Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner



Relaterede dokumenter
Kasse- og regnskabsregulativ

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Politik for styring af finansielle dispositioner

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi Den finansielle strategi omfatter 2

Svendborg Kommunes finansielle strategi

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Økonomisk politik og Finansiel styring

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Af Odder Kommunes vision for fremgår det, at der i Odder Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Kasse- og regnskabsregulativ

Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Finansiel strategi. Godkendt i Økonomiudvalget 18. maj 2015

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Bilag til Kasse- & Regnskabsregulativet. Strategi for aktiver og passiver Bilagsnr Godkendt af Kommunalbestyrelsen:

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Finansiel politik for Region Syddanmark

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Syddjurs Kommunes. Leasingpolitik

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Finansrapport. pr. 1. april 2015

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Februar Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Finansiel Strategi Syddjurs Kommune

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Finansiel politik. 1. Resumé Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Formål. Likviditetsstrategi. Finansieringsstrategi. Beslutningskompetencer

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

ODDER KOMMUNE ØKONOMISK POLITIK

På lånesiden omfattes alle kommunens kort- og langfristede lån ekskl. lån til ældreboliger, hvor låneformen er lovbestemt.

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finansiel styring i Viborg Kommune. Konference om kommunernes finansielle styring Den 27.april 2011.

Finansiel politik - Glostrup Kommune

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Finansiel politik for Region Midtjylland

Finansrapport. September 2015

Finansiel strategi. for

Bestyrelsen Bilag Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia

Bornholms Regionskommune

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel politik for Region Sjælland

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: J.nr.: /78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

Furesø Kommunes finansielle strategi er pt. opdelt i følgende kategorier:

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Økonomisk og finansiel politik. for. Norddjurs Kommune

Økonomisk og finansiel politik for Norddjurs Kommune

Finansiel politik for Herning Kommune. Marts 2012

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Bilag. Region Midtjylland. Bilag til Kasse- og regnskabsregulativet - Finansiel politik for Region Midtjylland - drøftelse af leasing

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Ansvar Økonomichefen har ansvaret for, at retningslinjerne i denne strategi følges. 1 Borgmester, 1. viceborgmester, kommunaldirektør, socialdirektør

Finansieringspolitik for Brønderslev-Dronninglund Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

1 Der er her tale om forholdet mellem et rimeligt afkast og kommunens forpligtelse til, at investere i aktiver med lav risiko for tab.

Finansiel risikoledelse i Furesø Kommune. Kommunaldirektør Michael Schrøder, Furesø Kommune

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Finansiel politik

Bilag 7b. 25. november Finansiel politik og strategi

Finansiel politik. November Næstved Varmeværk

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 10 Aktiver Pkt Leje og leasingaftaler Bilag Leje og leasing

1. Aktivssiden (likvide midler)

Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune

Bornholms Regionskommune

Senest ajourført d /186, lb.nr Bilag nr. 3a HADERSLEV KOMMUNE. Godkendt af Byrådet , pkt. 235

Transkript:

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket risiko 1. Formål Formålet med retningslinierne er at beskrive de generelle principper i forbindelse med placering af midler og optagelse af gæld og herunder den løbende pleje af kommunens likvide aktiver og den langfristede gæld. Kommunens finansiering af ældreboliger er dog holdt udenfor retningslinierne. Retningslinierne har desuden til formål at fastsætte principperne for anvendelse af leasing som finansieringsmulighed. Formålet er at fastlægge kompetenceforhold og de rapporteringsrutiner, som er hensigtsmæssige for Nordfyns Kommune.

Overordnet styres efter at maksimere afkastet på overskuds-likviditeten, samt at minimere kommunens finansieringsudgifter, dog under hensyntagen til de finansielle risici, kommunen ønsker at påtage sig. Disse retningslinier er et bilag til kommunens retningslinier for styringen. 2. Udførelse og kompetenceforhold Den daglige varetagelse af den finansielle styring inklusiv leasing varetages af direktionen, økonomichefen og viceøkonomichefen. Rådgivning fra pengeinstitut anvendes i fornødent omfang. Hvor intet andet er anført, ligger beslutningskompetencen hos direktionen og økonomichefen/viceøkonomichefen med 2 personer i forening. Den finansielle styring skal ske i overensstemmelse med retningslinierne nedenfor, ligesom bestemmelserne i lånebekendtgørelsen naturligvis skal følges. Alle finansielle instrumenter kan benyttes til styringen, blot de er overensstemmende med disse retningslinier. 2.1 Særlige godkendelsesregler Lån Beslutningen om optagelse af lån træffes af Kommunalbestyrelsen (jf. styrelseslovens 41). Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om lånebeløb og løbetid ved vedtagelse af budget eller med udgangspunkt i en konkret sag. Omlægning af lån, hvor løbetiden ændres, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Andre omprioriteringer af lån kan foretages med udgangspunkt i de vedtagne retningslinier og økonomiudvalget orienteres herom. Leasing Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om indgåelse af leasingaftaler, der erstatter anlægsudgifter, jf. reglerne i lånebekendtgørelsen. Indgåelse af nye leasingaftaler på driftsmidler på 1 mio. kr. og derover godkendes af økonomiudvalget.

