Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Relaterede dokumenter
Kapitel 2: Befolkning.

Statistisk oversigt over Vollsmose

Kvinde Mand Kvinde Mand

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Dokumentation af serviceopgave

Viborg Gymnasium og HF Hf

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Viborg Gymnasium og HF Stx

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

6. Formueopgørelser 2005

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Studenterne fra hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Statistiske informationer

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Frederiksberg Kommune

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Lyngby-Taarbæk Kommune

Børn og unge i kommunens institutioner

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

Statistik til kommunal planlægning 2.a Børn og unge i kommunen

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Statistiske informationer

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

4.3 Brug af forebyggende ordninger

5. Indkomstudvikling

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

De sociale klasser i Danmark 2012

Kvartalsstatistik nr

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

Ulighed i sundhed. Marts Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ændringer i AKU-opregningen 2019

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Statistiske informationer

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Vækst og beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Social arv i de sociale klasser

Befolkning og levevilkår

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Statistiske informationer

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Statistiske informationer

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte

Kvartalsstatistik nr

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Transkript:

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser i 2008 og 2009 for personer over 18 år. Det har ikke været muligt at opgøre tal for 2007. Genindlæggelser er defineret som uspecifikke, 30 dages genindlæggelser. Det vil sige, at patienten inden for 30 dage efter udskrivning fra sygehuset bliver akut indlagt uden hensyn til årsag for indlæggelsen. Tabel 1 viser, at 9,7 pct. af den samlede befolkning med kontakt til sygehusvæsenet i 2008 blev genindlagt inden for 30 dage. I 2009 faldt den samlede andel til 8,9 pct. Tabel 1: Andel af samlet befolkningen med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft mindst én genindlæggelse, pct. 2007 2008 2009-9,7 8,9 Tabel 2, 3 og 4 angiver andelen af personer med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft en eller flere genindlæggelser i løbet af det pågældende år fordelt på hhv. højeste fuldførte uddannelse, bruttoindkomster og beskæftigelsesstatus. Alle opgørelser er standardiseret for køn, alder og den generelle sygelighed inden for den pågældende gruppe. Den generelle sygelighed er defineret som andel af gruppen, der har været indlagt inden for hvert år. Dermed er der taget højde for, at nogle grupper som udgangspunkt anvender sygehusvæsenet mere end andre grupper. Genindlæggelser fordelt på højeste fuldførte uddannelse Tabel 2 viser sammenhængen mellem personer, der har haft en genindlæggelse og uddannelsesniveau. Tabellen viser, at andelen af personer med en genindlæggelse i 2008 og 2009 er højere for personer med kort uddannelse. Tabel 2: Andel af befolkningen med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft mindst én genindlæggelse fordelt på uddannelse, pct. Uddannelse 2007 2008 2009 Grundskole - 10,3 9,6 Erhvervsfaglig praktik- og hovedforløb - 9,2 8,6 Erhvervsgymnasiale uddannelser - 8,6 8,5 Almengymnasiale uddannelser - 8,8 8,0 Korte videregående uddannelser - 8,5 7,9 Mellemlange videregående uddannelser - 8,4 7,7 Bachelor - 7,7 5,9 Lange videregående uddannelser - 7,3 6,8 Forskeruddannelser - 7,0 5,3 Uoplyst - 10,8 9,8 Anm: Tallene er korrigeret for alder, køn og generel sygelighed

