Engelsk påvirkning på dansk og islandsk

Háskóli Íslands Hugvísindasvið Danska Trussel eller berigelse? Ritgerð til BA-prófs í dönsku með ensku sem aukafag Margrét Liv Árnadóttir Kt.: 260390-2799 Leiðbeinandi: Pernille Folkmann Maí 2016

Ágrip Heimildaritgerð þessi fjallar um áhrif enskra tökuorða á íslensku og dönsku. Áhrif enskunnar hafa verið mikil á bæði tungumál í gegnum tíðina og tölvuöldin veldur því að þessi áhrif hafa aukist til muna. Í ritgerðinni verður farið yfir sögu ensku sem Lingua Franca. Málstefnur beggja landa verða kynntar og farið yfir tökuorð og aðlögun þeirra að dönsku og íslensku. Einnig verður farið yfir nýlegar greinar í fjölmiðlum, þar sem lýst er yfir hræðslu um að íslenskan muni hverfa á tölvuöld, sem og farið yfir rannsókn á því hvort hræðslan sé á rökum reist. Í ritgerðinni verða athugasemdir við fréttir í fjölmiðlum, bæði í Danmörku og Íslandi skoðaðar og leitað að enskum tökuorðum sem ekki hafa verið tekin inn í stærstu orðabækur landanna. Rannsóknin á athugasemdunum verður sett í samhengi við efni ritgerðarinnar og spurningunni svarað um hvort ástæða sé til þess að hræðast ágang enskunnar á tungumálin. Ritgerðin er lokaritgerð til BA-prófs í dönsku með ensku sem aukafag við Háskóla Íslands. Leiðbeinandi var Pernille Folkmann og vil ég þakka henni kærlega fyrir veitta aðstoð. Verkefnið gildir til 10 ECTS eininga. 2

Indhold INDLEDNING 4 1. ENGELSK SOM LINGUA FRANCA 5 1.1. HVORFOR ENGELSK? 6 1.2. ENGELSK ER VIGTIG 7 2. SPROGPOLITIKKER 8 2.1. DANSK SPROGPOLITIK 8 2.2. ISLANDSK SPROGPOLITIK 11 2.3. Sammenligning 12 3. LÅNEORD 13 3.1. FORSKELLIGE SLAGS LÅNEORD 14 3.2. TILPASNING AF LÅNEORD TIL DANSK OG ISLANDSK 14 3.3. Engelsk påvirkning på de nordiske sprog 15 4. SPROGENES STATUS I DEN MODERNE VERDEN 16 4.1. PESSIMISTISKE PROFETER 16 4.2. ISLANDSK OG DANSK ER IKKE TRUET AF ENGELSK. 18 5. KOMMENTARFELTER 18 5.1. ANALYSE AF KOMMENTARERNE 20 5.2. GENERELT OM ANALYSEN 21 5.3. Analyse af islandske kommentarer 22 5.4. Analyse af danske kommentarer 24 5.5. Sammenfatning af kommentaranalyserne 26 DISKUSSION 27 KONKLUSION. 28 LITTERATURLISTE 30 BILAG I - ISLANDSKE KOMMENTARER 35 BILAG II - DANSKE KOMMENTARER. 135 3

Indledning Anglicisme 1 er et fænomen, som er meget aktuelt i den moderne verden. Mange frygter, at den voksende påvirkning fra det engelske sprog, vil bidrage til de mindre sprogs udryddelse. Teknologien bidrager til den voksende engelskpåvirkning, da langt de fleste mennesker, i hvert fald i Norden, har adgang til internettet. Denne udvikling gør, at vi i større grad end nogen sinde før støder på fremmede sprog i hverdagen. Udviklingen er også grunden for, at der sjældent har været så stort et behov for et fælles sprog, som kan bruges som kommunikationsmiddel mellem forskellige kulturer og nationaliteter. Som det ser ud på nuværende tidspunkt, har engelsk sikret sig pladsen som verdens lingua franca 2. Denne opgave vil diskutere og undersøge engelsk indflydelse på dansk og islandsk, med særlig vægt på brugen af importord, og domænetab. Ved hjælp af kommentarfelter på tre avisers hjemmesider, to fra Island og et fra Danmark, vil jeg undersøge brugen af importord, som ikke er kommet med i de største ordbøger. Ordbøgerne der bliver brugt er Ordnet.dk og Snara.is Når jeg taler om ordbøger i opgaven, mener jeg én af de to ordbøger. Når det drejer sig om islandske ord og forhold, er det Snara.is, og når det gælder danske ord og forhold, er der tale om Ordnet.dk. Ordnet.dk bygger på Den Danske Ordbog (DDO), som er en korpusbaseret ordbog, redigeret af Lars Trap-Jensen. Ordbogen redigeres løbende og den sidste nyordsliste kom i april 2016. Snara.is bygger på Íslensk orðabók, som er blevet udgivet siden 1963. Den sidste udgave udkom i 2007, og blev redigeret af Mörður Árnason. Efter min mening er emnet om engelsk indflydelse og domænetab, meget aktuelt i dag. Teknologien spiller en stor rolle i sproglig udvikling på nuværende tidspunkt, og teknologiens udvikling kører stærkt. I Island er der blevet ført ret puristisk sprogpolitik igennem tiden, hvorimod det danske sprogsamfund anses for at være det mindst puristisk orienteret nordiske sprogsamfund. Igennem opgaven vil jeg lede efter svar på, hvorfor engelsk har så stor en indflydelse på de to sprog, og hvordan låneordene bliver tilpasset. Den vil også undersøge, om domænetab er en reel trussel mod de nordiske sprog, eller om man kan betragte den voksende brug af importord som sproglig berigelse. Jeg vil inddrage forskellige kilder for at støtte opgavens konstateringer. 1 "Engelsk ord eller udtryk der optræder i et andet sprog". Anglicisme, www.ordnet.dk. 2 "A language that is used among people who speak various different languages". Lingua Franca, www.merriam-webster.com. 4

