Referat for årsmødet den 15. og 16. marts 2013 på Langsøhus, Silkeborg Fredag, den 15. marts 2013 Velkomst v/hanne Gram - Særlig velkomst til Bjarne Rødkær, FAKK og Helene Devantie, Danmarks kirketjenerforening - Præsentationsrunde Valg af dirigent / valg af referent - Dirigent: Per Skøtt og Poul Erik Pedersen - Referent: Alice Bak Pedersen Kirkegårdskultur aktuelle udfordringer og problemstillinger v/ Kirkegårdskonsulent, landskabsarkitekt Anne-Marie Møller Balance mellem kultur og natur Historien: I middelalderen luegrave i græs få træer stendiger øst/vest vendte grave. Geistlige og rige begraves i kirken. Bønder på kirkegården. Fattige, kriminelle og andre, udenfor Lovændring i 1805, pga. lugt og hygiejne skal alle nu begraves udenfor kirken. Bønderne, som er ved at blive selvstændige har haver hjemme og begynder at pynte gravene. Lovændring 1892 ligbrænding bliver tilladt Lovændring 1922 lov om vedligeholdelse, kirkegårde reguleres med gange Midt i 30érne (funktionalisme) men begynder på at lave parker ud af kirkegårdene. Nutid: - Natur, skovkirkegårde, klitkirkegårde + andre naturlige steder Middelalder / Nutid Natur / Have park natur Hovedelementer: - Træer omkring kirken, hække, græs Samfundsudviklingen: - Flere kremeringer, tomme traditionelle gravsteder - Kirkegårdene er ikke ændret ikke fulgt med tiden, det bliver tilfældigt 1
Udviklingsplan: - For at imødegå udviklingen i samfundet som kræver flere urnegravsteder og færre kistegravsteder Debat om, hvorvidt den stramme samfundsøkonomi vil gøre kirkegårdene kedelig og nemme at pleje fremfor at bevare den specielle kirkegårdskultur. Ikke gi op, der er mange muligheder. Store arealer på kirkegårdene er udlagt i græs det er ved at tage overhånd og er meget kedeligt at se på. Find det specielle ved kirkegården, hvad er det man husker efter et besøg. Det generøse blik: Sans for set historiske og det kulturelt betingede i det eksisterende. Et blik som ser mere end markedsværdien i det kirkelige anlæg. Et blik som vægter det poetiske, det æstetiske, det historiske og det gode håndværk og det kunstneriske udtryk, som er så vigtigt at have med i forbindelse med ændringer på kirkegården. Uddannelse v/ Kaj Andersen, 3F AUI 1. Kompetencefonden i kirkeministeriet Opfordring til fynboer, sjællænder og sønderjyder om at søge midler i fonden 2. Jobrotation på kirkegårde i samarbejde med erhvervsskoler Ledige kommer i ordinært job og den ansatte videreuddanner sig 3. DO-IT It undervisning og afklaring af kompetencer 4. Almen kvalificering i folkekirken Læsning, skrivning og regning Meld dig som kursist: Rundvisning i kirker og på kirkegårde Ring til AMU Fyn Brug kirkeuddannelse.dk Find muligheder for uddannelse og brug det i lønforhandlingssituationen Sampension v/ Jens Lützhøft Danmarks 3. største pensionsselskab, ejet af medlemsorganisationerne. Ligger i top 3 blandt andre pensionsselskaber m.h.t. udbytte. Gennemgang af pensionsordninger, statistik og summer. Mange spørgsmål omkring udbetaling og arvelov. 2
Overenskomst 2013 / OK13 v/hanne Gram Overenskomsten er ikke i hus pga. lærernes lockoute. Den foreløbige aftale giver ingenting i 2013 men 0,80 i 2014. Folkekirken ikke omfattet af SU, men der er en nedskrevet aftale om mere samarbejde og inddragelse af medarbejderne i debat. Kompetencefonden besvares i enighed med arbejdsgiversiden. Lørdag, den 16. marts 2013 Branchemøde: 1. Beretning v/hanne Gram 2. Valg til bestyrelsen følgende blev valgt: Alice Bak Pedersen (genvalg) Claus Lund (genvalg) Karen Margrethe Rasmussen (genvalg) Henrik Jensen (ny) Mona Susanne Nielsen (ny) Kurt Christensen (ny) 3. Indkomne forslag - ingen 4. Eventuelt Gruppearbejde - Om at arbejde på en kirkegård 5 spørgsmål til grupperne: 1. Er der nogen der har ideer til en uddannelse som ikke findes i dag? 2. Hvorfor er kirkegårde i højrisikogruppen for psykisk dårligt arbejdsmiljø? 3. Har vi de fysiske hjælpemidler der er brug for på kirkegården? 4. Hvad er det gode ved at arbejde på en kirkegård? 