Side 2 Genindlæggelser fordelt på bruttoindkomster Tabel 3 viser sammenhængen mellem personer, der har haft en genindlæggelse og bruttoindkomsten. Tabellen viser, at andelen af personer med en genindlæggelse i 2008 og 2009 er højere for personer med lave indkomster. Tabel 3: Andel af befolkningen med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft mindst én genindlæggelse fordelt på bruttoindkomster, pct. Bruttoindkomst 2007 2008 2009 Under 100.000-11,1 9,7 100.000-199.999-12,1 11,3 200.000-299.999-8,7 8,1 300.000-399.999-6,8 6,4 400.000-499.999-6,1 5,6 Over 500.000- - 6,6 5,4 Anm: Tallene er korrigeret for alder, køn og generel sygelighed Genindlæggelser fordelt på beskæftigelsesstatus Tabel 4 viser andelen af personer med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft en genindlæggelse i 2008 og 2009 fordelt på beskæftigelsesstatus. Opgørelsen viser, at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister oftere bliver genindlagt end personer i arbejde. Tabel 4: Andel af befolkningen med kontakt til sygehusvæsenet, der har haft mindst én genindlæggelse fordelt på beskæftigelsesstatus, pct. Beskæftigelsesstatus 2007 2008 2009 Selvstændige, medhjælpende ægtefæller - 8,3 7,4 Topledere, lønmodtager, højt niveau - 7,1 6,5 Lønmodtager, mellemniveau - 7,9 7,0 Lønmodtager, grundniveau - 8,1 7,5 Lønmodtagere, andre - 8,4 7,6 Arbejdsløs - 10,1 9,1 Kontanthjælpsmodtager - 12,3 11,9 Førtidspensionister - 13,9 12,9 Efterlønsmodtager mv. - 9,0 8,2 Folkepensionister - 9,7 9,0 Uddannelsessøgende - 8,4 7,8 Andre - 10,3 9,2 Uoplyst - 0,0 0,0 Anm: Tallene er korrigeret for alder, køn og generel sygelighed

Side 3 Forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft Tabel 5-8 er opgørelser over kvinder fra 23 til 65 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i almen praksis i 2007, 2008 og 2009. Kvinder i alderen 23-49 år bliver tilbudt en forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft hvert tredje år, og kvinder i alderen 50-65 år bliver tilbudt undersøgelsen hvert femte år. Undersøgelse for livmoderhalskræft er identificeret ud fra ydelseskoden 2102, Udtagning af prøve af livmoder, -mund og -hals til cytologisk undersøgelse inkl. forsendelse i almen praksis. Tabel 5 viser den samlede andel af kvinder i alderen 23-65, der hvert år får foretaget en forbyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft. Da undersøgelsen bliver tilbudt hvert tredje og femte år afhængigt af kvindens alder, vil en andel på ca. 30 pct. svare til fuld dækning. Tabel 5: Samlet andel af kvinder i alderen 23-65 år, der har taget imod en forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i almen praksis, pct. 2007 2008 2009 12,3 14,6 13,7 Anm.: Fuld dækning svarer til ca. 30 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 3. eller 5. år afhængig af kvindens alder Tabel 6, 7 og 8 angiver andelen af kvinder, der har fået udført en eller flere forebyggende undersøgelser mod livmoderhalskræft i løbet af det pågældende år fordelt på hhv. højeste fuldførte uddannelse, bruttoindkomster og beskæftigelsesstatus. Alle opgørelser er standardiseret for alder. Forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft fordelt på højeste fuldførte uddannelse Tabel 6 viser sammenhængen mellem kvinder, der har taget imod tilbuddet om forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft og højeste fuldførte uddannelse. Tabellen viser, at andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet, er højere for kvinder med en lang uddannelse. Tabel 6: Andel af kvinder fra 23-65 år, der har taget imod en forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i almen praksis fordelt på uddannelse, pct. Uddannelse 2007 2008 2009 Grundskole 10,8 12,8 12,0 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 12,6 15,1 14,0 Erhvervsgymnasiale uddannelser 12,5 15,2 14,1 Almengymnasiale uddannelser 12,5 14,7 14,0 Korte videregående uddannelser 12,7 15,9 14,5 Mellemlange videregående uddannelser 13,0 15,5 14,4 Bachelor 14,5 16,7 16,1 Lange videregående uddannelser 13,2 16,0 15,5 Forskeruddannelser 11,9 15,5 15,1 Uoplyst 8,4 10,3 8,6 Anm.: Fuld dækning svarer til ca. 30 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 3. eller 5. år afhængig af kvindens alder. Tallene er korrigeret for alder. Forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft fordelt på bruttoindkomster Tabel 7 viser sammenhængen mellem kvinder i alderen 23-65 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft og bruttoindkomsten. Tabellen viser, at andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet stiger jo højere bruttoindkomst.

