Faciliteringsworkshop MEAmidt marts 2016

Thorsten Høegsberg thp@via.dk +45 8755 1940 VIA University College siden august 2011 Seniorkonsulent og projektleder Har fokus på de kreative vinkler på innovationsarbejdet: Mennesket som iscenesætter i eget samt det kollektive rum! CV Horsens Kommune Kulturafdelingen 2009 2011 (Kultuhverv) Fjord&Bælt Formidlings- og udstillingschef 2005 2009 Nordsømuseet Formidlings- og udstillingsansvarlig, 2003-2005

Dagens program 09.00-09.15 Morgenmad og velkomst/introduktion 09.15-11.45 Facilitering del 1 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30 Facilitering del 2 13.30-13.45 Kaffe & kage 13.45-16.00 Facilitering del 3

HVEM er I? Navn & arbejdsfunktion Erfaring med facilitering? Novice Meget erfaren

En lille udfordring! Tag en stor post-it og svar med stikord på følgende: 1.Hvad er facilitering for dig 2. Hvilke forventninger har du til i dag?

Kreativitet & facilitering For at forstå facilitering skal man kende til kreativitet

En kreativ opgave TEGN EN HUND

Hjernen er mønsterdanner (reproduktiv tænkning) Reproduktiv tænkning er fint men vær opmærksom på, at der er brug for forskellige tænkninger på forskellige tidspunkter!!!!

"En viskdenbaleig unsdelrøgelse lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle, hvkilen ræføkkelge de øvirge bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar, selv om de andre bogastver kommer huilbltertulter! Det er fordi, vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled." (Information, 9. September 2003)

To typer af tænkning If you always think the way you always thought, you'll always get what you've always got (Michael Michalko) 1. Reproduktiv tænkning På basis af kendte / lignende situationer vi er stødt på før Analytisk udvælgelse af mest lovende tilgang til løsning (rationel) Ekskluderer alle andre tilgange Målrettet mod løsning 2. Produktiv tænkning (kreativ) Hvor mange måder kan jeg anskue dette på? Konstant forbedring af ideer og produkter Udfordrer antagelser

Forskellighed - Perceptionsøvelse It s easy to miss something you re not looking for (Citat fra You Tube klip) Vores forståelse afhænger af, hvad vi vælger at lægge mærke til. Vi kan ikke lægge mærke til alt, selvom vi prøver. Vi vælger altid at fremhæve noget og overse noget andet Citat fra Anerkendende Ledelse - skab mod, engagement og bedre resultater, af M.L. Haslebo & D.B. Lyndgaard, p. 5

Mønsterbrud Kreativitet indebærer, at man bryder ud af etablerede mønstre for at betragte tingene på en ny måde Edward de Bono Citat fra Henning Sejer Jakobsen & Simon Olling Rebsdorf, Idéudvikling ved kreativ innovation, p. 51

En lille øvelse 2-4-6-8-10 Formål: Skaber energi, nærvær og koncentration Metode: 1. Find sammen med én med cirka samme højde som dig selv! 2. Følg anvisningerne

Facilitering - indføring i et værktøj

Slip potentialet fri hos individet og i gruppen

VÆRKTØJSKASSEN JEG Facilitator- rollen VI Grupperelationer & gruppedynamik SPIN DET Metoder & værktøjer (Divergere, Konvergere & Energizers / Icebreakers) Kontekst & procesforståelse Model: VIA.UC Innovation og Karriere

Hvad er facilitering? At facilitere betyder "at gøre lettere (latin: facilis / fransk: facile ) I sin enkelthed er en facilitator en "processtyrer", der tager ansvar for den proces, en arbejdsgruppe skal gennemgå for at nå sit mål (Michael Weidner / www.catalyst.dk)

Indplacering af facilitering Redskab Spørgsmål Supervision Coaching Vejledning Facilitering Mentoring Rådgivning Svar Instruktion Magtbaseret Magtfri Relation Kilde: Stelter (2002)

At være facilitator er at udøve skjult magt. Facilitatorens legitimitet som facilitator er at svæve over processen med overblik og retten til at skubbe processen i en bestemt retning (Citat fra artikel: Facilitering er et buzz word med problemer Fis, fusk og facilitering)

Hvorfor facilitere? Ved at have dygtige og erfarne facilitatorer i workshops, projektmøder, teams, afdelinger etc., muliggør man en frigørelse af den viden og erfaring, deltagerne sidder inde med, således at man samlet opnår den synergi, der skal til for at løse en opgave optimalt (Michael Weidner / www.catalyst.dk) Den gode idé ligger ofte i ens ikke-viden!

