Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik Tema 9
Arbejdsmarkedets delmarkeder Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkeder Arbejdsmarkedet Organisationer, institutioner: Fagforbund, karteller, arb.giverorganisationer, AF, Forligsinstitution Stabiliserings- og omfordelingspolitik
Efterspørgsel og udbud af arbejdskraft Lønrate Lønrate Udbud: afvejning af grænselyst/grænseulyst ved arbejde Efterspørgsel: værdi af marginalprodukt Efterspørgsel efter arbejdskraft Udbud af arbejdskraft
Den mikrobaserede arbejdsudbudsmodel Efterspørgsel Arbejdsløshed w 1 /p w 0 /p Udbud w 2 /p Mangel på arbejdskraft Ligevægt
Hvorfor skaber markedet ikke fuld beskæftigelse? Hvorfor falder lønnen ikke tilstrækkeligt? Fagforeningernes monopollignende adfærd kan skabe spærhager; Anvendelse af mindstelønninger; Dagpengeniveauet kan lægge bund under lønningerne; Men bemærk: Hele ræsonnementet bygger på iagttagelse af et delmarked: totale kontra partielle ræsonnementer; Makroperspektiv forudsætter, at der tages hensyn til efterspørgsel i varemarkedet, og at der anvendes totalanalyse
Integration af indkomstdannelsesmodellen og arbejdsmarkedets lønfastsættelse Efterspørgsel E=C+I+Ex Varemarked 45 o 45 o +m BNP=Y Reallønsgab A B Udbud Efterspørgsel Arbejdsmarked Besk. begrænset af effektiv efterspørgsel. Realløn ubestemt mellem A og B Fuld beskæftigelse
Den ubestemte realløn A: Virksomhederne er i en situation, hvor w = VMP Ved lavere realløn vokser profitten B: Lønmodtagerne får netop den løn, der skal til for at fremkalde det pgl. udbud Realløn i interval AB er forenelig med fornøden arbejdskraft til at frembringe det output, der skaber ligevægt i varemarkedet
25 20 15 10 5 0 Pct.vis timelønsstigning og arbejdsløshed 1950-2002 lønstign. arb.løsh. 1962 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 1950 1954 1958
Phillipskurven 1951-2002 25 20 lønstigningstakt 15 10 5 0 0 2 4 6 8 10 12 14 ledige i pct. af arb.styrke
Den simple Phillipskurve w/w Friktionsarbejdsløshed sætter nedre grænse for arbejdsløsheden. Jo tættere arbejdsløsheden er herpå, jo højere er pengelønsstigningen. Arbejdsløshedsprocent
Faktorer, der påvirker Phillipskurvens beliggenhed Parternes forventninger til produktivitetsudviklingen; Arbejdsmarkedets struktur (fleksibilitet); Organisationernes styrkeforhold; Arbejdsløshedsdagpengeordningens indretning; Forventningerne til prisudviklingen
Phillipskurven 1968-2001 lønstigningstakt 25 20 15 10-1968-73 1974-1991 1987 jf.senere 5 0 1991-2001 0 2 4 6 8 10 12 14 ledige i pct. af arb.styrke Jørn Henrik Petersen, professor dr.phil. 9
Phillips-kurven 1968-2001 1968-73 1974-1991 1992-2001 1974-1991: Sammenhængen rykker udad, hvilket hænger sammen med den generelle stigning i inflationen 90 erne: ledighedsfald + moderate lønstigninger?? (næsten vandret Phillips-kurve) Tegn på at den strukturelle ledighed er faldet? Tegn på at inflationsforventningerne er ændret?
To centrale ledighedsformer (der er andre, jf. de øvrige dias) Konjunkturledighed: bestemt af svingninger i den økonomiske aktivitet; variationer i den samlede efterspørgsel påvirker efterspørgslen efter arbejdskraft; Strukturledighed: bestemt af de underliggende strukturer og institutionelle rammer på arbejdsmarkedet; ledighedsniveau, når alle løn- og pristilpasninger har spillet sig ud ; i praksis reagerer lønnen ikke så hurtigt på ledighedsændringer, at der hurtigt skabes ny ligevægt: Insider outsider problematikken
Strukturledighed Arbejdsmarkedspolitikken Reglerne i dagpengesystemet Overenskomstsystemet Styrkeforholdet mellem arbejdsmarkedets parter Konkurrencesituationen på varemarkedet Skattesystemet Mismatch mellem kvalifikationer i arbejdsstyrken og de efterspurgte kvalifikationer Mismatch mellem regional fordeling af arbejdsstyrke og geografisk placering af virksomhederne
Ledigheden kan aldrig blive 0 Selv hvis lønninger er fuldt ud fleksible, vil ledigheden aldrig blive 0; Sæsonsvingninger i efterspørgsel Jobskiftesituationen Søgning af job, der matcher kvalifikationer og præferencer; Søgeperioden afhænger bl.a. af reservationslønnen (den mindste løn, vedkommende vil arbejde til) i forhold til markedets lønfordeling Reservationsløn afhænger bl.a. af dagpengenes eller kontanthjælpens niveau og rådighedsreglerne
Ledighedsudviklingen I midten af 80 erne reduceres ledigheden på få år fra knap 300.000 til ca. 220.000, hvilket gav lønpres og høje lønstigninger i 1987 + stort betalingsbalanceunderskud: antyder overophedet økonomi (kartoffelkuren kom for sent,) og virkede måske for voldsomt, fordi der derefter kom 7 magre år med gns. BNP vækst på 0.25 pct. (gns. for 1966-2001 er 2.2 pct.). Den lave vækst estimeres at have øget ledigheden med ca. 100.000, mens den faktiske ledighed steg med knap 130.000 personer til den toppede i 1993 med 350.000 ledige
Ledighedsudviklingen, fortsat Fra 1993 kom Danmark ind i en højkonjunktur, der forklarer ca. halvdelen af ledighedsfaldet i perioden (100.000 ud af ca. 200.000) Også orlovsordninger, overgangsydelse og efterløn (fra arbejdsløshed) har medvirket kraftigt til faldet i leidhgeden, jf. skellet mellem registreret ledighed og bruttoledighed = registreret ledighed + personer i aktivering + personer på efterløn fra arbejdsløshed Den ikke forklarede del af ledighedsfaldet kombineret med beskedne lønstigninger antyder, at der har været strukturændringer på arbejdsmarkedet.
