Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2010 ISBN

Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 1. halvår 2010 ISBN 978-87-91674-43-3 Arbejdsdirektoratet September 2010

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING... 3 1.1 Sammenfatning... 3 KAPITEL 2 BENCHMARKING AF A-KASSERNE... 5 2.1 Benchmarking af a-kasserne 2009... 5 2.1.1 A-kassernes administrationsbidrag... 5 2.1.2 Udviklingen i ledigheden i a-kasserne... 5 2.1.3 Rettidigheden på CV-samtaler... 6 2.1.4 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling...6 2.1.5 A-kasseskift blandt ledige medlemmer... 6 KAPITEL 3 RÅDIGHEDSTILSYN I A-KASSERNE... 7 3.1 A-kassernes administration af reglerne om rådighedsvurderinger... 7 3.1.1 Undersøgelsens hovedkonklusioner...7 3.2 A-kassernes indsats over for langtidsledige... 8 3.3 Projekt Lær af sagen... 9 KAPITEL 4 TILSYN MED A-KASSERNES ADMINISTRATION... 10 4.1 Revisionstema 2009 skattefri præmie... 10 4.2 Tilsyn med efterlønsmodtagere med udenlandsk indkomst... 10 KAPITEL 5 OPFØLGNING PÅ A-KASSERNES REVISIONSPROTOKOLLATER... 11 KAPITEL 6 TILSYN MED A-KASSERNES MEDLEMMER... 12 6.1 Skatteregisterundersøgelser... 12 6.2 Kontrolsamarbejde med andre offentlige myndigheder... 12 6.2.1 Anmeldelser... 12 6.2.2 Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri... 13 6.3 Tilbagebetalingssager... 14 KAPITEL 7 LUFTHAVNSTILSYNET... 16 7.1 Baggrund... 16 7.1.1 Test i maj og juni... 16 7.2 Fremtidig model... 16 7.2.1 Fremtiden... 16 7.3 Hvad sker der i praksis i forbindelse med et tilsyn?... 16 KAPITEL 8 REGNSKABSTILSYNET... 18 8.1 A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2008... 18 8.2 A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler for 2009... 18 8.3 Revisionsprotokoller - risikovurdering 2009...18 8.4 Revisionsprotokoller it-sikkerhed 2009... 19 8.5 Status for gennemgang af årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprokoller... 19 8.6 Inddrivelsescenteret inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår af 2010... 19 8.7 Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb... 20 KAPITEL 9 KOMMUNALT TILSYN... 21 9.1 Det kommunale rådighedstilsyn... 21 9.1.1 Rådighedstilsynet 2010... 21 9.2 Det kommunale vistationstilsyn... 21 Tabeller Tabel 1: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser... 12 Tabel 2: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger... 13 Tabel 3: Økonomiske resultat af oprettede sager vedrørende sort arbejde/socialt bedrageri... 13 Tabel 4: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager... 15 1

Tabel 5 : Status for gennemgang af regnskaber... 19 Tabel 6 : Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2010, sager for 1. halvår af 2010 og tidligere.... 20 Tabel 7 : Resultat af visitationstilsynet i 12 kommuner... 22 Bilag Bilag 1 Ordliste... 23 Bilag 2 Effekten af afgjorte sager 2007-2009... 24 2

Kapitel 1 Indledning Denne rapport indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i første halvår 2010, de resultater, der er opnået i halvåret, samt en beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking af a-kasserne Rådighedstilsyn i a-kasserne Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med oplysninger om a-kassernes medlemmer Regnskabstilsynet i a-kasserne Kommunalt rådighedstilsyn 1.1 Sammenfatning Tilsyn med a-kasserne Direktoratet har for 9. gang gennemført en benchmarkingundersøgelsen af a-kasserne. Undersøgelsen har blandt andet vist, at den gennemsnitlige rettidighed i forbindelse med afholdelsen af CV-samtalere er meget tæt på måltallet på 90 procent. Det dækker dog over en meget stor forskel bladt de enkelte a-kasser. Der er a-kasser hvor rettigigheden er oppe på mere end 95 priocent, mens der er andre, hvor rettidigheden er helt nede på ca 64 procent. I benchmarkingundersøgelsen indeholder desuden en undersøgelse af, i hvor høj grad a- kassernes ledige medlemmer har udnyttet den mulighed for at skifte a-kasse, som blev indført i januar 2006. Undersøgelsen viser, at det er et meget ringe antal ledige medlemmer, der har valgte at skifte a-kasse. Ud af det få antal af ledige, der skifter a-kasse, er det hovedsageligt medlemmer med mindre end 2 års medlemskab, der gør det. Tilsyn med medlemmer af a-kasserne Den økonomiske effekt af tilsynet med a-kassernes medlemmer har for 1. halvår 2010 beløbet sig til lidt over 16,5 millioner kr. Tilsynet sker blandt andet på baggrund af anmeldelser fra andre offentlige myndigheder, skatteregisterundersøgelser samt gennem kontrolaktioner i samarbejde med SKAT og politiet. Direktoratet har i første halvår 2010 haft fokus på, hvilken vejledning a-kasserne giver de langtidsledige. Dirktoratet har i den forbindelse gennemført en række tilsynsbesøg i udvalgte a-kasser. Besøgene er nu gennemført og resulaterene er ved at blive bearbejdet. Herudover har direktoratet iværksat projektet Lær af sagen, hvor sigtet er i højere grad at udnytte den synergi, der er mellem tilsynsindsatsen og klagesagsbehandlingen i direktoratet. Direktoratet har endvidere udbygget det eksistrende samarbejde med Told, Skat og Politi i forbindelse med en intensivering og målretning af lufthavnstilsynet. Det har betydet at direktoratet nu er med på aktioner som Told og Politi arrangerer, og at der er oprettet en direkte telefonlinie til direktoratet. 3

Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed Direktoratet har i første halvdel af 2010 målrettet tilsynet mod de kommuner, der har haft et dårlige resultater ved tidligere tilsyn eller som har en sanktionspraksis, der er afvigende i forhold til landets øvrige kommuner. Der er foreløbig udvlagt 34 kommuner i 2010. Herudover er der udvalgt yderligere 8 kommuner til tilsyn, hvor udvalgskriteriet har været, at kommunen har et meget lavt niveau af sanktioner i forhold til kommunens størrelse. 4

