Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014

Rapport Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter December 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk

Rapport Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter Version 1.0-2014 Forfattere: Pernille Dam, Louise Winnecke Jensen, Charlotte Rossing og Linda Aagaard Thomsen Pharmakon, december 2014

Rapport: Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter Version 1.0 2014 ISBN 978-87-91598-78-4 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4820 6000 Fax +45 4820 6062 www.pharmakon.dk 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Figurfortegnelse... 5 Resumé... 6 Kapitel 1 - Introduktion... 7 Kapitel 2 Metode... 8 Kapitel 3 - Resultater... 9 Plejepersonale... 9 Opsummering af resultater for plejepersonalet... 9 Resultater for plejepersonale... 9 Apotekskunder... 13 Resultater for apotekskunder... 14 Apotekspersonale... 18 Opsummering af resultater for apotekspersonale... 18 Resultater for apotekspersonale... 19 Kapitel 4 - Refleksioner... 21 Kapitel 5 - Konklusioner... 23 Referenceliste... 24 3

Figurfortegnelse Plejepersonale Figur 1: Hvilken uddannelse har du?... 10 Figur 2: Hvilken type enhed arbejder du på?... 10 Figur 3: Hvilken kommune arbejder du i?... 11 Figur 4: Har du lagt mærke til at der siden 6. januar har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten?... 11 Figur 5: Har I talt om på arbejdspladsen, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten?... 12 Apotekskunder Figur 6: Kønsfordeling... 14 Figur 7: Uddannelsesniveau... 15 Figur 8: Tager du medicin, som er ordineret af lægen, dagligt?... 15 Figur 9: Hvor mange år har du taget medicin, ordineret af en læge, dagligt?... 16 Figur 10: Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn?... 16 Figur 11 Har du lagt mærke til at der siden 6. januar 2014 har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten?... 17 5

Resumé Apoteket er pålagt at tilbyde generisk substitution med det formål at spare kunder og samfund for unødige medicinudgifter. Ulempen ved dette er, at skiftende handelsnavne kan skabe forvirring og utryghed hos medicinbrugerne, og dermed kan der opstå forvekslinger og dobbeltmedicinering. Substitution kan ligeledes være en udfordring for plejepersonale i hjemmepleje, plejehjem og botilbud. Mhp. at øge patientsikkerheden ved generisk substitution har Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet indgået en aftale over Bruttoavanceaftalen for 2013-2014 om, at generiske navne skal fremgå af doseringsetiketter på receptpligtige lægemidler. Aftalen trådte i kraft i januar 2014. Denne rapport beskriver en pilotundersøgelse af kendskab til og udbytte af det nye tiltag. Undersøgelsen er primært kvalitativ og sætter vha. udsendte spørgeskemaer og strukturerede interview fokus på borgererfaringer og erfaringer fra sundhedsprofessionelle, herunder apotekspersonale og ansatte i institutioner, der varetager medicineringen af borgere. Desuden undersøges behovet for yderligere indsats fra apotekets side. Undersøgelsen viser, at plejepersonalet sætter pris på, at etiketterne nu indeholder information om det aktive lægemiddelstof. Det letter deres arbejdsgange og giver større sikkerhed mod fejldosering og interaktioner og derfor også mere tryghed for borgere og personale. Apotekskunderne giver derimod ikke udtryk for selv at kunne bruge informationen. Kun få kunder har lagt mærke til ændringen på doseringsetiketten. Det tydeliggøres, at kunderne ikke har forståelse for, hvad de skal bruge information om det aktive indholdsstof til. De oplever ikke, at navnet på det aktive indholdsstof giver anledning til yderligere forvirring eller utryghed, og medgiver, at informationen kan være brugbar for andre. Apotekspersonalet informerer kun kunder og plejepersonale om den nye ordning, hvis disse selv giver udtryk for tvivl i forbindelse med generisk substitution. Kunder og plejepersonaler kunne dog godt ønske sig mere information fra apotekets side, fx i form af en folder eller information ved medicinlevering. Apotekspersonalet udtrykker ønske om, at der fra centralt hold, fx fra Sundhedsstyrelsen, gives information til plejepersonale og borgere om brug af generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. 6