Aktiveringsforanstaltninger 1978: arbejdstilbud til ledige: Under aktivering genoptjentes ret til dagpenge, hvorved ordningen primært bevarede de ledige i dagpengesystemet; 1994: genoptjeningsretten afskaffes, og ydelsesperioden fordeles på dagpengeperiode og aktivperiode. Fokus i arbejdsmarkedspolitikken ændres til i højere grad at være at bringe ledige tilbage i ordinær beskæftigelse. Senere reformer i 90 erne har bygget på fremrykning af ret og pligt til aktivering og en forkortelse af ydelsesperioden i dagpengesystemet, jf. den næste oversigt.
Skematisk oversigt over fremrykning af aktivperioden Dagpengeperiode Aktivperiode Pr. 1. juli 2003 Pr. 1. januar 2001 Pr. 1. januar 2000 Pr. 1. januar 1999 Pr. 1. januar 1998 Pr. 1. januar 1996 Pr. 1. januar 1994 1 2 3 4 5 6 7 År
Aktiveringsgrad (deltagere i aktive foranstaltninger/antal ledige + deltagere i aktive foranstaltninger) % 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Arbejdsløshedsbegreber Klassisk arbejdsløhed: manglende lønfleksibilitet skaber arbejdsløshed; Keynesiansk arbejdsløshed: effektiv efterspørgsel for lille til at sikre fuld beskæftigelse; Sæsonarbejdsløshed; Hjemsendelsesarbejdsløshed; Strukturarbejdsløshed: mismatch mellem efterspørgsel og udbud i et eller flere delmarkeder; NAIRU: non-accelarating inflation rate og unemployment; Neutral arbejdsløshed: arbejdsløshed, der sikrer lønstigning = produktivitetsstigning
Arbejdsstyrkens udvikling fordelt på mænd og kvinder 3000000 2500000 2000000 1500000 1000000 kvinder mænd 500000 0 1970 1973 1976 1979 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000
Arbejdsstyrken fordelt på beskæftigede og ledige 3000 2900 2800 2700 arb.løse beskæft. 2600 2500 2400 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001
Udvikling i arb.løshed og betalingsbalancens salso som pct. af BNP 14 12 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 bet.al. arb.løsh.
Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Erhvervsfrekvens for x-årige: Antal x-årige i arbejdsstyrken/antal x-årige Beskæftigelsesfrekvens for x-årige: Antal x-årige i beskæftigelse/antal x-årige
Erhvervsfrekvenser for 16-66 årige mænd og kvinder 1970-1987 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 mænd kvinder
Erhvervsfrekvenser for 16-66 mænd og kvinder, 1991-2001 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 mænd kvinder
Arbejdsløshedsprocenter Efter CRAM: Central register for arbejdsmarkedet: Gns.antal ledige 16-66 årige i året/arbejdsstyrke primo året; Efter arbejdsløshedsstatistikken: Gns. Antal ledige 16-66 årige i året/antal arbejdsløshedsforsikrede primo året
16 14 12 10 8 6 4 2 0 Arbejdsløshedsprocenten efter CRAM og efter forsikringsstatistikken CRAM Forsikr. 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
16 14 12 10 8 6 4 2 0 Arbejdsløshedsprocenten for hhv.mænd og kvinder efter CRAM mænd kvinder 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001
Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper efter CRAM 1991-2001 20 18 16 14 12 10 8 6 4 16-24 25-29 30-39 40-49 50-66 2 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Ledighedsprocent, 16-66 årige, fordelt efter afsluttet uddannelse 1991-2001 16 14 12 10 8 6 4 Ingen Erh.fagl. KVU MVU BA LVU 2 0 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
30 25 20 15 10 5 0 Ledige arbejdsløshedsforsikrede fordelt på arbejdsløshedskasser akadm. kv.arb. met.arb. spec.arb. sygepl. journal. 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000
Ledighedens geografiske fordeling 1971-2001 20 18 16 14 12 10 8 Roskilde Fyn Nordjyll. 6 4 2 0