3. Aktivsiden Kommunens overskudslikviditet skal generelt placeres på en sådan måde, at det forventede afkast bliver størst muligt indenfor retningsliniernes rammer. Overskudslikviditeten opgøres som den forventede gennemsnitlige likviditet, opgjort efter kassekreditreglen. Kommunerne har ifølge styrelsesloven mulighed for at placere overskudslikviditeten i: Aftaleindskud Realkreditobligationer Statsobligationer Investeringsforeninger der opfylder kommunernes placeringsregler Jf. gældende regler kræver investering i visse værdipapirtyper, f.eks. kreditobligationer og aktier, at investeringen skal foretages via en investeringsforening. Herudover kan investering i stats- og realkreditobligationer også foretages via investeringsforeninger. Investeringen i mere risikofyldte aktiver som kreditobligationer og aktier begrænses til at udgøre: Aktier: Max. 20 % af de samlede likvide aktiver Kreditobligationer: Max. 20 % af de samlede likvide aktiver Der kan indgås porteføljeaftaler med samarbejdspartnere, som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed. Alle udtrækninger skal genplaceres. Den samlede maksimale korrigerede varighed på kommunens placering må ikke overstige 5 år. Porteføljens afkast måles op mod forrentningen af kommunens indlån på løbende bankkonto. Det tilstræbes at en så stor del af likviditeten som muligt placeres i værdipapirer, fordi afkastet på langt sigt vurderes at være bedre end en kontoplacering.

4. Passivsiden Der sondres rentemæssigt mellem fast og variabel gæld. Variabelt forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse mellem 0 og 3 år. Fast forrentet gæld defineres som gæld med rentefastsættelse ud over 3 år. Af kommunens låneportefølje kan mellem 10% og 70% af gælden være variabelt forrentet. Af kommunens låneportefølje kan op til 90% være fast forrentet. 4.1. Valutalån Der sondres mellem kategori 1 og 2 valutaer efter nedenstående skema. Kategori 1 Kategori 2 DKK (danske kroner) CHF EUR (euro) (schweizerfranc) Max 100 % Max 40% Kommunens lån kan være finansieret i andre valutaer end DKK i forhold til ovennævnte skema, f.eks. således at maksimalt 40% af den samlede gæld må være optaget i CHF. Ved omlægning af lån fra DKK til CHF skal der være en rentebesparelse på minimum 1%, når lånet omlægges. På trods af, at der til tider kan forekomme omlægninger med kort tidshorisont, skal der i det store hele styres efter en langsigtet finansieringsstrategi. 4.2 Praktik Alle nye lån optages fysisk i DKK. Lånene optages hos Kommune Kredit. Den finansielle rådgiver kontaktes inden lånoptagelsen vedrørende rentefastsættelsen. Den finansielle styring sker via brugen af finansielle instrumenter i samarbejde med den finansielle rådgiver. Af finansielle instrumenter anvendes primært rente- og valutaswaps, hvor renten eller valutaen på lån omlægges valutaterminsforretninger, hvor terminsydelser afregnes i anden valuta afdelingen afholder møde med den finansielle rådgiver efter behov dog minimum 1 gang årligt.

Den finansielle rådgiver vedligeholder løbende kommunens låneoplysninger i en database. Dette sikrer mulighed for løbende at levere oversigter over lånedata, der kan danne grundlag for forslag til omlægninger mv. Kommunen leverer løbende låneoplysninger for at sikre kvaliteten i beregningsgrundlaget. 5. Leasing Kommunen kan finansiere anskaffelser ved hjælp af leasing. Der findes 2 forskellige leasingtyper finansiel leasing, hvor ejendomsretten overgår til kommunen ved kontraktens ophør og vedligeholdelsespligten påhviler kommunen operationel leasing betragtes som en lejeaftale. Vedligeholdelsespligten påhviler leasingselskabet, som ligeledes har ejendomsretten ved aftalens ophør Kommunen kan lease såvel driftsmidler som anlægsmidler. Anlægsmidler kræver låneramme og dermed kommunalbestyrelsens godkendelse. Leasingaftaler under 1 mio. kr. godkendes af direktion og økonomi, som foretager en vurdering af fordele og ulemper ved at lease i stedet for selv at købe og derved bruge af kassebeholdningen. 6. Rapportering Aktivsiden Er der indgået aftale om kapitalpleje, modtager Nordfyns Kommune kvartalsvis rapportering på likvide aktiver, der som minimum indeholder en beskrivelse af følgende: oversigt over kvartalets og årets akkumulerede afkast oversigt over den samlede renterisiko og varighed Passivsiden Lån Den finansielle rådgiver udarbejder en rapport hvert halve år, der indeholder: oversigt over aktuelle lån oversigt over brugen af finansielle instrumenter kommentarer til de indgåede dispositioner samt en orientering om de fremtidige forventninger og den deraf følgende strategi Ovennævnte rapporter forelægges økonomiudvalget. Leasing udvalget modtager hvert år en oversigt over indgåede leasingkontrakter.