I det første kapitel, diskuteres engelsk status som lingua franca. Diskussionen sættes i historisk perspektiv, sammen med at der bliver inddraget citater både fra danskere og islændinge, hvor vigtigheden for et fælles sprog bliver udtrykt. I det andet kapitel, diskuteres sprogpolitikker henholdsvis i Norden, Danmark og Island, og de bliver sammenlignet med hinanden. I det tredje kapitel, beskrives de forskellige slags låneord og deres tilpasning til sproget, sammen med at engelsk indflydelse på de nordiske sprog bliver forklaret. I det fjerde kapitel, diskuteres sprogenes status i den moderne verden og pessimistiske og optimistiske udtalelser bliver inddraget. I det femte kapitel, bliver kommentarfelter sat i litteraturhistorisk sammenhæng, efterfulgt af kommentaranalysen, som jeg lavede. Det andet sidste kapitel, indeholder en diskussion, hvor opgavens kapitler bliver sat i perspektiv med kommentaranalysen. Til sidst følger konklusionen, hvor opgavens opdagelser bliver gennemgået. 1. Engelsk som lingua franca I den moderne verden er engelsk støt stigende kommet til at spille en vigtig rolle hos en stor del af befolkningen. I den vestlige verden forventes det nærmest, at man i stor grad skal kunne kommunikere med omverdenen på engelsk. I Norden er der blevet lavet et fællesprojekt, om moderne importord i de nordiske sprog, ofte kaldt MIN-projektet. Projektet er et fællesnordisk projekt, som skulle skabe grundlag for drøftelser og afgørelser, om mål og midler i sprogrøgtsarbejde og sprogpolitik i Nordens Sprogråd, og i de nordiske sprognævn (Dansk Sprognævn, Moderne importord i Norden). Under projektet er der blevet lavet forskellige undersøgelser, blandt andet undersøgelser af holdninger til engelsk. Jacob Thøgersen er ansvarlig for den danske undersøgelse af holdninger til engelsk. Et citat fra Thøgersens undersøgelse viser, at én af hans informanter mener at engelsk kan bruges til kommunikation verden rundt. "Uanset hvor du tager [hen] i verden, der taler du engelsk - så er der altid nogle der - kan gøre et eller andet. Og så kan du komme videre" (2007, s. 109). Hanna Óladóttir lavede den islandske del af undersøgelsen af islændinges holdninger til engelsk, og resultaterne blev udgivet i bogen Shake, sjeik eller mjólkurhristingur (2009). En meningsmåling, der blev gennemført af det islandske undervisnings-ministerium i 2001, viste at 96% af befolkningen mente at engelsk var det fremmedsprog, som var vigtigst at beherske (Menntamálaráðuneyti, 2001). Man kan uden tvivl regne med at de tal ikke har 5

ændret sig meget siden undersøgelsen blev lavet. Hvis de har, så er de nok ikke faldet i løbet af de 15 år der er gået. Når man hurtigt gennemgår jobannoncer i Island, støder man tit på annoncer hvor det kræves, at ansøgeren behersker det engelske sprog. Nogle gange er det endda vigtigere at kunne engelsk, end det er at have styr på islandsk. Derfor kan der nemt argumenteres for at engelsk er blevet verdens lingua franca, dvs. et sprog som har opnået en status som fællessprog, som kan bruges som kommunikationsmiddel mellem mennesker, der har forskellige modersmål. 1.1. Hvorfor engelsk? Den britiske lingvist David Crystal, har undersøgt udbredelsen af engelsk verden over. Han mener, at grunder til at et sprog opnår en global status som lingua franca, er først og fremmest hvilke nationer bruger sproget som modersmål, snarere end hvor mange mennesker behersker det som modersmål (Crystal, 1997, s. 5). Hvis det sprog, som har flest sprogbrugere var blevet valgt som lingua franca, var mandarin (det officielle sprog i Kina, Taiwan og Singapore) blevet et globalt sprog (Statista, 2016). Ifølge Statista.com's diagram over verdens største sprog, er mandarin (kaldet kinesisk på deres hjemmeside) første sprog hos 982 millioner mennesker, hvorimod kun 375 millioner har engelsk som første sprog. Problemet ved mandarin er, at sprogbrugerne stort set kun befinder sig i Kina, så udbredelsen er ikke særligt stor. Diagrammet over de mest brugte sprog viser at omkring 1,5 milliarder mennesker behersker det engelske sprog i det hele taget, mens 1,1 milliarder kan tale mandarin (Statista, 2016). I modsætning til mandarin, er engelsk et officielt sprog i et stort antal lande verden over. Ekspansionen af det Britiske imperium, som nåede sin højdepunkt i det 19. århundrede, spillede en stor rolle i udbredelsen af engelsk. I det 20. århundrede blev sprogets plads, som verdens lingua franca endnu sikrere, som følge af USA's status som en økonomisk stormagt (Crystal, 1997, s. 53). I dag er der omkring 75 lande, som har engelsk som et officielt sprog. Dvs. enten modersmål eller som andet sprog, hvor kommunikation med og i landets offentlige institutioner foregår på engelsk (Crystal, 1997, s. 54-55). Udover de lande, som har engelsk som et officielt sprog, er der et stort antal internationale organisationer, som bruger engelsk som et officielt arbejdssprog. Da Crystals bog, English as a global language, udkom i 1997, fandtes der omkring 12.500 internationale organisationer verden rundt. En tredjedel af dem angav de sprog, der officielt brugtes 6

indenfor organisationen. I et udvalg af 500 organisationer (første 500 i alfabetisk orden), var engelsk et officelt sprog hos 85% af organisationerne (Crystal, 1997, s. 79). Mange af de største internationale organisationer nævner engelsk som et officielt sprog, for eksempel FN (Un.org, Official languages), EU (Europa.eu, Official languages of the EU), NATO (Nato.int, Frequently asked questions) og OPEC (Opec.org, Employment information). På trods af, hvor lang tid der er gået siden Crystals rapport, om engelsk som et globalt sprog, blev udgivet kan den bruges som en forklaring på hvorfor engelsk er blevet modernitetens lingua franca. Det faktum, at allerede i 1997 var engelsk det officielle sprog i så stort et antal lande og internationale organisationer, styrker den erklæring, som tidligere blev nævnt i dette kapitel, om at uanset hvor man tager hen i verden, bliver der talt engelsk. 1.2. Engelsk er vigtig I Hanna Óladóttirs undersøgelse af islændingenes holdninger til engelsk, regnes det som en selvfølge at politikere kan tale engelsk, specielt hvis de skal arbejde i udlandet (2009, s. 61). Denne mening kommer også frem i den tilsvarende undersøgelse der blev lavet i Danmark, som man kan se på følgende citat: "Det er ikke en uheldig udvikling at danske politikere er nødt til at kunne engelsk, i EU sammenhænge, det er en uheldig udvikling - hvis danske politikere ikke er i stand til at tale engelsk - ordentligt - og de er nødt til at gøre det [...]" (Thøgersen, 2007, s. 135) Begge undersøgelser viser, at både i Danmark og i Island betragtes det som en selvfølge at politikere behersker det engelske sprog, og at man ikke kan gå udfra at kunne bruge sit relativt lille sprog til kommunikation med omverdenen. Informanterne i begge lande, mener at det er uheldigt ikke at kunne engelsk. Én af de islandske informanter mente endda, at det at lære engelsk var lige så vigtigt, som at lære at køre bil [som ofte regnes som en selvfølge blandt islændinge] (Hanna Óladóttir, 2009, s. 59). En af de danske informanter, fortalte at han selv overhovedet ikke talte engelsk, og at det begrænsede hans udfoldelsesmuligheder. Han mente dog ikke, at der blev brugt for meget engelsk i verden, men at hans danske modersmål var problemet. Han mente derfor, at sproglig mangfoldighed var "guds babylonske straf", og at snæversynede sprogforskere, der kæmper for bevarelse af små sprog, var skyld i at fastlåse brugerne af de små sprog i disse (Thøgersen, 2007, s. 95). Begge 7