Kapitel 2 Benchmarking af a-kasserne 2.1 Benchmarking af a-kasserne 2009 Benchmarking af a-kasserne 2009 var den niende rapport i rækken af årlige sammenligninger af a-kasserne. I forlængelse af evalueringen af rapporten, besluttede arbejdsdirektoratet, at man forsøgsvist skulle tilrettelægge de årlige sammenligninger af a- kasserne efter en ny model. Den nye model indebærer, at a-kassernes indsats - det ene år - benchmarkes løbende på de forskellige delområder, og at resultaterne Formålet med benchmarkingen er at skabe Overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen Et mere velfungerende marked på a- kasseområdet Et forbedringsværktøj for a-kasserne i arbejdet med at kvalitetsudvikle og effektivisere driften offentliggøres helt konsekvent hen over året. Inden årets udgang udarbejdes der alene en mere afgrænset statusrapport, der sammenfatter udviklingen på overordnet og generelt niveau og med fokus på et særligt udvalgt tema. Benchmarkingen i 2010 tilrettelægges på denne måde. Det andet år udarbejdes - inden årets udgang og efter kendt mønster - en omfattende, samlet benchmarkingrapport. Resultater på delområder offentliggøres løbende som hidtil. Med modellen med løbende sammenligninger det ene år og en samlet stor rapport det andet år fastholdes det dobbelte formål med benchmarkingen af a-kasserne, nemlig gennemsigtighed og hjælpeværktøj til forbedringer. I 1. halvår af 2010 har direktoratet offentliggjort 5 nyhedsbreve med sammenligninger af a- kasser. Nedenfor er emner og hovedkonklusionerne kort ridset op: 2.1.1 A-kassernes administrationsbidrag Et a-kassemedlem betaler næsten det samme til administration i 2010 som i 2009. Det gennemsnitlige årlige bidrag til administration er i 2010 på 1.326 kr. mod 1.330 kr. i 2009 (2010-prisniveau). Det svarer i faste priser til et fald på 0,3 procent. A-kasserne skønnes i 2010 at opkræve lidt over 2,9 mia. kr. fra medlemmerne til administration. Til sammenligning var a-kassernes samlede administrationsudgifter i 2008 på godt 3 mia. kr. (2008-prisniveau). 2.1.2 Udviklingen i ledigheden i a-kasserne Som opfølgning på Benchmarking af a-kasserne 2009 inviterede direktoratet a-kasserne til et seminar i marts 2010. Formålet med seminaret var at sætte spot på de væsentligste udfordringer for a-kasserne, og udover beskæftigelsesindsatsen var der særligt fokus på a- kassernes digitalisering af medlemsservicen. Direktoratet udsendte et nyhedsbrev efter seminaret. Det kan kort fremhæves, at det blev konkluderet på seminaret, at en af a-kassernes hovedudfordringer er at imødegå den stigende langtidsledighed. Ledigheden er inden for det seneste år steget i alle a-kasser. Men den økonomiske krise har ramt a-kasserne meget forskelligt. I enkelte a-kasser er næsten hvert 6. medlem ledig, mens ledigheden fortsat er nede på 1-2 procent i andre a-kasser. Det er særligt a-kasserne indenfor byggebranchen, der er hårdt ramt af ledighed, og det er særligt i disse a-kasser, at langtidsledigheden stiger. 5

2.1.3 Rettidigheden på CV-samtaler For alle a-kasser samlet ligger overholdelsen af rettidigheden i 2009 meget tæt på måltallet på 90 procent, hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Særligt set i lyset af et stigende antal samtaler som følge af stigende ledighed. Men der er store forskelle mellem a-kasserne i 2009 fra rettidighed i 95,4 procent af CV-samtalerne til 63,9 procent. Et spring på 30,5 procentpoint. Rettidigheden i a-kassernes CV-samtaler er sammenlignet med rettidigheden af jobsamtaler i Jobcentrene. Rettidigheden for CV-samtaler ligger på 89,1 procent, mens rettidigheden for jobsamtaler ligger på 91 procent. 2.1.4 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2009, udsendte direktoratet et nyhedsbrev til a-kasserne. Af nyhedsbrevet fremgår blandt andet, at antallet af klager er steget, men også at antallet af klager pr. ledighedsberørt er faldet med 0,2 procentpoint til 1 procent i 2009. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er også faldet, dog kun med 0,1 uge fra 2008 til 2009. Men et tilfredsstillende resultat, da det er en væsentlig udfordring for a-kasserne at fastholde de tidligere års fald i sagsbehandlingstiden, især i en tid med stigende ledighed. Til gengæld er andelen af påklagede afgørelser til direktoratet, der fastholdes, faldet med 2,1 procentpoint til 87,5 procent. 2.1.5 A-kasseskift blandt ledige medlemmer Pr. 1. januar 2006 blev det muligt for ledige a-kassemedlemmer at skifte a-kasse og dermed udnytte det frie a-kassevalg. Det er dog kun få ledige medlemmer, der benytter sig af muligheden. Der var ca. 950 ledige medlemmer, der skiftede a-kasse i 2009. Det svarer til 0,3 procent af de ledighedsberørte a-kassemedlemmer, og 1,3 procent af de i alt ca. 72.000 a- kasseskift i 2009. Tallene viser endvidere, at medlemmer med under 2 års medlemskab er overrepræsenterede i gruppen af ledige, der skifter a-kasse. Over 60 procent af de lediges a-kasseskift sker fra Danske Lønmodtageres A-kasse, Kristelig A-kasse, ASE, Faglig Fælles A-kasse og HK/Danmarks A-kasse. Disse fem a-kasser havde tilsammen knap 54 procent af de ledighedsberørte i 2009. Når de ledige medlemmer skifter a-kasse, sker det også ofte imellem disse a-kasser. Som en yderligere opfølgning på undersøgelsen, ser direktoratet aktuelt nærmere på de 50 personer som i 2009 foretog et a-kasseskift, og som i de foregående 5 år har haft mindst 3 a- kasseskift. I den forbindelse har direktoratet fundet en enkelt person som i løbet af de seneste 5 år har foretaget 9 a-kasseskift. Tilsynsrådet vil blive orienteret når undersøgelsen er afsluttet. 6

