Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen Dato: 1. november 2011 Interviewer: Først så skal vi lige høre, hvad din stilling er? Falckredderr: Jeg er ambulancebehandler. Interviewer: Ambulancebehandler. Falckredder: Ja, eller niveau to hedder det også. Interviewer: Ja, og hvor mange år har du haft erfaring med transport af patienter. Falckredder: 6 år har jeg været her, ja. Interviewer: Yes. Falckredder: Det var 25 år, der gik der. (Kollega passerer, red.) Interviewer: Hvilket personale her I med, når I flytter intensivpatienter fra sygehus til sygehus? Falckredder: Setuppet er sådan, at så der er en læge og en anæstesisygeplejerske med. Der kan i enkelte tilfælde også kun, i citationstegn, være en anæstesisygeplejerske, alt efter hvilken tilstand patienten nu engang er i. Men, hvad skal man sige, setuppet er en læge og en sygeplejerske. Interviewer: Og hvem er I med her fra Falck? Falckredder: Der er vi altid minimum to mand. Der skal minimum være en behandler og en assistent. Der kan også godt være to behandlere eller en paramediciner. Men som minimum to mand altid. Interviewer: Okay. Hvor i transporten er det at du er mest aktiv? Falckredder: Det er i kørslen. Vores opgave er, vi er begge to omme foran. Der har i nogle enkelte situationer været, hvor de gerne vil have en af os omme bag i, f.eks. hvis vi har en paramediciner med, som har nogle flere medikamenter, end jeg som behandler har. Men ellers så er vores primære opgave at flytte sengen fra a til b, spænde den fast, sørge for at de tekniske rammer er i orden, at sikkerheden er i orden og så køre bussen fra a til b. Det er vores... Som udgangspunkt er det ikke noget behandlingsmæssigt under de transporter, medmindre der kan opstå hjertestop, så skal vi så om og assistere. Interviewer: Ja. Falckredder: Men som udgangspunkt på de transporter, der forløber planmæssigt, som stor set alle sammen gør, så er der ikke nogen opgaver for os omme i bårerummet. Interviewer: Okay. Så er vi... Hvilke forberedelser gør I jer før en transport?
Falckredder: Jamen altså, bussen bliver tjekket hver morgen, hver dag, året rundt, og der er sådan et standardkontrolskema vi skal igennem, man skal kontrollere, men som sådan er der ikke nogen specifikke ting, for vi ved, den er i orden, som den er. Og hvad skal man sige... Udstyret omme bagi det er sygehusets, og de er også ansvarlige for, at det er i orden. Vi skal kontrollere, at der er ilt på deromme, og vi har sådan en LP15'er (defibrillator, red.), som vi skal kontrollere, at der er strøm på. Men ellers respiratorer, pumper og diverse ting og sager. Det er sygehuset, der er ansvarlig for, at det er, som det skal være. Og det er sådan, at når vi bliver kaldt ud på en tur... Der er kun én seng, der passer til den bus der. Den seng er specialfremstillet med alt det udstyr nu; respiratorer, overvågning, medicinpumper og alle de store ting, der var derpå. Den står oppe på sygehuset. Så når vi kører herfra, kører vi op på sygehuset og henter personalet og sengen og så kører... Ja, det kan selvfølgelig også være en fra Aalborg, vi skal flytte, men typisk en vi skal hente til Aalborg. Og så kører vi ud til det sygehus, eksempelvis Thisted, og så henter patienten over og kører ind til Aalborg. Interviewer: Okay. Så har vi lige delt transporten op i nogle faser, hvor den første fase vi havde tænkt os, det er sådan forberedelse af patienten til flytning. I kommer... om I har nogle opgaver der, I varetager? Falckredder: Ja, vi er sådan, altså hvad skal man sige, vi er jo medhjælpende til, vi kommer oftest ind på intensivstue, hvor den patient nu vi henter skal med, og de ligger så i en intensivseng oftest der med noget monitorering eksempelvis på, og der er måske en respirator, der er måske noget medicin, nogle pumper og sådan noget... Det er selvfølgelig personalet der... Vi har jo ikke forstand på medicinpumper, så det er dem, der tager det over. Vi hjælper selvfølgelig med at få flyttet, med at holde styr på overvågningsledningerne, og kan måske hjælpe med at koble dem til og sådan noget. Der er vi sådan mere de praktiske grise, ud der. Så ved ren respiratormæssig overvågning, der er det læger og sygeplejerske, der har den del af opgaven. Interviewer: Ja. Har du oplevet nogen komplikationer i den proces? Falckredder: Ikke flere end man kunne forvente. Man kan sige, der er en masse ting, som er monteret på sådan en patient. Jeg vil ikke sige, det giver komplikationer, men det kan give nogle udfordringer, når man skal flytte. Men ikke deciderede komplikationer, synes jeg, ikke jeg har oplevet i hvert fald. Interviewer: Så er der transporten af patienten fra afdelingen til ambulancen. Samme som før, hvilke opgaver har I? Falckredder: Ja, skubbe sengen. Interviewer: Skubbe sengen? Falckredder: Ja, det er vores opgave der. Interviewer: Er der så nogle komplikationer med den nye ambulance der? Det har vi hørt.
