Orientering om læge- og sundhedshuse i Aalborg Kommune.

Punkt 8. Orientering om læge- og sundhedshuse i Aalborg Kommune. 2016-000043 Sundheds - og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget tager orientering om Læge- og sundhedshuse i Aalborg Kommune til efterretning. Beslutning: Til orientering. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl. 09.00 Side 1 af 6

Sagsbeskrivelse orientering om læge- og sundhedshuse i Aalborg Kommune Orienteringen om læge- og sundhedshuse indeholder flere dele: En kort oversigt over begrebet læge- og sundhedshuse. Vi har valgt at illustrere forskellige typer af lægeog sundhedshuse gennem eksempler. Status på Aalborg Kommunes initiativer på området. Ny national pulje for læge- og sundhedshuse. Fakta om de praktiserende læger i Aalborg Kommune. Her er særligt søgt klarlagt de kommunale interesser, der er på spil. Aalborg Kommune er en geografisk stor kommune. Der er langt fra yderkanten af kommunen ind til de centralt placerede tilbud i Aalborg midtby. Dette gør sig særligt gældende for ældre borgere, borgere uden bil eller borgere, der på anden måde er mindre mobile. Samtidig indikerer Sundhedsprofilen 2013, at mange borgere i landdistriktsområderne har sundhedsmæssige udfordringer, og at gennemsnitsalderen er højere i landdistrikterne end i Aalborg by. Dette skal sammenholdes med, at afstanden til nærmeste sygehus med akutmodtagelse stiger med den nye sygehusstruktur. Der er således brug for et stærkt nært sundhedsvæsen særligt i landdistrikterne. Dagsordenen indeholder en aktuel status for undersøgelse af potentialerne for at etablere flere læge- og sundhedshuse i landdistrikterne, så borgerne, der bor i disse områder, får lettere adgang til sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Læge- og sundhedshusene kan samle kommunens sundhedstilbud og give borgeren én indgang til det kommunale sundhedsvæsen lige fra sundhedspleje til hjemmesygepleje, rehabilitering, forebyggelsestilbud mv. Det er samtidig vurderingen, at almen praktiserende lægers tilstedeværelse i læge- og sundhedshusene er vigtig for, at husenes fulde potentiale kan blive indfriet. Udfordringsbilledet viser bl.a., at rekruttering af læger uden for Aalborg by er sværere. Derfor har konkrete muligheder for samarbejde med almen praktiserende læger indgået i overvejelserne om placeringen af læge- og sundhedshuse. Aalborg Kommune har i dag et veletableret Sundheds- og Kvarterhus på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Erfaringerne herfra har vist, at nye samarbejdsrelationer og synergieffekter ikke kommer af sig selv, og at indfrielsen af potentialer kræver målrettet arbejde og tager tid. Men erfaringerne viser også, at der er et potentiale til at skabe et sammenhængende tilbud af høj kvalitet til borgerne. 1. Læge- og sundhedshuse i en historisk og organisatorisk sammenhæng og som en løsning Begrebet læge- og sundhedshuse bruges i flere sammenhænge. Der kan være forskel på, hvordan begreberne forstås og benyttes i såvel regional, privat eller kommunal kontekst. Der er her forsøgt at lave en reel skelnen mellem begreberne illustreret med eksempler. Et lægehus er en lægeklinik med i princippet en læge (ydernummer) og støttepersonale. Huset kan være et hus, men det kan også være en lejlighed. Denne form for organisering har adskillige årtier bag sig. I et læge- og sundhedshus er der flere sundhedstilbud samlet under samme tag i et klinikfællesskab, hvor den enkelte klinikindehaver kan købe eller leje sig ind. Det er meget forskelligt fra område til område, hvilke sundhedstilbud, der kan være relevante at udbyde i et læge- og sundhedshus. Det er vidt forskellige problemer og behov der er, alt efter hvor i landet sundhedshuset er placeret. Dog er der ofte tale om regionale sygesikringsydelser såsom privatpraktiserende læger, der sammen med forskellige private aktører såsom speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, diætister, tandlæger og psykologer etableres i en fælles bygning. Endvidere kan læge- og sundhedshusene rumme kommunale sundhedsopgaver såsom genoptræning, sygeplejeydelser, forebyggelsesindsats, hjælp til kronisk syge patienter, rehabilitering m.m. samt socialrådgivning. Den moderne vision med den form for fælles læge og sundhedshuse er, at forebyggelse og behandling smelter sammen og hensigten er, at opgavefordelingen mellem sundhedsaktørerne lettere kan koordineres i den driftsmæssige dagligdag. Det kan være forskelligt fra område til område, hvilke sundhedstilbud, kl. 09.00 Side 2 af 6

