PROJEKTOPLYSNINGER. Lidt om baggrunden:



Relaterede dokumenter
Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Social- og Integrationsministeriet Projektbeskrivelse til etableringsfasen for nye frivilligcentre. Ansøgningsfrist 13.

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År

Forandringsteori for Frivilligcentre

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

Bilag 1: Ansøgning til Socialministeriet

Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner

Social- og Integrationsministeriet Styrkelse af indsatsen over for krænkende børn mv. (St ind kræ bø)

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Social- og Integrationsministeriet Projektbeskrivelse til etableringsfasen for nye frivilligcentre. Ansøgningsfrist 13.

Strategi for FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. Vi er noget for dem der er noget for andre

Rapport vedrørende fremtidige fysiske rammer for frivilligheden i Rebild Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Formålsbeskrivelse og procesplan for frivilligcenter

Generelle oplysninger

Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune

2. Ansøger navn, adresse og tlf.nr.: Ansøger: Frivillige foreninger Lolland Kommune. Frivilligcentre Jernbanegade 7

Samarbejdsaftale

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Frivilligt Socialt Arbejde April Birthe Funk

Kære bestyrelse Her er dagsorden til bestyrelsesmøde den 5. februar kl Afbud sendes til Hugo:

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

GUIDE Udskrevet: 2019

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Ansøgningsfrist 1.

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

Generelle oplysninger

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Medlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Puljer i Kultur- og fritidsudvalget behandler derudover ansøgninger om tilskud til foreninger og aftenskoler. Side 1

Frivillighedspolitik på det sociale område

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Frivillighed i Odense Bibliotekerne- en model

Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB Fokus på Din Indgang

Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator

GUIDE Udskrevet: 2016

Midlertidige overgangsboliger i Herning Kommune for unge hjemløse

Erfaringer fra projekt. Kattunneq

Frivilligcenter Furesø. Status - projekter og samarbejder 2017

HÅNDBOG FOR LOKALGRUPPER I ERHVERVSGUIDERNE

Frivilligpolitik for Reden Internationals Krisecenter

Løsningsforslag Der blev arbejdet med løsningsforslag ud fra 4 overskrifter, der blev udvalgt i fællesskab: Holde fast i Frivillighuset.

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Notat. Kommissorium Frivillighedscenter

Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik for ældreområdet

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

ÅRSSKRIFT 2017 FRIVILLIGCENTER & SELVHJÆLP FAABORG-MIDTFYN

Vejledning om ansøgning til grundfinansiering for etablerede frivilligcentre

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Betydning for flere? ildsjæle drevet udvikling PROJEKT- OG HANDLEPLAN

De 9 strategiske pejlemærker

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl PROJEKTSKEMA B GENERELLE OPLYSNINGER

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Folkeoplysningspolitik

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Frivillighedspolitikken

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Folkeoplysningspolitik

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Én indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan Sagsnr

Børn og Unge i Furesø Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Frivilligpolitik for KFUKs Sociale Arbejdes Krisecenter

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Transkript:

PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Lidt om baggrunden: Det er et karakteristisk træk for Langeland, at frivilligheden har det godt på øen. Der er en lang tradition for, at borgerne involverer sig i frivilligt arbejde, hvilket uden tvivl hænger sammen med Langelands status som en ø, hvor der ofte er langt til forskellige tilbud, hvorfor man nødvendigvis selv må yde en indsats, hvis man vil have adgang til diverse tilbud. Særligt på det kulturelle område i forhold til såvel idræt som kultur er der et frodigt foreningsliv med et væld af aktiviteter båret af frivillige medarbejdere, men også i forhold til frivilligt socialt arbejde og på selvhjælpsområdet er der tradition for frivillighed. Et andet karakteristisk træk for Langeland er, at øen på en række områder er særligt udfordret. Den langelandske befolkningssammensætning er sammenlignet med landsgennemsnittet karakteriseret ved en stor andel af borgere i de ældre befolkningskategorier og tilsvarende færre borgere i de yngre kategorier. Det er en udvikling, som må forventes at forstærkes i årene fremover. Desuden er den Langelandske befolkning på en række socioøkonomiske parametre dårligere stillet end den gennemsnitlige danske befolkning, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en ringere sundhed, mindre uddannelse og en svagere privatøkonomi for befolkningen på øen. Disse to karakteristika henholdsvis en række tunge udfordringer på den ene side og stærke traditioner for frivillighed på den anden side peger både på behovet og potentialet for udvikling af det frivillige foreningsbaserede arbejde. Det frivillige arbejde kan på en række områder tilføre værdi til de kommunale velfærdsløsninger på grund af det engagement og de innovative kompetencer, der ligger i civilsamfundet, og de civilsamfundsforankrede løsninger af en række sociale og kulturelle opgaver øger endvidere sammenhængskraften lokalt. Langeland Kommune har derfor i sin strategi for årene frem til 2015 prioriteret støtte til udvikling af det frivillige sociale arbejde meget højt. Der er i den forbindelse imidlertid forskellige problemstillinger, der skal håndteres. I forhold til det frivillige sociale arbejde springer det i øjnene, at mangfoldigheden af aktiviteter og diversiteten mellem de forskellige typer af aktiviteter er meget stor. På ældreområdet f.eks. er der således frivillige knyttet til pensionistforeninger, lokale afdelinger af ældresagen med bl.a. vågekoner, Røde Kors, patientforeninger/selvhjælpsgrupper samt diverse interessebårne foreninger såsom Musikklubben for Seniorer på Sydlangeland, Datastuen Solhjem m.v. Derudover er der frivillige, der er rekrutteret af og knyttet direkte til kommunens ældrecentre. I forhold til de øvrige alderssegmenter er billedet nogenlunde det samme. Dette kalejdoskopiske billede af mange små, ultralokalt forankret frivillige projekter ofte båret af få ildsjæle med et stort engagement på et specifikt område, er karakteristisk for det frivillige sociale arbejde. Det er på en gang styrken og svagheden i den frivillige indsats. Styrken ligger i, at netop det interessebårne sikre engagement, de lokales opbakning samt ofte en anderledes tilgang til løsning af opgaverne. Svagheden ligger i, at det enkelte frivilligt bårne projekt sjældent indgår i en helhed og er uden sammenhæng med overordnede målsætninger for områdets udvikling. Det enkelte projekt er endvidere ofte meget afhængigt af få ildsjæle og derfor yderst sårbart, og endelig mangler det enkelte initiativ synlighed og har få afsmittende effekter til andre områder for en frivillig indsats. Langeland Kommune og de frivillige sociale foreninger har forsøgt at angribe disse problemstillinger, og der er iværksat en række konstruktive tiltag til udvikling af frivilligheden (Bilag 1: Langeland Kommunes frivilligpolitik). Der er imidlertid et lille men, kommunen har på sin side haft et naturligt ønske om at hjælpe med at understøtte, koordinere og organisere det frivillige arbejde, men har været tilbageholdene, fordi kommunen ikke ønsker at omklamre det frivillige Langeland og fra det frivillige områdes side, har der været et forståeligt forbehold i forhold til en frygt for en uønsket og uhensigtsmæssig kommunal styring af det frivillige sociale arbejde. Det er i denne særlige kontekst, at denne ansøgning skal ses. Et frivilligcenter med en selvstændig bestyrelse og en frivillighedskoordinator, som refererer til bestyrelsen løser lige netop dette dilemma, idet et frivilligcenter på engang sikrer det frivillige Langelands autonomi i forhold til Langeland Kommune samtidigt med, at centret skaber forudsætninger for en forstærket udveksling af erfaringer og ideer mellem såvel kommunen og det frivillige Langeland som mellem de forskellige frivillige foreninger indbyrdes. Desuden får kommunen på grund af kun en indgang til det frivillige område i højere grad end i dag mulighed for at facilitere de frivillige foreninger på de områder, hvor foreningerne efterspørger support fra kommunen. Med andre ord med etablering af et center med en selvstændig bestyrelse er rammerne for det fremtidige samarbejde tydeliggjort. Konstruktionen sikrer et samarbejde på ligeværdige betingelser og et frivilligcenter er derfor det naturlige og gode udgangspunkt for den fremtidige videreudvikling af det frivillige sociale arbejde på øen. Side 1 af 11