Viden og ikke-viden Udvikling af viden (divergente fase) Det endnu-ikkeopdagede eller det endnu-ikke-tænkte ligger som latente muligheder Viden vi ved, vi har Viden vi ved, vi ikke har Viden vi ikke ved, vi ikke har Ikke-viden kan inddeles i 1.noget, som man er bevidst om, at man ikke ved (det er dog se slags viden) 2.Noget, som man ikke er bevidst om, at man ikke ved (også kaldet kognitiv blindhed )

Hvornår og hvem facilitere? - Refleksion ved bordene Hvornår kan man facilitere? Hvem kan man facilitere? Er der situationer eller emner, hvor man ikke kan facilitere? Tænk på konkrete situationer og emner i jeres organisation Tænk på forskellige interessenter, grupper, personer i jeres organisation Hvis man skal tage facilitering seriøst, må det stå mere klart, i hvilke situationer facilitering ikke er løsningen ; citat fra artikel, Facilitering er et buzz word med problemer

Facilitering hvornår / hvornår ikke? Åben problemstilling Facilitere Facilitere Lukket problemstilling Diktere Informere Model: VIA UC, AML & USP Forsvarskultur Støttende kultur

Facilitator Rollen?

JEG Facilitator- rollen VI Grupperelationer & gruppedynamik SPIN DET Metoder & værktøjer (Divergere, Konvergere & Energizers / Icebreakers) Model: VIA.UC Innovation og Karriere

Facilitatoren s rolle Facilitator ~ dirigent Spiller ikke selv instrument (selvom han / hun godt kan) Skaber samspil Træder skridt tilbage Frigør energi Bringer relevant viden frem hos deltagerne/gruppen/teamet

Facilitatoren s rolle Grundlæggende principper: 1. Forbliv neutral 2. Fokus på proces ikke på indhold 3. Gruppen er eksperten 4. Fasthold en aftagende rolle

Facilitatoren s rolle - grundlæggende principper 1. Forbliv neutral En god facilitator Forstår sin rolle og sit ansvar som facilitator Er ikke en del af gruppen Deltager ikke i diskussionen Tilsidesætter egne behov for at blive set og hørt Er til for gruppens skyld Tager ikke parti for enkelte af deltagerne Forholder sig til emnet i forhold til det at nå de overordnede mål Respekterer forskelligheden i gruppen og får det bedste ud af situationen

Facilitatoren s rolle - grundlæggende principper 2. Fokus på proces ikke på indhold En god facilitator Forholder sig ikke til spørgsmål, men sender dem alle tilbage i gruppen Koncentrer sig om processen er neutral i forhold til indhold Driver og styrer processen hen mod de mål, som hele gruppen er enige om fra starten Tænker jer og jeres produkt og taler sådan! Stiller spørgsmål, der vedrører processen og spørger kun til emnet, når det sættes i et større perspektiv i forhold til resultatet af workshoppen

Facilitatoren s rolle - grundlæggende principper 3. Gruppen er eksperten En god facilitator Respekterer, at det er gruppens workshop Sikrer at alle fremkommer med viden og ekspertise Er spørgende i stedet for konkluderende Sætter en ære i at få de bedste kompetencer frem i de enkelte deltagere Støtter, motiverer, improviserer og respekterer det enkelte individ og den enkelte deltager

Facilitatoren s rolle - grundlæggende principper 4. Fasthold en aftagende rolle I begyndelsen af et forløb med ny-sammensat gruppe er facilitatoren tydelig og efterspurgt Efterhånden som gruppen modnes og bliver mere produktiv kan den også selv begynde at tage ansvar for meget af den proces, der foregår