undersøgelser viser derfor tydeligt, at informanterne generelt er positivt indstillede til det engelske sprog. 2. Sprogpolitikker Både det islandske sprognævn (Íslensk málnefnd) og det danske sprognævn arbejder efter en sprogpolitik, som skal sikre sprogenes status i den moderne verden. De følger også de punkter, som nordisk ministerråd har vedtaget, der skal sikre de nordiske sprogsamfund i en meget angliceret verden. Nordisk ministerråd mener, at det især er vigtigt: "Att alla nordbor kan läsa och skriva det eller de språk som fungerar som samhällsbärende i det område de bor. Att alla nordbor kan kommunicera med varandra, i första hand på ett skandinaviskt språk. Att alla nordbor har grundläggande kunskaper i minst ett språk med internationell räckvidd och goda kunskaper i ytterligare ett främmande språk. Att alla nordbor har almänna kunskaper om var språket är och hur det fungerar" (Nordisk Ministerråd, 2006, s. 3) For at opnå disse mål, må de individuelle sprogsamfund arbejde på at styrke eget sprogs status i hjemlandet. 2.1. Dansk sprogpolitik Det danske sprog er det sprog i Norden, som af mange menes at være mest påvirket af låneord, og ikke så præget af sproglig purisme 3, som det islandske sprog anses for at være. I Pia Jarvads undersøgelse, af nyord i dansk i perioden 1955-1998 er 38% af nye ord i sproget engelske låneord, mens kun 57% er danske nydannelser (1999, s. 110). Kristján Árnason, professor i islandsk, skriver i en artikel, der handler om sproglig purisme, at det danske sprogsamfund er det mindst puristiske blandt de nordiske sprog, hvorimod islandsk står på den anden ende af skalaen. Efter hans mening har tysk haft størst indflydelse på det danske sprog. Der spiller geografisk beliggenhed en stor rolle. Man kan for eksempel se det på det danske ord 'begynde', som stammer fra tysk 'beginnen', og ikke er beslægtet med det svenske 'börja' eller det islandske 'byrja', som stammer fra oldnordisk. Tysk var det officielle 3 "bestræbelse for at friholde og befri et sprog for påvirkninger fra andre sprog" Purisme. www.ordnet.dk. 8

sprog i kongehuset indtil 1700, hvor man begyndte at anse det som skadeligt for det danske sprog (Carlsson, 2000). I gennem tiden, har danske grammatikere ført en puristisk kamp mod låneord. I det 17. århundrede var det en kamp mod franske og latinske låneord, og i det 18. og 19. århundrede blev der ført en kamp mod tyske låneord, specielt indenfor det videnskabelige område (Kristján Árnason, 2004). Dansk er et komplet sprog, som betyder at det kan anvendes på alle samfundets områder. Det er samfundsbærende og skal kunne anvendes i alle offentlige sammenhænge, dvs. retspleje, undervisning, officielle meddelelser, offentlige medier osv. (Dansk Sprognævn, Notat om dansk sprogpolitik, 2007, s. 1). Normal anses sproget for at være knyttet til nationaliteten. I følge loven i Danmark, skal Dansk Sprognævn fastlægge retskrivningsreglerne og følge udviklingen af det danske sprog, sammen med at give råd om sproget. 4 Sprognævnet giver retningslinjer for, hvordan det danske sprogs status skal sikres, så dansk kan blive ved med at være et komplet sprog. I Dansk Sprognævns notat, om sprogpolitik fra 2007 nævnes fem områder der skal arbejdes på, de er følgende: 1. Dansk skal være det officielle sprog i Danmark. 2. Dansk skal bruges som videnskabssprog og højere undervisningssprog i alle fag undtagen fremmedsprog. 3. Alle skal have mulighed for at lære at tale og skrive dansk. 4. Alle skal have mulighed for at lære mindst to fremmedsprog og forstå andre nordiske sprog. 5. Alle skal have ret til at dyrke deres eget sprog. (Dansk Sprognævn, Notat om dansk sprogpolitik, 2007, s. 2) Sprognævnet mener, at samfundet har et ansvar, for at vedligeholde det danske sprog, så det kan blive ved med at være brugbart på alle samfundets områder. For eksempel har firmaer et medansvar for at dansk fravælges til fordel for engelsk, når der for eksempel bruges engelsk i reklamer og på hjemmesider, og at virksomheder skal være med til at begrænse det fravalg (Dansk Sprognævn, Notat om dansk sprogpolitik, 2007, s. 2). I 2012 udsendte Dansk Sprognævn et andet notat om dansk sprogs status. Der beskrives udviklingen i brugen af dansk fra 2008-2012, med særlig fokus på: dansk som undervisningsprog, dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog, dansk 4 Lov nr. 320/1997. 1.1. "Dansk Sprognævn er en statsinstitution, som har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning." 9

i EU og i den offentlige forvaltning og dansk sprogteknologi. I notatet konkluderer Sprognævnet at presset på dansk sprog fortsat øges, samtidig med at der bliver mindre og mindre tid og plads til dansk (Dansk Sprognævn, Sprogstatus, 2012, s. 2). I notatet fra 2012 bliver der lagt større vægt på, at bevare det danske sprog og modarbejde den voksende engelsk indflydelse. Sprognævnets største begymring er fremtiden for dansk fagsprog (Dansk Sprognævn, Sprogstatus, 2012, s. 17). Notatet indholder forskellige anbefalinger, som skulle bidrage til vedligeholdelsen af det danske sprog, de er blandt andet: "-At dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle. Undervisere på alle niveauer skal gøres fortrolige med indholdet i termbanken således at de kan inddrage den og bidrage til den som en naturlig del af undervisningen, lige som den skal kunne anvendes af lægfolk og fagfolk i fx den offentlige forvaltning, i erhvervslivet og i EU's sprogtjenester. -At man i sine bestræbelser på at styrke elevernes færdigheder i engelsk er meget opmærksom på at undervisningen i dansk som modersmål ikke svækkes, og at de andre fags betydning for elevernes evne til at udtrykke sig på dansk ikke undervurderes. -At især universiteterne fremover gør specifikt rede for hvordan man sikrer udviklingen af det danske fagsprog på de enkelte uddannelser. -At der gøres en særlig indsats for at bruge dansk i EU hvor det er muligt -At offentlige institutioner støttes i deres arbejde med dansk fagsprog, fx ved at de på lige fod med uddannelsesinstitutionerne får adgang til en national flersproget termbank og får mulighed for at udvikle og dele den offentlige terminologi på deres område. -At der satses mere intensivt på udvikling af dansk sprogteknologi, fx i form af erhvervsstøtteordninger og øremærkede midler til sprogteknologisk forskning og infrastruktur." (Dansk Sprognævn, Sprogstatus, 2012, s. 17-18) På de punkter kan man se, at Dansk Sprognævn mener, at man i større grad end før skal være opmærksom på, at styrke det danske sprog og ikke lade engelsk snige sig ind på flere områder end den allerede har gjort. 10