Kapitel 3 Rådighedstilsyn i a-kasserne 3.1 A-kassernes administration af reglerne om rådighedsvurderinger Direktoratet har i 2009 ført tilsyn i samtlige a-kasser. Der er undersøgt 1728 sager, som vedrører rådighedssamtaler afholdt i perioden fra juni til oktober 2009. Undersøgelsen har særligt haft fokus på den del af rådighedspligten, som handler om aktiv jobsøgning. Direktoratet har i første halvår af 2010 afsluttet undersøgelsen med en rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger, som blev behandlet på Tilsynsrådets møde den 16. juni 2010. 3.1.1 Undersøgelsens hovedkonklusioner Undersøgelsen viser, at a-kassernes rådighedsvurderinger kun er blevet omgjort i 1 procent af sagerne, hvilket umiddelbart forekommer meget tilfredsstillende. A-kasserne er således gode til at foretage den samlede skønsmæssige vurdering af, om de ledige har søgt tilstrækkeligt, kontinuerligt og seriøst. Bag den lave omgørelsesprocent gemmer sig dog, at direktoratet i flere tilfælde ikke har været enig i a-kassernes vurderinger om, at de ledige har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet omgøre rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af de ledige ikke har været tilstrækkelig. Ifølge Ankestyrelsens praksis lægges der i sådanne situationer afgørende vægt på, hvilken vejledning den ledige har modtaget fra a- kassen om at være aktivt jobsøgende. Konsekvensen af denne mangelfulde vejledning har været, at direktoratet i 28 procent af de undersøgte sager - i modsætning til a-kasserne - har ment, at den plan for jobsøgning, som den ledige og a-kassen har udarbejdet i fællesskab, skulle tilsidesættes. Undersøgelsen viser endvidere, at a-kasserne i en række tilfælde ikke havde dokumenteret deres rådighedsvurderinger tilstrækkeligt. Det betød, at direktoratet i 6 procent af de undersøgte sager umiddelbart var uenig i a-kassens positive rådighedsvurdering. Undersøgelsen viser tillige, at der ikke overraskende fortsat er forskelle i a-kassernes administration af reglerne om at være aktivt jobsøgende. Undersøgelsen viser dog samtidig, at direktoratet med de tiltag, der blev iværksat med virkning fra den 3. februar 2009 - plan for jobsøgning, har medvirket til en mere ensartet og korrekt administration i a-kasserne. Der har været en positiv udvikling i a-kassernes administration af rådighedsområdet fra undersøgelsen i 2007-2008 til undersøgelsen i 2009. A-kassernes krav til de ledige vedrørende jobsøgning er således blevet mere ensartet, ligesom a-kasserne er blevet mere opmærksomme på, at de ledige skal søge kontinuerligt. Endelig er a-kasserne blevet bedre end tidligere til at gennemføre rådighedssamtalerne rettidigt. I undersøgelsen fra 2007-2008 var det 19 procent af samtalerne, der ikke blev gennemført rettidigt. I undersøgelsen fra 2009 var 11 procent af samtalerne ikke gennemført rettidigt. Set i 7

lyset af, at ledigheden er steget - og endda betydeligt i flere a-kasser er der tale om et tilfredsstillende resultat. Undersøgelsen viser i øvrigt, at der er særlig grund til at overvåge administrationen af rådighedsreglerne i følgende 3 a-kasser: Ledernes A-kasse Kristelig A-kasse Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse I Ledernes A-kasse var der ingen af de 29 rådighedssamtaler, der blev undersøgt, som var afholdt rettidigt. Fra april måned 2010 er langt hovedparten af rådighedssamtalerne i a-kassen afholdt rettidigt. Direktoratet vil følge op på, om a-kassen afholder samtalerne rettidigt i resten af 2010. Direktoratet har i de to sidstnævnte a-kasser fundet grundlag for at omgøre a-kassernes samlede skønsmæssige rådighedsvurderinger i henholdsvis 10 og 6 procent af de undersøgte sager. Efter direktoratet opfattelse er det ikke et tilfredsstillende resultat. Direktoratet vil i efteråret 2010 følge op på, om a-kasserne bliver bedre til at foretage rådighedsvurderinger. Undersøgelsen giver anledning til, at det bør overvejes, om de krav, der stilles til a-kassernes pligt til at notere de lediges oplysninger om jobsøgning, skal præciseres. Efter direktoratets opfattelse ville det generelt set kunne gavne a-kassernes administration, hvis det i reglerne blev præciseret, hvilke krav der stilles til a-kassens pligt til at notere oplysninger om jobsøgning. Sammenfattende er det direktoratets vurdering, at a-kassernes håndtering af problemerne i undersøgelsesperioden har været stort set tilfredsstillende, men med fortsat plads til forbedringer - særligt i forhold til udarbejdelse af plan for jobsøgning. Direktoratet vil derfor i sit fremtidige tilsyn særligt have fokus på at hjælpe a-kasserne til at blive bedre til at vejlede de ledige om kravene til jobsøgning i planerne for jobsøgning. Direktoratet vil i denne sammenhæng fremhæve de gode eksempler fra blandt andre Danske Lønmodtagere Arbejdsløshedskasse. 3.2 A-kassernes indsats over for langtidsledige Direktoratet har i foråret 2010 gennemført tilsynsbesøg i de 4 a-kasser, som har den største andel af langtidsledige. Direktoratet har således i Akademikernes a-kasse, Magistrenes a-kasse, FOA s a-kasse og HK s a-kasse undersøgt rådighedssamtaler, som blev afholdt i februar måned. Der er undersøgt i alt 50 sager i hver a-kasse. Alle sager vedrører medlemmer, der har fået udbetalt ydelser fra a-kassen i mere end 41 uger indenfor de seneste 12 måneder (langtidsledige). Gennemgangen af sagerne har bl.a. skullet afdække, hvilken vejledning a-kasserne giver langtidsledige om jobsøgning i plan for jobsøgning, og om vejledningen i de konkrete sager vurderes at være tilstrækkelig. Direktoratet har endnu ikke afsluttet undersøgelsen, men vil afslutte denne med en rapport, som vil blive forelagt Tilsynsrådet til brug for behandling på rådets møde i december 2010. 8

