Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette er nok mest henvendt, til dem der ikke rigtig så stor erfaring med den slags, da de fleste nok ved det mest væsentlige på forhånd. Hvad er en svamp? Svampe er hverken planter eller dyr, de er helt deres egne. Begrundelsen for dette, er at de på cellulært plan, har ligheder med både dyre- og planteceller, hvilket gør at de ikke kan placeres ved nogle af grupperne, men har fået deres egen. Noget af det der gør forskellen mellem svampe og planter, bliver behandlet senere. Svampe spiller en stor og vigtig rolle, i vores økosystem, som nedbrydere. Enten som nedbrydere af organisk materiale, så andre planter kan optage de næringsstoffer der frigives i denne proces, eller som snyltere på levende organismer, hvor de nedbryder og optager nogle af de urenheder der er på dennes overflade, eller de indgår i livsnødvendige symbioser (samarbejder) med andre planter, hvor de blandt andet flytte og fordeler næringsstofferne i jorden, eller vandet. Svampes opbygning Mycelier Mycelier er svampens rødder. De består af hyfer som er en lang kæder at celler, og til sammen danner et større eller mindre rodnet, som kaldes et mycelie. Myceliet kan gennemtrænge selv meget hårde materialer, så som levende træstammer, man ser f.eks. de halvrunde svampe der vokser flere meter oppe på træstammerne i skoven, eller de mindre svampe, der vokser, og nedbryder træer der er faldet om og ligger i skovbunden. Men de findes også i madvare og foder, hvor svampene sender deres mycelier langt ud omkring, og disse kan blive meget store. Nogle grove tilfælde af skimmelsvamp i huse, har haft mycelier på op til en meter i diameter. Noget af det der adskiller svampe fra andre planter, er at disse ikke indeholder kloroplaster, og kan derfor ikke laver fotosyntese. Det vil altså sige, at lige som dyr, kan svampe ikke lave deres egne sukkerstoffer, men optager dem gennem cellemembranerne på deres rødder. Dette sker ved at svampene udsender et
enzym fra deres mycelium (rodnet), hvilket medvirker til at nedbryde de komplekse kulhydrater også kaldt polysakkarider (lange kæder af sukkermolekyler), som dækker over en lang række svært fordøjelige plantematerialer så som træsstof. Dette skal nedbrydes til monosakkarider (enkelte separate sukkermolekyler) så som druesukker, før det kan optages gennem cellemembranen via diffusion. Her er der store ligheder mellem svampe og dyr. Nøjagtig samme proces sker ved fordøjelsen af kulhydrater hos f.eks. mennesker, hvor der tilsættes enzymer allerede i mundhulen når kulhydratet (f.eks. i en rugbrød), blandes med spyt der indeholder enzymet spytamylase, der medvirker til at spalte de langge polysakkarider til mindre monosakkarider, hvorefter de kan optages i tyndtarmen og føres ud i blodbanerne. Frugtlegemet Frugtlegemet, er typisk det man kan se af svampen, og også det man spiser (altså på de spiselige slags). Det kan med andre ord sammenlignes med andre planters frugt, så som æbler, jordbær osv. Men lige som ved andre frugter, er det også der svampen danner sine frø det er altså her der sker den kønnede formering af svampene. Spore Spore kan sammenlignes med andre planters frø, og svampe danner enormt mange sporer. Der kan ikke gives noget tal for, hvor mange sporer svampe danner. Det afhænger af svampearten, væksthastigheden, og af hvor stor svampekolonien er. Sporerne ser meget forskellige ud. Nogle er runde, andre aflange, nogle mørke, andre klare, nogle er nubrede, andre glatte osv. Størrelsen varierer fra ca. 2 mikrometer (en mikrometer er en tusindedel millimeter) i diameter til omkring 20 mikrometer. Det er altså med andre ord, umuligt at se sporer med det blotte øje
