Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522



Relaterede dokumenter
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Biogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Biogas. Fælles mål. Strategi

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Faktaark - værdikæder for halm

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Kom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark

Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011

Halmbaseret biogas status og perspektiver

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biomasse og det fleksible energisystem

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni Revideret den 7. september 2013.

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

National strategi for biogas

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Biogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Afgrøder til biogasanlæg

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

Den danske situation og forudsætninger

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

Sønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Er der økonomi i Biogas?

Sydhavsøerne: Biomasseressourcer i Guldborgsund og Lolland kommuner Den 9. juni Revideret den 15. august 2013.

Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Halm og roetoppe en god madpakke til biogas

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Bæredygtighed i dansk energiforsyning


Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Det danske biogassamfund

Status vedr. forbehandlingsmetoder for halm til biogas Biogas2020, 8. november 2017

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Roer til biogas og foder

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Det Energipolitiske Udvalg

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Biogas baseret på energiafgrøder og biomasse fra naturpleje

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Kvægbedriftens klimaregnskab

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

remtidens biogas med høj tørstof

Statusnotat: Biogasanlæg

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

Halm til fjernvarme og kraftvarme

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

Om Maabjerg Energy Concept

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Halmcentral & bioplast kompositter

Transkript:

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer faldt for 7. måned i træk år

Råolieprisens udvikling fra 1987 til 2014 2014 2008 Verdensbanken vurderer ca. 80 % sammenhæng mellem hvedepris og oliepris

Landbruget bidrager til energiforsyningen 1G Majs Sukkerroer Sukkerrør Planteolier (Raps, Palmeolie, Soyaolie) Træpiller og træflis 2G Halm, organisk affald Biogas Husdyrgødning, Grøn biomasse Kan vi skaffe både fødevarer og vedvarende energi nok?

Halm fra Tusinde ton Gns. 2006-2009 Korn Halm i alt 5054 Til fyring 1566 Til foder 1132 Til strøelse 692 Ikke bjerget 1665 Raps Halm i alt 515 Til fyring 85 Til foder 6 Til strøelse 17 Ikke bjerget 407

Nyt Halmforbrug 2010-2020 Forventet tons Inbicon Kalundborg 40.000 Inbicon Måbjerg 400.000 Ring af KV Århus 200.000 Ring af KV Ålborg 100.000 Ring af KV Trekantomr. 50.000 Frit brændselsvalg små NG-værker 60.000 Halmpladeproduktion 50.000 Halmderivater Kemisk industri 50.000 Eksport af Halmpiller 100.000 Renset halm til strøelse 50.000 Halm i eksisterende biogasanlæg 50.000 Halm i nye biogasanlæg 50.000 Forgasning DONG Kalundborg 200.000 SUM 1.400.000

Halm til ethanol? Inbicon i Kalundborg er lukket/kører på vågeblus. Her afprøves ny teknologi til fermentering og råvarer. I Danmark er 2 G. ethanol fra halm ikke rentabel uden politisk tvang.

Måbjerg I august fik Måbjerg tilsagn om 290 mill kr fra EU

Konklusion Måbjerg Forretningsmodellen Producerer både C6 og C5 sukre C6 til ethanol C5 til biogasproduktion Udfordringer Kan man skaffe 400000 ton halm i Midtjylland? 80 mill. liter 2G ethanol skal afsættes EU netop vedtaget, at der skal tilsættes 0,5 % 2G ethanol til benzin Kan projektet godkendes som et samlet varmeforsyningsprojekt? Produktionsstart i 2017?

Ny Bio oliefabrik, Vordingborg CWC biofuels Aps Projekteret til 155.000 ton halm For at projektet fortsætter kræves indbetaling af kapital For leveringsret for 100 ton halm indbetales 10.000 kr Indbetalingen sker for at vise ansvarlighed for projektet Alternativt vil firmaet arbejde videre med skovflis Olien sælges direkte til kraftvarmemarked Beslutning om deltagelse senest 31. juli 2014!