De foreløbige resultater fra undersøgelsen vil blive beskrevet i et nyhedsbrev i september måned. 3.3 Projekt Lær af sagen Direktoratets tilsyn med a-kassernes administration af reglerne om rådighedsvurderinger har i første halvdel af 2010 været tilrettelagt som en del af projekt Lær af sagen. Formålet med projektet er, at udnytte den synergi, der er mellem tilsynsindsatsen og klagesagsbehandlingen, så der skabes grundlag for en målrettet dialog med a-kasserne om forståelsen af reglerne og et behov for eventuelle omlægninger i a-kassernes administration. Projektet skal bl.a. afdække omfang og kvalitet af den vejledning om aktiv jobsøgning, som a- kasserne giver et medlem i forbindelse med: Indkaldelse og afholdelse af CV- og vejledningssamtaler. Indkaldelse og afholdelse af rådighedssamtaler. A-kassens plan for jobsøgning. Herudover skal projektet afdække kvaliteten af: A-kassens begrundelse for rådighedsvurderingen. A-kassens dokumentation for udbudet af ledige job. A-kassens samlede dokumentation i de konkrete jobsøgninger. Der indgår 10 a-kasser i undersøgelsen med hver 20 sager. Heriblandt de 5 a-kasser, hvorfra der forventes flest klagesager. Det er Danske Lønmodtageres A-kasse, Kristelig A-kasse, ASE, Faglig Fælles Akasse og HK s A-kasse Herudover er valgt BUPL s A-kasse, FOA s A- kasse, FTF-A, Prosa og Merkonomernes A-kasse og Ledernes A-kasse. A-kasserne er valgt dels på baggrund af hvorfra de fleste klagesager forventes at komme og dels på baggrund af behov for opfølgning på tidligere tilsyn. Direktoratet vil i andet halvår af 2010 gennemføre yderligere 5 tilsynsbesøg. Tilsynsrådet vil få en rapport om resultatet af gennemgangen af sagerne i første halvdel af 2011. 9

Kapitel 4 Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Revisionstema 2009 skattefri præmie A-kassernes revisorer er af direktoratet blevet anmodet om at gennemgå 902 medlemmers udbetaling af skattefri præmie. Resultatet af gennemgangen af de enkelte udbetalinger er fremsendt til direktoratet i forbindelse med a-kassernes aflæggelse af revisionsberetninger. Der er nu gennemgået 18 ud af 28 a-kasser, hvoraf de 10 a-kasser ikke har haft fejl vedrørende beregning af præmien. I de øvrige a-kasser har der været fejl i 13 beregninger, hvor der har været tale om både efterbetaling som tilbagebetaling af præmie. Ingen fejlberegning har vedrørt mere en én præmieportion. Undersøgelsens foreløbige resultat viser således, at a-kasserne administrerer reglerne vedrørende beregning af den skattefri præmie tilfredsstillende. I en del tilfælde har det dog vist sig, at udbetalingen er sket uden at der foreligger en egentlig ansøgning herom. Direktoratet har derfor skrevet til samtlige a-kasser og indskærpet, at medlemmets anmodning om udbetaling skal være skriftlig, hvilket er et krav, som fremgår af 1 i bekendtgørelse nr. 1620 af 13. december 2006 om udbetaling af skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning. 4.2 Tilsyn med efterlønsmodtagere med udenlandsk indkomst Undersøgelsen af 34 efterlønnere, som samtidig modtog en udenlandskindkomst, resulterede i 28 sager, der er henlagt. De resterende 6 sager har resulteret i tilbagebetaling som følger: Årsag: Beløb (kr.) A-kassen glemte, at fradrage den udenlandske pension fra 1.452 19. november 2007-16. december 2007. Medlemmet oplyste ikke om regulering af udenlandsk 5.331 pension. A-kassen manglede stillingtagen til drift af selvstændig 243.214 virksomhed samtidig med efterløn. Medlemmet oplyste ikke om udbetaling af udenlandsk 4.526 arbejdsgiverpension Medlemmet oplyste ikke om udbetaling af udenlandsk 51.473 pension. Medlemmet oplyste ikke om udbetaling af udenlandsk 87.594 pension. I alt 393.590 10

Kapitel 5 Opfølgning på a-kassernes revisionsprotokollater De statsautoriserede revisorer i a-kasserne gennemgår bl.a. a-kassernes administration. Resultatet af gennemgangen sendes i et revisionsprotokollat til direktoratet. Når direktoratets gennemgår protokollaterne vurderes det, om revisors konklusioner giver anledning til, at direktoratet beder om en redegørelse fra a-kassen. Direktoratet vil altid bede om en redegørelse, hvis det af revisors bemærkninger er uklart, om et problem har givet anledning til fejludbetalinger, hvordan a-kassen har fulgt op på et problem eller lignende. Ofte vil der være tale om, at direktoratet beder om redegørelse i tilfælde, hvor der allerede fra a-kassens side er fulgt op på en bemærkning fra revisors side. Kun i få tilfælde er der grundlag for at følge op med et pålæg til a-kassen om en opstramning eller ændre administration. Direktoratet har i 1. halvår 2010 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for 2009. Resultatet af gennemgangen er, at: 5 a-kassers revisionsprotokollater er godkendt uden bemærkninger. 24 a-kasser har i revisionsprotokollatet fået bemærkninger om administrationen. Der er en rapport om resultaterne af undersøgelsen for de enkelte a-kasser under udarbejdelse 11

Kapitel 6 Tilsyn med a-kassernes medlemmer Direktoratet fører tilsyn med, at de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter mv., er rigtige. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. Kontrollen er bl.a. baseret på stikprøver. Stikprøvekontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 1, se nedenfor under punktet Skatteregisterundersøgelse. I Fairplay-initiativerne indgår bl.a., at myndighederne skal samarbejde og udveksle kontroloplysninger. Direktoratet har med SKAT indgået et formaliseret samarbejde, som er beskrevet i Meddelelse af 6. september 2006 om retningslinier for udveksling af kontroloplysninger. Resultatet af dette samarbejde er beskrevet under punkt Kontrolsamarbejde med andre offentlige myndigheder. 6.1 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet bruger SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) til at lave løbende skatteregisterundersøgelser. I maj 2010 påbegyndte direktoratet skatteregisterundersøgelsen for indkomståret 2010. Der er oprettet 116 sager i 1. halvår 2010 Antallet af oprettede sager er mindre end antallet af undersøgte personer. Grunden er, at I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft f.eks. indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til SKAT. direktoratet, før sagerne bliver oprettet, foretager en manuel frasortering. Udvælgelsen sker ved, at sager med store fejludbetalinger prioriteres først. I samme periode er der afsluttet 135 sager, som er oprettet i 2010 eller før Tabel 1: Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2010 Karantæne (timer) 29.341 Anslået mindre udgift, karantæne (kr.) 2.886.520 Tilbagebetalingsbeløb (kr.) 5.650.258 Effekten af afgjorte sager (kr.) 8.536.778 6.2 Kontrolsamarbejde med andre offentlige myndigheder 6.2.1 Anmeldelser Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune kommer i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbetalt ydelser fra en a-kasse, underrettes Arbejdsdirektoratet. 1 Centrale Oplysningsseddel Register 12