Kapitel 1 - Introduktion Generisk substitution indebærer ombytning af lægemidler mellem synonympræparater (1). I praksis betyder det, at apoteket skal tilbyde kunderne det billigste lægemiddel, der har samme virkning i samme mængde og bruges på samme måde som det, lægen har ordineret. Fordelen ved generisk substitution er, at patient og samfund sparer penge til medicinudgifter. Hyppige præparatskift kan skabe forvirring og utryghed hos patienterne og eventuelt føre til forvekslinger og dobbeltmedicinering (2). Risikoen antages især at være stor hos ældre patienter, der ofte er i behandling med flere lægemidler (3). Problemet med forvekslinger af generiske præparater er ligeledes et problem i hjemmepleje og på institutioner, hvor generisk substitution giver risiko for forvekslinger hos plejepersonalet. Nogle medicinbrugere og sundhedsprofessionelle er tillige utrygge ved substitution pga. manglende tillid til, at de substituerede præparater har samme virkning (4,5,6). I forbindelse med bruttoavanceaftalen mellem Danmarks Apotekerforening og Sundhedsministeriet i december 2012 blev der indgået en aftale om, at generiske navne skal fremgå af doseringsetiketter på receptpligtige lægemidler (7). Denne aftale trådte i kraft 6. januar 2014. Denne rapport beskriver en pilotundersøgelse af kendskab til og udbyttet af det nye tiltag. Undersøgelsen er primært kvalitativ og har fokus på borgererfaringer og erfaringer fra plejepersonale, herunder ansatte på botilbud, der varetager medicinering af borgere samt apotekspersonale. Formålet med pilotundersøgelsen er at: afdække det brugeroplevede kendskab til og udbytte af generiske navne på doseringsetiketter i forhold til kendskab til tiltaget, brug af etiketterne samt oplevet udbytte af ordningen afdække behov for indsatser fra apoteket, der øger kendskab til og udbytte af ordningen. 7

Kapitel 2 Metode Effekten af generiske navne på doseringsetiketter belyses hos forskellige målgrupper: apotekskunder personale, der håndterer medicin i hjemmepleje, på plejehjem, på botilbud apotekspersonale. Til hver målgruppe blev et spørgeskema udviklet og oprettet i programmet Select Survey. Spørgeskemaerne blev konstrueret til at afdække kendskab til og udbytte af, at navnet på det aktive indholdsstof nu fremgår af doseringsetiketten. Derudover blev der spurgt til informanternes mening om, hvem der skal informere om ordningen; idéer til, hvordan der kan informeres, samt om hvad apoteket kan gøre for at informere om ordningen. Spørgeskemaerne til de tre målgrupper var ens i deres opbygning; dog var der separate spørgsmål om uddannelse og stilling til plejepersonalet samt spørgsmål vedrørende alder, køn, uddannelsesniveau og medicin til apotekskunderne. Et brugerpanel bestående af ansatte på plejecentre, i hjemmeplejen og på botilbud fik tilsendt et link til spørgeskemaet via e-mail. Brugerpanelet består af plejepersonale, der enten har deltaget i et af Pharmakons arrangementer målrettet plejepersonale, eller som er involveret i et af Pharmakons projekter, og som modtager nyhedsbreve fra Pharmakon. Apotekskunder og -personale fra et større apotek i Region Hovedstaden medvirkede i undersøgelsen. Rekrutteringen af apotekskunder til pilotundersøgelsen foregik på apoteket mellem kl. 10 og 15. Kunderne blev interviewet i et hjørne af kundeområdet, når deres ekspedition var afsluttet. Til at illustrere, hvordan doseringsetiketten med navn på det aktive indholdsstof ser ud, blev der benyttet et lamineret billede med to eksempler. Apotekeren, en farmaceut og en farmakonom blev interviewet i frokoststuen. Besvarelser fra begge grupper blev tastet direkte ind i spørgeskemaet af intervieweren. Data er lagret i Select Survey, herfra eksporteret som CSV-filer og importeret til statistikprogrammet SPSS fra IBM. Her er der lavet frekvenstabeller af alle spørgsmål. Desuden blev der beregnet en gennemsnitsalder på apotekskunderne. 8