Det er ikke mindst denne erkendelse, der var baggrund for, at en række nøglepersoner fra det frivillige Langeland og fra Langeland Kommune med udvalgsformanden fra Sundhedsudvalget, borgmesteren samt direktøren fra Sundhed og Omsorg i spidsen den 20. juni var på ekskursion til Maribo på Lolland med henblik på at se og høre om frivilligcentret på Lolland. Det var en oplevelse, som fik de sidste brikker til at falde på plads, og der var efterfølgende bred enighed om at arbejde for etablering af et frivilligcenter på Langeland. Beslutningen udmøntede sig i en hensigtserklæring om at invitere samtlige frivillige sociale foreninger til møde vedr. beslutning om etablering af et frivilligcenter på Langeland (små 40 foreninger). På trods af ferietid og på trods af kort indkaldelsesfrist var der tale om et overordentligt stort fremmøde. Femogfyrre repræsentanter fra det frivillige Langeland omfattende ca. 20 frivilligforeninger deltog i mødet i Rådhussalen den 2. august. Derudover havde 3 foreninger telefonisk afleveret en positiv tilkendegivelse vedr. etablering af et frivilligcenter på Langeland (Bilag 2: Frivilligforeninger som deltog i mødet på Rådhuset). Der er således tale om, at over 50 pct. af de frivillige sociale foreninger på Langeland aktivt har tilkendegivet deres støtte til ideen om et frivilligcenter på øen. Mødet udpegede et antal medlemmer til en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udvikle et arbejdsgrundlag, en køreplan og en række målsætninger for et frivilligcenter på øen, herunder at søge om midler til etablering af et frivilligcenter i Social- og Integrationsministeriet Formål samt målsætninger for Frivilligcenter Langeland Arbejdsgruppens medlemmer er udvalgt således at de bredt dækker diversiteten i øens frivillige sociale foreninger. Derudover er der en administrativ medarbejder fra Langeland Kommune i arbejdsgruppen (Bilag 3: Arbejdsgruppens medlemmer). Arbejdsgruppen har vedtaget: Frivilligcenter Langelands formål: Systematisk at arbejde med erfaringsudveksling og netværksdannelse, hvor centret endvidere er det naturlige omdrejningspunkt for synliggørelse af frivilligheden, rekruttering af frivillige, udvikling af nye områder for frivilligt socialt arbejde samt for facilitering af de frivillige foreninger i forbindelse med fundraising, uddannelse, praktisk hjælp og ved at kunne tilbyde gode fysiske rammer for forskellige typer af aktiviteter. Målsætninger for Frivilligcenter Langeland: 1. Etablere gode fysiske og organisatoriske ramme for frivilligheden på Langeland 2. Fremme praktisk facilitering af det frivillige sociale arbejde hjælp til fundraising, generel information om frivilligområdet, PR-virksomhed, adgang til mødelokaler, adgang til diverse tekniske udstyr m.v. 3. Arbejde på at synliggøre det frivillige sociale arbejde på Langeland 4. Understøtte netværksdannelse mellem frivillige sociale foreninger, mellem frivillige foreninger på tværs af grænsen det frivillige sociale område og frivillige foreninger på folkeoplysningsområdet og mellem det frivillige område og kommunen 5. Styrke rekruttering og fastholdelse af frivillige medarbejdere 6. Medvirke til udvikling af nye områder for en frivillig indsats 7. Modvirke udbrændthed blandt de frivillige medarbejdere gennem initiativer som skal inspirere, udvikle og sikre trivsel hos det frivillige korps af medarbejdere. 8. Medvirke til at løfte kvaliteten i det frivillige sociale arbejde gennem iværksættelse af uddannelsesmæssige initiativer og gennem fremme af erfaringsudveksling mellem relevante aktører på frivilligområdet m.v. 9. Sætte særligt fokus på en frivillig social indsats i forhold til ældres sundhed og i forhold til udsatte børn og unge. 10. Skabe et godt grundlag for læring på frivilligområdet i kraft af systematisk evaluering og erfaringsopsamling på frivilligindsatsen. 2 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen. Primære målgrupper: Frivilligcentrets primære målgruppe er frivillige sociale foreninger henholdsvis selvhjælpsgrupper, som er hjemmehørende på Langeland. Antallet af frivillige foreninger inden for disse kategorier er lige i underkanten af 40 foreninger. Målsætningen er, at mindst 50 pct. af samtlige disse foreninger skal være aktive brugere (have et medlemskab af frivilligcentret) af frivilligcentret dvs. minimum 20 medlemsforeninger. Den anden primære målgruppe er den langelandske befolkning som enten er aktiv eller potentiel bidragyder til frivilligt socialt arbejde. Centret skal være det naturlige omdrejningspunkt for frivilligt socialt arbejde og være det sted borgerne henvender sig, hvis de ønsker information om frivilligt socialt arbejde eller de ønsker support omkring opstart af forskellige aktiviteter. Målsætningen er, at centret skal bidrage til at antallet af Side 2 af 11