2.2. Islandsk sprogpolitik Islandsk bliver ofte betragtet som det sprog, der er mest præget af sproglig purisme blandt de nordiske sprog. I følge Kjartan G. Ottósson, var den sproglige purisme i Island først og fremmest en kamp for at befri det islandske sprog fra danismer. Igennem Islands kamp for selvstændighed fra Danmark, blev sproget brugt som en vigtig grund for at opsøge selvstændighed. Den Islandske befolkning har altid talt islandsk, men indtil det 19. århundrede var dansk det fine sprog, som blev brugt blandt embedsmænd og købmænd. Det var først i 1831, at det blev påbudt, at lov for Island skulle printes både på islandsk og dansk, så den islandske befolkning kunne forstå dem (Kjartan G. Ottósson, 1990, s. 80). Det skabte forskellige problemer, at kobmænd og embedsmænd talte dansk, så det er forståeligt at da Island endelig blev selvstændigt, ville man fjerne danismer fra det islandske sprog. Når islandsk purisme diskuteres, kan man ikke komme udenom at nævne sagaerne, som stadivæk kan læses af den almene islænding. Mange af Hanna Óladóttirs informanter nævner sagaerne, som en grund til at være glad for og stolt over den puristiske sprogpolitik i Island. "Det er en del av kulturen vår at... og sjølstendigheten å snakke islandsk. Og dessuten er det jo slik at viss vi mister språket eller slutter å snakke islandsk og taler bare engelsk, så kan vi ikke lese de gamle bøkene våre mer" (Hanna Óladóttir, 2009, s. 87) Dette citat, som viser en af informanternes mening, støtter den ide, at sproget er tæt knyttet til nationaliteten, og at islændinge normalt betragter det som en vigtig del af deres selvstændighed at tale eget sprog. Desuden, at sagaerne giver en god grund til at bevare sproget, så vidt som muligt. Selvom der er blevet ført en puristisk kamp mod låne- og importord i islandsk, var det først i 2009 at Island fik en officiel sprogpolitik. Dvs. en politik der skal følges i skoler og indenfor officielle institutioner, for at sikre det islandske sprogs status (Menntamálaráðuneyti, 2009). Alþingi vedtog dog en lov om det islandske sprog i 2006, hvor der står at Islandsk skal være det officielle sprog på Island. Derudover skal alle have lov til at 11

lære islandsk, både indfødte og indvandrere 5. De punkter som Íslensk málnefnd foreslog, som der arbejdes efter i islandsk sprogpolitik er efterfølgende: "Íslendingar hafa sett sér það mark að varðveita tungu sína og efla hana. Með varðveislu íslenskrar tungu er átt við að halda órofnu samhengi í máli frá kynslóð til kynslóðar, einkum að gæta þess að ekki fari forgörðum þau tengsl sem verið hafa og eru enn milli lifandi máls og bókmennta allt frá upphafi ritaldar. Með eflingu tungunnar er einkum átt við að auðga orðaforðann svo að ávallt verði unnt að tala og skrifa á íslensku um hvað sem er, enn fremur að treysta kunnáttu í meðferð tungunnar og styrkja trú á gildi hennar. Varðveisla og efling eru ekki andstæður. Eðli málsins, formgerð þess og einkenni eiga að haldast. En málið á að vaxa líkt og tré sem heldur áfram að vera sama tré þótt það þroskist og dafni. [...] Á tímum hraðvaxandi alþjóðasamskipta þar sem notkun erlendra tungumála, einkum ensku, verður æ ríkari þáttur í íslensku samfélagi er brýnt að tryggja stöðu íslenskrar tungu. Eitt af mikilvægustu verkefnum Íslenskrar málnefndar er að vinna markvisst að því að íslenska haldi gildi sínu í þessu breytta umhverfi og verði áfram nothæf og notuð á öllum sviðum íslensks þjóðlífs." (Íslensk Málnefnd, 2008, s. 9-12) Sprogpolitiken viser, at der bliver lagt vægt på bevaring af sproget, og at det er vigtigt at vedligeholde forbindelsen mellem nutidens sprog og det sprog der blev talt i Island i middelalderen. Der bliver dog nævnt, at det at et sprog bevares, ikke behøver at betyde at det ikke vokser samtidig. 2.3. Sammenligning Både dansk og islandsk har været under inflydelse fra fremmede sprog igennem tiden, og begge sprog bliver nu bombarderet med engelske termer. Tysk har været det sprog, der har haft størst indflydelse på dansk, og det sprog som danske sprogforskere har kæmpet mest for at få fjernet fra sproget. Der er stadig en del ord i det danske ordforråd, som stammer 5 Lög nr. 61/2011, 1. " Íslenska er þjóðtunga Íslendinga og opinbert mál á Íslandi." og 2. "Þjóðtungan er sameiginlegt mál landsmanna. Stjórnvöld skulu tryggja að unnt verði að nota hana á öllum sviðum íslensks þjóðlífs. Allir sem eru búsettir hér á landi skulu eiga þess kost að læra og nota íslensku til almennrar þátttöku í íslensku þjóðlífi svo sem nánar er mælt fyrir um í sérlögum." 12

fra tysk. I Island er det dansk som har haft den største indflydelse på sproget igennem tiden, og der er blevet ført en kamp for at få danske ord fjernet fra sproget, alligevel er der stadig mange ord i det islandske ordforråd, som er blevet importeret fra dansk. Begge sprog indgår i nordisk ministerråds sprogpolitik. Den fungerer som en overordnet sprogpolitik, som med hjælp af de individuelle landes sprogpolitikker, arbejder for at bevare de nordiske sprog. Det er interessant at se, at udviklingen af dansk sprogpolitik nærmer sig den islandske. I notatet fra 2007 blev der nævnt fem simple punkter der skulle arbejdes på, hvor dansk siges at være samfundsbærende sprog, men der blev ikke lagt stor vægt på at bevare sproget. I notatet fra 2012 om dansk sprogs status, anses det som vigtigt at arbejde mod den støt stigende anglicering af det danske sprog. Den islandske sprogpolitik er ret puristisk orienteret. Der sikres sprogets status som samfundsbærende sprog, men også at sproget skal bevares og sammenhængen mellem generationer skal vedligeholdes. 3. Låneord I almindelig sprogbrug er det meget tydeligt, at engelsk har stor indflydelse, både på dansk og islandsk. I begge lande begyndte udviklingen for alvor under og efter anden verdenskrig. Under besættelsen af Island, kom der mange engelske ord ind i sproget, som følge af kommunikation med engelske og amerikanske soldater. Det er ord som for eksempel 'jeppi' og 'sjoppa' (Guðrún Kvaran, 2001). Efter anden verdenskrig er der primært tre tendenser der gør, at engelsk har så stor en indflydelse på de nordiske sprog. De er "1) øget internationalisering, 2) forbedring af det generelle uddannelsesniveau og 3) udviklingen i massemedierne" (Dialekt.dk, Efterkrigstid). Der er ikke blevet lavet mange undersøgelser af, i hvor stor grad engelske låneord bliver brugt i islandsk, men ifølge Ásta Svavarsdóttir er der relativt få engelske låneord i det islandske sprog, i forhold til de andre nordiske sprog (2003, s. 75). Pia Jarvad har lavet en undersøgelse af bruget af direkte engelske lån i danske tekster. Hun fandt ud af, at antallet af engelske låneord kommer meget an på hvilken slags tekster der er tale om. Antallet varierer fra 0,01% i en litteraturvidenskablig bog til 1,1% i en bog om marketing. I et ugeblad og et alment oplysende månedsblad talte hun 3% engelske låneord. I følge undersøgelsen indeholder mange annoncer op til 25% engelske låneord (Jarvad, 1999, s. 111). Ud fra denne undersøgelse kan man se at engelsk indflydelse på dansk er ret stor. Men ikke så stor som mange ville tro. 13