Kapitel 3 - Resultater Resultatafsnittet er inddelt i de tre grupper: plejepersonale, apotekskunder, apotekspersonale. Hvert afsnit begynder med en opsummering af resultater, hvorefter der følger en uddybende gennemgang af resultaterne. Kommentarer fra plejepersonale, apotekskunder og apotekspersonale kan findes i fuld længde i Bilag 1-3. Plejepersonale Opsummering af resultater for plejepersonalet Plejepersonalet angiver mange fordele ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten. Det øger effektiviteten, idet man hurtigere kan få overblik og sammenligne medicinskemaer; det giver større sikkerhed mod fejldoseringer og interaktioner; og herigennem også mere tryghed for borgere og personale. Blandt plejepersonalet finder den nye information særligt anvendelse i forbindelse med håndtering af generisk substitution. Det er blevet nemmere at identificere medicinen, bl.a. for at søge information, fx på medicin.dk. En pædagog skriver: Jeg synes, at det er rart. Der sker så meget med medicin hele tiden, og det går ret stærkt, og det er rart med en sikkerhedsforanstaltning, og det er rart, at man ikke skal slå op hele tiden. Der er meget få negative kommentarer blandt plejepersonalet. En enkelt mener, at det kan tage længere tid, fordi samme information fremgår af medicinæsken, og vedkommende er i øvrigt urolig for, om informationen på etiketten er rigtig. Dvs. der er ikke kendskab til, at etiketten er autogenereret. Herudover siger mange direkte, at der ikke er nogen ulemper ved informationen. Plejepersonalet har en god forståelse for, hvad navnet på det aktive indholdsstof skal bruges til, og også et mere omfangsrigt bud på, hvem der skal gøre noget for at informere om ændringen. En del nævner, at producenten har et ansvar, mens en anden siger, at det er Apoteket og idéskaberen bag projektet. Årsagen til den yderligere info på etiketten og baggrunden for at tilføje det. I øvrigt ses apoteket som centralt i forbindelse med informationen, og en enkelt beskriver et rigtig god samarbejde med den lokale apoteksfarmaceut. Der er flere specifikke forslag til, hvordan informationen kan videregives til plejepersonalet. Det kunne fx være i form af e-mail eller breve til de ansvarlige på bostederne, information sendt ud sammen med medicinen eller i form af oplæg i samarbejde med apoteket. Man kunne også overveje elektroniske virkemidler, fx en kort video med information om brugen af doseringsetiketten ( ) eller på en app. I en kommentar fra en nævnes det desuden: Hvis det fra embedslægens side tillades, at der kun skrives indholdsstof frem for handelsnavn på medicinskemaet, vil det give stor lettelse i dokumentationen på plejecentret. Resultater for plejepersonale Plejepersonalets besvarelser (n=14) er opdelt efter uddannelse, således at social- og sundhedsassistenter herefter forkortes til SSA, social- og sundhedshjælpere forkortes til SSH, sygeplejersker forkortes til SPL og pædagoger forkortes til PDG. 9

Spørgsmål 1 SPL SSA SSH PDG Andet 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Figur 1: Hvilken uddannelse har du? 7 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter, 1 social- og sundhedshjælper samt 2 pædagoger besvarede spørgeskemaet. Heraf var 8 medicinansvarlige, 4 ledere, 1 sygeplejerske-konsulent, 1 faglig ansvarlig og 1 plejer. Spørgsmål 3 Botilbud Hjemmepleje Plejehjem 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Figur 2: Hvilken type enhed arbejder du på? Af plejepersonalet arbejdede 7 på plejehjem, 5 på botilbud og to i hjemmeplejen. 10

Spørgsmål 4 Frederikssund Gribskov Hillerød Sønderborg Thisted Viborg 0 1 2 3 4 5 6 7 Figur 3: Hvilken kommune arbejder du i? Der var en rimelig geografisk spredning i plejepersonalet; således var 6 fra Gribskov Kommune, 3 fra Hillerød, 2 fra Frederikssund og 1 fra hhv. Sønderborg, Thisted og Viborg. Spørgsmål 5 Ja Nej 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Figur 4: Har du lagt mærke til at der siden 6. januar har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 9 af plejepersonalet svarede, at de havde lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på doseringsetiketten. 2 havde ikke lagt mærke til det. Spørgsmål 6 Hvis du svarede ja til ovenstående spørgsmål - hvordan fandt du ud af, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 3 er blevet informeret om det, enten fra apoteket (2) eller i projektsammenhæng (1). 5 har opdaget det ved at kontrollere etiketten i forbindelse med doseringen. 11