borgere, som udfører frivilligt socialt arbejde, øges med minimum 25 pct. Sekundære målgrupper: Frivilligcentret bør også have følere ude og være referencepunkt for frivillige foreninger, som ligger uden for den snævre målgruppe af frivillighed indenfor feltet frivilligt socialt arbejde. Således bør der etableres kontakt til frivillige foreninger inden for området kultur, idræt og folkeoplysning. Der er ingen tvivl om, at der er en rigtig god synergi i et samarbejde mellem frivillige foreninger med et forskelligt udgangspunkt, og at en række opgaver løses bedst gennem et sådant samarbejde. Målsætningen er, at der i projektperioden etableres mindst 2 samarbejdsprojekter mellem frivilligforeninger på tværs af omtalte foreningskategorier. Langeland Kommune er en naturlig samarbejdspartner for et frivilligcenter. Kommunen er med til at finansiere centret og kan på en række felter bidrage med input til løsning af forskellige opgaver. Omvendt kan frivilligcentret bidrage med viden, som er til gavn for den kommunale politiske og administrative beslutningstagning. Oplagte samarbejdspartnere for et frivilligcenter er nøglemedarbejdere i forvaltningen f.eks. kontaktpersonen for frivilligt socialt arbejde, medarbejdere i det kommende sundhedshus samt den kommunalt ansatte leder af kommunens aktivitetscentre i Tryggelev og Solhjem, som har en tæt daglig lokal kontakt til en brugerkreds, som også er potentiel bruger af et frivilligcenter. Målsætningen er, at der i projektperioden etableres mindst 2 samarbejdsprojekter mellem Langeland Kommune og det frivillige område med basis på centret. Samarbejdet kunne f.eks. etableres omkring de to højt prioriterede områder for en frivillig social indsats henholdsvis ældres sundhed og udsatte børn og unge. Det lokale erhvervsliv. Det er ikke utænkeligt at private virksomheder f.eks. som led i deres arbejde med Corporate Social Responsability (CSR) virksomhedens sociale ansvar, kan bidrage til løsning af forskellige sociale opgaver på øen. Frivilligcentret bør have som målsætning, at undersøge i hvilken udstrækning det lokale erhvervsliv kan bidrage til det frivillige sociale arbejde på øen. Det er en vigtig opgave for et frivilligcenter at synliggøre det frivillige sociale arbejde overfor hele den langelandske befolkning. Det er ikke mindst af stor betydning i forhold til den fremtidige rekruttering af frivillige medarbejdere til frivilligt socialt arbejde. Særligt i forhold til unge medborgere som typisk ikke i særligt stort omfang arbejder frivilligt, er det af betydning at promovere det frivillige sociale arbejde. Målsætningen er, at der i projektperioden gennemføres mindst 8 markante initiativer, som har til formål bredt at oplyse om frivilligcentret og frivilligt socialt arbejde. Der kan eks. være tale om besøg på skoler eller i idrætsklubber, om åbenhus arrangementer i frivilligcentrets regi, eller der kan være tale om informationskampagner i form af udgivelse af pjecer eller omtale i den lokale presse. 3 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden 1 01 01 2013 31 12 2013 2 8 96 2 01 01 2014 31 12 2014 3 12 144 I alt 240 *En bruger defineres her som en frivillig social forening, som er aktiv bruger af frivilligcentret. Arbejdsgruppen har besluttet at anvende FriSe s registreringsskema for frivilligcentre. Registreringsskemaet måler aktivitetsniveau i frivilligcentrets regi på forskellige let målbare parametre. Der bør være tale om en kontinuerlig progression i aktivitetsniveau hen over projektperioden. I andet år bør aktivitetsniveauet være minimum 30 pct. større end i første år. Det er svært på forhånd entydigt nominelt at fastlægge et aktivitetsniveau. Det er således forskellen i aktivitetsniveau mellem første og andet projektår, vi finder det interessant at måle på. **Et projektår defineres her som en 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. Den primære målgruppe: De frivillige sociale foreninger som brugere: Der vil løbende ske en registrering af antal medlemsforeninger. Derudover anvendes som sagt FriSe s registreringsskema til måling af aktivitetsniveau i centrets regi. Det giver et godt grundlag for vurdering af udviklingen i antal serviceydelser, som centret leverer i forhold til det frivillige Langeland. Brugere defineret som frivillige medarbejdere samt borgere som modtager en frivillig ydelse: Det er vigtigt, at dokumentationskravet ikke tager overhånd og f.eks. betyder, at det tager unødige ressourcer fra centrets og frivilligkoordinators kerneopgave at understøtte og udvikle frivilligheden. Der er også en risiko for, at de frivillige foreninger vil opfatte et uhensigtsmæssigt stort dokumentationskrav, som en byrde på det frivillige arbejde. Side 3 af 11