Kompleks rolle at være facilitator! Kræver parallel, mental tilstedeværelse på to niveauer: Facilitatoren skal både være til stede i workshoppen /seancen / mødet, men også være over det

UDFORDRINGEN: Den INTERNE facilitator!! Hvad nu, når man - i en given workshop (eller ved et møde), hvor en gruppe skal være kreative / innovative - har en DOBBELT- (TRIPPEL-) ROLLE med flere kasketter i spil? Når man nu både er FACILITATOR og Projektleder (Fag)specialist Hvordan vil du / I håndtere det (med troværdighed)? Hvad med neutralitetsbegrebet?

Når facilitatoren går galt I byen (mødeledelse) (1/2) 1. Facilitatoren tror, at deltagerne alle gerne vil være med til mødet 2. Tror, at alle ved hvad målet / formålet med mødet er 3. Tror, at der ikke er noget som kan distrahere deltagerne og at der ikke er historik med ind over, som kan blokere for den frie udfoldelse 4. Tror, at deltagerne ved, hvad facilitator rollen indebærer og hvad det vil sige at blive faciliteret 5. Tror, at de tilstedeværende har kompetencen til at træffe beslutninger og handle (Bens: Facilitating Uphill)

Når facilitatoren går galt I byen (mødeledelse) (2/2) 6. Tror, at der ikke er underlæggende politiske eller interpersonelle faktorer 7. Tror, at neutral betyder passiv 8. Tror, at neutral betyder, at man som facilitator skal finde sig i al slag opførsel 9. Tror, at facilitering er noget man bare går ind og gør 10.Tror, at det er min skyld, at tingene ikke virkede (Bens: Facilitating Uphill)

Intervention ( Interruption ) - en svær balancegang! Stop op med jævne mellemrum (også, når processen går godt) og check / italesæt: HVORDAN GÅR DET?? Check the pace Check the proces Check the pulse (Bens: Facilitating Uphill)

Facilitering Personlig Stil Magt & Fokus Workshoppens fokus er på dig!! At være facilitator er at udøve skjult magt (citat, Fis, fusk og facilitering) Dit kropssprog, dine ord og dine handlinger Du har magt over gruppens adfærd brug den konstruktivt! Overvej dine muligheder før indgriben i gruppens adfærd Hav empati! - Undgå at fornærme nogen! Start i det små med behersket indgriben ved forstyrrende adfærd, og eskalér i et tempo, der passer til denne støj Find din egen personlige stil, men glem ikke de 4 grundlæggende principper 1. Forbliv neutral 2. Fokus på proces ikke på indhold 3. Gruppen er eksperten 4. Fasthold en aftagende rolle

Kan alle blive en god facilitator?

Facilitatoren s rolle - Kan alle blive en god facilitator? Nyttige egenskaber (personlige og faglige): Imødekommende natur og adfærd med et reelt ønske om at få deltagerne til at føle større selvværd og nå de resultater de stiler efter Tænke hurtigt og logisk med evnen til at analysere dialogen, hvordan den relaterer til emnet og konkretisere denne med relevant svar Kommunikere klart og tydelig ved at give konkrete og præcise kommentarer God til at lytte ved at engagere den enkelte deltager og ved at spørge ind til kernen af dialogen (Inspiration: www.facilitator.dk; Anne Weber Carlsen)

Facilitatoren s rolle - Kan alle blive en god facilitator? Nyttige egenskaber (personlige og faglige): Bygge sympati og tillid hos gruppen (skabe rapport) Udstråle selvstændighed og lederegenskaber når der arbejdes med andre Have god proces-forståelse med interesse for at finde nye og bedre måder at gøre tingene på Naturlig autoritet (Inspiration: www.facilitator.dk; Anne Weber Carlsen)