Spørgsmål 7 Ja Nej 0 1 2 3 4 5 6 7 Figur 5: Har I talt om på arbejdspladsen, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Seks plejepersonaler svarer, at de har talt om, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på doseringsetiketten, på deres arbejdsplads. 4 svarer, at de ikke har talt om det på arbejdspladsen. Spørgsmål 8 Hvordan bruger du navnet på det aktive indholdsstof i din dagligdag? 7 nævner, at det gør det lettere at håndtere substituerede præparater. 2 siger, at det gør det nemmere og hurtigere at se indholdsstoffet. 1 siger, at det gør det lettere at identificere medicinen. Spørgsmål 9 Hvad kan man mere bruge navnet på det aktive indholdsstof til? 4 mener, at det gør det lettere at identificere medicinen og indholdsstoffet, at dette nu fremgår af etiketten. 3 mener, at navnet på det aktive indholdsstof gør det lettere for dem at søge information om medicinen fx på minmedicin.dk. 1 mener, at det nu tager længere tid, fordi den samme information fremgår af medicinæsken. Spørgsmål 10 Hvad synes du, at man kan gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 4 skriver, at man kunne informere om det ved brev, mail, en folder eller ved at fortælle om det. 3 skriver, at der kunne informeres på møder, fx personalemøde eller fagligt møde. 2 skriver, at ved at det nu fremgår på etiketterne, så øges kendskabet og brugen af navnet på det aktive indholdsstof. 2 skriver, at det vil hjælpe, hvis de fik lov til kun at have navnet på indholdsstoffet på deres medicinlister, fordi det vil øge overskueligheden og give en lettelse i dokumentation og en øget sikkerhed, da der så ikke skal ændres manuelt på medicinlisterne, hver gang der er et nyt handelsnavn. Spørgsmål 11 Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 5 nævner apoteket som dem, der skal gøre noget for at øge brugen og kendskabet. 2 skriver, at det kunne komme fra producenterne af medicinen eller emballagen. 2 skriver, at de ansatte kan informere hinanden, fx på personalemøder. 1 skriver, at det kunne komme fra idéskaberen bag projektet [Sundhedsstyrelsen], og efterlyser i samme kommentar, at der kunne informeres om årsagen til, at det nu er på og baggrunden for at tilføje det. 1 skriver, at borgerne opdager ændringerne og gør opmærksom på det. 1 foreslår, at sygeplejerskerne eller ledelsen kan informere. 12

1 foreslår, at studievejledere i forbindelse med undervisning kan informere om det. Spørgsmål 12 Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til og brugen af oplysningerne på doseringsetiketten? 5 skriver, at skriftlig information kunne øge kendskabet og brugen. 1 skriver, at hvis der er obs.-punkter vedr. en borgers medicin, så kunne apoteket give besked om det. 1 skriver, at det kunne være en idé at lave en informationsvideo, der er tilgængelig fra apotekets hjemmeside eller en app. Spørgsmål 13 Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Alle besvarelser angiver, at der er fordele ved, at det generiske navn nu fremgår af etiketten. Svarene kan fordeles i 3 kategorier: effektivitet, sikkerhed og tryghed. 6 ansatte svarer, at det gør det hurtigere at få overblik, nemmere at sammenligne medicinskemaer; man kan med det samme identificere præparatet og tydeligere se, hvilket indholdsstof der er i. 5 skriver, at det giver større sikkerhed mod fejldosering, og det er nemmere at finde interaktioner. 2 skriver, at det giver tryghed for borger og personale. Spørgsmål 14 Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? 6 har svaret, at der ikke er nogle ulemper ved, at det generiske navn står på etiketten. 1 giver udtryk for, at det tager lidt ekstra tid at tjekke etiketten, og giver udtryk for en usikkerhed for, om man kan vide, om etiketten er korrekt. Samme person spørger også ind til, hvem der har ansvar for, at det er det rigtige indholdsstof, og hvor reklamationen skal henvendes til. Apotekskunder Opsummering af resultater for apotekskunder Kun 5 af de 24 adspurgte apotekskunder har lagt mærke til, at det generiske navn nu fremgår af doseringsetiketten. En tredjedel af de adspurgte kunder oplever indimellem eller ofte, at skiftende præparater kan gøre det svært at finde ud af medicinen. Således kunne man forvente, at informationen om det aktive indholdsstof ville give kunderne en større forståelse for, hvad generisk substitution går ud på men undersøgelsen viser, at dette ikke er tilfældet. Når der generelt spørges til, hvilke fordele der er ved, at det aktive indholdsstof nu står på etiketten, nævner apotekets kunder bl.a., at man så nemmere kan identificere medicinen og dermed undgå forveksling og interaktion. Men når kunderne spørges direkte, om de selv bruger navnet på det aktive indholdsstof, giver de udtryk for meget lille interesse og manglende forståelse for betydningen. Bl.a. siger en kunde: Nej, det siger mig ikke en dyt, hvad det ene og det andet betyder. Jeg spørger, om det er det samme, når de vil prakke mig noget nyt på. Ud fra kundernes kommentarer i undersøgelsen bliver det tydeligt, at størstedelen grundlæggende ikke har en forståelse for, hvad aktivt indholdsstof betyder, eller hvad de kan bruge det til: Almindelige folk forstår ikke det der sprog. Det skulle måske stå på et mere forståeligt sprog. En 13