For at undgå disse to faldgrupper og samtidigt sikre et godt dokumentationsgrundlag omkring udvikling i frivilligheden er det aftalt med 5 frivillige foreninger, at de i en afgrænset periode (2 år) registrerer antal frivillige medarbejdere og antal match mellem yder og nyder af en frivillig indsats. Denne stikprøve må forventes at give en indikation på udvikling i frivilligheden. Derudover registres borgerhenvendelser til frivilligcentret vedr. henholdsvis ønske om at arbejde frivilligt og borgere som ønsker at modtage en frivilligydelse (Frise s registreringsskema) Den sekundære målgruppe: Frivilligkoordinator er ansvarlig for en systematisk registrering af initiativer rettet mod den sekundære brugerkreds - virksomheder, kommunale aktører, åbne borgerrettede arrangementer, medier samt henvendelser/besøg på institutioner uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer m.v. I forhold til de langelandske borgere generelt: Antal klik på Frivilligcenter Langelands hjemmeside samt antal opslag på jobdatabasen er et godt grundlag for dokumentation af udvikling i den langelandske befolknings interesse for frivilligt socialt arbejde (Automatisk registrering). Frivilligcentret kalkulerer med at anvende Frise s koncept og skabelon for hjemmeside og jobdatabase for frivilligcentre. 5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit køn skal tænkes ind i projekterne i vejledningen Sæt kryds: Kvinder Mænd X Både kvinder og mænd 6 Projektets SMART-sikre mål på brugerniveau: Det SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. Se afsnit Kriterier for fordeling af støtte i vejledningen. Frivilligcenter Langeland vil i projektfasen arbejde på grundlag af de målsætninger, som er defineret for centrets virke. Et arbejde på dette grundlag betyder samtidigt, at centret er i stand til at opfylde de fem kriterier, der er defineret af ministeriet, som en forudsætning for at centret kan søge om optag i grundfinansieringsmodellen. I den tidligste fase af projektperioden må det imidlertid antages, at der skal anvendes forholdsvis meget tid på, at få bestyrelsen på plads, at ansætte en frivilligkoordinator og på den praktiske indretning af centret. Etablere gode fysiske og organisatoriske ramme for Frivilligcenter Langeland & Fremme praktisk facilitering af det frivillige sociale arbejde hjælp til fundraising, generel information om frivilligområdet, PR-virksomhed, adgang til mødelokaler, adgang til diverse tekniske udstyr m.v. (målsætning 1 & 2 & 3) Frivilligcenter Langeland vil i projektets opstartsfase arbejde på at få etableret en hensigtsmæssig organisatorisk ramme for frivilligcentret. Det er en opgave for centret at synliggøre centret som en forening, som er demokratisk sammensat, og hvor i princippet samtlige frivillige sociale foreninger på Langeland har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Med hensyn til de fysiske rammer er det planen, at Frivilligcenter Langeland får råderet over den selvstændige bygning, der i dag huser kommunens forebyggelsescenter i forbindelse med, at denne funktion flytter til det nye sundhedshus. Huset er med hensyn til beliggenhed, størrelse og faciliteter noget nær den optimale ramme for et frivilligcenter og giver mulighed for, at mange forskellige slags aktiviteter kan udfolde sig på centret. Det er således op til centrets ledelse og brugere at udnytte disse særdeles gode rammer til gavn for det frivillige Langeland (Bilag 4: Fremtidigt Frivilligcenter Langeland). Til en begyndelse vil frivilligcentret få råderet over stueetagen. Huset er ledigt fra januar 2014 og frivilligcentret vil i perioden frem til årsskiftet 2013 2014 huses i midlertidige lokaler. Det er muligt at etablere 2 satellitenheder i form af mødefaciliteter på aktivitetscentrene i Tryggelev og Solhjem. Konkrete aktiviteter i projektperioden vedr. udfyldelse af fysisk og organisatorisk ramme for Frivilligcenter Langeland: Frivilligcentret afholder en åbningsreception et State of the art arrangement, hvor centret får mulighed for at præsentere sig selv og sit organisatoriske grundlag. Formålet er bl.a. at fortælle det frivillige Side 4 af 11

Langeland om de frivillige foreningers mulighed for at få indflydelse på centrets virke. Desuden giver arrangementet mulighed for at få information om centret og de faciliteter, som centret råder over. Frivilligcenter Langelands mentor frivilligcenter - Frivilligcenter Lolland - kommer og fortæller om deres erfaringer med et frivilligcenter. Frivilligcentret tilbyder løbende hjælp i forhold til søgning af 18 midler, hjælp til ansøgning af midler i ministerier m.v., udlån af lokaler, trykning af pjecer, PR-virksomhed, adgang til diverse tekniske udstyr. m.v. Der indgås en samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Langeland og Langeland Kommune som garanterer og præciserer den kommunale medfinansiering. Aftalen styrker forudsætningerne for et frugtbart samarbejde mellem centret og kommunen. Arbejde på at synliggøre det frivillige sociale arbejde på Langeland (målsætning 3) Det er en kerneydelse for Frivilligcenter Langeland dels at synliggøre det frivillige sociale arbejde dels at lette tilgængeligheden til frivilligt socialt arbejde. Både i relation til foreningerne og i relation til borgerne er det målsætningen at kendskab til muligheder og mangfoldighed i det frivillige sociale arbejde øges. Frivilligcentret vil i projektperioden iværksætte forskellige aktiviteter rettet mod forskellige målgrupper med det formål at synliggøre frivilligt sociale arbejde Konkrete aktiviteter rettet mod at synliggøre det frivillige sociale arbejde i projektperioden: Centret udarbejder med konsulentbistand fra FriSe en hjemmeside, som præsenterer centret og de tilbud centret har i forhold til foreninger og borgere. Frivilligkoordinator aflægger de frivillige foreninger et fysisk besøg med henblik på gensidig udveksling af information og ideer. Frivilligcentret udarbejder en pjece, som fortæller om centerets organisation og formål, og som beskriver de tilbud centret har i forhold til det frivillige Langeland - hjælp til fundraising, generel information om frivilligområdet, PR-virksomhed, adgang til mødelokaler, adgang til diverse tekniske udstyr m.v. Pjecen rundsendes til de frivillige foreninger på øen. Frivilligkoordinator besøger uddannelsesinstitutioner, virksomheder m.v. med henblik på at øge kendskabet til det frivillige arbejde på øen. Centret er i løbende kontakt med den lokale presse. Centret afholder diverse åbent hus arrangementer, og en gang om året afholdes et frivillighedensdag-arrangement, hvor frivillighedens pris bl.a. uddeles. Måske er der mulighed for at etablere noget der ligner en cafe på centret, hvor borgerne meget uformelt kan dumpe ind og hænge ud og få information om det frivillige område. Understøtte netværksdannelse mellem frivilligforeninger på Langeland, mellem frivillige foreninger og private virksomheder og mellem det frivillige område og kommunen & Medvirke til udvikling af nye områder for en frivillig indsats & Sætte særligt fokus på en frivillig social indsats i forhold til ældres sundhed og i forhold til udsatte børn og unge. (Målsætning 4 & 6 & 7 & 8 & 9) Et frivilligcenter er i kraft af de fysiske og organisatoriske rammer, som centret tilbyder, det naturlige omdrejningspunkt for netværksdannelse mellem de frivillige foreninger på øen, og etablering af forudsætningerne for denne netværksdannelse er måske den vigtigste opgave for et frivilligcenter. Det må i udgangspunktet også forventes, at der naturligt som konsekvens af et frivilligcenter, bestyrelse og ansat frivilligkoordinator udmøntes forskellige netværksinitiativer, som først er synlige, når arbejdet i centret er godt i gang. Netværk mellem foreninger med forskellige formål og/eller målgrupper giver mulighed for erfaringsudveksling, vidensdeling og for samarbejde mellem foreninger, som betyder, at kvaliteten i den frivillige indsats løftes, at nye tilgange til løsning af opgaverne udvikles, og at de frivillige medarbejdere inspireres og får en række gode oplevelser i mødet med andre frivillige foreninger og frivillige medarbejdere. Netværksdannelse behøves ikke at begrænse sig til frivillige sociale foreninger. Et samarbejde mellem frivillige sociale foreninger og f.eks. idrætsforeninger og foreninger med et kulturelt formål er også en mulighed, og kan på en række områder bidrage til løsning af forskellige sociale opgaver. Samarbejde mellem de frivillige for- Side 5 af 11