Fingeren i jorden/en lille selv-evaluering (frit efter / www.facilitator.dk Anne Weber Carlsen) På en skala fra 1-10 (10=bedst), i hvor høj grad besidder jeg NETOP NU nedenstående egenskaber Point Imødekommende natur og adfærd med et reelt ønske om at få deltagerne til at føle større selvværd og nå de resultater de stiler efter Tænke hurtigt og logisk med evnen til at analysere dialogen, hvordan den relaterer til emnet og konkretisere denne med relevant svar Kommunikere klart og tydelig ved at give konkrete og præcise kommentarer God til at lytte ved at engagere den enkelte deltager og ved at spørge ind til kernen af dialogen Bygge sympati og tillid hos gruppen (skabe rapport) Udstråle selvstændighed og lederegenskaber når der arbejdes med andre Have god proces-forståelse med interesse for at finde nye og bedre måder at gøre tingene på Naturlig autoritet SAMLET POINTTAL

At lede/facilitere en workshop eller et møde - med en anerkendende tilgang Hvis du behandler andre, som om de er dét, de kunne være, bliver de alt det, de kan være Goethe

Anerkendende tilgang /Appreciative Inquiry (A.I.) hvad er det? Den anerkendende tilgang til ledelse er en mulighed blandt mange. Kort fortalt handler anerkendende ledelse om at forholde os til andre gennem et nysgerrigt sind og at se andre med et anerkendende blik Det handler om at styre og inspirere med lige dele anerkendelse og udforskning Citater fra Anerkendende Ledelse, Haslebo og Lyndgaard, p. 18 David Cooperrider Ophavsmand til A. I. som organisationsudviklingsmetode Anerkendelse og udforskning = centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil

Anerkendende spørgeteknikker (A.I.) Underliggende antagelse = personen er en kompetent person Fokus i anerkendende spørgsmål er hovedsagligt på fremtiden (almindelige spørgsmål har tendens til at fokusere på fortiden). Fremtiden opstår gennem ønsker, positive forventninger og forhåbninger Spørgsmålene begynder som regel med hvord (dog ikke Hvorfor!!)

5 F / 5 D modellen - en konkret udviklingsmodel / fasemodel og samtalemetode Udspringer af den anerkendende og ressourceorienterede tilgang A.I. - og er et bud på, hvordan A.I. kan omsættes til praksis Grundliggende tanke: det største udviklingspotentiale ligger i at gøre mere af det, der allerede virker Kan anvendes på individ-, team-, og afdelingsniveau

Fase 5: Frigør (Deliver) Lave handlingsplaner for implementering samt vedligeholdelse af forandringer Fase 1: Fokusér (Definition) Definer, hvad der skal undersøges og skabes udvikling i forhold til Fase 4: Fastslå (Design) Definer konkrete målsætninger Fase 2: Forstå (Discover) Fokus på, hvornår det fungerer erfaringer af bedste praksis Fase 3: Forestil (Dreaming) Fokus på at skabe fælles billeder af en ønsket fremtid hvad vil vi gerne opnå?

Øvelse i at bruge A.I. i praksis / 5D Fokus: Min egen udvikling i rollen som facilitator Undersøg de bedste erfaringer Hvornår lykkes du bedst som facilitator? Hvad er det du/i gør der? Hvad er det ellers der får det til at lykkes? Er der erfaringer, som kan overføres fra andre sammenhænge? Sæt fokus på det du / I ønsker at opnå Hvor vil du/i gerne hen? Hvad ville du være stolt over at lykkes med? Forestil at du/i lykkes med det - hvordan ser det ud? Beskriv det så konkret som muligt. Så mange detaljer som muligt!! Fastslå målsætninger Hvad vil du/i satse på? Hvad skal du/i vælge som målsætninger? Vælg handlinger Hvad er det første skridt? Hvad skal gøres? Hvilke handlinger indebærer det? Af hvem? Hvornår?

Sætte Scenen Det mentale rum & Det fysiske rum

Setting the Frame (Sam Kaner, p.114) Det er DIG som facilitator, der sætter scenen & det mentale rum, hvori seancen skal finde sted! The Task: Here s what we re going to do The Outcome: This is what we ll have, when we re done The Process: Here s how we ll do it The Rationale Here s why we re using this process The Expected Time Here s how long this will take

Facilitatoren: Skal iscenesætte den gode kommunikation Handler om at forstå andres kort over verden Handler om at kende til ens egne filtre Handler om at vælge den rette form til budskabet Handler om at sende på den rette kommunikationskanal Handler både om at tale og lytte (også med øjnene)

Det Fysiske Rum - Hvad betyder det for hele set-uppet?