anden siger: Det kan jo ikke være det samme, når det hedder to forskellige ting, og en tredje: Giv mig en apotekeruddannelse, for ellers siger det mig ikke noget. Tilføjelsen af navnet på det aktive indholdsstof gør ikke kunderne mere utrygge. Det giver de ikke udtryk for, at der er ulemper ved, at informationen står der. Ca. halvdelen af apotekets kunder mener, at lægen bør informere mere. Apotekets rolle nævnes også af flere: Apoteket skal informere i forbindelse med udleveringen. Ved lægen får man så mange andre informationer. Når der spørges mere direkte til apotekets rolle, giver mange kunder udtryk for, at apoteket gør det godt i forhold til information. Man kan altid spørge, og de er flinke til at svare, forlyder det sammen med mange andre positive kommentarer om apoteket. I forhold til tilføjelsen af indholdsstofnavnet angiver en kunde: Apoteket skal måske lige fortælle, at det står der. Jeg mener ikke, at der er nogen, der har fortalt mig det. Fx at man informerer i en tremåneders periode, for så har de allesammen været igennem systemet. To foreslår at gøre informationen mere farverig eller at skrive informationen på et mere forståeligt sprog. Resultater for apotekskunder For de adspurgte apotekskunder (n=24) er de demografiske data her angivet først. Spørgsmål 14 Mand Kvinde 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Figur 6: Kønsfordeling Af de adspurgte kunder var 15 kvinder og 9 mænd. De var mellem 20 og 86 år. Gennemsnitsalderen var 65,1 år. 14

Spørgsmål 16 Grundskole Kort udd. Kort videregående Mellemlang Lang Under udd. Anden Figur 7: Uddannelsesniveau 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Apotekskundernes uddannelsesniveau fordeler sig, så 7 havde en kort uddannelse (faglært); 5 havde en mellemlang videregående uddannelse (3-4 år); 4 havde, hvad der svarede til en folkeskoleeksamen; 2 havde en kort videregående uddannelse (mindre end tre år); 1 havde en lang videregående uddannelse (5 år eller længere), og 1 var under uddannelse. Spørgsmål 1 Ja Nej 0 5 10 15 20 25 Figur 8: Tager du medicin, som er ordineret af lægen, dagligt? De tre apotekskunder, der har svaret nej, henter og administrerer medicin for en pårørende. 15

Spørgsmål 2 Mere end 10 år 6 10 år 2 5 år 0 1 år Jeg tager ikke medicin fast 0 2 4 6 8 10 12 14 Figur 9: Hvor mange år har du taget medicin, ordineret af en læge, dagligt? Medicinbrugerne er relativt erfarne, idet halvdelen har taget medicin i mere end 10 år; 3 har taget medicin i 6-10 år; 5 har taget medicin i 2-5 år; 1 har taget medicin i 0-1 år. De resterende tager ikke medicin fast, idet de henter medicin for en pårørende. Spørgsmål 3 og 4 Ja, ofte Ja, indimellem Ja, sommetider Ja, men sjældent Nej, aldrig 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn? Oplever du, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af din medicin? Figur 10: Oplever du, at den medicin du tager, skifter navn? De fleste apotekskunder oplever, at medicinen skifter navn. Således oplever 17 af de 24 apotekskunder, at medicinen skifter navn ofte eller indimellem. 3 oplever aldrig, at den skifter navn. Når apotekskunderne spørges, om de oplever, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af medicinen, så svarer 7 kunder, at det ofte eller indimellem er tilfældet. 15 apotekskunder oplever aldrig, at skiftende navn på medicinen gør det svært at finde ud af medicinen. 16