Side 4 Tabel 7: Andel af kvinder fra 23-65 år, der har taget imod en forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i almen praksis fordelt på bruttoindkomster, pct. Bruttoindkomst 2007 2008 2009 Under 100.000 10,0 11,6 11,1 100.000-199.999 11,6 13,4 12,7 200.000-299.999 12,6 14,9 13,7 300.000-399.999 13,2 15,8 14,7 400.000-499.999 13,1 16,5 15,3 Over 500.000-12,4 16,0 15,4 Anm.: Fuld dækning svarer til ca. 30 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 3. eller 5. år afhængig af kvindens alder. Tallene er korrigeret for alder. Forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft fordelt på beskæftigelsesstatus Tabel 8 viser andelen af kvinder i alderen 23-65 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft fordelt på beskæftigelsesstatus. Tabellen viser, at andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet er lavest for folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. Selvstændige, topledere, lønmodtager på højt niveau og efterlønsmodtager har den højeste andel af forebyggende undersøgelser. Tabel 8: Andel af kvinder fra 23-65 år, der har taget imod en forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft i almen praksis fordelt på beskæftigelsesstatus, pct. Beskæftigelsesstatus 2007 2008 2009 Selvstændige, medhjælpende ægtefæller 12,3 14,4 14,0 Topledere, lønmodtager, højt niveau 13,2 16,1 15,1 Lønmodtager, mellemniveau 13,2 16,0 15,0 Lønmodtager, grundniveau 12,7 15,1 14,0 Lønmodtager, andre 12,0 14,3 13,0 Arbejdsløs 11,9 14,5 12,9 Kontanthjælpsmodtager 9,6 11,2 10,8 Førtidspensionister 9,7 11,3 10,9 Efterlønsmodtager mv. 13,1 15,5 15,7 Folkepensionister 11,8 12,6 9,2 Uddannelsessøgende 13,1 15,1 13,8 Andre 8,2 10,1 9,5 Uoplyst 0,8 2,0 0,5 Anm.: Fuld dækning svarer til ca. 30 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 3. eller 5. år afhængig af kvindens alder. Tallene er korrigeret for alder. Da alderen er opgjort ultimo året kan kvinder, der er registreret som folkepensionister, indgå i opgørelsen.

Side 5 Forebyggende mammografi mod brystkræft Tabel 9-12 er opgørelser over kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehusregi eller speciallægepraksis i 2007, 2008 og 2009. Mammografi mod brystkræft er et tilbud til kvinder i alderen 50-69 år uden symptomer på brystkræft. Kvinder i aldersgruppen bliver automatisk kontaktet og tilbudt mammografi hvert andet år. Mammografiscreeningerne er identificeret ud fra undersøgelseskoden UXRC45, Mammografi, screening i sygehusregi og ydelseskoderne 2301, Mammografi og 2302, udvidet mammografi i speciallægepraksis. I speciallægepraksis er det ikke muligt at skelne mellem kliniske mammografier og mammografier foretaget i forbindelse med screeningsprogrammer. Nedenstående opgørelse indeholder derfor begge former for mammografier udført på kvinder i aldersgruppe 50-69 år i speciallægepraksis. Tabel 9 angiver den samlede andel af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehus- eller speciallægeregi i 2007, 2008 og 2009. Tabellen viser, at den samlede andel af kvinder er steget fra ca. 4 pct. i 2007 til ca. 40 pct. i 2009. Da screeningen bliver tilbudt hvert andet år, vil en andel på 50 pct. svare til fuld dækning. Tabel 9: Samlet andel af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod en forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehusregi eller speciallægepraksis, pct. 2007 2008 2009 3,5 19,8 39,2 Anm.: Fuld dækning svarer til 50 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 2. år Tabel 10, 11 og 12 angiver andelen af kvinder, der har fået udført en eller flere mammografier i løbet af det pågældende år fordelt på hhv. højeste fuldførte uddannelse, bruttoindkomster og beskæftigelsesstatus. Alle opgørelser er standardiseret for alder. Forebyggende mammografi fordelt på højeste fuldførte uddannelse Tabel 10 viser sammenhængen mellem andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft og højeste fuldførte uddannelse. Opgørelsen viser ikke umiddelbart nogen klar sammenhæng mellem kvindernes uddannelse og omfanget af udførte mammografiundersøgelser. Tabel 10: Andel af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod en forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehusregi eller speciallægepraksis fordelt på uddannelse, pct. Uddannelse 2007 2008 2009 Grundskole 3,7 20,1 36,3 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3,6 20,5 40,6 Erhvervsgymnasiale uddannelser 2,7 19,3 40,6 Almengymnasiale uddannelser 2,7 16,1 38,1 Korte videregående uddannelser 3,4 18,2 43,2 Mellemlange videregående uddannelser 3,5 19,9 41,1 Bachelor 2,9 15,6 39,6 Lange videregående uddannelser 2,4 16,4 41,9 Forskeruddannelser 1,8 13,8 46,5 Uoplyst 2,6 16,3 31,4 Anm.: Fuld dækning svarer til 50 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 2. år. Tallene er korrigeret for alder.