Idéværkstedet på VIA? Inspiration: TV-studie Skiftende iscenesættelser / mange mulige scenarier Dynamik & fleksibilitet stemning & brug af sanser (lys, lyd, billede) arbejde oppe, nede stå, sidde, bevæge sig stor gruppe, lille gruppe, individuelt Flytbare rumdelere (whiteboards) og høje / lave møbler Div. isenkram til at understøtte processer Div. rekvisitter & legetøj

Refleksion til at tage med hjem Det typiske mødelokale hos jer Hvordan ser det ud? Hindringer / udfordringer ser ud i forhold til at køre kreative processer?

Refleksion til at tage med hjem Ønskerummet for jeres iscenesættelse af et inspirationsmøde / en workshop i jeres organisation? Karakteristika? Hvad skal rummet give mulighed for? Hvad skal det indeholde helt konkret for at du kan iscenesætte kreativitet?

PROCESFORSTÅELSE & -DESIGN

En kreativ workshop kræver forberedelse, forberedelse og forberedelse Hvad mener I er de vigtigste elementer i forberedelsen af en kreativ workshop?

Formål Procesdesign Metoder & Værktøjer http://youtu.be/gr9endkxusm

Procesforståelse / -design Model: Ole Striim Kreativ problemløsning og Praktisk Idéudvikling

Forberedelse/fokusering Dette er grundlaget for rigtig meget af vores facilitering startstedet Opgavens formulering er afgørende for de idéer og løsninger, der kommer ud af idéudviklingen At vide hvad skal processen bruges til? Hvad ønsker vi at blive klogere på

Fokusering: Fokusspørgsmålet (Ole Striim) Et godt fokusspørgsmål Tager udgangspunkt i formålet med processen Afgrænser og åbner samtidig op for processen (mulighed for fordybelse og udforskning) Er så konkret, at det er muligt at arbejde med det uden at det fastlåser arbejdet Hvordan fyrer vi vores løntunge medarbejdere på de polske fabrikker? Giver mulighed for at producere det udbytte man ønsker af processen Det skal være enkelt og letforståeligt Hvordan kunne man forestille sig at andre ville tænke, at vi som producent kunne løse udfordringerne omkring produktionsomkostninger og leverancelogistik (med særligt fokus på Fjernøsten og Østeuropa) uden at vi brandingmæssigt lider overlast og devaluerer sælgernes motivation?

Procesforståelse og -design Model: Idéværkstedet Innovation & Karriere / VIA UC

Divergent & konvergent - holdes adskilt Kilder: S. Kaner, Strimm, Hein, m.fl. Divergent tænkning Konvergent tænkning Skaber alternativer Folder et problem ud Genererer ideer (mange) Åben diskussion (samler forskellige synspunkter) Kritik og selvcensur ikke tilladt! Evaluerer alternativer Opsummerer essenser Opdeler ideer i kategorier Når frem til konklusioner Kritik er velkommen!

Procesforståelse og -design Mødediamanten, af Ib Ravn Den faciliterende mødeleder søger for, at mødet får den optimale form 1. Høring Idéudvikling, viden-indsamling, erfaringsudveksling 2. Vurdering Diskussion, overblik 3. Beslutning Beslutning Orientering Kilde: (Artikel) Bedre møder gennem facilitering; Ib Ravn

Mødets faser 1. Sætte Scenen Skabe stemning Pace Værtsrolle 2. Meninger Afdække synspunkter Få alle på banen Sikre forståelse Hvad er problemet 4. Beslut! Kriterier for valg Løsninger Handlingsplan 3. Muligheder Idéer / Løsninger Muligheder og barrierer Konsekvenser

Systematik i procesdesign 1. Formål og baggrund 2. Mål og forventning til resultat 3. Fokusspørgsmål og indhold 4. Deltagere 5. Faciliteter og praktiske forhold 6. Implementering 7. Andre oplysninger

Nu skal alle ud på gulvet.