Sporerne er velegnet til spredning af svampen. Der er mange af dem, de er modstandsdygtige, og de er så små, at de let transporteres med luften. Som beskyttelse er sporevæggen belagt med lange proteinkæder. Desuden danner sporerne gifte for at undgå at blive ædt. Det er netop disse toxiner (giftstoffer) som danner et alvorligt problem for mennesker såvel som for andre dyr. Da svampespore er luftbåren, sker indtagelsen som oftest via luftvejene, hvorfor nogle af de første symptomer på infektion, ofte er irritation i hals som igen giver hoste, og et ømt svælg. I særligt slemme tilfælde, hvor der indåndes store mængder af spore, kan der opstå irritation af lungerne, hvilket kan resultere i lungeødem (vand i lungerne). Derudover irriteres næsehulen, hvilket gør at man nyser og tendens til løbende næse samt hovedpine. Øjnene kan begynde at klø og blive røde, og langt de fleste infektioner af svampespore (her taler vi typisk forskellige former for skimmel/mug), mistolkes i begyndelsen som forkølelse, grundet de sammenlignelige symptomer. Hvis sporene kommer videre ned i organismen (kroppen) ved oralt indtagelse, sammen med fødevare, kan symptomerne være: mavekramper, diarre og muskel- og ledsmerter. Igen symptomer der kam forveksles med influenza. Hos mennesker, er det som regel først når disse symptomer har varet længere, end en normal influenza, at man mistænker skimmelsvamp. Eller hvis symptomerne er så kraftige, at der er tale om en madforgiftning. For dyr som fugle, er det allerede problematisk når luftvejene irriteres og de begynder at nyse og hoste, sker dette må man staks være opmærksom på hvad der kan være skyld i dette, da længerevarende udsættelse for spore, kan skade slimhinderne i næsehulen øjnene permanent, hvilket åbner op for en lang række af øvrige infektioner. Diarre er en stor dræber. Selv den dag i dag, er langt størstedelen af dødsfald hos kalve forsaget af diarre. Fugle reagere langt hurtigere på de fleste infektioner og sygdomme end pattedyr, derfor er det bydende nødvendigt at reagere hurtigt hvis ens fugl har diarre. Er der mistanke om svampeinfektion, bør dyrlæge kontaktes straks. Hvorfor er det vigtigt at pakke sit foder om? Først vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at der er svampe spore over alt! Lige nu mens du sidder og læser dette, er du omgivet af spore, nogle gavnlige andre skadelige. Det er vigtigt ikke at gå i panik, over dette, de var der også i går, hvor du måske ikke var opmærksom på det, og de vil også være der i morgen. Det der er vigtigt, er blot at tage nogle simple forholdsregler, for at sikre at vi holder dem nede på et acceptabelt niveau, hvor de ikke er til skade for vores omgivelser. Når man har købt noget nyt foder, frø eller nødder, er det vigtigt at være opmærksom på nogle forskellige ting.