eninger og private virksomheder er en mulighed, og endelig er netværksdannelse og samarbejde på tværs af grænsen offentligt/privat et godt udgangspunkt for at udvikle nye områder for en frivillig social indsats f.eks. i forhold til udvikling af kreative nye tilgange til løsning af problemer inden for de to fokusområder henholdsvis ældre og sundhed og udsatte børn og unge. Konkrete netværksskabende aktiviteter i projektperioden: Gennemførelse af et antal netværksskabende arrangementer. Frivillige foreninger med samme målgruppe inviteres til netværksmøder. Formålet er, at de frivillige foreninger præsenterer sig overfor hinanden, og at initiativet giver mulighed for gensidig inspiration, for evt. koordinering af indsatsen og måske for iværksættelse af nye tiltag. Disse arrangementer kan evt. også beriges med indlæg fra repræsentanter fra andre frivilligcentre, fra FriSe, fra diverse landorganisationer på det frivillige sociale område eller fra frivillige foreninger uden for det snævre frivillige sociale område (møder i Netværksforums regi). Arrangementer som sigter på at etablere relationer på tværs af foreninger fra forskellige områder. Med udgangspunkt i et tema - f.eks. Ældre og Sundhed, eller sårbare Børn og Unge - inviteres foreninger som på forskellige områder kan tænkes at byde ind med input til løsning af problemstillinger på omtalte områder. Netværk kan også tænkes at omfatte private virksomheder, repræsentanter fra landsorganisationer - Ældresagen, Røde Kors og/eller medarbejdere fra forvaltningsafsnit i kommunen med kompetencer på disse områder (møder i Tværfagligt Samarbejdsforums regi). Fælles kurser for de frivillige foreninger, hvor disse kurser tager udgangspunkt i emner, der er relevante for det brede foreningsliv på tværs af foreningsgrænser. Det kan være kurser i bestyrelsesarbejde, fundraising, rekruttering m.v. Styrke rekruttering og fastholdelse af frivillige medarbejdere & Modvirke udbrændthed blandt de frivillige medarbejdere gennem initiativer som skal inspirere, udvikle og sikre trivsel hos det frivillige korps af medarbejdere (målsætninger 5 & 7) En styrkelse af det frivillige sociale arbejde fordrer bl.a., at der rekrutteres flere borgere til området. Med etablering af et frivilligcenter øges såvel synligheden som tilgængelighed. Borgerne får om man så må sige en indgang til det frivillige sociale område. Det er således lettere for borgerne at få information om frivilligt socialt arbejde, og det er lettere for borgerne at finde et match til en frivillig aktivitet. Det er også muligt at iværksætte yderligere aktiviteter, som dels sigter på rekruttering dels har til formål at fastholde de frivillige medarbejdere. En række initiativer, som har til formål at styrke rekruttering og fastholdelse af frivillige medarbejdere, er allerede nævnt først og fremmest under punktet øget synlighed. Det er bl.a. tiltag som besøg på uddannelsesinstitutioner, oprettelse af hjemmeside, PR virksomhed, åbenhus arrangementer, m.m. Konkrete aktiviteter i projektperioden med henblik på at rekruttere nye frivillige og fastholde de frivillige medarbejdere: I forbindelse med frivilligcentrets hjemmeside oprettes en jobdatabase (FriSe s skabelon), som gør det muligt for borgerne at se, hvor det er muligt at arbejde frivilligt - hvor der er ledige frivillige jobs. Kursusaktivitet, som omtales under målsætningen løfte kvaliteten i det frivillige sociale arbejde, er også et oplagt initiativ, idet det sikrer input, som modvirker udbrændthed hos de frivillige medarbejdere. Kommunen har barslet med en ide om at indstifte en frivillighedens pris. Tankerne om en frivillighedens pris fortsættes i frivilligcentrets regi. Uddeles en gang om året på frivilligdagen. Der bør i centrets regi også være plads til arrangementer, som først og fremmest har til formål at fejre frivilligheden, og som måske fortrinsvis har et socialt sigte. Det er vigtigt af hensyn til fastholdelse af de frivillige, at de oplever, at deres indsats er værdsat, og dette perspektiv bør derfor medtænkes i forhold til centrets virke. Frivilligdagen er et eksempel på et sådanne initiativ, frivillighedens pris ligeledes, men det er også muligt at invitere til åbne arrangementer f.eks. foredragsvirksomhed, dokumentarfilm om sociale problemstillinger m.v. Arrangementer af denne karakter er mulige i de rammer, der er tiltænkt et kommende frivilligcenter. Side 6 af 11