Metoder og værktøjer til at divergere og konvergere - samt retningsgivende værktøjer & energizers / icebreakers

SCAMPER Impulsteknik Idéforbedring Cirkelmetoden Kreativ fokusering, Kipling, problem omformulering Brainstorm Omvendt Brainstorm Idébålet Rolleperspektiv SCAMPER Visuel Teknik Idébålet Alm. Kategorisering Selektionsmatrix Dot-voting Idé-sien Selektionsmatix Pugh-matrix Dot-voting Model: Ole Striim

Hvor mange værktøjer skal jeg kunne bruge aktivt? MIG Perfektionere / Være rigtig god til Værktøj x 5 Viden om Værktøj x 10 Kendskab til Værktøj Værktøj x 10 10

Kipling metoden [6H Spørgsmål] I have six honest serving men. They taught me all I knew. I call them What and Where and When and How and Why and Who (Rudyard Kipling poem) 6H spørgsmålene kan bruges til at skabe en god problemformulering (et godt fokusspørgsmål). Brug dem ikke til at begynde at løse det. Hvad er udfordringen? Hvor er det en udfordring? Hvornår er det en udfordring? Hvorfor opleves det som en udfordring? Hvem påvirker det? Hvordan opleves udfordringen?

Brainstorming - Alex Osborne, Applied Imagination: Principles and Procedures of Creative Problem Solving, 1953 Fire grundlæggende regler for brainstorming 1. KVANTITET Få så mange ideer som muligt. Forskning viser, at der I gennemsnit skal 3.000 rå ikke-nedskrevne / 300 opsamlede ideer til én succes. Nedsætter censurbarrieren 2. TILBAGEHOLD KRITIK (ingen kritik eller vurdering!!) Suspending judgement ikke at forveksle med, at hele processen skal være kritikløs 3. GERNE USÆDVANLIGE IDEER Er med til at bryde vanemønstre (reproduktiv tænkning). Sætter nye ideer i gang hos andre 4. BYG VIDERE PÅ ANDRES IDEER 1 + 1 = 3 Idéer er kilder til inspiration, der igen leder til nye og endnu bedre idéer (citat fra Innovation for Ildsjæle og Vandbære)

Omvendt brainstorming (Ole Striim, pp. 83-86) Videreudvikling af almindelig brainstorm. Udnytter evt. negativ energi og vender den konstruktivt Fire arbejdsfaser A. 1 x POSITIV opgaveformulering Hvordan plejer vi flere ældre med færre hænder? B. X x antal NEGATIVE opgaveformuleringer C. NEGATIVE ideer Hvordan sikrer vi at plejesektoren bliver ineffektiv og ressourcetung? D. POSITIVE ideer (Afledte af negative ideer IKKE BLOT MED OMVENDT FORTEGN men som svar på positiv opgaveformulering fra fase A (som indfaldsvinkel til at skabe positive idéer)

Rolleperspektiv (Ole Striim pp. 90-92) - Anvendelse af forudbestemte synsvinkler, repræsenteret ved forskellige roller Fire arbejdsfaser Fokusering (kreativ fokusering) Rollevalg Spontane idéer Brugbare idéer Rollevalg kan fx være: Kunstner, politibetjent, politiker, barn, ældre, designer, popstjerne, rationaliseringsekspert m.fl. Spontane ideer: Hvordan ville rolle x løse problemet? Brugbare ideer: Hvordan kan idéen ændres så den bliver realistisk og brugbar?