Falckredder: Ja, det er der ja. Der er nogle... Altså, de ambulanceindgange, vi bruger normalt på sygehusene, kan vi ikke bruge med bussen, fordi den er for stor. Så der er så lavet nogle alternative nogen, som man skal køre til, og dem, jeg har været ude ved, ligger væsentligt længere væk, fra der hvor vi skal hen, end den oprindelige ambulancehal gør. Så det medfører meget, meget stor gåafstand, og sengen er meget tung, og I ved garanteret også selv at sygehusgangene går både lidt op og lidt ned, og det kan være en rigtigt, rigtigt stor gene og kan være hård at bugsere den frem og tilbage, men vi.. Men den ruller godt nok, men den er bare tung i og med, at der er monteret så meget udstyr på den, så jeg ved ikke om man kan kalde det en gene, men det er hvert fald noget, der er anderledes, end når vi normalt kører med patienter på vores ambulancebårer. Og typisk holder meget, meget tæt ved, hvor vi skal aflevere dem. Interviewer: Hvor langt... Er det sådan at I skal udenfor eller? Falckredder: Der er nogle enkelte steder, hvor vi kan holde sådan helt ved døren, men der er nogle enkelte steder, hvor vi, fordi vi ikke kan komme ind under et halvtag, så vi lige holder udenfor, men ikke sådan decideret gange udenfor, ej, det er kun sådan lige til, at vi er indenfor. Interviewer: Super. Så er der... Ja, hvad siger man? At få patienten ind i ambulancen, og hvordan det foregår? Falckredder: Jamen, der har vi sådan en kæmpe stor lift, den ligner faktisk lidt en lift, som sidder bag på en lastbil, som er på siden af bussen. Den er også... Den er lidt skrå, det siger næsten sig selv. Så det er lidt tungt lige at få den der indover. Og så skal den sådan køres skråt ind i bussen, hvor der også er nogle riller i gulvet, som gør at den sådan lige skal henover nogle nøkker. Det kan godt være lidt hårdt lige at få den der henover. Men altså, det fungerer rigtigt godt med selve liften, at køre op og køre ind og få spændt sengen fast og koble over til skærmene, så man kan se monitoreringen andre steder i bussen. Det virker fornuftigt. Interviewer: Hvis du på en skala fra 1 til 5 skal rangere de komplikationer, du har nævnt med transporten ud til ambulancen? Falckredder: Nu snakker vi om sengen med at flytte den, ja. Hvor 5 er det værste og 1 er det mildeste? Interviewer: Ja. Falckredder: Jeg synes, det måske er en 4'er. Jeg synes, det er en stor gene, at der kan være langt at gå, men det er også patienten man tænker på der. Der er langt fra den sikre intensivstue til den sikre bus. Selvfølgeligt har vi udstyr der, men der er alligevel - der er mange faktorer, der kan påvirke under sådan en transport, der. Alt efter hvor det er henne og hvilket sygehus, så er der forskel på sygehusene, hvor langt der er derhen. Men den helt klart den største gene er selve læsningen i bussen, i og med at det går opad på rampen, og så er der sådan nogle riller i vores gulv derinde. Nu ved jeg ikke, om I har været ude og se den, men så kan vi gøre det bagefter. Interviewer: Det har vi været.
Falckredder: Det har I været. Jeg har bare hørt det, men det er frustrerende, kan man sige, og ikke nok med at der ligger en patient deroppe, men det er hårdt at skubbe den der meget tunge seng henover. Hvis den så lige kommer til at stå stille, så er det hårdt at få den igen henover. Så det er hvert fald der, jeg personlig ser den største gene, hvis man kan kalde det det, ved det her. Ikke fordi, hvis der er fuldstændig flat, så ruller den perfekt, sengen. Så er der ikke noget der. Så skal der bare skubbes til den og styres, og så kører den. Interviewer: Når I så kommer til ambulancen og skal have koblet patienten op til ambulancen, nu ved jeg godt, at patienten mest ligger i sengen, men er der noget udstyr I lægger mærke til, der nogle gange passer i sygehusene, men når I så skal have det over til jeres udstyr, at der så er stik og ledningen, der ikke... Falckredder: Nej, for det er som sagt... Den monitor, som de monitorerer patienten på, det er sådan en, som også er på en intensivstue og som sidder fast på sengen. Det har vi gjort oppe på stuen. Og så har vi bare et datastik, vi sætter hen i siden, så kommer det op på den der store fjernsynsskærm, der er. Det er sådan set det eneste af- og tilkobling der er, og så selvfølgelig ilt. Det fungerer super godt. Det er ligesom det nu er, det er en klik en, ligesom det er på stuerne og i ambulancen. Og det fungerer fint. Flytningen af udstyret er på sygehuset, hvor vi henholdsvis henter og afleverer patienten med flytning af udstyr. Det er der, den store til- og