3.1. Forskellige slags låneord Både på dansk og islandsk, kan man skelne mellem de forskellige slags låneord. På Sproget.dk inddeler man låneordene i efterfølgende kategorier: 1. Direkte lån; som er ord eller udtryk der bruges i stort set samme form som i det långivende sprog. 2. Betydningslån; ord der findes i forvejen i det danske sprog men får tilført en ny betydning under indflydelse fra det tilsvarende ord i det långivende sprog. 3. Pseudolån; ord som ser fremmede ud men faktiskt er dannet i dansk. 4. Oversættelseslån; ord eller ordforbindelse hvis elementer er mere eller mindre direkte oversat fra fra et andet sprog til dansk. (Katlev, Låneord) Disse begreber kan også bruges på Island, dog med den undtagelse at pseudolån er meget sjældne i sproget. Nydannelser i islandsk vil sjældent ligne fremmede ord, på grund af den puristiske tilgang til nyordsdannelse. I Ásta Svavarsdóttirs artikel, om tilpasning af importord i islandsk, nævner hun også fire metoder der kan bruges, når behov for nye begreber opstår. De første tre metoder svarer til direkte lån, betydningslån og oversættelseslån, men den fjerde metode er, at der laves helt nye ord, med eller uden udenlandsk indflydelse (2003, s. 75). 3.2. Tilpasning af låneord til dansk og islandsk Normalt tilpasses låneord det danske bøjningssystem. Verber bøjes som danske verber, og tager oftest svage endelser. Substantiver får et køn og efter lidt tid bøjes de med danske bøjningsendelser. Nogle gange bliver der brugt en apostrof før bøjningsendelsen, for at tilkendegive at ordet er et fremmed ord med dansk endelse (Jarvad 106). Smiley 6 kunne derfor skrives smiley'en, først efter at det kom ind i sproget, men da det blev optaget i den danske ordbog fik det en dansk endelse og skrives nu smileyen. Ásta Svavarsdóttir skrev en artikel om tilpasning af låneord i islandsk, under MIN projektet. Der skelner hun mellem to forskellige synsvinkler, nemlig hvordan importord tilpasser sig?" og hvordan importord bliver tilpasset? (2003, s. 76). Der skelnes der med 6 "-en, -er eller -s, -erne" Smiley. www.ordnet.dk 14

andre ord mellem, hvordan ordet tilpasses i sprogbrugen inden det bliver vedtaget i ordbogen, og hvordan forskere og grammatikere tilpasser ordet til det officielle bøjningssystem i landet. Det islandske sprog har et forholdsvis komplekst bøjningssystem, så derfor er det vigtigt at låneord, som kommer ind i sproget i sproget, kan bøjes med hensyn til køn, tal og kasus. Ofte sker bøjningen uden at folk tænker over det, så importord bliver tit bøjet på samme måde hos største delen af befolkningen, uden at der er en videnskaeblig forklaring på det. Når ord bliver taget ind i ordbogen, og får en officiel bøjningsform, tænker sprogforskere som regel over sproghistorien og hvordan ord rent teoretisk passer ind i sproget. Baldur Jónsson skriver, for eksempel om tilpasningen af ordet 'bæti' (engelsk: byte), at i almindelig sprogbrug bliver det bøjet som plural uden endelse, dvs. 'eitt bæt' (dansk: et byte), 'mörg bæt' (dansk: mange bytes), som er i overensstemmelse med bøjningen af det islandske ord 'borð'. 'Eitt borð' vs. 'mörg borð' (dansk: et bord vs. mange bord). Efter Baldurs mening, skulle det dog hellere hedde 'bæti', fordi han ikke synes at ordet passer ind i gruppen af ord, der kun findes i flertal. Han argumenterer for, at man ikke kan finde et ord på islandsk, der indeholder et -æ efterfulgt af en konsonant, som bøjes en i singularis og pluralis (s. 100). Dagens status på ordet er, at man både kan finde ordet med og uden -i endelsen i Snara.is, men når man leder efter det uden -i endelse bliver der henvist til det andet. Der står det klart, at sprogforskerne har mere magt end sprogbrugerne, når ord bliver vedtaget i ordbogen. Ofte bliver ortografien af importord, tilpasset det modtagende sprogs alfabet. Det kan man se på for eksempel 'bæt' (engelsk: byte), hvor -y- er blevet skiftet ud med et -æ-, som har samme udtale som -y- i dette tilfælde, og -e'et i den engelske version er blevet fjernet, da det ikke kan høres. Det sker også i dansk, at ord tilpasser sig ortografisk, sådan at de skrives som de udtales med danske bogstaver. 3.3. Engelsk påvirkning på de nordiske sprog I Renée Höglins rapport, om engelsk påvirkning på de nordiske sprog nævner hun, at med forenkling kan det siges, at engelsk påvirker nordiske sprog på tre måder. 1. Import af låneord. 15