der er potentiale for i det enkelte læge- og sundhedshus. Rekruttering og fastholdelse af lægefaglig arbejdskraft er en anden årsag. Større læge- og sundhedshuse opleves som attraktive steder at arbejde i på grund af gode fællesfaciliteter og nærhed til andre funktioner. Der ændres ikke i et læge- og sundhedshus på, hvad der er kommunale opgaver og hvad der er regionale sygesikringsopgaver, men der vil være mulighed for, at klinikindehaverne tilbydes fællesfunktioner såsom reception, vicevært, rengøring, fælles apparatur og fælles lokale til specielle opgaver, kantine og administrative serviceydelser, hvilket vil gøre en indflytning økonomisk attraktiv. Derudover vil der være mulighed for fælles anvendelse af personale, som eksempelvis sygeplejersker, bioanalytikere mv. på tværs af forskellige sundhedsaktører. En række funktioner fra sygehusene kan ligeledes overføres til sundhedshusene. Det gælder visse ambulatorier, jordemoder, laboratorier m.m., hvor sygehuspersonalet for eksempel kan være i sundhedshuset én gang om ugen. Nogle steder vil der også være grundlag for at etablere døgnbemandet akuttilbud i samarbejde med regionerne, hvad enten det er de lettere skadestuehenvendelser (som udgør op mod 90 % af alle skadestuehenvendelser), eller det er henvendelser, der i dag rettes til lægevagten. Dette kan i så fald kombineres med en central (regional) lægevagtstelefon, der visiterer patienterne. Et sundhedshus kan derudover rumme en apoteksfunktion med udlevering af medicin, udlevering af hjælpemidler og salg af sundhedsartikler i øvrigt. Til slut skal nævnes at læge- og sundhedshuse kan indgå som en del af andre lokalt motivererede tiltag, som ikke nødvendigvis har et sundheds- og forebyggelsesmæssigt afsæt. Det kan som eksempel være boligsociale indsatser som på Fyrkildevej i Aalborg. Eller det kan være foreningsliv som i Gandrup. Aalborg Kommune har gode konkrete erfaringer med etablering af læge- og sundhedshuse. I 2012 åbnede Sundheds- og Kvarterhuset, som resultat af et samarbejde mellem Boligforeningen Himmerland, PLO- Nordjylland, Region Nordjylland og Aalborg Kommune. I Sundheds- og Kvarterhuset er der bl.a. praktiserende læger, speciallæger i form af hudlæger, gigtlæge, apoteksfunktion, sundhedspleje, jordmoderklinik og ældrepleje. I det følgende er beskrevet eksempler på seks forskellige former - eller hovedtyper - for læge- og sundhedshuse. Der er mange flere modeller på vej eller gennemført rundt omkring hos praktiserende læger af regioner og af kommuner. Eller som en samarbejde mellem parterne. Det traditionelle lægehus Dette type for lægehus ligger tættest på den forestilling om lægeklinik, som umiddelbart er til stede hos mange borgere. Lægehuset ligger i en tidligere privatbolig, der i dag er udnyttet fra stue til kvist. Lægeklinikken har haft betjening af borgere på adressen i mange årtier. I dag er der tre læger samt en uddannelseslæge. Dertil kommer 5 støttepersonaler. Klinikken betjener næsten 5.000 borgere/patienter. Lægerne er i glidende overgang generationsskiftet for få år siden på egen hånd og almindelig vis. Glidende overgang henfører til, at dele af den faste lægestab overtog klinikken fra forgængerne. Lægehuset ejes af lægerne selv. Lægerne er i organisatorisk regi tilknyttet PLO Nordjylland. Det klassiske læge- og sundhedshus Denne klassiske model er et læge- og sundhedshus med en lang række af sundhedsfunktioner med overenskomst med