Spørgsmål 5 Ja Nej 0 2 4 6 8 10 12 14 16 Figur 11 Har du lagt mærke til at der siden 6. januar 2014 har stået navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? 15 af apotekskunderne havde ikke opdaget, at navnet på det aktive stof er kommet på doseringsetikken. 5 kunder havde opdaget det. Spørgsmål 6 Hvis du svarede ja til ovenstående spørgsmål - hvordan fandt du ud af, at der nu står navnet på det aktive indholdsstof på doseringsetiketten? Alle de 5 apotekskunder, der har lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof nu fremgår af etiketten, har selv opdaget det. De har opdaget det ved at læse på doseringsetiketten og opdagede således, at der stod noget andet og mere. 1 af apotekskunderne vil meget gerne have information om indholdet af hjælpestoffer i medicinen, da vedkommende er allergisk overfor en række gængse hjælpestoffer. Spørgsmål 7 Hvordan bruger du navnet på det aktive indholdsstof i din dagligdag? Der er ingen af kunderne, der bruger navnet på det aktive indholdsstof. Et par af apotekskunderne (n=2) får ikke substitueret deres medicin. En bruger indlægssedlen til at læse mere om medicinen. En anden bruger mærkevarenavnet og indikationen til at genkende præparaterne. Spørgsmål 8 Hvad kunne du mere bruge navnet på det aktive indholdsstof til? Med hensyn til, hvad man ellers kan bruge navnet på det aktive indholdsstof til, svarer størstedelen af kunderne, at de ikke ved det (n=20). En siger, at man kan bruge det til at undgå forveksling. En siger, at man kan bruge det, hvis man er i udlandet og skal have medicin hvis man fx har mistet eller glemt medicinen. En nævner, at man kan bruge det til at google navnet og læse mere om medicinen. En siger, at for at man kan bruge det generiske navn, skal der også stå en styrke på etiketten for medicinen kommer jo i forskellig styrke. Spørgsmål 9 Hvad synes du. at der kan gøres for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? De fleste kunder kan ikke komme med bud på, hvad der kan gøres for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof (n=16). 2 siger, at der bør gives information uden at specificere hvordan og i hvilken form. 1 siger, at der skulle stå INDHOLDSSTOF på etiketten, så man ved, hvad man skal bruge det til så man ved, at der er et produktnavn og et indholdsstof. [Der står faktisk allerede Indhold: XXXX red.] 17

1 foreslår, at der gøres opmærksom på det ved udlevering, fordi der er mange, der overser det. 1 foreslår, at det står med rødt eller grønt på doseringsetiketten, så det springer mere i øjnene. En foreslår, at det står på noget mere forståeligt sprog, mens en anden mener, at man skal have en apotekeruddannelse for overhovedet at forstå det. En ønsker mere tid hos lægen til forklaring. Spørgsmål 10 Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? 7 kunder mener, at lægen skal være den, der sørger for, at medicinbrugernes kendskab til ordningen øges. 6 mener, at det er apoteket. 1 mener, at det er producenten. 2 ønsker mindre substitution. Resten af kunderne (n=10) ved ikke. Spørgsmål 11 Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? De kunder, der besvarer spørgsmålet, er alle enige om, at apoteket i forvejen informerer rigtig meget og gør det godt. Så selvom nogle kunder peger på, at apoteket måske godt kan gøre mere opmærksom på det, så føler de ikke, at de mangler information fra apotekets side. En mener stadig, at informationen bør komme helt fra producenten. En peger på, at mere informationsmateriale kunne være rart og ville blive læst. En anden mener, at brochurer om sådan noget tørt stof ikke vil blive læst, medmindre der er mange farver på. En af kunderne foreslår også en fokuseret informationsindsats i fx tre måneder, hvorefter de fleste medicinbrugere vil have fået informationen. Spørgsmål 12 Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? 7 kunder mener, at fordelen ved, at det aktive indholdsstof fremgår af etiketten er, at det gør det nemmere at se, hvad det er for noget medicin. 2 mener, at de kan bruge informationen til at tjekke, om der er interaktioner mellem de præparater, de tager. 2 mener, at de kan bruge det generiske navn til at søge mere information om deres medicin. 1 vil bruge det til at søge om information om de hjælpestoffer, vedkommende er allergisk overfor. Resten af kunderne svarer ved ikke eller lignende. Spørgsmål 13 Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Der er ingen af apotekskunderne, der kan pege på ulemper ved, at navnet på det aktive indholdsstof fremgår af etiketten. Apotekspersonale Opsummering af resultater for apotekspersonale Apotekspersonalet har i højere grad informeret plejepersonalet, end de har informeret kunderne. Med hensyn til information af kunderne, så er information om det generiske navn på doseringsetiketten én af mange mulige informationer, som apotekspersonalet skal vælge mellem at give den 18