Idégenerering/skabelse: Idébål (Jan Hein p. 47-51) Bygger på brainstorming-metoden. Gør det muligt at tematisere og udvælge et deltema. Skaber et fælles overblik og gør ideer operationelle. Fremgangsmåde Fokusspørgsmål placeres i midten (oftest på gulvet) Arbejd selv tid på 5-10 minutter (individuelt / to-og-to) / idégenerering Den enkelte (eller to-og-to) skriver egne ideer ned på enkelte papirer (1 idé pr. papir med store bogstaver) Herefter placeres alle idéer rundt om fokusspørgsmålet (heraf navnet: der bæres brænde til bålet ) Ideerne organiseres evt. af deltagerene efter deltemaer og der udarbejdes overskrifter Hvis der skal prioriteres på stedet, stiller alle sig bag den overskrift (m/bunke af idéer), som de helst vil arbejde videre med En fair proces (inkl. instruktioner) tager minimum 1 time!

Hvor let er ideen at implementere? Sammenfatning: Selektionsmatrix SVÆR Vent Undersøg Planlæg (nice to have) Sæt i gang med det samme (lavt hængende frugter) LET LAV Vurderet effekt i forhold til projektets bundlinje-parametre HØJ

Idévurdering: Dot voting 1. Hvis de ikke er udvalgt på forhånd, så lav en liste med kriterier for, hvad den gode idé er 2. Prioritér kriterierne (hvis de ikke allerede er prioriterede på forhånd) 3. Giv alle deltagerne en sprit tusch (eller lign) og giv dem 3-5 stemmer, som de må allokere til udvalgte ideer 4. Arrangér ideerne, så de dottede ideer hænger rangeret efter antallet af stemmer 5. Gå ideerne igennem og tjek for skjult utilfredshed o. lign. 6. Giv deltagerne mulighed for at plukke forældreløse ideer ud af mængden 7. Smid resten af ideerne væk eller arkivér dem Kilde: Innovation for Ildsjæle og Vandbærere, af Kollerup & Thorball

Og en lang række af andre Tjek bøger, på nettet

Facilitering Andre hjælpemidler & retningsværktøjer til at holde kursen Flipover Parkeringspladsen Spilleregler Agendaen Drejebogen Synligt UR Facilitator s checkliste

Drejebog (eksempel på intern køreplan) Tidspunkt Emne Hvem Metode Rekvisitter / div. praktisk 10.00 Punkt 1: Velkomst KESO Kaffe & rundstykker Stole i halvcirkel / front mod storskærm 10.05 Punkt 2: Netværkets rammer (info) KESO PC / Power Point 10.45-12.15: Punkt 3: Udfoldning af eksisterende fagområder + definering af nye AML Group- System Computere sat op ved bord x 3 10.45-10.55 Kort præsentation af fagområderne og formålet med dette dagsordenpunkt KESO 10.55-11.00 Icebreaker kort præsentation af system Brainstorming / flere fagområder? AML 11.00-11.10 Punkter lægges sammen 11.10-11.15 Udfolde fagområderne: 3 kategorier 11.15-11.55 Evt. faglig prioritering? / afstemning AML/KESO 11.55-12.05 Opsamling: hvad er kommet frem? 12.05-12.10

Facilitering Andre hjælpemidler Facilitator s tjekliste (side 1 af 2) Introducér forløbet Byd deltagerne velkommen ved ankomst, uddel navneskilte, vis deltagerne til deres pladser og tilbyd forfriskninger Præsenter herefter dig selv og evt. co-facilitator, introducer team / gruppe samt evt. sponsor / projektleder Lad deltagerne introducere sig selv kort Klargør formålet med mødet (sæt rammen!) Sponsor tilkendegiver arrangement / projekt Projektleder præsenterer omfang af og mål med projekt Facilitator forklarer omfanget af og mål med workshop Introducer dagsorden Hæng den op og gennemgå kort hvert punkt (er delt ud på forhånd) Opnå konsensus for agenda

Facilitering Andre hjælpemidler Facilitator s tjekliste (side 2 af 2) Præsenter roller og ansvar Facilitator, Sponsor, Projektleder, Deltagere, Observatører, Referent Praktiske bemærkninger Pauser, måltider, toiletter Beskeder, afslutningstidspunkt Nødudgange ved større forsamlinger Gennemgå møderegler Gør reglerne synlige for alle og gennemgå dem enkeltvis Sørg for yderligere input til regler fra deltagerne Opnå bred enighed om disse regler Gå i gang!!