Direktoratet har i første halvår 2010 oprettet 587 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i samme periode afsluttet 442 sager, der er oprettet i første halvår 2010 eller før. Tabel 2: Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. indberetninger 1. halvår 2010 Karantæne (timer) 5.137 Anslået mindre udgift, karantæne (kr.) 505.370 Tilbagebetalingsbeløb (kr.) 1.278.461 Effekten af afgjorte sager (kr.) 1.783.831 6.2.2 Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri 6.2.2.1 Fairplay Som en del af Fairplayindsatsen, hvor Arbejdsdirektoratet samarbejder med bl.a. SKAT, kommunerne, politiet og fødevaremyndighederne, foretages uanmeldte kontrolbesøg i udvalgte virksomheder. Arbejdsdirektoratets del af den fælles opgave er at kontrollere, om ledige arbejder samtidig med, at de modtager ydelser fra a-kasserne. Kontrolbesøgene sker dels som koordinerede landsdækkende aktioner, dels som følge af anmeldelser eller opfølgning på tidligere besøg. Direktoratet har i 1. halvår 2010 sammen med andre myndigheder aflagt kontrolbesøg i 648 virksomheder. Der er kontrolleret 1.531 personer for, om de modtager ydelser fra a-kasserne. Der er indberettet 27 helt eller delvist ledige til straksaktivering, jf. afsnit 2, og der er oprettet 291 sager, hvor der har været mistanke om uberettiget udbetaling af ydelser. Der er i perioden afsluttet 306 sager, som er oprettet i 2010 eller tidligere. Det økonomiske resultat fremgår af tabellen nedenfor, hvori dog ikke er indregnet den økonomiske effekt af straksaktiveringer på 199.758 kr., således at den samlede økonomiske effekt når op på 238.087 kr. Tabel 3: Økonomiske resultat af oprettede sager vedrørende sort arbejde/socialt bedrageri Aktioner mod sort arbejde/socialt bedrageri 1. halvår 2010 Karantæne (timer) 242 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 23.808 Tilbagebetalingsbeløb (kr.) 14.521 Effekten af afgjorte sager(kr.) 38.329 6.2.2.2 Straksaktivering Direktoratet har hjemmel til at indberette helt eller delvist ledige, som træffes i beskæftigelse under en virksomhedskontrol, til straksaktivering, og der er i 1. halvår 2010 indberettet i alt 27 ledige til straksaktivering. Direktoratet har foretaget en effektmåling på 26 straksaktiverede ledige for at få et indtryk af, dels om der sker en ændring i beskæftigelsesmønsteret og dels, om der kan måles en økonomisk gevinst i form af mindre udgift til dagpenge. 13

Det er direktoratets vurdering på baggrund af nedenstående figur, at straksaktiveringen er et godt redskab til at få bragt helt eller delvist ledige i beskæftigelse, og at den økonomiske gevinst er tilfredsstillende. Figuren skal læses således, at tidspunktet for straksaktiveringen er fastsat til uge 0. Der er herefter målt på perioden 12 uger før og 12 uger efter. Som det fremgår, sker der en markant forøgelse af beskæftigede timer i ugerne efter uge 0. Den forøgede beskæftigelse i 12-ugers perioden efter uge 0 har betydet en mindre udgift til dagpenge på 199.758 kr. Timer på dp-kort - 1. halvår 2010 700 600 500 400 300 Serie1 200 100 0 uge - 12 uge - 11 uge - 10 uge - 9 uge - 8 uge - 7 uge - 6 uge - 5 uge - 4 uge - 3 uge - uge - uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge 2 1 0 +1 +2 +3 +4 +5 +6 +7 +8 +9 +10 +11 +12 Det er i øvrigt konstateret, at en del, som bliver mødt med krav om straksaktivering, opnår fuld beskæftigelse i den virksomhed, hvor kontrolbesøget har fundet sted, idet arbejdsgiveren ikke vil risikere at miste den pågældende arbejdskraft. En del skaffer sig deltidsjob i en anden virksomhed, og opnår således fuld beskæftigelse. 6.3 Tilbagebetalingssager A-kasserne skal have etableret forretningsgange og kontrolprocedurer, som sikre korrekte udbetalinger til medlemmerne. Hvis en a-kasse bliver klar over, at et medlem i en periode uberettiget har fået ydelser fra a-kassen, skal a- kassen træffe afgørelse om, at det fejludbetalte beløb skal betales tilbage. Samtidig skal a-kassen afgøre, om forholdet er svigagtigt eller uagtsomt, og om medlemmet skal have en sanktion. Efter loven skal et medlem betale ydelsen tilbage, hvis medlemmet vidste eller burde vide, at medlemmet ikke havde ret til den. Den 1. juli 2003 fik a-kasserne ret til at træffe afgørelse som 1. instans i sager om tilbagebetaling og sanktion. Det gælder dog kun, når tilbagebetalingsbeløbet er mindre end 25 gange dagpengesatsen. Det betyder, at direktoratet kun træffer afgørelse i disse sager, hvis medlemmet klager over a-kassens afgørelse. I 1. halvår 2010 har direktoratet modtaget 140 sager fra a-kasserne og har i samme periode afgjort 142 sager med en indstilling om svig i forbindelse med dagpenge. 14

Tabel 4: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager Tilbagebetalingssager 1. halvår 2010 Karantæne (i timer) 15.373 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 1.512.371 Tilbagebetalingsbeløb(kr.) 4.723.174 Effekten af afgjorte sager (kr.) 6.235.545 15