frakobling er på tingene. Interviewer: Vi har også set nogle billeder af sådan en intensivpatient, hvor det nærmest ligner en gang spaghetti ovenpå patienten. Er det også noget, I oplever? Falckredder: Ja ja, det gør vi. Man prøver altid at vikle dem ud og ligge dem fint, men så når man kommer frem, så er det alligevel viklet ind. Det er det samme som med en haveslange. Man tror, man vikler den så fint op,men alligevel så er den viklet ind. Jeg ved ikke, hvad det er, det skyldes, men jo, det ligner et virvar. Og det er det også. Men så må man stille og rolig liste sig frem, men ja... Selvom man prøver at ordne det, så. Jeg ved ikke, hvad der sker. Det har en evne til at vikle sig sammen på en eller anden måde. Så noget trådløst der, det kunne I godt opfinde. Interviewer: Men det er ikke noget i oplever, som en stor... Falckredder: Nej, det synes jeg ikke. Det er jo en del af vores dagligdag, og det er jo ikke. Længere tid tager det heller ikke, og vi er jo rigeligt med folk og hænder til det, så. Ikke nogen gene, det er bare sådan lidt en ekstra udfordring. Sådan er det, det normalt er. Interviewer: Har du oplevet, at patienten er opkoblet til noget udstyr, som I ikke har i ambulancen, som I så skal have med, og på den måde ikke kan få spændt fast? Falckredder: Nej, ikke i forhold til bussen. Nej. Det jeg har, nej... De patienter,jeg har haft med, det udstyr, de er koblet op til, det har siddet på sengen. Interviewer: Okay. Jamen så er der så selve kørslen i ambulancen. Men der sad I mest af alt oppe foran? Falckredder: Ja. Relativt ofte sidder vi begge to omme foran, ja, og skiftes til at køre.
Interviewer: Og det var kun, hvis der var... Falckredder: Jamen, altså hvis der er hjertestop, så skal vi om og assistere omme bagi. Så er der nogle enkelte gange, jeg har været ude for, at de gerne vil have en af os om og sidde bagi. Eksempelvis... Begge situationer har været, hvor sygeplejersken har været alene af sted. Så vil hun godt have en af os deromme. Det er de situationer, jeg har oplevet det i. Interviewer: Men under kørslen, der, en gang til, er der nogle praktiske eller tekniske komplikationer, du har oplevet? Falckredder: Nej, det... Den kører som den kører. Den kører fint. Det er stille og roligt. Det er jo en bus vi, kører i, så det sætter nogle begrænsninger for nogle ting, ikke også? Men nej, ikke nogen komplikationer, synes jeg. Interviewer: Jamen, så har vi delt interviewet sådan op, at vi tænker at transporten fra ambulancen til intensivstuen igen er næsten... Den foregår vel primært på samme måde. Falckredder: Ja, fuldstændigt identisk, ja. Det er bare den anden vej. Interviewer: Har I så nogle komplikationer i forhold til bussen her i Aalborg med at I ikke kan komme til? Falckredder: Nej, der holder vi så faktisk, eller... Vi holder oppe uden for Medicinerhuset. Den kan desværre ikke køre ind under, men udenfor kan vi holde. Og så kan vi lige køre op ad rampen og så ind i gangen, der. Nu har de flyttet lidt rundt på intensivafdelingerne, men den der NOTIA, der er nede i kælderen, den er super nem at komme til nu. Men det er så desværre kun midlertidigt, at den er der. Men ellers er det under gangene og så over i højhuset og så med elevatoren op, så. Nej, det synes, jeg fungerer. Og igen, vi er ikke udenfor, det er bare sådan lige passagen ind under der. Så det synes jeg fungerer fint. Og tilkørselsforholdene er rigtigt, rigtigt fine. Interviewer: Super. Interviewer: Nu ved jeg godt, at du sagde, at der ikke var nogle komplikationer under kørslen, men jeg tænker, nu det er en bus I kører i, hvad med larm, rystelser og? Falckredder: Nej, det, man kan sige, det er jo en ny bil, og den kan køre... Med udrykning kan den køre 100 km i timen. Så selvfølgelig kan det suse, hvis det blæser rigtigt, rigtigt meget. Jeg har ikke prøvet at være omme bagi under udrykning, men den virker fortil til at være rigtig godt stødabsorberende. Der er luftaffjedring på sådan en der, så der er ikke... Den kører rigtigt, rigtigt godt. Så jeg synes ikke som sådan, at der er nogle gener. Altså, man kan sige, den har jo en størrelse, der er svær at tage fra den. Det er nogle forhold, vi bare tager, når vi kører derude. Der er jo ikke sådan... Sådan er det også i de andre biler. Vi skal jo sikkert frem og har dyrebar last omme bagi. Så det er fornuften og erfaringen, der får det fornuftigt igennem. Interviewer: Jamen, så tror vi, at det var det, vi lige kunne få skrabet op. Det var en super hjælp.
Falckredder: Ja, det var godt, jeg håber, jeg kunne svare tilfredsstillende på det.