Medvirke til at løfte kvaliteten i det frivillige sociale arbejde gennem iværksættelse af uddannelsesmæssige initiativer og gennem fremme af erfaringsudveksling mellem relevante aktører på frivilligområdet m.v. (målsætning 3 & 4 & 7 & 8) Kursusaktiviteter af forskellig art er selvfølgelig nærliggende initiativer med henblik på at løfte kvaliteten i det frivillige arbejde, men også etablering af rammer for erfaringsudveksling mellem relevante aktører er oplagt som redskab i udvikling af kvaliteten i det frivillige sociale arbejde. Konkrete aktiviteter i projektperioden med henblik på at fremme kvaliteten i det frivillige sociale arbejde: Det vil være naturligt at trække på f.eks. FriSe, Frivillig Fredag og de store landsorganisationer på området, når der planlægges kurser i forhold til de frivillige foreninger. Workshops med deltagelse af aktører med forskellig rolle eller tilgang til løsning af forskellige sociale opgaver. Frivilligkoordinator har kompetencer og viden om frivilligområdet, og det er derfor oplagt at han/hun afholder arrangementer, hvor han/hun formidler denne viden til de frivillige foreninger. Besøg på frivilligcentre i andre kommuner eller besøg fra andre frivilligcentre på Langeland er ligeledes en brugbar model til inspiration, vidensdeling og erfaringsudveksling. Frivilligcenter Lolland har indvilget i at være mentor frivilligcenter for Langeland. Skabe et godt grundlag for læring på frivilligområdet i kraft af systematisk evaluering og erfaringsopsamling på frivilligindsatsen. (målsætning 10) Det siger sig selv, at et frivilligcenter med en ansat frivilligkoordinator har langt bedre forudsætning for at foretage en systematisk erfaringsopsamling, evaluering og læring fra frivilligindsatsen en tidligere, hvor frivilligheden ikke havde dette naturlige centrum. Allerede med etablering af en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra det frivillige Langeland, er der etableret en platform for løbende vurdering af indsatsen - herunder vurdering af frivilligcentrets arbejde. Konkrete aktiviteter i projektperioden med henblik på evaluering og erfaringsopsamling på frivilligområdet: Udviklingen i antal medlemsorganisationer registreres løbende. Registrering af aktiviteter i frivilligcentrets regi. Med udgangspunkt i FriSe s registreringsskema suppleret med egen registrering. Gennemførelse af stikprøveundersøgelse hos 5 frivillige foreninger, hvor udvikling i antal frivillige medarbejdere og udvikling i antal match mellem yder og nyder af en frivillig indsats registreres. Gennemførelse af en survey-undersøgelses rettet mod de frivillige medarbejdere, som dels er tilknyttet centret dels ikke er brugere af centret. Gennemførelse af en række fokusgruppeinterview hos de frivilligforeninger, som er brugere af frivilligcentret. Udarbejde slutrapport. Status på projektperioden. 7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. Vi har som en af vores målsætninger for et frivilligcenter på Langeland, at der skabes forudsætninger for en kontinuerlig læring, og derfor foretages en løbende registrering og måling på, om de ønskede resultater for centrets virke også opfyldes. Kriteriet for denne dokumentation er de SMART-mål som Social og Integrationsministeriet har opstillet. Omkring kvaliteten i centrets arbejde: Der foretages en kvantitativ/kvalitativ vurdering af centrets virke i form af dels en survey-undersøgelse rette mod samtlige foreninger på det frivillige sociale område dels en række fokusgruppeinterview med repræsentanter for de foreninger, som er brugere af centret: Fungerer centret efter hensigten, yder centret en god service, fremmer centret netværksdannelse og udvikling af nye områder for en frivillig social indsats, og er der flere som arbejder frivilligt, og flere som har glæde af det frivillige arbejde. Side 7 af 11

Omkring aktivitetsniveau i centrets regi: Det er en målsætning, at mindst 50 pct. af de frivillige sociale foreninger på Langeland inden projektperiodens udløb er brugere (medlem) af frivilligcentret. Det vil sige mindst 20 foreninger er aktive brugere af centret. Med udgangspunkt i FriSe s registreringsskema suppleret med egen registrering foretages en kvantitativ dokumentation af aktivitetsniveau i Frivilligcenter Langelands regi. Det er målsætningen at aktivitetsniveauet øges med minimum 30 pct. fra slut første projektår til slut andet projektår. Det er målsætningen at antallet af borgere, som yder en frivillig social indsats, er øget med minimum 25 pct., når projektperioden slutter. Denne opgørelse baseres på en stikprøveundersøgelse med deltagelse af 5 frivillige foreninger. Det er målsætninger, at antallet af match hen over projektperioden øges kontinuerligt. Fra projektperiodens start til udløb er antallet af match øget med 25 pct. Denne opgørelse baseres på en stikprøveundersøgelse med deltagelse af 5 frivillige foreninger. Omkring synlighed Antal klik på hjemmeside, antal opslag på jobdatabase øges med minimum 25 pct. i løbet af projektperioden fra første til andet år (Automatisk registrering) Pjecer rettet mod henholdsvis de frivillige sociale foreninger og mod de langelandske borgere. 2 stk. Minimum 4 åbenhus arrangementer med henblik på at sætte fokus på frivilligheden (eks. uddeling af frivillighedens pris) Minimum 4 ud af huset arrangementer. Besøg på skoler, virksomheder m.m. Besøg hos samtlige frivillige sociale foreninger på øen. Frivilligkoordinator foretager en optælling af besøg. Mindst 2 artikler om frivilligcentret i den lokale presse. Omkring netværksdannelse: Det er målsætningen, at der iværksættes mindst 2 samarbejdsprojekter mellem 2 eller flere frivillige foreninger på det frivillige sociale område. Disse projekter registreres og beskrives på indhold, målsætninger og resultat. Det er målsætningen, at der iværksættes mindst 2 samarbejdsprojekter på tværs, som omfatter frivillige foreninger inden for forskellige områder, og/eller private virksomheder, og/eller uddannelsesinstitutioner, og/eller Langeland Kommune. Disse projekter registreres og beskrives på indhold, målsætninger og resultat. Det er en målsætning, at der er iværksat projekter inden for de 2 særlige fokusområder Ældre og Sundhed og Udsatte Børn og Unge. Kan være sammenfaldende med et eller to af projekterne inden for området samarbejdsprojekter på tværs. Det er målsætningen, at Langeland Kommune deltager i dette samarbejde. Disse projekter registreres og beskrives på indhold, målsætninger og resultat. 8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit Kriterier for fordeling af støtte i vejledningen. Denne aktivitetsplan er vejledende. Når der er nedsat en bestyrelse for Frivilligcenter Langeland og ansat en frivilligkoordinator på centret udarbejder han/hun i samarbejde med bestyrelsen en deltaljeret aktivitetsplan for projektperioden. 01. oktober 31.december 2012 Forberedelse og etablering af organisation for Frivilligcenter Langeland. Konkrete arbejdsopgaver: - Praktisk forberedelse forud for afholdelse af stiftende generalforsamling. Med bistand fra Frise udarbejdes forslag til sammensætning af bestyrelse og til vedtægter for foreningen. - Invitation af samtlige langelandske frivillige sociale foreninger til deltagelse i stiftende generalforsamling (knap 40 foreninger). Udvalgte kommunalpolitikere samt direktøren fra henholdsvis Sundhed og Omsorg og Børn Og Unge inviteres også til generalforsamlingen. Den lokale presse inviteres ligeledes. - Afholdelse af stiftende generalforsamling. Valg af bestyrelse. - Udarbejdelse af materiale som baggrund for politisk beslutning vedr. valg af midlertidig lokalitet til Side 8 af 11