Kapitel 7 Lufthavnstilsynet 7.1 Baggrund På baggrund af politiske ønsker om øget indsats over for socialt bedrageri og snyd, blev der i januar 2010 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skat, Politi, KL og Arbejdsdirektoratet. Arbejdsgruppen skulle undersøge mulighederne for at etablere en mere systematisk lufthavnskontrol af personer, der har opholdt sig i udlandet samtidigt med at de har modtaget dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Direktoratet har i flere år haft et samarbejde med Politi og Skat i de danske lufthavne om kontrol af personer, der uretmæssigt har modtaget sociale ydelser under ophold i udlandet. Der har dog de seneste år været et betydeligt fald i antallet af sager noget, som passer dårligt med den stigende ledighed i samme periode. 7.1.1 Test i maj og juni Direktoratet har i maj og juni sammen med Politi og Skat foretaget en række testtilsyn i Københavns lufthavn med kontrol af snyd med dagpenge og kontanthjælp. Testene har givet inspiration til tilrettelæggelsen af den fremtidige kontrol af personer, som har haft ophold i udlandet og modtaget dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp. Ydelser der alle er betinget af ophold i Danmark. Testene har også medvirket til at afdække de mest hensigtsmæssige kontrolformer og har give en idé om omfanget af personer, der rejser ud af Danmark og samtidigt uretmæssigt modtager dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge. 7.2 Fremtidig model Som resultat af testene er der nu iværksat en mere intensiveret indsats i lufthavnen med: Månedlige tilsynsbesøg i lufthavnen, hvor medarbejder fra direktoratet deltager Mobiltelefonnummer, hvor politi og toldere kan søge rådgivning i direktoratet Systematisering af samarbejdet, herunder fokus på tilbagemeldinger, så politi og toldere kan se at det nytter noget at indberette Sidemandsoplæring af politi og toldere i allerede tilgængelige it-systemer 7.2.1 Fremtiden Der har alene været fokus på at få samarbejdet med politi og toldere i Københavns lufthavn til at fungere bedre. Fremadrettet skal samarbejdet med øvrige lufthavne og grænser også intensiveres. 7.3 Hvad sker der i praksis i forbindelse med et tilsyn? Når Politi eller Skat får mistanke om socialt snyd, indberetter myndighederne oplysningen til direktoratet. Direktoratet kontrollerer herefter, om personen modtager dagpenge. Det vil endvidere fremgå af direktoratets opslag, om personen modtager kontanthjælp eller sygedagpenge. Hvis personen har modtaget dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge umiddelbart før hjemkomsten videregiver direktoratet sagerne til henholdsvis a-kassen eller bopælskommunen, med henblik på yderligere undersøgelse. A-kasserne melder resultatet af indberetningen tilbage til direktoratet. 16

Direktoratet har ikke hjemmel til at følge op på det kommunale område. Vi afventer pt. den tværministerielle udvalgs forslag og anbefalinger til ny hjemmel. Arbejdsgruppens anbefalinger om øget lufthavnskontrol er videregivet til det tværministerielle udvalg om bedre kontrol. 17

Kapitel 8 Regnskabstilsynet 8.1 A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokollater for 2008 A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler, og revisionsprotokoller for 2008 er i overensstemmelse med tilsynets målsætning gennemgået senest 1. marts 2010. Som nævnt i forrige rapport har a-kassernes revisorer ikke været opmærksomme på, at Rigsrevisionen i 2008 har udmeldt et paradigme til revisionspåtegning, der også skulle have været anvendt på a-kassernes årsregnskaber fra og med 2008. Dette har medført en del korrespondance med a-kassernes revisorer for at sikre, at regnskaberne er aflagt og revideret i overensstemmelse med paradigmet. På den baggrund er det tilsynets indtryk, at revisionen er gennemført i overensstemmelse med gældende regler. Herudover har gennemgangen af årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokoller for 2008 ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra tilsynets side. 8.2 A-kassernes årsregnskaber og administrationsaftaler for 2009 A-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler, og revisionsprotokoller for 2009 vil blive gennemgået efter den differentierede model. Forholdet mellem normal og udvidet gennemgang er fastsat til 50/50, hvilket betyder, at 14 a- kasser vil få en normal gennemgang og 15 a-kasser en udvidet gennemgang. Alle 2009-sager forventes at være gennemgået senest 1. marts 2011. 8.3 Revisionsprotokoller - risikovurdering 2009 Med virkning fra og med regnskabsåret 2009 vil tilsynet gennemføre en systematisk risikovurdering ud fra bemærkningerne i revisionsprotokollen. Denne risikovurdering hverken kan eller skal stå alene, men bruges som et værktøj bl.a. i forbindelse med visiteringen til henholdsvis normal og udvidet gennemgang af årsregnskaber og administrationsaftaler. Risikovurderingen gennemføres før den egentlige gennemgang af årsregnskaber og administrationsaftaler. Risikovurderingen for 2009 viste generelt et fint resultat. Resultaterne fordeler sig således: 12 a-kasser i intervallet Meget fint 18

8 a-kasser i intervallet Fint 5 a-kasser i intervallet Acceptabelt 4 a-kasser i intervallet Mindre godt Vedrørende de a-kasser, der ligger i intervallet Mindre godt, skal det tilføjes, at dette især skyldes overgang til nyt it-system, hvor revisor endnu ikke har kunnet foretage de nødvendige undersøgelser, hvorfor revisionsprotokollen mangler forskellige oplysninger og erklæring. 8.4 Revisionsprotokoller it-sikkerhed 2009 Det almindelige tilsyn med a-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokoller omfatter en vurdering af a-kassernes it-sikkerhed. Det bemærkes, at a-kassernes revisorers kontrol med og rapportering om a-kassernes it-sikkerhed normalt sker i forbindelse med årsafslutningen. Denne kontrol har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger fra tilsynets side. 8.5 Status for gennemgang af årsregnskaber, administrationsaftaler og revisionsprokoller Status pr. 1. juli 2010 for revisionsafdelingens gennemgang af regnskaber, administrationsaftaler og revisionsprotokoller fremgår nedenfor: Tabel 5 : Status for gennemgang af regnskaber Regnskabsår Antal Gennemgået Afsluttet 2008 29 29 28 2009 29 2 2 8.6 Inddrivelsescenteret inddrivelse af tilbagebetalingskrav i 1. halvår af 2010 Siden 1. januar 1993 har a-kasserne haft pligt til at oversende misligholdte svigskrav til inddrivelse via Inddrivelsescentret under SKAT, og fra 1. juli 1999 også andre tilbagebetalingskrav med statsrefusion. Arbejdsløshedsforsikringslovens 86, stk. 11, indeholder hjemmel til, at disse krav kan inddrives ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v., hvis direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om kravet. Den 1. januar 2006 fik Inddrivelsescenteret også hjemmel til at inddrive statskrav på grundlag af en afgørelse fra en a-kasse. Det er dog en forudsætning, at klagefristen er udløbet, og afgørelsen ikke er påklaget. Efter Inddrivelsescenterets registreringer har tilgangen af misligholdte tilbagebetalingskrav (med statsrefusion) fra a-kasserne været ca. 10,5 mio. kr. i første halvår af 2010 mod ca. 9,2 mio. kr. i samme periode i 2009. Det inddrevne beløb i første halvår af 2010 er på ca. 4,2 mio. kr. mod ca. 4,3 mio. kr. i samme periode i 2009. Ifølge Inddrivelsescenteret har den registrerede tilgang af fordringer været på 19