2. Kodeveksling. Termen bruges, når talere bytter sprog midt i en samtale eller tekst. I følge Reenée kan det ske så ofte som én gang i minuttet, i hvert fald i uformelle samtaler mellem unge. Normalt er det fraser, der stoppes ind hist og her. 3. Domænetab forekommer, når der ikke længere er tale om kodeveksling, men et totalt sprogbytte. Det sker for eksempel inden for videnskaben. (2002, s. 56-57) Disse kategorier vil jeg bruge, når jeg undersøger kommentarerne i femte kapitel. Låneord og kodevekslinger fungerer normalt godt. De kan bringe nye udtryksmåder ind i sproget, uden at noget andet går tabt. Domænetab er værre for sproget, da de nordiske sprog forlades helt, og det kan ske at nyordsdannelse hører op på de områder hvor engelsk [eller andre sprog for den sags skyld] er blevet det primære sprog (Höglin, 2002, s. 56-57). 4. Sprogenes status i den moderne verden Både i Danmark og i Island, bliver det profeteret at sprogene kommer til at forsvinde i løbet af nogle generationer, hvis ikke der bliver gjort noget for at modarbejde påvirkningen fra engelsk. Ingen af de to sprog står på UNESCO's liste over udryddelsestruede sprog (Unesco.org, Endangered Languages). Begge sprog er dog sårbare i den digitale tidsalder, ifølge Multilingual Europe Technology Alliance's White paper series, hvor 30 europæiske sprog blev undersøgt i forhold til sprogresurser og sprogteknologier. Dog er islandsk langt mere sårbar end dansk, da maltesisk var det eneste sprog i rapporten, der er mere truet i den digitale tidsalder end islandsk (META-NET, islandsk). Forskere mener, at for at sikre et sprogs status i det moderne samfund, må der arbejdes på en sprogteknologisk front. Det betyder, at der skal laves programmer til talesyntese, talegenkendelse, stavekontrol og grammatikkontrol. De programmer findes i nogen grad i dag, men på begge sprog (dansk og islandsk) laver de programmer fejl, som helst skal udryddes, så programmerne bliver brugbare, og for at sikre sprogenes status (META-NET, dansk). 4.1. Pessimistiske profeter Selvom hverken islandsk eller dansk befinder sig på UNESCO's liste over udryddelsestruede sprog, kan der argumenteres for at islandsk snart sikrer sig en plads på den liste (Unesco.org, Language Atlas). UNESCO's definition på et sårbart spprog er, at de fleste børn 16

behersker sproget, men at de kun bruger det indenfor begrænsede områder (Unesco.org, Endangered Languages). I de islandske medier tales der meget om, at islandske børn og unge i høj grad bruger engelsk som kommunikationsmiddel. Der skrives artikler og læserbreve om emnet, hvor forskere og almindelige mennesker tilkendegiver sin frygt, for at det islandske sprog er ved at forsvinde. Lilja Björk Markúsardóttir, talepædagog, fortæller i et læserbrev hun har skrevet i Fréttablaðið d. 14. april 2015, at hun tit møder islandske børn og unge der har begrænsede og overfladiske kundskaber i islandsk. Når de bliver vist billeder af helt almindelige genstande, og spurgt hvad det hedder, svarer de tit "Jeg ved godt hvad det er, jeg kan det bare ikke på islandsk". 7 Når de bliver givet muligheden at forklare det på engelsk, svarer de hurtigt. Eiríkur Rögnvaldsson, professor i islandsk grammatik, nævner i en artikel i Morgunblaðið, at der primært er tre ting der påvirker sprogets miljø og status (Kristján H. Jóhannesson, 2015). De er: 1) den øgede popularitet af Youtube, Netflix og lignende dataterminaler, hvor der er ubegrænset adgang til stof der ikke er blevet oversat, 2) smarttelefoner, der giver adgang til den engelsk talende verden døgnet rundt og 3) internationalisering, og det faktum at et stort antal unge ikke kan tænke sig at blive på Island i fremtiden. Eiríkur nævner dog, at selvom islandsk har relativt få brugere, så betragtes det alligevel som et komplet sprog, der er brugbart på alle samfundets områder. Alligevel er der en del fag på islandske universiteter, der bruger engelsk pensum, selvom undervisningen foregår på islandsk (Kristján H. Jóhannesson, 2015). Dette skyldes, at udviklingen i undervisningsmateriale sker så hurtigt, at det ikke kan betale sig at oversætte alle de bøger der bruges. Det kunne føre til, at islandsk ikke længere kan bruges på de områder, hvor engelsk har været det primære undervisningsprog i flere år. Det er, for eksempel et faktum inden for økonomistudiet i Island. I følge Hanna Óladóttirs undersøgelse, fremkommer det at seks af hendes informanter er positive overfor at bruge engelsk som arbejdssprog, i en islandsk virksomhed eller institution. Sjovt nok, var det kun mænd der var positive overfor idéen. Fem af de informanter som var positive, har en universitetsuddannelse. To var økonomer, én psykolog og én havde en bacheloreksamen i logistik, den sjette der var positiv, var en bilmekaniker (2009, s. 63). Det er interessant at se, 7 Ég veit alveg hvað þetta er sko, ég bara kann þetta ekkert á íslensku. Lilja Björk Markúsardóttir. www.visir.is. 17

at to af dem der var positive overfor at bruge engelsk som arbejdssprog, var økonomer, taget i betragtning at andet år i træk, er Íslandsbankis årsrapport kun blevet udgivet på engelsk (Íslandsbanki, 2015). Muligvis er udviklingen mod engelsk som arbejdssprog i virksomheder allerede i gang på Island. 4.2. Islandsk og dansk er ikke truet af engelsk. Noget kunne tyde på, at engelsk ikke er så stor en trussel som mange tror. I Danmark er der blevet lavet en undersøgelse af domænetab i multinationale virksomheder og på universiteter, som er de områder hvor påvirkningen fra engelsk siges at være mest aktuel. Anna Kristina Hultgren og Dorte Lønsman er to sprogforskere, som har interesseret sig for, hvor reel en trussel engelsk er for det danske sprog. De har fundet ud af, at "domænetab hverken er særlig rammende for, hvad der sker - eller på nogen måde er en realitet" (Hultgren og Lønsman, 2011). I deres undersøgelse, talte de med medarbejdere i en international virksomhed, som har engelsk som koncernsprog, men fandt ud af at dansk er det sprog der normalt bliver brugt. En medarbejder siger: "Engelsk bruger vi jo i virkeligheden kun, når vi taler med udlændinge" (Hultgren og Lønsman, 2011). Undersøgelsen viste også, at det er vigtigt at beherske det danske sprog, hvis man vil gøre karriere i virksomheden. En international medarbejder fortæller, at "hvis du vil vide, hvad der foregår, hvis du vil være fuldt og helt integreret i virksomheden, så må du lære dansk og du skal forstå det som en dansker, ellers har du ikke en chance" (Hultgren og Lønsman, 2011). I Hultgren og Lønsmans undersøgelse, optog de også nogle kurser i kemi, fysik og datalogi, hvor undervisningssproget er dansk, men brugen af engelsk låneord menes af mange at være stor. Derefter lavede de en optælling af de engelske låneord der forekom, og sammenlignede det med forekomsten af engelske lån i talt hverdagssprog. Der fandt de ud af, at der ingen forskel er på andelen af engelske låneord i talt fagsprog og talt hverdagssprog. Tallet lå på 0.6% begge steder. 5. Kommentarfelter Kommentarfelter er en nyt fænomen, der ikke er blevet undersøgt meget endnu. Marianne Rathje hos Syddansk Universitet, undersøger afvigelser fra retskrivningsnormen i 18