etablering af frivilligcenter - Politisk beslutning vedr. midlertidig lokalitet til etablering af frivilligcenter. - Der udarbejdes en jobbeskrivelse og et stillingsopslag til ansættelse af en frivillighedskoordinator. 01. januar 30. juni 2013 Opstart af aktiviteter Konkrete arbejdsopgaver - Jobsamtaler og ansættelse af frivilligkoordinator - Indflytning i midlertidigt Frivilligcenter Langeland - Indretning og indkøb af elektronisk udstyr til frivilligcentret - State of the art arrangement for de frivillige sociale foreninger. Mentor-frivilligcentret på Lolland bidrager med et oplæg om deres erfaringer fra etableringsfasen. Målet med arrangementet er at få maksimale input fra græsrødderne til planlægning af arbejdet i projektperioden. Enkelte kommunale aktører og den lokale presse deltager også i arrangementet. - Frivilligkoordinator udarbejder i samarbejde med bestyrelsen en detaljeret køreplan for projektets gennemførelse. Køreplanen skal sikre målopfyldelse for projektet. - Det frivillige sociale Langeland kortlægges. - Der udarbejdes en IT-baseret database over frivillige sociale foreninger på Langeland - Der udarbejdes en pjece med informationer om de enkelte frivillige sociale foreninger på Langeland. Tilgængelig på Borgerservice, bibliotek, venteværelser, supermarkeder m.v. - Opstart på udvikling af en hjemmeside for Frivilligcenter Langeland med konsulentbistand - Frivilligkoordinator udarbejder materiale gerne i form af en brochure, som bekriver centrets servicetilbud til foreningerne. Brochuren sendes til foreningerne. - Der afholdes et arrangement i netværksforums regi. Formålet er, at de enkelte frivillige sociale foreninger får mulighed for at præsentere sig, og at mulighed for samarbejde undersøges. - I FriSe s regi afholdes kursus for bestyrelsen for Frivilligcenter Langeland. Tema: Bestyrelsesarbejde i et frivilligcenter. - Besøg på kommunale aktivitetscentre i Tryggelev og Solhjem. - Rammer for samarbejde mellem Langeland Kommune og Frivilligcenter Langeland aftales. Der indgås en samarbejdsaftale. - 1. nyhedsbrev udsendes 01. juli 31. december 2013 Opstart af aktivitet og konsolidering af aktiviteter Konkrete arbejdsopgaver: - Frivilligcentrets hjemmeside går i luften. - Arbejdet med implementering af en jobbørs for frivilligt socialt arbejde påbegyndes - Besøg på Ørstedsskolen. Gerne i et samarbejde med Projekt Frivillig. - Afholdelse af møde nr. 2 i Netværksforum. Iværksættelse af konkret samarbejdsprojekt mellem et antal frivillige sociale foreninger. - Afholdelse af offentligt temamøde: Hvordan kan frivillige foreninger på tværs af grænserne bruge hinanden? Ud over frivillige sociale foreninger inviteres foreninger fra idrætsområdet og fra det kulturelle område til arrangementer. Temamødet tager udgangspunkt i oplæg fra eks. andre frivilligcentre, relevante videnspersoner, kommunale medarbejdere osv. - Invitation af deltagere og afholdelse af møde i tværgående samarbejdsforum. Mødet har som formål at etablere et tværgående samarbejde med afsæt i et af de to prioriterede fokusområder henholdsvis Ældre og Sundhed og Udsatte Børn og Unge. - Workshop med deltagelse af foreninger på tværs af frivilligområdet. Aftale arbejdsgrundlag for samarbejdsprojekt - Inspirationsbesøg på frivilligcenter. - Inspirationsdag. Oplæg om frivillighed? Socialt samvær - Afklaring af uddannelsesbehov blandt frivillige foreninger. - Udgivelse og distribution af kursuskatalog for de frivillige foreninger - Forberedelse af Frivilligcenter Langelands Indflytning i det tidligere Forebyggelsescenter. - Besøg hos 10 13 frivillige foreninger - Udsendelse af nyhedsbrev. 01. januar 30. juni 2014 Indflytning og indretning af nyt firvilligcenter. Opstart og konsolidering af aktiviteter. Konkrete arbejdsopgaver: Side 9 af 11