enkelte apotekskunde. Og derfor vælger de at informere om det, hvis kunden viser tegn på problemer med substitution. De informerer ikke systematisk apotekskunderne om det. De informerer i højere grad deres forsendelseskunder plejepersonalet; det sker ofte over telefonen og er heller ikke systematisk. Det vil sige, at apotekspersonalet i høj grad informerer, når de afdækker et behov eller får et spørgsmål, der gør, at det er relevant. De ser ingen ulemper ved ordningen og foretrækker, at information om ordningen kommer centralt fra. Resultater for apotekspersonale Hvem (hvilke typer kunder) har du informeret om, at det generiske navn er kommet på doseringsetiketterne? Kunderne informeres ikke systematisk. Det er en prioritering, når man ekspederer den enkelte kunde, hvad der skal informeres om. Her tages hensyn til kundens behov. Hvis kunder giver udtryk for forvirring angående substitution, informeres de. Apoteket har ikke fået mere information ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten; således informerer én stadig om det ved at vise det på selve lægemiddelpakningen. Der er problemer i de tilfælde, hvor der er så meget information til doseringsetiketten, at der printes to etiketter ud. Da navnet på det aktive indholdsstof står allernederst, er det svært at få plads til etiket nummer to. Én sletter et mellemrum for at få plads på én etiket. Én sætter etiket nr. 2 lige under etiket nr.1 og klipper den til. Én vurderer, om informationen er strengt nødvendig, sørger for at sætte etiket nr. 1, så den ikke dækker for det generiske navn på lægemiddelpakningen og undlader at sætte etiket nr. 2 på. Plejepersonalet er blevet orienteret om ændringen på doseringsetiketten. Det er oftest sket ved, at de henvender sig med spørgsmål om substituerede lægemidler. Bruger Fru Hansen informationen derhjemme? Hvis ikke det generer Fru Hansen, så er det fint, at informationen fremgår, for den hjælper plejepersonalet. Hvad synes du, at man kan gøre for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? En lille folder med eksempler, ligesom det laminerede ark, interviewerne havde med. Hvem synes du skal gøre noget for at øge kendskabet til/brugen af navnet på det aktive indholdsstof? Informationen bør komme på nationalt plan og fra den centrale myndighed, der har taget initiativ til ordningen. Hvad kan apoteket gøre for at øge kendskabet til og brugen af oplysningerne på doseringsetiketten? Apoteket kan godt være mere aktive angående information, men de svarer ikke konkret på, hvad og hvordan de kan gøre. De understreger, at med hensyn til information af kunderne, så er det en prioritering af, hvad der er vigtigst at informere den enkelte kunde om. Hvilke fordele er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Hvis man bruger navnet på det aktive lægemiddelstof, kan man sammenligne indholdsstof på tværs af lægemiddelpakninger. Kan også bruges, hvis folk har været indlagt. Der hedder lægemidlerne ofte noget helt andet, og her kan det være en fordel at se på det generiske navn. 19

Hvilke ulemper er der ved, at navnet på det aktive indholdsstof nu står på etiketten? Der er ingen ulemper. Den første type etiket var ikke logisk. Nu er der kommet en stiplet linje før en linje, hvor der står Indhold. Det fungerer bedre. Det er et problem, når der kommer to etiketter ud. 20

Kapitel 4 - Refleksioner Efter interview af apotekskunderne er det indtrykket, at det er svært for apotekskunderne at forstå, hvad navnet på det aktive indholdsstof er, og hvad det kan bruges til. Det var svært at forklare kunderne, hvad det gik ud på, og for fleres vedkommende lykkedes det os simpelthen ikke at forklare dem det, så de forstod det og kunne svare relevant på spørgsmålene. Der blev blandt andet brugt et eksempel som Paracetamol er navnet på det aktive indholdsstof men den hovedpinepille, du køber, kan både hedde Panodil, Pamol eller Pinex. Det vidste de fleste godt, men det lykkedes ikke altid at få draget en meningsfuld parallel til deres egen eller deres pårørendes medicin. Det klare indtryk er, at apotekskunderne tror, at de skal forstå noget om det aktive indholdsstof, i stedet for at se det som et navn, der skal bruges til sammenligning med et andet navn. I stedet for at læse navnet som en bogstavkode, så tror en stor del af apotekskunderne, at de skal forstå noget om navnet for at kunne afkode det. Det er vores indtryk at hvis der eksempelvis var tale om talkoder, symboler eller billeder, der skulle sammenlignes, så ville det ikke volde så store fortolkningsproblemer hos kunderne. I og med at det er et ord, har apotekskunderne en formodning om, at de skal forstå ordets betydning for at kunne bruge det. Refleksioner i forhold til pilotundersøgelsens formål: afdække det brugeroplevede kendskab til og udbytte af generiske navne på doseringsetiketter i forhold til: kendskab til tiltaget, brug af etiketterne, oplevet udbytte af ordningen. afdække behov for indsatser fra apoteket, der øger kendskab til og udbytte af ordningen. Plejepersonalet har i store træk kendskab til ordingen og bruger den. Dog er der stadig en lille gruppe, der ikke har lagt mærke til det. For plejepersonalet er det oplevede udbytte tydeligt. Det øger effektiviteten i medicinhåndteringsprocessen, styrker patientsikkerheden samt trygheden for personale og borgere. For apotekskunderne er det omvendt; her har kun få lagt mærke til, at navnet på det aktive indholdsstof fremgår af etiketten, og ingen af de adspurgte kunder bruger informationen om det aktive lægemiddelstof. Når kunderne spørges om, hvad det aktive indholdsstof kan bruges til, nævner de, at man kan tjekke for interaktioner til andre lægemidler, google medicinen og få mere information, tjekke for hjælpestoffer o.l. Ingen af dem nævner, at man kan bruge det til at tjekke sin medicin i forbindelse med substitution eller som et tjek for dobbeltmedicinering. Plejepersonalet oplever således et relativt stort udbytte af ordningen, mens det ikke har vist sig nyttigt for apotekskunderne. Plejepersonalet kan godt se, at apoteket kan informere om ordningen; men i denne gruppe er de fleste allerede opmærksomme på ordningen. De giver dog forslag til, at man kan informere gennem pjecer, mails, apps eller video. Kunderne oplever ikke selv et behov for at blive informeret om ordningen og indikerer direkte og indirekte, at de ikke forstår informationen, og hvad de skal bruge den til. Hvis man vælger at lave en informationsindsats overfor kunderne, bør man tage højde for kundernes forståelsesbarriere. Som ovenfor beskrevet efterlader undersøgelsen det indtryk, at kunderne tror, de skal forstå noget om det aktive indholdsstof for at kunne bruge informationen til noget. Som mulige tiltag fra 21