ca. 419 mio. kr. i årene 1993-2010. I samme periode har Inddrivelsescenteret inddrevet ca. 110 mio. kr. Pr. 30. juni 2010 var der et udestående (ekskl. evt. tilskrevne renter) på ca. 207 mio. kr., idet ned- og afskrivninger gennem årene andrager ca. 102 mio. kr. 8.7 Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb A-kasserne udbetaler ydelser via Danske Bank med forskud fra staten. Direktoratet fører kontrol med, at refusionsbeløb mv., der er udbetalt med urette, bliver betalt tilbage korrekt og rettidigt. Fejludbetalinger og indkomne afdrag på tilbagebetalingskrav mv., skal af a-kasserne afregnes månedsvis bagud senest den 20. i den følgende måned. I tabellen ses a-kassernes oplysninger om indbetalinger til staten i sager, hvor a-kassen kan opnå refusion, og i sager hvor staten ikke yder refusion til a-kassen. Tabel 6 : Opgørelse over indbetalinger i 1. halvår 2010, sager for 1. halvår af 2010 og tidligere. Ydelsesart / mio. kr. Indbetalt i sager, hvor staten ikke yder refusion (mio.kr.) [1] Indbetalt i sager, hvor staten yder refusion (mio.kr.) [2] Udbetalt i alt (mio. kr.) Indbetalt i Ikke refusion sager i % af i alt udbetalt Indbetalt i refusion sager i % af i alt udbetalt Dagpenge 44,1 6,5 11.287,6 0,39% 0,06% Feriedagpenge 2,8 0,3 383,6 0,73% 0,08% Efterløn 10,5 0,8 10.344,6 0,10% 0,01% Skattefri præmie 1 0 1.009,5 0,10% 0,00% Befordringsgodtgørelse 0,2 0 47,7 0,42% 0,00% Orlovsyd. til børnepasning 0,1 0,1 45,0 0,22% 0,22% Udd.ydelse til forsikrede 0,9 0 306,9 0,29% 0,00% De indbetalte beløb i svigsager er inklusive indbetalte afdrag til DCI Den Centrale Inddrivelsesenhed. 20

Kapitel 9 Kommunalt tilsyn 9.1 Det kommunale rådighedstilsyn Direktoratet fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i sager om arbejdsmarkedsparate borgere på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Tilsynets seneste rapport er Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2009 fra april 2010. Rapporten samler resultaterne for perioden primo 2009 - primo 2010, hvor der blev gennemgået 1.905 sager fra 69 af landets kommuner. Den gennemsnitlige fejlprocent i de 69 kommuner lå på 20,4. Det er noget højere end ved undersøgelsen af 49 kommuner i 2008, hvor tilsynet fandt fejl i 12,1 pct. af de gennemgåede sager. Resultaterne fra 2008-tilsynene er samlet i Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2008, der kom i marts 2009. Rådighedstilsynet har hermed i løbet af 2008 og 2009 gennemført tilsyn med alle landets kommuner, og nogle kommuner er blevet undersøgt to gange. En sammenligning af kommunerne viser, at ca.1/3 af kommunerne havde en tilfredsstillende administration i de undersøgte sager, mens 2/3 efter direktoratets vurdering ikke administrerede rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde. 9.1.1 Rådighedstilsynet 2010 I 2010 gennemgår direktoratet i lighed med de foregående år sager fra ca. halvdelen af landets kommuner, hvoraf 12 kommuner får besøg af rådighedstilsynet. Sagerne fra de øvrige kommuner indhentes fra kommunerne og behandles i direktoratet. Ved udvælgelsen af tilsynskommuner fokuserer direktoratet især på kommuner med et meget dårligt resultat ved sidste tilsyn i 2008 eller 2009. Således er alle 12 tilsynsbesøg og 22 almindelige stikprøvetilsyn rettet mod kommuner, der havde høje fejlprocenter. For at få mere viden om, hvorvidt nogle kommuner foretager for få rådighedsvurderinger, er rådighedstilsynets virksomhed i 2010 endvidere målrettet kommuner med et lavt antal sanktioner i forhold til antallet af kontant/starthjælpsmodtagere og introduktionsydelsesmodtagere. Der er indtil videre udvalgt 8 kommuner, som havde relativt få sanktioner i både 3. og 4. kvartal 2009. Når der foreligger en opdateret sanktionsstatistik forventeligt i slutningen af september 2010 udvælger direktoratet yderligere 8-10 kommuner med lave sanktionsandele. På nuværende tidspunkt har direktoratet afsluttet gennemgangen af sager fra 2 af kommunerne i 2010-tilsynet. Brøndby Kommune havde fejl i 7 ud af 40 sager, og Hvidovre Kommune havde fejl i 15 ud af 36 sager. Resultaterne fra de enkelte kommuner offentliggøres løbende på www.adir.dk. 9.2 Det kommunale vistationstilsyn På baggrund af resultaterne i visitationstilsynet og Rigsrevisionens beretning fra maj 2009 om kommunernes beskæftigelsesindsats over for kontanthjælpsmodtagere blev det besluttet, at visitationstilsynet skal intensiveres og målrettes de kommuner, der har særlige problemer med at holde jobsamtalerne til tiden. Det betyder også, at kommuner med tilfredsstillende resultater slipper for tilsynet. 21

