Udarbejdet af Dansk Børneortopædisk selskab ved Stig Sonne-Holm og Niels Wisbech Pedersen.

Relaterede dokumenter
Kort klinisk retningslinie (KKR) vedrørende valget mellem natkorset eller døgnkorset ved adolescente idiopatiske scolioser.

Korset Resultater af litteratur gennemgang For genetisk betingede neuromuskulære pareser Januar 2010

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Traumatologisk forskning

1. Opdatering af Kort klinisk retningslinie vedr.

Metode i klinisk retningslinje

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Skoliosebehandling ved Idiopatisk Skoliose. Søren Eiskjær Specialeansvarlig overlæge Ortopædkirurgien Aalborg Universitetshospital

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Traumatologisk forskning

Rapport Retningslinjer

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Hvordan har det været at sidde med i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen. Helle Toft-Andersen Ingrid Stegemeier

Kort Klinisk Retningslinie:

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Korte klinisk retningslinier

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Træthed efter apopleksi

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Stig Storgaard Jakobsen (DSHK), Bjarne Mygind-Klavsen (SAKS) og Otto Kraemer (SAKS)

Teknologi og evidensvurdering

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

NKR LITTERATURSØGNINGSPROCESSEN

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

Bør Chevron-osteotomi fikseres internt med skrue eller ikke fikseres? Udarbejdet af Lasse Danborg, Jens Kurt Johansen og Finn Andersen-Ranberg.

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

Periacetabularosteomi (PAO) for patienter over 45 år med symptomatisk hoftedysplasi.

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Thorakale prolapser Ortopædkirurgisk A-kursus

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Dansk Selskab for Klinisk Ernæring

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Resume af artikler for genetisk betingede neuromuskulære pareser - december 09 Fysioterapeut Birgit Werge RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

Arbejdsdokument Evidenstabel

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Niels Buus Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Operativ behandling af displacerede, intraartikulære calcaneus frakturer hos voksne. Svag/betinget anbefaling for operativ behandling (+)(+).

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Medlemsudvikling i a-kasserne

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Sundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Covidence Et værktøj til systematiske reviews. Berit Elisabeth Alving

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Nationale referenceprogrammer og SFI

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Trochantersmertesyndrom

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

Analinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Ole Abildgaard Hansen

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

The Joanna Briggs Institute EBP Database

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

comparison ( fluvoxamine) Treatment (combined) Excluded criteria: Pretreatment: Included criteria: Study grouping: Parallel group Cluster RCT:

Cost/benefit og effekt af medicingennemgange

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar Hvor får I jeres viden fra?

Covidence Et værktøj til systematiske reviews. Berit Elisabeth Alving

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Transkript:

1 29.06.16 Kort klinisk retningslinie (KKR) vedrørende valget mellem natkorset eller døgnkorset ved adolescente idiopatiske scolioser. Udarbejdet af Dansk Børneortopædisk selskab ved Stig Sonne-Holm og Niels Wisbech Pedersen. Baggrund for valg af spørgsmål: Langt størstedelen af strukturelle scolioser udgøres af de idiopatiske. Den hyppigste idiopatiske scoliose er den dekstrokonvekse thorakale scoliose hos piger opdaget omkring 12 årsalderen. Generelt gælder, at scolioser med Cobb s vinkel over 20-25 grader behandles med korset så længe patienten vokser. Progredierer scoliosen til over 45 grader eller er den på diagnosetidspunktet over 45-50 grader, findes der operationsindikation. Korsetbehandling kan enten udstrække sig over hele døgnet (f. eks Boston korset), men compliance hos teenagepiger er ikke god. Med denne type korsetbehandling afhænger succesraten for fastholdelse af scoliosegraden blandt andet af hvor lang tid i døgnet korsettet bruges. Som alternativ til døgnkorset, er der de sidste 10-15 år udviklet korsetter, som kun skal bruges om natten. Der findes flere forskellige typer af natkorset f. eks. Charleston nighttime bendingbrace eller Providence nighttime bracing. Natkorset specielt Providence korset bliver mere og mere anvendt i Danmark i stedet for det tidligere hyppigst anvendte døgnkorset, Boston korsettet. Med denne KKR ønskes vurderet om overgangen fra full time korsettering med Boston korset til natkorset (Povidence og Charleston) er i overensstemmelse med evidensen, der er på området. Denne KKR ønsker besvarelse af følgende PICO spørgsmål: 1: Er effekten i scolioseudviklingen målt ved Cobbs vinkel sammenlignelig ved behandling med full- time bracing og night-time bracing. 2: Er der forskel i accept af behandlingen (compliance) fra patientens side ved de to korsetformer 3: Er der forskel i Quality of life ved de to korsetformer. 4: Er der forskel i komplikationsraten ved de to korsetformer.

