeut i 26 år Undersøgelser, træning og behandling samt vejledning og supervision af børns: Sansemotoriske udvikling/sanseintegration motoriske udvikling Forløb med børn med vanskeligheder med tilknytning til voksne (Theraplay) Børnenes alder: Fra få måneder til 17 år Børn med diagnoser og mange uden Henvendelserne: forældre, plejeforældre, kommuner, institutioner, hospitaler, psykologer, børnepsykiatere. Foredrag og kurser i massevis. Monofagligt og tværfagligt. NU: Forfatter til Sansemotorik og samspil: forstå børn, der er svære at forstå

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag Lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære område sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet Stimulation, udfordringer og engagement er afgørende for god

Tolerancetærskler Vores hjernen bemærker sansestimuli efter vores personlige tolerance Lav tolerance betyder: sensoriske informationer registreres hurtigere, mere observant og vagtsomt end andre Høj tolerance betyder: langsommere bearbejdning, flere input for at udløse handling Forskel på aktiv strategi eller passiv tilgang

Syn Store bevægelser/ kroppens 2 halvdele Smag lugt Små bevægelser Hørelse Graduering af kraft Balance Vestibulære sanse-motorik Taktil/berøring Proprioceptive Muskler/ledsansen Timing/koordinering af bevægelser Kontrol over kroppen i stilstand/stabilitet God stimulering tilpas udfordringer er nødvendige! Forsinkede reaktioner?

Leve alder og udviklingsalder kan være forskellig, både vedrørende den: Sensoriske Motoriske Følelsesmæssige Sociale Kognitive Sproglige udvikling Samt indenfor mentalisering

Intet er enten miljø eller arv. Udviklingen foregår i et samspil mellem genetisk anlæg og miljø! Det må vi benytte os af: stimulering! Hvornår er der ro uro. Stemningen: regulering Spejlneuronerne

Nogle børn ændrer adfærd, motorisk sikkerhed samt evne til at god sanseintegration - afhængig af: Hvem de er sammen med, tilknytning og relationer, miljøet, tid på dagen/på ugen, strukturen! Kosten og søvnen! Samværs formen og intervallerne? Hvad kan børnene hjemme, i institutionen/skole i individuel behandling. Udenfor/inde. Hvem ser hvad? Hvornår? Tal sammen! Lyt og analyser svarerne.

Makro regulering: Struktur med relationel indhold De voksnes evne som karavanefører Forudsigelighed Kendte rammer Er forudsætningen for god trivsel og forudsætningen for: Microregulering /microøjeblikke De små uforudsigelige øjeblikke Stjernestunder Forståelse Øjeblikke med masser af vi Guld for børns følelsesliv, regulering og udvikling

Top down Præfrontal cortex -Tænkende -Kognitive funktioner Limbiske system -Følelser og stemninger Sansende: Sortere/ integrere Aroursal Autonome system Bottom up

Arousal = opmærksomhed, vågenhed og parathed. Støttes og reguleres af de voksne og af miljøet! Arousal er hjernens aktiveringssystem som styrer vågenhed og grundlaget for god opmærksomhed Hjælp til regulering sker, når barnets signalér opfanges af de voksne Vi skal vejlede om at øger eller dæmper efter behov!!!! Stemme-føring, kontakt og ændrer på omgivelser.

Spejlneuronernes betydning: Børn har brug for inspiration til bevægelse, sansning, omsorg, nærvær og opgaveløsning fra omgivelserne. Derfor er det af stor betydning at de ser på andre børns og voksnes aktiviteter, de voksnes glæde ved samarbejde og at de inddrages i hverdagens små og store opgaver. Angst og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt.

Når børn har svært ved at sove: Prøv at finde forklaringen: Er barnet tilstrækkelig træt? Mentalt/motorisk? Er barnet overstimuleret sket for meget, for længe uden pauser? Forsinkede reaktioner på sanseindtryk? Er behovet for kontakt dækket? Er barnet bange/angst utryg? Er der tilstrækkelige rutiner, faste traditioner op til putteritualet? Forslag: Små senge! Tunge dyner Lav hvid larm / kedelig nærvær men: gå ikke fra barnet! Monotone bevægelser: frem og tilbage Lav tydelige rækkefølge hver eneste dag før putning Skab den tryghed I vurderer er nødvendig!

Tak for i aften! Og rigtig god fornøjelse og god arbejdslyst! Børneergoterapeut Connie Nissen www.sansemotorik.dk Husk det er ofte den adfærd vi giver opmærksomhed, som vokser! Vil du læse lidt om sansemotorik, så se på facebook hver uge skriv: Connie Nissen Børneergoterapeut!

Sansemotorik og samvær! Af Connie Nissen Den følsomme hjerne. God men svær! Af Susan Hart Drengen, der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling. Bruce D. Perry og Maia Szalavitz. Hans Reitzels. God! Nem at læse! Læs den! Hvorfor jeg føler det du føler Joachim Bauer God bog om spejlneuroner. Inden i mig og i de andre. Karen Glistrup. God højtlæsningsbog om følelser Hvad børn ikke ved... hvar de ondt af. Bryd tavsheden. Karen Glistrup. God bog om at sætte ord på det svære!