Energizers & Icebreakers også i Det rummet i værktøjskassen

Hvorfor og hvornår?

Hvorfor Energizers & Icebreakers? Skab en positiv atmosfære i gruppen Hjælp folk med at slappe af Nedbryd sociale barrierer Skab energi & motivation Hjælp deltagerne med at tænke ud-af-boksen Hjælp deltagerne med at lære hinanden at kende Synliggør at de normale spilleregler (kultur) er væk Skærpe koncentrationen Det er ofte sjovt [legende] samtidigt En af de vigtigste opgaver for en facilitator er at sikre en passende stemning og energi i gruppen. Til dette formål er icebreakers meget anvendelige. Kollerup & Thorball [ ] if we start a brainstorming session cold, with a serious, uptight facilitator throwing out questions and problems to a stiff, conservative group, the chances of producing healhty ideas is minimal. Michael Michalko

Hvornår Energizers & Icebreakers? Som opvarmning Når energien falder Når gruppen ikke kender hinanden Når gruppen er fastlåst i bestemte roller Når der er brug for nye vinkler Når der er en dårlig stemning

Grupperelationer og -dynamik

Samspil Idéudvikling og kreativ problemløsning foregår næsten altid i samspil mellem forskellige mennesker. Selv om den første spire til en ny idé normalt kommer fra en enkelt person, sker udviklingen frem til den færdige idé næsten altid i et kreativt samspil mellem personer i en arbejdsgruppe eller en projektgruppe. (Ole Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, p.129).

Samspil Hvis der ikke opstår et godt samspil i en gruppe, der arbejder med idéudvikling og problemløsning, vil gruppen ikke være i stand til at fungere kreativt. Den vil heller ikke være i stand til at udvikle nye idéer (Ole Striim, Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, p.129)

Tæl til 21!!!!! Formål: Opmærksomhed Samspil Læringspointer: Sammen kan vi nå målet!

Sammensætning kreative gruppe? Dem der skal leve af det Dem der skal leve med det Eksperter Wild cards / Ghosts Fra Sejer Jakobsen & Rebsdorf

Model: Striim p. 130

Effektiv intelligens Gruppestørrelse og effektivitet (Belbin) Teamwork Gruppementalitet Gruppe størrelse

Andet hjælpeværktøj til at planlægge & aflæse: Csikszentmihalyi s flow teori Høj Frustration Udfordring/ sværhedsgrad Kedsomhed Lav Lav Kompetence Høj

Refleksion / check ud Refleksion over dagen: Tag et øjeblik for dig selv og tænk dagen igennem. Brug eventuelt dine notater. Reflektér over hvorledes det præsenterede kan bringes i spil i forhold til egen læring, og/eller hvordan det kan anvendes i forhold til din arbejdsmæssige hverdag!

Yderligere inspiration Innovation & Kreativitet Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling, Ole Striim Start & Vækst: Idéudvikling, Jan Hein Idéudvikling ved kreativ innovation, Henning Sejer Jakobsen & Simon Olling Rebsdorf Innovation for Ildsjæle & Vandbærere, Finn Kollerup og Jørgen Thorball God innovationsledelse, Finn Kollerup og Jørgen Thorball Thinkertoys: A Handbook of Creative-Thinking Techniques, Michael Michalko Facilitator's Guide to Participatory Decision-Making, Sam Kaner

Yderligere inspiration: Samarbejde & kommunikation Teamwork - metoder til effektivt samarbejde, Michael A. West Anerkendende Ledelse, Haslebo og Lyndgaard

Links: Inspiration og viden http://www.mycoted.com Kreativitetsteknikker http://lifehackery.com/2008/01/23/99-extraordinary-uses-for-ordinary-objects/ Usædvanlig anvendelse af dagligdagsting http://www.whynot.net Idébørs http://www.alt4kreativ.dk http://www.doblin.com Doblins 10 typer innovation http://digibox.innofactory.dk/ http://www.creativethinking.net Michael Michalkos hjemmeside med teknikker og viden http://www.ideo.com/ Industrielt design og verdensklasse innovation