Side 6 Forebyggende mammografi fordelt på bruttoindkomster Tabel 11 viser sammenhængen mellem kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft og bruttoindkomsten. Tabellen viser, at andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet stiger jo højere bruttoindkomst i 2009. Dog viser opgørelsen, at kvinder med en bruttoindkomst på over kr. 500.000 har den laveste deltagelse i screeningsprogrammet. Tabel 11: Andel af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehusregi eller speciallægepraksis fordelt på bruttoindkomster, pct. Bruttoindkomst 2007 2008 2009 Under 100.000 3,4 19,5 35,9 100.000-199.999 3,6 21,2 40,0 200.000-299.999 3,8 20,2 42,4 300.000-399.999 3,4 18,7 43,5 400.000-499.999 3,0 16,6 44,6 Over 500.000-2,7 18,4 34,3 Anm.: Fuld dækning svarer til 50 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 2. år. Tallene er korrigeret for alder. Forebyggende mammografi fordelt på beskæftigelsesstatus Tabel 12 viser andelen af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi for brystkræft fordelt på beskæftigelsesstatus. Tabellen viser, at andelen af kvinder, der har taget imod tilbuddet er lavest for kontanthjælpemodtagere, førtidspensionister og uddannelsessøgende. Lønmodtagere, topledere og efterlønsmodtager har den højeste andel af kvinder. Tabel 12: Andel af kvinder i alderen 50-69 år, der har taget imod tilbuddet om forebyggende mammografi mod brystkræft i sygehusregi eller speciallægepraksis fordelt på beskæftigelsesstatus, pct. Beskæftigelsesstatus 2007 2008 2009 Selvstændige, medhjælpende ægtefæller 3,3 18,3 37,3 Topledere, lønmodtager, højt niveau 3,1 19,0 43,5 Lønmodtager, mellemniveau 3,4 20,2 43,6 Lønmodtager, grundniveau 3,8 21,0 40,9 Lønmodtager, andre 3,4 20,5 38,5 Arbejdsløs 4,2 18,3 35,5 Kontanthjælpsmodtager 2,3 13,7 26,5 Førtidspensionister 3,2 17,1 31,9 Efterlønsmodtager mv. 3,9 21,8 40,9 Folkepensionister 3,7 20,4 38,5 Uddannelsessøgende 3,2 11,8 35,0 Andre 3,1 16,3 32,7 Uoplyst 0,0 0,0 0,0 Anm.: Fuld dækning svarer til 50 pct., da undersøgelsen bliver tilbudt hvert 2. år. Tallene er korrigeret for alder.