2 Resultater Der foreligger få deskriptive undersøgelser over anvendeligheden af natkorsetter, enkelte kontrollerede undersøgelser og ingen randomiserede prospektive kontrollerede undersøgelser. Der foreligger ingen reviews eller metaanalyser om emnet. Litteraturen giver ikke basis for at besvare PICO spørgsmålene 2-4. Ikke kontrollerede undersøgelser over effekten af natkorsetter Fire arbejder over ikke-kontrollerede opgørelser over effekten af natkorsetteraf en vis størrelse med opfølgning blev fundet (1-4). Samtlige finder, at et natkorset har effekt ved historiske sammenligninger med opgørelser omhandlende døgnkosetter. Man kan ikke lave en entydig konklusion da både selektionskriterierne og succeskriterierne er forskellige. De numerisk største kohorter udgøres af piger over 10 år og med kurver mellem 20-40 grader. End points er hyppigheden og graden af progression i Cobb s vinkel endende med kirurgi eller behov for døgnkorset. Forfatter Korset Indgangskriterie Effekt/opfølgning Wiemann (1) Charleston 37 piger, præmenarch, Risser 0-2, Cobb s vinkel 15-25 grader Alle i observationsgruppen fik senere døgnkorset (mere end 25 grader), mod 61 % i korsetgruppen. Opfølgning 2 år Bohl (2) Providence 34 patienter over 10 år, Risser 0-2, Cobb s vinkel 20-40 grader 50% forværredes mere end 5 grader.26% endte over 45 grader Fulgt til vækststandsning. Lee (3) Charleston 95 patienter over 10 å Risser 0-2, Cobb s vinkel 20-40 grader. d Amato (4) Providence 102 piger, over 10 år, 20-42 grader. Risser 0-2 16 % øgning over 5 grader. 8 % øgning og kirurgi. 13 % øgning til under 45 grader. Effekt afhængig af kurvetype. Hos 74 % øgedes kurven ikke over 5 % Tabel 1. Arbejder beskrivende resultater ved natkorsetbehandling. Deskriptive studier- ingen kontolgruppe.

3 Kontrollerede undersøgelser over effekten af natkorset Der foreligger ingen prospektive randomiserede kontrollerede undersøgelser, der sammenligner effekten af natkorser med døgnkorset. Litteraturgennemgangen viser 6 undersøgelser der sammenligner natkorset med thoracolumbosakrale fuldtidsorthoser (TLSO)(5-9). Yrjönen (5) Gepstein (6) Howard (7) Providence/Boston 2x36 piger matched, thoracal scolioser over 20 grader 27% i providence gruppen progredierede mere end 5 grader mod 22 % i Bostongruppen. Follow up 1.8 år efter behandlingsophør. Forfatter Korset Indgangskriterier Effekt/opfølgning Evidens niveau Styrk Janicki (10) Providence/TLSO Over 10 år, Risser 0-2, 85% i TLSO 25-40 grader efter gruppen Cobb s metode, forværredes 83 patienter mere end 5 grader mod 69% i Providence gruppen. Generelt dårlige resultater. Katz (8) Boston/Charleston 319 patienter, mere end 10 år, kurver 25-45 grader, Risser 0-2. Allington (9) Fulltime/Wilmington 188 patienter. Mere end 9 år, Risser 0-2 83 % havde progression i Charlestongruppen ved kurver 36-45 grader mod 43 % i Bostongruppen 58 % forværring i full-timegruppen mod 86 %. 30-40 grader i nat korsetgruppen. Operationshyppighed 56 % mod 67 % korsetgruppen Tabel 2. Undersøgelser sammenlignende effekten af natkorset med døgnkorset i et ikke randomiseret prospektivt kontrolleret set-up.

4 Anbefaling Konklusionen er, at man ved idiopatisk scoliose i nævnte aldersgruppe kan overveje anvendelse af nightbrace i stedet for full-time brace, men anbefalingsstyrken er svag, idet der kun er enkelte prospektive undersøgelser med anvendelse af nightbrace. Der foreligger kun enkelte sammenlignende undersøgelser og ingen randomiserede prospektive undersøgelser. I den foreliggende litteratur synes progressionen i Cobb s vinkel at være ligeværdig korsetterne imellem. Korset accepten (compliance) må antages at være bedst ved natkorsettering, men er ikke undersøgt. Der er ikke valide resultater som beskriver quality of life ved disse korsettyper og der er derfor ikke muligt at besvare PICO spørgsmålet omhandlende dette emne. Det samme gælder sammenligningen af komplikationsrater. Andre overvejelser Kliniske randomiserede kontrollerede studier forekommer urealistiske når det gælder scoliose. Idiopatisk adolescent scoliose er ikke en entydig lidelse, da der er multiple variationer m.h.t. kurve lokalisation, sværhedsgrad, stivhed af kurven, debut alder, restvækst, kønsforskel m.m. En stratificering, som tager hensyn til alle disse faktorer, vil ikke være mulig, og derfor må styrken i en anbefaling, som vedrører behandling nødvendigvis være lav. Andre faktorer end effekten af forskellige korsetter på Cobb`s vinkel er af betydning i en anbefaling af et bestemt korset. Det gælder bl.a. compliance, påvirkning af livskvalitet og komplikationer. Disse forhold er ikke undersøgt i den tilgængelige litteratur. Intuitivt vil compliance være bedre ved brug af natkorset i forhold til fuldtids korset. Det samme kunne forventes ved vurdering af livskvalitet for den enkelte korsetbruger, men disse forhold er ikke undersøgt og kan ikke indgå i denne KKR`s anbefaling. Bilag 1 Litteraturliste