Udvælgelsen af kommunerne sker blandt de kommuner, hvor andelen af jobsamtaler, der holdes til tiden, er under 90 procent. Udgangspunktet er den seneste opgørelse i Arbejdsmarkedsstyrelsens www.jobindsats.dk. Den endelige udvælgelse af kommunerne sker efter en dialog med beskæftigelsesregionerne. I tabellen nedenfor præsenteres resultaterne fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn i 12 kommuner. I alt er der undersøgt 938 sager, hvor der har været en jobsamtale mellem en kommune og en person på kontanthjælp, starthjælp eller en person, der har været i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Alle jobsamtalerne har været holdt i 4. kvartal 2009. Tabel 7 : Resultat af visitationstilsynet i 12 kommuner Kommuner 4. kvartal 2009 Fejlprocent Antal sager, der er behandlet Refusionsbeløb i kr. Antal sager med fejl Antal dage rettidigheden i jobsamtaler er overskredet med i gennemsnit pr. sag med fejl Odder 5 96 61.236 5 58 Samsø 6 16 3.421 1 17 Jammerbugt 6 98 6.901 6 13 Ringsted 15 96 85.351 14 41 Hørsholm 18 74 50.184 13 79 Furesø 22 98 80.076 22 29 Bornholm 24 97 203.340 23 58 Allerød 26 38 26.722 10 26 Frederiksberg 28 100 278.445 28 84 Sønderborg 30 98 238.596 29 63 Tårnby 35 99 376.572 35 123 Dragør 61 28 457.305 17 185 22 938 1.868.149 203 Det fremgår af tabellen, at fejlprocenterne i kommunerne svinger mellem 5 og 61 procent, og at rettidigheden i jobsamtalerne i kommunerne i gennemsnit pr. sag med fejl er overskredet mellem 13 og 185 dage. Endelig fremgår det, at kommunerne har mistet mellem 3.421 kr. og 457.305 kr. i statsrefusion. Det beløber sig til i alt 1.868.149 mill. kr. Samlet set er resultaterne ikke tilfredsstillende. Den gennemsnitlige fejlprocent er på 22, mens den i 2. og 3. kvartal tilsammen var på 20 pct.. Det skal bemærkes, at resultaterne skal ses i lyset af, at de kommuner, der er udvalgt til tilsynet er kommuner, der har særlige problemer med at overholde rettidigheden i jobsamtalerne. Det målrettede og intensiverede visitationstilsyn har fået megen opmærksomhed i medierne rundt omkring i landet, hvilket sammen med direktoratets anbefalinger til kommunerne kan betyde, at kommunerne øger deres fokus på området, så rettidigheden kan forbedres 22

Bilag 1 Ordliste COR: Told- og Skattestyrelsens Centrale Oplysningsseddel Register. Arbejdsdirektoratet bruger dette register til skatteregisterundersøgelserne. Effekten af afgjorte sager: Anslået mindre udgift for staten i form af karantæne til a- kassemedlemmet og tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser. Mindre udgift: Den mindre udgift for staten på udbetalingen af dagpenge mv. dækker over det fald i statens udgifter til dagpenge mv., der må antages at komme på baggrund af de tildelte karantænetimer og svigsslettelser. Negative hændelser: Er f.eks. afslag på formidlet arbejde og udeblivelse fra aktiviteter i jobcenteret. Rådighedsirrelevante hændelser: Underretningspligtige hændelser fra jobcenteret, som ikke giver anledning til en rådighedsvurdering i a-kassen, f.eks. fordi medlemmet er i beskæftigelse, er syg eller ikke har modtaget jobcenterets brev. Sanktioner: Når direktoratet træffer afgørelse i sager om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget med urette, kan direktoratet også give a-kassemedlemmet en sanktion (karantæne eller svigsslettelse). Reglerne om sanktion er i direktoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Svig: Ved svig forstås, at et a-kassemedlem forsætligt fortier forhold eller afgiver urigtige oplysninger over for sin a-kasse for derved at få eller beholde ydelser med urette. 23

Bilag 2 Effekten af afgjorte sager på a-kasseområdet 1. halvår 2010 Forudsætninger: 1. halvår 2010 Gennemsnitlig dagpengesats pr.dag: 728 kr. Alle gennemsnitlige dagpengesatser er beregnet på baggrund af heltidsforsikrede. Indberetninger 1. halvår 2010 Afrundet Karantæne (timer) 5.137 6.000 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 505.370 506.000 Tilbagebetalingsbeløb (kr.) 1.278.461 1.279.000 Effekten af afgjorte sager (kr.) 1.783.831 1.784.000 Skatteregisterundersøgelser 1. halvår 2010 Afrundet Karantæne (timer) 29.341 30.000 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 2.886.520 2.887.000 Tilbagebetalingsbeløb (kr.) 5.650.258 5.651.000 Effekten af afgjorte sager (kr.) 8.536.778 8.537.000 Tilbagebetalingssager 1. halvår 2010 Afrundet Karantæne (i timer) 15.373 16.000 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 1.512.371 1.513.000 Tilbagebetalingsbeløb(kr.) 4.723.174 4.724.000 Effekten af afgjorte sager (kr.) 6.235.545 6.236.000 Aktioner mod sort arbejde 1. halvår 2010 Afrundet Karantæne (timer) 242 1.000 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 23.808 24.000 Tilbagebetalingsbeløb(kr.) 14.521 15.000 Effekten af afgjorte sager (kr.) 38.329 39.000 Tilsynet med medlemsoplysninger i alt 1. halvår 2009 Afrundet Karantæne (i timer) 50.093 51.000 Anslået mindre udgift, karantæne(kr.) 4.928.068 4.929.000 Tilbagebetalingsbeløb(kr.) 11.666.414 11.667.000 Effekten af afgjorte sager (kr.) 16.594.482 16.595.000 24

Beregningsmetode - afledte økonomiske konsekvenser af sanktionerne Direktoratets kontor for analyse- og overvågning har foretaget nogle skønsmæssige beregninger over værdien af karantænetimerne. Beregningerne er foretaget på baggrund af oplysninger for de første 50 uger i de pågældende år i direktoratets RAM-register. Opgørelserne er baseret på en forudsætning om, at medlemmerne i øvrigt ville have været ledige og ville have søgt om dagpenge i de perioder, hvor de som følge af karantænetimerne er udelukket fra ret til dagpenge. Beregningerne skal derfor tages med forbehold for de usikkerheder, der er forbundet med ovennævnte forudsætning. Hvis et medlem i udelukkelsesperioden f.eks. har fundet arbejde, afholdt ferie eller af andre årsager ikke været berettiget til ydelser fra a-kassen, vil den reelle mindre udgift være lavere. Der er endvidere ikke taget højde for, at retten til dagpenge i nogle tilfælde kan være udløbet i frakendelsesperioden. 25