kommentarfeltet på Ekstra Bladets hjemmeside. Hun har løbende udgivet artikler og rapporter om emnet. Ifølge hendes artikel, Sku alligevel ha købt penis forlænger créme :-), minder kommentarfelterne mest om læserbreve i aviser, hvis de skulle sammenlignes med traditionelle genrer (2013, s. 334). Dvs. almindelige mennesker kan give sine meninger til bestemte emner til kende. Det er dog den største lighed mellem kommenarfelter og læserbreve. Kommentarfelterne bliver oftest ikke redigeret af en redaktør, lige som læserbreverne bliver. En redaktør har mulighed for, ikke at publicere et læserbrev der f.eks indeholder kontroversielle meninger eller racistiske udtryk. Kommentarer i kommentarfelter bliver offentliggjort med det samme, mens læserbreve først kan blive printet dagen efter de er skrevet. Kommentarfelterne minder egentlig mere om samtaler, da andre læsere kan svare på kommentarer, som allerede er blevet publiceret. Rathje nævner også, at kommentarfelterne på mange måder kan sammenlignes med samtaler eller face-to-face-diskussioner, bortset fra at samtalen er skriftlig og den foregår uden at de deltagende parter kan se hinanden (2013, s. 335). Hvis kommentarfelter skal sammenliges med andre elektroniske skriftmedier, ligner de mest chat. Chat kan være korte eller lange beskeder mellem to eller flere mennesker, som oftest kender hinanden men de foregår sjældent i et offentligt rum. Kommentarer på avisers hjemmesider kan foregå mellem mennesker der slet ikke kender hinanden og de bliver publiceret offentligt, så andre mennesker der ikke er aktive deltagere i diskussionen, alligevel kan læse samtalen. Marianne Rathje mener at man "med kommentarfeltkommentarerne har mulighed for at få indblik i og at få dokumenteret hvordan danskerne [og andre nationer] skriver når de er uden filter, dvs. når de ikke bliver cencureret af redaktører, ikke er blevet korrekturlæst, ikke er begrænset af tid, og ikke mindst hvordan vi skriver når vi ikke skal stå til ansvar for det fordi vi er anonyme." (2013, s. 336) Det er netop grunden til, at kommentarer på avisers kommentarfelter blev valgt som grundlag, for min undersøgelse af hvor hyppigt danskere og islændinge bruger engelske låneord, der ikke findes i ordbogen. I den følgende analyse bliver de ord kaldt importord. 19

5.1. Analyse af kommentarerne I denne del af opgaven undersøges sprogbrugen i kommentarfelterne i den danske avis Ekstra Bladet 8 og de islandske aviser Fréttablaðið 9 og DV 10. Alle tre aviser har et aktivt kommentarfelt på sine hjemmesider, hvor læserne kan udtrykke sine meninger om og holdninger til det emne artiklerne handler om. Jeg har valgt et par forskellige nyhedsartikler, hvor der bliver ledt efter engelske udtryk, der ikke findes i ordbøger - endnu. Dog bliver ord som findes i ordbøger, men med en tilpasset skrivemåde, taget med i undersøgelsen, når den engelske stavemåde bruges i kommentarerne. Jeg har valgt tre artikler fra hvert et land, hvor kommentarfelterne indeholder ca. lige så mange ord på begge sprog. Fire artikler har nogenlunde samme tema, dvs. indvandrere og flygtninge, mens den sidste danske artikel handler om en musiker, der er blevet "svinet til" i USA, og den sidste islandske artikel handler om Reykjavík kommunes beslutning, om ikke at vaske gaderne med vand efter vinteren. Jeg mener ikke at det gør en stor forskel, at de sidste to artikler ikke har samme emne, da meningen er at undersøge almindelige menneskers sprogbrug, men ikke holdninger til et bestemt emne. I Ekstra Bladets kommentarfelt, optræder kommentarernes forfattere oftest med fornavn og første bogstav i efternavnet, der gør at kommentaren er anonym. Indimellem findes der selvfølgelig helt opdigtede navne, men også hele for- og efternavne. Kommentarfelterne både hos Fréttablaðið og DV er tilknyttet Facebook, så de er ikke anonyme i samme grad som Ekstra Bladets kommentarer. Dog er det meget hyppigt, at kommentarerne på de islandske avisers hjemmesider bliver postet af folk, som har lavet falske Facebook-profiler. Man kan kun gætte på, at det netop er for at opnå den anonymitet, der gør at folk kan udtrykke sig uden filter. Både på Fréttablaðið og DV s hjemmesider bliver det gjort tydeligt, at kommentarerne er på forfatternes eget ansvar, og at avisernes redaktører har lov til at slette kommentarer, som kan betragtes som offensive eller racistiske. Den erklæring er ikke lige så åbenbar hos Ekstra Bladet, men ifølge Marianne Rathje, som har undersøgt Ekstra Bladets kommentarfelt, bliver ca. 100 kommentarer bortcensureret om dagen (Rathje, 2013, s. 336). 8 www.ekstrabladet.dk 9 www.visir.is 10 www.dv.is 20

Kommentarerne som bliver undersøgt i denne opgave blev hentet fra nettet i starten af april. Kommentarerne til artiklerne blev hentet efterfølgende dage. Træt af liderlige pilfingre: Lokal-tog laver mandefri-kupeer (Thomas Harder, 2016) blev hentet d. 10. april 2016, Lukas Graham svines til i USA (Thomas Treo, 2016) blev hentet d. 9. april, Amerikansk avis slagter Danmarks flygtningepolitik (Jakob Rhode-Brøndum, 2016) blev hentet den 13. april, Fjölmennur íbúafundur á Kjalarnesi vegna fjölda hælisleitenda í Arnarholti (Kristjón Kormákur Guðjónsson, 2016) blev hentet d. 2. april, Mikil ólga vegna hælisleitenda á Kjalarnesi (Birgir Örn Steinarsson, 2016) blev hentet d. 2. april og Borgin treystir á rigninguna (Þorbjörn Þórðarson, 2016) blev hentet d. 5. april. Alle kommentarer, der er blevet slettet efter de datoer der er nævnt her indgår alligevel i undersøgelsen. 5.2. Generelt om analysen I analysen af kommentarerne i avisernes kommentarfelter, undersøges anvendelsen af importord. De ordbøger der blev valgt, var Ordnet.dk og Snara.is, fordi de er let tilgængelige for den almene borger. Dog skal man betale for adgangen til Snara.is, men gebyret er ikke særligt højt, så langt de fleste vil kunne betale for adgangen, når de har brug for den. Grundlaget for undersøgelsen, er kommentarer på tre artikler fra Danmark og tre fra Island. De islandske kommentarer indeholder 22.101 ord, og de danske 24.379. I begge lande forekommer der 'copy-paste' kommentarer, hvor personerne som skriver kommentaren højst sandsynligt har fundet kilder på internettet, kopieret dem og sat det ind i kommentarfeltet. Ved analysen af engelsk sprogbrug har jeg valgt ikke at tælle de kommentarer med i analysen. Når de kommentarer der tydeligvis er kopieret fra et andet sted er blevet trukket fra resten, indeholder de islandske kommentarer 21.890 ord og de danske 23.857 ord. De tal bliver brugt i procentregningen i analysen. Dog kunne man argumentere for, at de kommentarer som kun indeholder engelske ord, og som åbenbart er kopieringer fra andre klider, kunne betragtes som domænetab. Jeg mener, at de sætninger ikke viser den almene sprogbrug hos personen, men snarere er et udtryk for, at de ikke gider oversætte, eller ikke synes det er nødvendigt, når så mange forstår engelsk. Egennavne og begreber, som for eksempel google og autotune blev ikke talt med som importord. 21