apoteket nævner kunderne informationsbrochure eller en fokuseret informationsindsats over en periode. I vurderingen af resultaterne af denne undersøgelse bør den meget begrænsede undersøgelsespopulation tages i betragtning. Det er dog tvivlsomt, at en større undersøgelse ville give et markant andet resultat. 22

Kapitel 5 - Konklusioner Siden januar 2014 har lægemidlets aktive indholdsstof været angivet på doseringsetiketten. I denne undersøgelse blev kendskabet til og udbyttet af det nye tiltag afdækket hos apotekspersonale, apotekskunder og plejepersonale. Plejepersonalet i undersøgelsen finder informationen om det aktive indholdsstof brugbar i forbindelse med medicinhåndteringen. De umiddelbare fordele er større effektivitet, patientsikkerhed og tryghed hos personale og borgere. Plejepersonalet er tilfreds med informationen fra apoteket og kunne godt tænke sig mere særligt i forbindelse med, at apoteket sender medicinen ud. En del apotekskunder oplever udfordringer med skiftende præparater; men informationen om aktivt indholdsstof hjælper ikke i sig selv kunderne til en større forståelse. Således må det konkluderes, at de fleste kunder i undersøgelsen ikke bruger informationen om aktivt indholdsstof på etiketten på trods af, at en del af dem til tider oplever, at generisk substitution forvirrer dem. Dog har informationen heller ikke umiddelbart nogle negative konsekvenser. Apoteket informerer kun om ændringen på doseringsetiketten, når kunder eller plejepersonale selv udtrykker tvivl. Apotekskunderne giver ikke udtryk for at have behov for yderligere information om navnet på det aktive indholdsstof. Svarpersonerne giver følgende forslag til, hvordan informationen om det aktive indholdsstof kan bruges. Dette kan fx være i form af: - mere rådgivning fra læge, apotek, fra central myndighed eller medicinalfirmaerne - en folder med information om og baggrund for ændringen - e-mails eller breve til de ansvarlige på plejeområdet - skriftlig information i forbindelse med levering af medicin til institutioner - en video eller en app - en kort præsentation fra apoteket. 23

Referenceliste 1 Sundhedsstyrelsen: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/medicin/salg/apoteker/substitution.aspx 2 Andersen M, Elberg K, Foged A, Søndergaard J. Generisk substitution. Indflydelse på medicinbrugerens tryghed og komplians. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2009. 3 Rossing C, El-Souri M, Herborg H, Pultz K, Thomsen LA. Bedre brug af medicin i hjemmepleje og på plejehjem. Et udviklings- og pilotprojekt for en kontrolleret undersøgelse. Evalueringsrapport. Pharmakon 2010. 4 Dam P, Andersen JA, Dalgaard LG, Grönvall E, Herborg H, Pedersen A, Rossing C, Vittrup C. Medicin bestemmer hverdagen - fra selvhjulpen til afhængig af hjælp. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 9-2012. 5 Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Pharmakon 2011. 6 Et patientsikkerhedsperspektiv på medicinering i Danmark. Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2009. 7 Nye krav til medicinetiketter skal øge patientsikkerheden. http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/medicin/2013/oktober/nye-krav-til-medicinetiketterskal-oge-patientsikkerheden.aspx (tilgået 26.02.14) 24