den regionale sygesikring. Bygningen og konstruktionen har flere årtier bag sig. Det er en håndfuld lægeklinikker, flere tandlæger, ørelæge, jordemodercenter m.v. Bygningen rummer ingen kommunale sundhedsfunktioner. Der er ikke kendskab til særligt samarbejde mellem bygningens sundhedsaktører. Her er tale om et adressefælleskab. Bygningen rummer adskillige faste læger og betjener mange tusinde borgere/patienter. Lægeklinikernes lejemål håndteres af lægerne selv enten som ejere eller lejere. Lægerne er i organisatorisk regi tilknyttet PLO Nordjylland. Det moderne læge og sundhedshus Dette læge- og sundhedshus er skabt i perioden efter opgave- og kommunalreformen i 2007. Tankesættet bag er aktivt fælleskab mellem PLO, private, regionale og kommunale sundhedsaktører. Huset geografiske placering er gennemført med skelen til behovet for placering af læger og øvrige sundhedsfunktioner ift. kl. 09.00 Side 3 af 6

Sundhedsprofilen. Hovedinitiativtagere til huset er lokalt forankret i et samarbejde med læger, region og kommune. Husets sundhedsfunktioner er praktiserende læger, flere former for speciallæger, apoteksfunktion, sundhedspleje, jordmoderklinik og ældrepleje, herunder sygeplejeklinik. Huset består også af ikkesundhedsfunktioner. Det er for eksempel kursus- og mødefaciliteter og boligsocial indsats. De praktiserende lægers klinik betjener knap 10.000 borgere/patienter. Lægeklinikken sidder til leje ved lokal hovedinitiativtager. Lægerne er i organisatorisk regi tilknyttet PLO Nordjylland. Læge- og sundhedshus bygget på baggrund af statslige midler Dette nye lægehus er nybygget og taget i anvendelse inden for de seneste år. Baggrunden er tilskud til Region Nordjylland på knap 16 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje i 2010 for etablering af lægehuse og sundheds- og akuthuse i udkantsområder. Sundhedshuset ejes af Region Nordjylland. Huset rummer en udbudsklinik. Det vil sige en privat lægeklinik uden for PLO - Nordjylland. Inden udbuddet bestod klinikken af 4 læger svarende til en kapacitet på omkring 6.400 borgere/patienter. Huset er 50 % udlejet. Der er aktuelt ikke andre sundhedsaktører i huset. Læge- og sundhedshus på tidligere regionale sygehus matrikler Denne form for læge- og sundhedshus har baggrund i lukning af regionalt drevet sygehus på Mors og vedtagelse af den regionale sundhedsplan 2015-2020. Heri er en beslutning om erstatningsfunktioner. Politiske udvalg i Morsø kommune og Region Nordjylland har juni 2016 tiltrådt et fælles koncept for Morsø Sundhedshus. Konceptet beskriver en række private, regionale og kommunale sundhedsfunktioner. Det drejer sig om 4 alment praktiserende læger med en kapacitet på omkring 6.400 borger/patienter, øjenlæge, øre-næsehalslæge, privatpraktiserende psykolog, hørepædagog, bloddonortapning til blodbank, blodprøvetagning efter henvisning fra sygehus og almen praksis, jordemoderkonsultation, psykiatrisk ambulatorium, kriminalforsorgen, misbrugsindsats med dagbehandling (stof- og alkoholmisbrug), skole- og sundhedspleje, kommunal genoptræning efter indlæggelse/sygdom, træningstilbud for borgere med slidgigt i knæene, kursus i balancetræning og bækkenbundstræning, kommunal rehabilitering for borgere med KOL, hjerte-karproblematikker, diabetes, kræft og knogleskørhed, sundhedsindsatsen med tilbud om kostvejledning, kurser om vægttab og rygestop, tilbud om forebyggende hjemmebesøg til pensionister m.m. Der er indrettet to mødelokaler særligt til videokonsultationer og videokonferencer. De skal blandt andet bruges i samarbejdet med Familieambulatoriet, Videncenter for Børn og Unge med Overvægt og Rehabiliteringscentret for Flygtninge, som alle er beliggende i Aalborg. Morsø Sundhedshus ligger i Nykøbing Mors og blev indviet den 7. september 2016. Kommende læge- og sundhedshus Center for Sundhed i Holstebro fra 2018 Center for Sundhed er skabt på baggrund af en sygehuslukningsdebat i Midtjylland. Byggeriet er nu i gang i Holstebro by, hvor der bliver