5 Bilag 2 Søgestrategi Bilag 3 AMSTRAR Bilag 4 Agree II Bilag 5 Summary of findings Bilag 1 Litteratur

6 Referencer 1. Wiemann JM 1, Shah SA, Price CT. Nighttime bracing versus observation for early adolescent idiopathic scoliosis. J Pediatr Orthop. 2014 Sep;34(6):603-6. 2. Bohl DD, Telles CJ, Golinvaux NS, Basques BA, DeLuca PA, Grauer JN. Effectiveness of Providence nighttime bracing in patients with adolescent idiopathic scoliosis. Orthopedics. 2014 Dec;37(12):e1085-90. 3. Lee CS 1, Hwang CJ, Kim DJ, Kim JH, Kim YT, Lee MY, Yoon SJ, Lee DH. Effectiveness of the Charleston night-time bending brace in the treatment of adolescent idiopathic scoliosis. J Pediatr Orthop. 2012 Jun;32(4):368-72. 1 4. D'Amato CR 1, Griggs S, McCoy B. Nighttime bracing with the Providence brace in adolescent girls with idiopathic scoliosis. Spine (Phila Pa 1976). 2001 Sep 15;26(18):2006-12. 5. Janicki JA 1, Poe-Kochert C, Armstrong DG, Thompson GH. A comparison of the thoracolumbosacral orthoses and providence orthosis in the treatment of adolescent idiopathic scoliosis: results using the new SRS inclusion and assessment criteria for bracing studies. J Pediatr Orthop. 2007 Jun;27(4):369-74. 6. Yrjönen T 1, Ylikoski M, Schlenzka D, Kinnunen R, Poussa M. Effectiveness of the Providence nighttime bracing in adolescent idiopathic scoliosis: a comparative study of 36 female patients. Eur Spine J. 2006 Jul;15(7):1139-43. 7. Gepstein R 1, Leitner Y, Zohar E, Angel I, Shabat S, Pekarsky I, Friesem T, Folman Y, Katz A, Fredman B. Effectiveness of the Charleston bending brace in the treatment of single-curve idiopathic scoliosis. J Pediatr Orthop. 2002 Jan-Feb;22(1):84-7. 8. Howard A 1, Wright JG, Hedden D. A comparative study of TLSO, Charleston, and Milwaukee braces for idiopathic scoliosis. Spine (Phila Pa 1976). 1998 Nov 15;23(22):2404-11. 9. Katz DE 1, Richards BS, Browne RH, Herring JA. A comparison between the Boston brace and the Charleston bending brace in adolescent idiopathic scoliosis. Spine (Phila Pa 1976). 1997 Jun 15;22(12):1302-12.

7 Bilag 2 Søgestrategi og søgestreng. Der er søgt i Pubmed senest 27.6.2016. Der er søgt litteratur indenfor de seneste 10 år. På bagggrund af 80 abstracts er 20 artikler gennemgået af de 2 forfattere. Referencelisten i gennemlæste artikler er gennemgået for om muligt at finde yderligere litteratur. Litteraturlisten til denne KKR består herefter af 9 artikler. Følgende søgestrenger anvendt: ((((((((("Braces"[Mesh]) AND ("Scoliosis"[Mesh] OR "Spinal Curvatures"[Mesh])) AND "last 10 years"[pdat])) OR (((((((scolios* AND "last 10 years"[pdat])) OR (lateral* AND curvat* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND (brace* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND Guideline[ptyp])) OR (((((("Braces"[Mesh]) AND ("Scoliosis"[Mesh] OR "Spinal Curvatures"[Mesh])) AND "last 10 years"[pdat])) OR (((((((scolios* AND "last 10 years"[pdat])) OR (lateral* AND curvat* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND (brace* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND Meta-Analysis[ptyp])) OR (((((("Braces"[Mesh]) AND ("Scoliosis"[Mesh] OR "Spinal Curvatures"[Mesh])) AND "last 10 years"[pdat])) OR (((((((scolios* AND "last 10 years"[pdat])) OR (lateral* AND curvat* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND (brace* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND systematic[sb])) OR (((((("Braces"[Mesh]) AND ("Scoliosis"[Mesh] OR "Spinal Curvatures"[Mesh])) AND "last 10 years"[pdat])) OR (((((((scolios* AND "last 10 years"[pdat])) OR (lateral* AND curvat* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND (brace* AND "last 10 years"[pdat])) AND "last 10 years"[pdat])) AND Randomized Controlled Trial[ptyp]) Bilag 3 AMSTAR Dette måleredskab er ikke relevant da litteraturlisten ikke indeholder systematiske reviews. Bilag 4 AGREE II Se vedhæftet fil: Agree II user manual.. Bilag 5 Summary of findings Se vedhæftede Excel fil