I butikken Allerede når man står i butikken, skal man se grundigt på indpakningen. Er det en papirs eller plastik pose? Hvis det er en plastik pose: Er der da kondens på indersiden, hvilket tyder på en respiration, der giver fugt som danner grobund for inficering af skimmelsvamp? Er der varme områder på posen, som er en tydelig indikator for nedbrydning/forrådnelse Hvis det er en papirspose: Er posen hel? Er der våde områder på posen (oftest i bunden, eller bagsiden)? Er der skjolder på posen, der kunne indikere at posen har været våd tidligere? Er der varme områder (det kan være svært at mærke gennem de 2-3 lag indpakning der ofte bruges)? Hvordan er klimaet i det rum foderet opbevares i? Svamp har de bedste vækstbetingelser, når der er fugtigt og varmt. Derfor har omgivelserne omkring fodersækkene en betydning, for er der grobund for skimmel i nærområdet, er koncentrationen af spore også potentielt stor. Hvis der oven i købet er hul i posen, vil der være en langt større kontaktflade mellem eventuelle spore fra lokalet, og foderet i sækken. Opbevares fodersækkene udendørs, er det vigtigt at de holdes tørre og fri for fugt. Der er allerede svampespore i sækken med foder, det er umuligt at undgå. Men for at et frø kan spire (og det gælder både dem fra frøblandingen, og for spore), kræver det ilt, varme og fugt. Varme og ilt er der for det meste nok af, men tilsættes der også fugt, er der virkelig gode betingelser, for en rigtig dårlig cocktail. Det er værd at bemærke, at når svampene har fået fat, og en nedbrydning starter, frigiver det varme, denne varme kan derved være med til at holde liv i opformeringen af svampene og dermed deres sporer. Vær derfor opmærksom på varmedannelser i dine fodersække. Når du kommer hjem Når du kommer hjem, er det en god ide at pakke dit foder om. På den måde får du kikket hele posens indhold igennem, og kan få en fornemmelse af kvaliteten. Benyt gerne lufttætte beholdere til opbevaring af foderet, da mangle på ilt, vil nedsætte forrådnelsesprocessen. Når du åbner en sæk foder, skal du være opmærksom på: Hvordan lugter den (er der den mindste lugt af jord, mug eller en sur lugt)? Er temperaturen i orden (stik hånden ned i og mærk) Mærker den helt tør, eller er der lidt fugt på indersiden af posen (man må aldrig smide fugtig korn/frø i en lufttæt beholder, da det kun vil sparke gang i forrådnelsen og svampene, da der altid er lidt ilt til stede det kan leve af) Er kvaliteten af blandingen ensartet, hele vejen igennem sækken, eller er der områder, hvor farven eller lugten er forkert?
Er der det mindste i vejen med kvaliteten, så lever sækken plus indhold tilbage! Som vi har fundet ud af nu, så spreder svampe deres sporer i tusindvis, og er der først lidt skimmel i et hjørne af en sæk, er sporene med garanti spredt i hele sækken. Og hvorfor løbe en risiko når du med din gode ret kan forlange varen byttet, hvis kvaliteten ikke er i orden. Når det hele er godkendt, og alt er pakket ned, sæt da gerne beholderen med foderet køligt, da dette også hæmmer svampevæksten. Før du fodrer ud Inden du benytter din nu godkendte foderblanding, og som er opbevaret på sikker og forsvarlig vis, så er der nogle få yderligere forholdsregler du kan tage. Først er det en meget god ide, at skylde frøblandingen grundigt i en sigte. Dette fjerne alt støvet fra kornet, samt det fjerne nogle af de sporer der er med i blandingen. Man kan ikke fjerne alle spore på denne måde, men man kan reducere dem kraftigt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nu har man selv tilføjet det sidste element, der skal til for at få frø og sporer til at spire fugt. Derfor er det vigtigt at man ikke lader foderet være i buret mere end højest nødvendigt, og max 12 timer. Nogle frø vil begynde at spire efter kort tid, og derved åbne op for din hårde skal, hvilket giver sporerne (både i blandingen, og fra rummet fuglen opholder sig i) adgang til rig næring i form af frøhviden, og der vil ske en opblomstring blandt sporene. Nogle få frøblandinger, kan også tåle et opkog. Det er dog kun blandinger uden solsikke, saflor og andre frø med tilsvarende bløde skaller. Da disse reagerer dårligt på at blive kogt. Det er dog en effektiv måde at slå alle sporer i blandingen ihjel, men også her må frøblandingen max være i buret i 12 timer. Jeg tror det var sådan en hurtig gennemgang, både af svampes biologi, symptomer ved inficering af svampesporer og hvordan man kan minimere risikoen for at der opstår problemer med sporer. Men jeg synes det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen grund til at gå i panik, blot man tager sine få simple forholdsregler. Svampesporer var her længe før vi mennesker, og de vi og vores dyr er overlevet ind til nu. Er der yderligere spørgsmål, så send dem gerne, så skal jeg se om jeg kan svare på dem. Venlig hilsen Nicolai T. D. Christensen