5.3. Analyse af islandske kommentarer I det hele taget, indeholder de islandske kommentarer 131 engelske ord, som ikke findes i ordbogen. Det udgør 0.6% af alle ordene. Deraf er der 18 ord som findes i ordbogen med en tilpasset ortografi, mens de forekommer med engelsk stavning i kommentaren (Saudi Arabia betragtes som to ord). De er: complex [islandsk: Komplex], sorry [i: sorrí], logic [i: lógík], brilliant [i: brilljant], okay [i: ókey], caracter (engelsk: character) [i: karakter], video [i: vídjó], ok [i: ókei], Saudi Arabia [i: Sádi-Arabía], passive [i: passífur], aktive [i: aktífur], comment [i: komment], ghetto-in [i: gettóin], commentið [i: kommentið], commentin [i: kommentin], shitt [i: sjitt] og Iraqs [i: Íraks]. Det er interessant at se, at de fem sidste ord er blevet tilpasset islandsk bøjningssystem, selvom de ellers følger den engelske skrivemåde. 'Ghetto-in' har fået tilføjet -in, som tilkendegiver pluralisform af ghetto. Forfatteren af den kommentar tilkendegiver, at der er blevet tilføjet islandsk flertalsendelse på ordet, med et tankestreg mellem den engelske og den islandske del af ordet. 'Commentið' har fået tilføjet -ið, som tilkendegiver bestemt form i intetkøn. 'Commentin' har fået tilføjet -in, som tilkendegiver pluralis i intetkøn. 'Shitt' har fået tilføjet et extra -t, da det tilkendegiver at -i skal være en kort vokal men ikke lang, som det ellers plejer at være på islandsk, hvis vokalen ikke blver efterfulgt af en dobbel konsonant. 'Iraqs' har fået tilføjet -s, som tilkendegiver genetiv. Da der ikke er en apostrof mellem Iraq og -s, kan man konstatere at det ikke er den engelske skrivemåde der er tale om, men hellere en tilpasning til det islandske bøjningssystem. Det styrker også den konstatering, at det er et islandsk genetivs -s, der er kommet på ord roden, at resten af sætningen er skrevet på islandsk, undtaget et par stykker låneord hist og her 11. I modsætning til de ord, der findes i ordbogen, men som forekommer med engelsk stavemåde i kommentarerne, indeholder de også ord som ikke findes i islandske ordbøger, men alligevel er blevet tilpasset islandsk stavemåde, eller skrives som de bliver udtalt. De er: Rasisti [e: racist], vell [e: well], poppa [e: Pop], expósey [e: exposé], (tilfinninga)rúss [e: rush], leveli [e: level], plís [e: please], bissy [e: Busy], rasista(kort) [e: racist card], sens [e: sense], tikkerinn [e: the ticker]. Der er to sammensatte ord, som indeholder en islandsk og 11 "Agnes Ósk mér finst fáranlegt að einhver sé að taka á móti þessu flóttamönnum þegar saudi arabia er ekki að taka á móti neinum ekki vilja þeir þetta fólk afhverju ættum við með allt aðra menningu og líf að vilja þetta og svo eru bara að koma slæmar fréttir um þetta fólk það á kanski ekki að senda þau til sýrlands eða iraqs en senda þetta lið til til dæmis saudi arabiu það meikar ekkert sens að þetta fólk sé að troða sér hingað" Sverrir Sverrisson. s. 116, Bilag I. 22

en engelsk del, hvor den islandske del af ordet står i parentes. Ordet 'poppa' findes i ordbogen, men i den vedkommende kommentar er der tale om et betydningslån, dvs. at ordet har fået en ny betydning og bliver brugt som det nogle gange bruges i engelsk. I kommentaren bliver det brugt med betydningen at noget dukker op 12. Ordet 'rasisti' (d. racist) forekommer hele 26 gange, i et par forskellige udgaver, blandt andet 'rasistar', 'rasistum' og 'rasista'. Ordet 'rasismi' (d: racisme) findes i den islandske ordbog, men ordet 'rasisti' findes ikke. Man kunne argumentere for, at det ikke hører med i undersøgelsen, da det er en afledning af et ord, som allerede findes i ordbogen, og som er blevet tilpasset bøjningssystemet. Det bøjes efter bestemte regler, som langt de fleste har styr på. Alligevel valgte jeg at tage det med i undersøgelsen, fordi ordet ligner meget ordet 'nasisti', som findes i den islandske ordbog. Derfor kan man gå udfra, at hvis 'rasisti' var blevet accepteret i det islandske sprog så var det kommet med i ordbogen. Det giver muligvis et skævt billede af sprogbrugen hos islændinge, at tage det med, da der slet ikke findes et begreb over racister på islandsk. Der findes et islandsk afløsnings ord over racisme, 'kynþáttahatur', men 'kynþáttahatari' [d: racist] findes ikke. Sjovt nok forekommer ingen former af det islandske afløsningsord 'kynþáttahatur' i kommentarerne. Alt i alt forekommer enkelte engelske importord 63 gange i kommentarerne. Nogle af dem er blevet nævnt i de to forrige afsnit, men andre er rene lån, som ikke er blevet tilpasset det islandske sprog. De enkelte importord er: Rasisti, complex, scary, whatever, vell, logic, brilliant, poppa, tilfinningarúss, okay, caracter, expósey, commentin, though, ever, leveli, plís, ghetto-in, bissy, video, ok, Iraqs, sens, comment, rasistakort, pls, shitt, commentið, plain, active, passive, tikkerinn. Heraf forekommer nogle af dem flere gange i kommentarerne. Som nævnt tidligere, finder man ordet rasist 26 gange i forskellige udgaver. Udover det forekommer ordene 'scary','brilliant', 'expósey' og 'video' to gange hvert. Udover de enkelte importord, kan man finde 23 fraser, forkortelser eller sætningsdele på engelsk. Alt i alt indeholder de 66 engelske ord. Fraserne er: check-mate, no problem let s be friends, up for grabs, I love Donald Trump, That s the fact, Asylum shopping, PC [e: politically correct], lol [e: laugh out loud], economic migrants, omg [e: oh 12 "... Þessir freku löglærðu aðilar poppa alltaf upp með alskonar ástæður afhverju þessi og hinn ætti að vera áfram á framfæri okkar..." Lárus Whöler. s. 77, Bilag I. 23