5. Hvad skal bestyrelsen arbejde med fremover? Tilbagemelding på gruppespørgsmålene: 1. Er der nogen der har ideer til en uddannelse som ikke findes i dag? - Afstivning begravelser mindst to personer - Arveret større diskussion rådgivningsansvar - Pædagogik ledelse i dagligdagen - Brandslukning for grønområde, krematoriet, maskiner m.m. - Intro kurser til arbejde på kirkegårde - Sommerblomster - Vejen som arbejdsplads for de grønne og kirken - Guidede ture på kirkegårde som vinterkursus - Brugerbetaling for høj! - Obligatoriske kurser i sorg-håndtering for nyansatte - Etik/håndtering af rester/knogler - Grundkursus i psykiske reaktioner på sorg og hvordan man kan hjælpe pårørende - Sikkerhed, løft, ændre tradition ved begravelse - Grunduddannelse for medhjælper alle - Enten i form af supplerende kurser eller en uddannelse med svendebrev som omhandler arbejdet på kirkegård, kirke og kontor - Gerne obligatorisk at de skal tages 3
2. Hvorfor er kirkegårde i højrisikogruppen for psykisk dårligt arbejdsmiljø? - Menighedsråd ved ikke noget om ledelse - Få fat i Landsforeningen for menighedsråd (LFM) de har magten - LFM skal kræve at MR kommer på Kurser - MR skal vide det er en arbejdsplads - Præsten bør også vide, hvad det foregår på kirkegården, og respektere arb.planer - Det står mellem linjerne, at man møder op når der bliver kaldt. Der skal også stå noget om betalin for samme - Det skal ikke kunne koste stillinger at sige sin mening. - Opgravning flytning - Lig rester, det gav større problemer, psykisk end man havde regnet med - Inkompetent ledelse - Mangler afgrænsning af kompetencer - For mange ledere menighedsrådsmedlemmer, der blander sig - Manglende information, medarbejder indflydelse - SU mangler - Ledelses opbygning - Kommunikation - INTRO samarbejde yngre/ældre - Hvor er vi på vej hen? - Skel mellem faggrupper præst/organist/graver medhjælper - Professionel ledelse / indflydelse - Medarbejder i kirkegårdsudvalg - Små kirkegårde har måske kun 1-2 medarbejdere, så der er ingen at vendt problemerne med - Nye u-kompetente arbejdsgivere hvert 4. år (hvert 2. år) de ved ikke noget om noget, og vil tit heller ikke lytte - Ledelse, menighedsråd - Ledelsen skal være mere professionelle og ha kurser i ledelse - Svært at sælge os selv som faggruppe, kirkegården bliver tit sekundær betragtet - Mangel på dialog og kommunikation mellem medarbejder og menighedsråd 3. Har vi de fysiske hjælpemidler der er brug for på kirkegården? - Kistehåndtering - Nogle kan vælte - Selv have indflydelse på maskinindkøb - Det er kirkens ansat udadtil vi må tænke på maskiner, hække, træer og påklædning - Kan være et problem på de mindste kirkegårde - Kan godt mangle. Der er dog mere fokus på emnet - Samarbejde mellem kirkegårde - Ikke alle steder - Nogle steder har man hjælpemidler der skal bruges, men de er ikke up-to-date - Motor-bør stang-klipper - Minilæsser (truckcertifikat) - Frihed under ansvar, ansvarsfølelse, selvstændighed, faglig stolthed - Økonomien bestemmer om man får hjælpemidlerne 4
4. Hvad er det gode ved at arbejde på en kirkegård? - Folk er glade ved deres job, frit og udendørs - Guds fri natur højt til loftet - Mødet med andre mennesker kollegaer og publikum/pårørende - Frihed under ansvar i forhold til andre off. ansatte - Varierende arbejdsopgaver - Frihed, luft, menneskelig kontakt - Skiftende årstider - Selvstændighed, man planlægger selv sit arbejde - Der er altid/skal være tid til at snakke med fr. Hansen - Man går ude mens det er lyst - Frihed under ansvar - Ros og taknemmelighed fra pårørende når gravstedet/blomster holdes pænt - Afveksling i arbejdet ingen stress hele tiden - Frihed, frisk luft, at kunne gøre en forskel - Selv bestemme - Faglig stolthed 5. Hvad skal bestyrelsen arbejde med fremover? - En overenskomst for land og by. - Ansættelsesforhold Provsti stift i stedet for. - MUS samtale ikke med graver, det skal være økonomisk kompetent person. - Arveret større diskussion rådgivningsansvar - Pædagogik ledelse i dagligdagen - Inkompetent ledelse - Reguleringsordning 1 til 1 - Modernisering af do - Stedtillæg - Hvornår er vi senior - Tillæg til lønnen for at være mentor for fleksjobbere - Årsmøde i Karrebæksminde - Fortsæt den gode linje fremover 5