opført et læge- og sundhedshus med meget mere (11.700 kvm.), som efter planen skal stå færdig i starten af 2018. Center for Sundhed vil blandt andet rumme kommunale akutpladser, en sygeplejeklinik, regionale medicinske ambulatorier, akutklinik, jordemoderkonsultation, psykiatrifunktioner og en specialtandlæge. Der er ligeledes lavet plads i bygningen til, at privatpraktiserende læger kan flytte ind. Der er et anlægsbudget på 237,5 millioner kr. Staten, Region Midtjylland og Holstebro Kommune finansierer byggeriet. Center for Sundhed er tænkt visionært fra starten af. Hertil skal nævnes, at Center for Sundhed bliver fleksibelt, så det også kan fungere med større sports- og kulturarrangementer i Gråkjær Arena, som centret vil dele caféområde med. 2. Status på tre aktuelle tiltag i Aalborg Kommune Gandrup er placeret i det tidligere rådhus Borgergade 39. Lægeklinikken er flyttet ind i begyndelsen af september 2016. De kommunale sundhedsaktører samt foreningsliv flytter ind fra omkring uge 43 og frem. Ejendommen er ejet af Aalborg Kommune. Lægeklinikken er for nylig generationsskiftet, og der er ønske om udvidelse af lægestaben fra de to nuværende læger med 2-3 læger mere. Der er også planer om udvidelse af de øvrige personalestabe. Klinikken er etaberet med fysiske udvidelsesmuligheder. Ved siden af lægefunktionerne vil der i huset være ældrepleje, sygeplejeklinik, sundhedspleje og rehabiliteringstilbud fra Aalborg Sundhedscenter, samt Center for Stressforebyggelse. Der blev i begyndelsen af september afholdt en fælles opstartseftermiddag for huset sundhedsaktører. Der bliver nedsat et koordineringsudvalg, som skal kl. 09.00 Side 4 af 6

arbejde videre med fælles identitet og opfattelse af områdets sundhedsopgaver. Der bliver afholdt åbningsreception dette efterår. Huset er finansieret af Aalborg Kommune. Storvorde er fra forsommeren 2016 et regionsdrevet et tilbud i en tidligere selvstændig ejet lægeklinik på adressen stationsvej 9 i Storvorde. Denne form for tilbud er af midlertidig karakter, og de tre regionsansatte læger ønsker at overtage klinikken som selvstændige læger. Det er desuden planer om udvidelse af lægeog personalestaben. Der er en proces i gang med afklaring af inddragelse af fløj i nærliggende plejecenter/plejehjem. I disse lokaler kan der indrettes kommunale sundhedsfunktioner, dvs. hjemmesygepleje, sygeplejeklinik, sundhedspleje og borgerrettet rehabiliteringstilbud fra Aalborg Sundhedscenter. Dette er under administrativ afklaring. Nibe har baggrund i henvendelse fra en større lægepraksis, som ønsker at være en del af et sammenhængende sundhedsvæsen i Aalborg Kommune. Lægeklinikken har adresse Strandgade 1 i det tidligere rådhus. Bygningen rummer udvidelsesmuligheder. Bygningen er ejet af privat investor. De nærmere forhold er under afklaring i et samarbejde med lægeklinikken, Aalborg Sundhedscenter og øvrige forvaltninger. Der vil til vinter 2016/2017 være ny viden om, hvad der kommer til at ske i Storvorde og i Nibe. I alle tre tilfælde indgår Sundheds- og Kulturforvaltningen med baggrund i interesse fra de praktiserende læger. Alle tre området er geografisk sårbare ved praksisophør. I Storvorde gælder endvidere, at praksisophør i en lægepraksis med tre læger i Kongerslev by for få år siden betyder, at det lokale tilbud er under befolkningens forventninger. 3. National pulje for læge- og sundhedshuse 2017-2020 Regeringen har afsat en ansøgningspulje på 800 mio. kr. til udvikling af læge- og sundhedshuse i perioden 2017 til 2020. Kriterierne er endnu ukendte (Status pr. 21.9.16) Der har tidligere været tilkendegivet, at puljen skal målrettes udvikling af almen praksis. Puljen skal understøtte etablering af større moderne lægehuse og sundhedshuse, hvor de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud, som et nært og sammenhængende tilbud med ensartet høj kvalitet. Der ventes at indgå overvejelser i retning af, at læge- og sundhedshusene skal være med til at gøre det attraktivt for læger at slå sig ned i egne af landet, hvor det ellers kan være vanskeligt at rekruttere praktiserende læger. Aalborg Kommune ønsker at være klar til at komme i betragtning når, der bliver åbnet op for ansøgninger til pulje på 800 mio. kr. øremærket til læge- og sundhedshuse fra 2017 til 2020. 