- Jobbørs går i luften. - Møde i Netværksforum. Status på igangværende samarbejdsprojekter. - Indflytningsarrangement Åbent hus arrangement. Uddeling af frivillighedens pris. Den lokale presse inviteres - Invitation af deltagere og afholdelse af møde nr. 2 i tværgående samarbejdsforum. Mødet har som formål at etablere et tværgående samarbejde med afsæt i et af de to prioriterede fokusområder henholdsvis ældre og sundhed og udsatte børn og unge. - Workshop med deltagelse af foreninger på tværs af frivilligområdet. Aftale arbejdsgrundlag for samarbejdsprojekt - Inspirationsbesøg på frivilligcenter. - Besøg på et antal virksomheder. - Indflytning og indretning af Frivilligcenter Langeland i det tidligere Forebyggelsescenter. - Afholdelse af kurser for frivillige medarbejdere - eks. Rettigheder og pligter i frivilligt socialt arbejde, fastholdelse og ledelse af frivillige, tavshedspligt - Besøg hos 10-13 frivillige foreninger - Udsendelse af nyhedsbrev. 01. juli 31. december 2014 Status og udvikling af fremtidig strategi for Frivilligcenter Langeland Konkrete arbejdsopgaver: - Møder i Netværksforums regi. Status og udvikling af strategi for det fremtidige arbejde. - Møder i Tværgående samarbejdsforums regi. Status og udvikling af strategi for det fremtidige arbejde. - Inspirationsdag. Oplæg om frivillighed? Socialt samvær - Afholdelse af kurser for repræsentanter for de frivillige foreninger. Eksempler på temaer: Bestyrelsesarbejdet i frivillige foreninger, Hvordan undgås det, at de frivillige brænder ud? Hvordan sikres tilgang til det frivillige sociale arbejde? - Gennemførelse af survay-undersøgelse rettet mod samtlige frivillige sociale foreninger på Langeland - Gennemførelse af fokusgruppeinterview med deltagelse af de foreninger, som er brugere af Frivilligcenter Langeland. - Afholdelse af afsluttende offentligt temamøde. Hvilke erfaringer har vi indhøstet, og hvordan ser fremtiden ud for Frivilligcenter Langeland? Mentor Frivilligcenter Lolland fortæller om deres erfaringer om overgang fra projektperiode til grundfinansieringsmodel. Den lokale presse inviteres. - Der udarbejdes en slutrapport med henblik på dokumentation af målopfyldelse for Frivilligcenter Langeland - Der indgås ny samarbejdsaftale mellem Frivilligcenter Langeland og Langeland Kommune med henblik på tiden efter projektperiodens afslutning. - Udarbejde ansøgning om optagelse i grundfinansieringsmodellen - Besøg hos 10 til 13 frivillige foreninger. - Udsendelse af nyhedsbrev. 9 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. Projektkoordinator tæller alle aktiviteterne op. Den kvantitative optælling dokumenterer, hvor mange aktiviteter centret har haft i kategorierne foreningsservice, frivilligformidling, netværksdannelse og samarbejde på tværs. Projektet anvender FriSe s registreringsskema suppleret med egen registrering af aktiviteter.. 10 Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Arbejdsgruppen er ansvarlig for forberedelse af projekt frivilligcenter på Langeland frem til årsskiftet 2012-2013. Arbejdsgruppen udarbejder en ansøgning til Social og Integrationsministeriet om støtte til etablering af et frivilligcenter på Langeland. Arbejdsgruppen udarbejder desuden med konsulentbistand fra FriSe vedtægter for Frivilligcenter Langeland, som efterfølgende kan godkendes på generalforsamlingen og endelig skal arbejdsgruppen forberede indkaldelse af de frivillige foreninger til stiftende generalforsamling med henblik på valg af bestyrelse for Frivilligcenter Langeland. Frivilligcenter Langeland organiseres herefter som en frivillig forening med en selvstændig bestyrelse. Det er intentionen, at bestyrelsen sammensættes så bredt som overhovedet muligt så bestyrelsen afspejler diversiteten i det frivillige sociale arbejde på øen. Langeland Kommune er sikret plads i bestyrelsen, således at den ønskede vidensdeling mellem frivilligcenter og kommune sikres. Side 10 af 11

Når generalforsamlingen sidst i 2012 har valgt en bestyrelse konstituerer bestyrelsen sig som styregruppe og varetager herefter i første omgang i et samarbejde med arbejdsgruppen den overordnede styring af projektet. Styregruppe/bestyrelse ansætter en frivilligkoordinator som leder af frivilligcentret. Frivilligkoordinator, som refererer til bestyrelsen, varetager sekretariatsbetjening for bestyrelsen. I projektfasen er det frivilligkonsulentens opgave at: Stå for indretning af frivilligcentret, således at centret opfylder de krav, som et frivilligcenter stiller til de fysiske rammer, hjælpemidler m.v. Langeland Kommune kan i forbindelse med flytning af kommunens Forebyggelsescenter til nyt sundhedshus som sagt tilbyde noget nær de optimale rammer for et kommende frivilligcenter på Langeland. Iværksætte relevante initiativer med henblik på at opfylde de målsætninger, som er defineret for centrets virke omkring synlighed, netværksdannelse, rekruttering af frivillige m.m. I samarbejde med bestyrelsen og de frivillige foreninger evt. andre relevante samarbejdspartnere at arbejde på at udvikle nye områder for frivilligt socialt arbejde Sikre dokumentationen af resultaterne af frivilligcentrets arbejde Stå for den daglige drift af centret herunder facilitere de frivillige foreninger i overensstemmelse med intentionerne for centrets virke. Sikre at centret er ajourført med hensyn til relevant viden om frivilligområdet generelt Forberede og følge op på sager til behandling i bestyrelsen for Frivilligcenter Langeland. Sikre at der udarbejdes budgetter og regnskab for frivilligcentret Frivilligkoordinator vil i udgangspunktet være den eneste ansatte på centret, men på sigt kan man forestille sig ansatte i virksomhedspraktik, flexjob, ansatte i løntilskud, projektansatte og frivillige medarbejdere på centret. Projektet er kommunalt medfinansieret (Bilag 5: Tilsagn om kommunal medfinansiering af Frivilligcenter Langeland), og det er uden tvivl hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem frivilligcentret og kommunen, hvor rammerne for samarbejdet herunder den kommunale medfinansiering beskrives. Når frivilligcentret søger om optag i grundfinansieringsmodellen, er det oplagt at udarbejde en ny samarbejdsaftale, hvor rammer og indhold i samarbejdet aftales, og hvor den kommunale medfinansiering på minimum 350.000 kr. dokumenteres. Side 11 af 11