Ny Bio oliefabrik, Vordingborg CWC biofuels Aps Konklusion: Spændende mulighed, men med et svagt funderet firma Hvorfor hente penge i landbruget, hvis der ligger en sikker forretning? Teknologien er angivelig pyrolyse samme som netop er opgivet i Kalundborg Er der købere til olien?- Den skal angivelig brændes af Hvorfor ikke bare brænde halmen? Når olie og gas falder 30 % bliver der pres på businesscasen

Hvordan optimeres biogassen Gylle giver kun 12-13 m 3 gas pr ton. Der skal findes noget letomsætteligt organisk materiale Fedt, slagteriaffald, fiskeolie og mayonaiseaffald er ok Mængderne dog allerede anvendt C5-sukker fra bioraffinering er ok 1 ton halm kan give 150 m 3 gas, men opholdstiden i bioreaktoren er for lang. Ensilerede roer og majsensilage er kendte gode gasgivere

Kan afgrøder bruges i biogasanlæg? Energiroer Majsensilage Udbytte tons pr. ha (TS) M 3 Metan pr. hektar 80 tons (20%) 42 tons (30%) 5.000 4.100 Majsensilage og roer er særdeles velegnede i biogasanlæg Bliver kornprisen meget lav er korn også velegnet Andelen af markafgrøder i biogas nedsættes i 2018 fra maks. 25 til 12 %

Solrød biogas Der mangler udspredningsarealer. Modtagelse af biogasafgrøder kunne lette tilgangen til arealerne Aktuelt er Solrød biogas under bygning Pectinaffaldet indeholder så meget tørstof, at der næppe kan modtages halm Ingen kan til dato forklare hvordan modtagerbedriften miljøreguleres fx i fht. ammoniakfordampning

Halm i biogas Tilsætning af halm kan øge tørstof fra 5 til 7-9 % Halm i biogasanlæggene vil forlænge procestiden fra 30 op til 90 dage Halmen skal åbnes op med en hammermølle Våd halm kan også anvendes 1 ton halm giver 150 m 3 methan 1 ton grise og kvæggylle giver maks. 12-13 m 3 methan Et 100.000 ton biogasanlæg kan modtage fra 2.000 2.500 ton halm Biogasanlæg kan betale 50-60 øre an værk for halm.

Nyt Halmforbrug 2010-2020 Forventet tons Inbicon Kalundborg 40.000 Inbicon Måbjerg 400.000 Ring af KV Århus 200.000 Ring af KV Ålborg 100.000 Ring af KV Trekantomr. 50.000 Frit brændselsvalg små NG-værker 60.000 Halmpladeproduktion 50.000 Halmderivater Kemisk industri 50.000 Eksport af Halmpiller 100.000 Renset halm til strøelse 50.000 Halm i eksisterende biogasanlæg 50.000 Halm i nye biogasanlæg 50.000 Forgasning DONG Kalundborg 200.000 SUM 1.400.000 760.000

I 2020 skal 10 % af vores motorbrændstof komme fra vedv. energi I dag iblandes 5,75 % ethanol til benzin

Gode spørgsmål Hvorfor skal større produktionsanlæg for 2G- ethanol ligge i Danmark? Hvordan skaffer man 400.000 ton halm rundt om Måbjerg? I Århus bygger man nu et varmeværk, der skal aftage 200.000 ton halm Der skal bruges halm fra mindst 150.000 ha i Midtjylland! Hvordan påvirker det prisdannelsen på halm til kvægbruget? Hvor meget affald skal retur? Bliver der krav om mere end 0,5 % 2G- ethanol i Danmark? Der bliver en masse transport, men bliver der nogen penge til landbruget?

Balancepriser for ærter og hestebønner ved forskellige priser (kr/hkg) på hvede og soya Hvede Soyaskrå Ærter Hestebønner 140 250 156 142 140 300 170 161 90 250 120 114 90 300 133 133 Ærter og bønner er MFO- afgrøder i vore nabolande Markedet er presset af en stor soyaforsyning Hestebønner og hestebønner har et potentiale til grisefoder Begge afgrøder er forfulgt af svingende/lave udbytter +/ 30 %. Proteinafgrøder vil næppe tælle 100 % til MFO om det bliver muligt

Alternative afgrøder? Der er reelt ikke nogle nye åbenlyse nye afgrøder til danske landmænd Danmark bliver de næste år et højprisland for biogas. Biogassen kan nogle steder forædles og transporteres i naturgasnettet. Der bliver alvorlig mangel på energirigt tørstof til biogasanlæggene. Dette tørstof kan være halm, men mængderne er små. Bevar en bedrift med størst mulige frihedsgrader til udvikling