4. Hvad er specielt for de praktiserende læger / almen praksis i Aalborg Kommune i Nordjylland? Her er særligt nævnt tre grunde. Aalborg Kommune har mange læger, herunder ældre læger i enkeltmands / solopraksis. Det drejer sig om knap 130 læger, som driver deres praksis i ca. 50 klinikker. Godt 20 af disse klinikker er mindre, herunder utidssvarende klinikker med en læge og begrænset støttepersonale. Sidstnævnte faggruppe er typisk lægesekretærer, sygeplejersker eller bioanalytikere. De øvrige klinikker består af flere læger. Alt fra 2 til op til 7 faste læger pr. klinik plus støttepersonale. Lægernes gennemsnitsalder er skæv. I 2015 var den knap 59 år for lægerne i solopraksis. Mens den var godt 52 år for læger i øvrige praksis. Samlet er andelen af læger over 60 år i Aalborg Kommune på 36 %. Det gælder også, at lægerne med lægeklinik i Aalborg Kommune har meget arbejde ved siden af almen praksis. I tal er det op til 25 timers arbejde pr. måned. Men gennemsnittet for lægerne i de øvrige kommuner er godt 15 timers arbejde pr. måned. Det gælder endeligt, at få lægeklinikker har åben for tilgang til nye borgere eller patienter i en tid, hvor Aalborg Kommune oplever befolkningstilvækst. På en tilfældig dag i februar 2016 havde 4 % af klinikkerne almindelig åben for tilgang af nye patienter, herunder flygtninge. Til sammenligning var gennemsnittet den kl. 09.00 Side 5 af 6

samme dag for alle kommuner i Region Nordjylland, at 36 % af klinikkerne havde almindelig åben for tilgang. Her skal bemærkes, at flere klinikker har selektiv åben for tilgang. Eksempelvis har Lægerne i Klarup åben for alle borger med postnummer Klarup. Dertil kommer, at Region Nordjylland har åbnet for to midlertidige regionstilbud i Aalborg Kommune. Det er dels i Stengade i Aalborg By og i Storvorde. Begge disse tilbud er midlertidige. Befolkningstilvæksten betyder endvidere et behov for flere nye læger. Det betyder, at Aalborg Kommune behov for 8 læger om 10 år ud over de nuværende omkring 130 læger. Hvorfor er der generelt behov for udvikling af almen praksis / de praktiserende læger? Almen praksis er en del af et samlet sundhedsvæsen under kraftig forandring. I disse år omorganiserer regionerne sygehusstrukturen. Det betyder, at sygehusopgaverne bliver samlet på større og mere specialiserede supersygehuse. Formålet med den nye sygehusstruktur er overordnet at sikre bedre kvalitet i sygehustilbuddene ved, at samle funktioner og specialer på færre enheder. Omstillingen til supersygehuse er allerede i gang, og udviklingen går stærkt inden for sygehusbehandlingsmetoder, hvor der kontinuertligt udvikles bedre og mere skånsomme metoder til behandling. De forbedrede behandlingsmetoder gør det muligt at gennemføre flere patientforløb uden indlæggelse, dvs. ambulant. I Region Nordjylland regnes med en stigning i den ambulante aktivitet med 50 % frem mod 2020 samtidig med et fald i indlæggelser på 20 %. Det gælder ligeledes på det psykiatriske område. Danske Regioner skønner at antallet af sengepladser frem mod 2020 vil falde med ca. 3.600 senge, svarende til en reduktion på 20 % i forhold til 2013-niveau. Denne omstilling til færre senge må formodes at accelerere omstillingen til kortere liggetider og flere ambulante forløb frem for indlæggelser. Denne udvikling rejser krav mod ændret arbejdsdeling, herunder kompleksitet og opgaveomfang for almen praksis og de kommunale sundhedsområder. En væsentlig udløber er også et stadig stigende behov for kommunikation, koordinering og dialog mellem læger og kommunale sundhedspersonale. Et forhold som Aalborg Kommune måske særligt oplever med den ovenfor beskrevne praksis- størrelse og struktur. kl. 09.00 Side 6 af 6