Situationsbestemt re-design af hverdagsliv - målrettet social ulighed i sundhed, Ph.d. studerende AAU, Msc.OT, lektor - UCN Hovedvejleder: Professor Anne Marie Kanstrup, AAU. Medvejleder: Professor Staffan Josehpsson, Karolinska Instituttet. 1
Formål med Ph.D At udvikle en begrebsmæssig ramme, der kan vejlede til fremtidig design af sundhedsfremmende teknologi. Fokus på engagement i sundhed i for underprivilegerede voksne borgere, der oplever sundhedsmæssige udfordringer, og bor i boligområder identificeret som områder med ulighed i sundhed. 2
2. delstudie. Hvordan anvender voksne borgere, bosat i boligområder identificeret som et område med ulighed i sundhed, teknologi i hverdagen? Og hvilke faktorer fremhæver de som afgørende for at anvende teknologien som grundlag for engagement i sundhed? 3
Baggrund At forbedre hverdag og sundhed for mennesker i alle aldre (UNESCO. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization, ; United Nations, 2000; World Health Organization (WHO), b). Reducering af ubalance i sundhedsforhold blandt borgerne (UNESCO. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization, ; United Nations, 2000; World Health Organization (WHO), b). Underprivilegerede borgere udpeget som gruppe, for hvem det er nødvendigt at gøre en særlig indsats (Diderichsen et al., 2012; Showell & Turner, 2013). Uløselige sammenhæng mellem hverdagsliv og sundhed - Sundhed opnåes, udvikles, vedligeholdes og udfordres i hverdagen (Hasselkus, 2006; Hasselkus, 2011; Wilcock, 2006). Borgeres anvendelse af teknologi i hverdagen som kilde til design af fremtidige teknologier(dourish, 2001; Dourish, 2004; Nardi, 1996) Hverdagen /hverdagsliv som kontekstuel ramme for design af sundheds- og informationsteknologi (Brennan & Casper 2014). Undersøgelser af folks hverdag bidrage r til innovationer af nuværende sundheds- og informationsteknologier(brennan, Downs, & Casper, 2010; Kanstrup, 2014; Moen & Brennan, 2005). At give borgere en stemme i designprocessen - Hvordan de håndtere udfordringer og tager ansvar for egen sundhed (Essén & Östlund, 2011; Moen & Brennan, 2005; Showell & Turner, 2013; Turner, Kushniruk, Bertelsen, Falcon, & Showell, 2013). 4
Teoretisk grundlag John Dewey s (1859-1952) teori om transaction og inquiry (Dewey, 1925; Kirby, 2005;Bentley & Dewey, 1949) 5
Metode og Deltagere Kvalitativ, eksplorativ og etnografisk undersøgelse (Flick, 2009; Maxwell, 2008). Participatory Design (Simonsen & Robertson, 2012), Third Space (Muller, 2003). Inclusions kriterier: Bosat I Aalborg Øst. 18+ Førtidspensionist og/eller arbejdsløs. Kan skrive og forstå dansk sprog på et forståeligt niveau. Inkluderet: 6 kvinder og 2 mænd (15 borgere blev oprindeligt kontaktet) 27 68 år Alle deltagere led af forskellige fysiske og / eller psykiske sygdomme. 6
Proces Rekruttering (Sundhedshuset Aalborg Øst + snowball method) Borgere fulfører missioner (7 dage) Workshop Intro + udlevering af probes. (3 måneder) Opfølgende interviews. Analyse 7
Resultat Mest anvendt til: Rengøring, spise og drikke, tilbringe tid med familie og udføre sociale aktiviteter. Anvendte ikke teknologi ifm. skole, uddannelses eller lønnet arbejde. Ift. engagement i sundhed: Tage sig af venner, sociale aktiviteter og frivilligt arbejde (de aktiviteter, hvor brugen af teknologi betød mest for deres engagement i sundhed) Teknologier: Fjernsyn, computere, tablets og smartphones. Særligt officielle websider, sociale medier, chat og e-mail blev fremhævet af deltagerne. 8
Resultat 9
Resultat Teknologier der samtidig tager hensyn til og støtter et nødvendigt og komplekst sammenspil mellem personlige og kontekstuelle forhold, spillede en central rolle i borgernes engagement i sundhed. Undersøgelser/eksperimenter igangsat af borgerne gennem anvendelse af teknologi, viste sig generelt at være uopfyldt. Fravær af et funktionelt sammenspil mellem vaner, kontekst og kontinuerte mål, hvilket kan ses som nødvendig for at opnå engagement i sundhed. 10
Resultat 11
Hverdagslivet som en situation Hverdagslivet handler hele tiden om den næste aktivitet (Rydde af bordet, handle ind, tage et bad, besøge venner ect). En konstant proces from mod næste engagement i aktivitet hverdagslivet. Hverdagslivet er det liv, vi lever, opretholder og fornyer, genskaber og omskaber hver dag. Dette liv kan ikke defineres, i det mindste ikke med sociologiske begreber. Det, der kan defineres, er dels hverdagslivets betingelser, dels de måder disse betingelser håndteres på. (Birte Bech-Jørgensen, 1994) Hverdagens struktur definerer borgerens samlede og potentielt gode liv, målt og defineret ud fra hvordan borgeren håndterer sit hverdagsliv. Er hverdagen i sig selv er en konstant rehabiliterende situation? 12
Rehabilitering i et bredere spor? Fra individer i front til situationer i front. Rehabilitering = Viden om at håndtere hverdagen i en ufærdig og altid usikker verden? At adskille borgerens VIDEN fra rehabilitering (fremme af sundhed) bliver problematisk. Rehabilitering mod social ulighed i sundhed = At gøre borgeren vidende om hvordan denne skal/kan handle indenfor usikre/sikre situationer? 13
Situationsbestemt re-design af hverdagsliv Hverdagsmestring: Formålet bliver at borgeren får bevidsthed om egne (videns-)ressourcer som redskaber til at kunne leve det gode liv, fordi dette bærer en betydningsfuld samfundsmæssig værdi. Re-design der på én og samme tid, samler individ, kontekst og situation. Re-design bliver derfor ikke kun at REhabilitere eller HAbilitere, men at anvende vores viden om borgerne til at skabe situationsbestemte interventioner, målrettet borgerens mulighed for aktivt (og som samfundsborger) at sammenspille omgivelsesmæssige, sociale, kulturelle, historiske og personlige aspekter i hverdagslivet. Ikke re-design til (eller på) individet, heller ikke til (eller i omgivelserne) men i det relationelle sammenspil mellem disse. 14
Jeg er forfalden til bare at smide mig hen i sofaen, eller bare stå og se ud som om jeg laver noget. Og det hjælper jo ingenting i livet. Der er ikke nogen der skal stå og piske mig og fortælle mig hvad jeg skal gøre. Jeg skal nok selv nå mine mål! Men det kunne være rart nogen gange at man kunne snakke med nogen om det hele. Jeg bor alene så jeg har ikke den der sparringspartner i dagligdagen. 15
Jam@ucn.dk 16
References Bech-Jørgensen, B. (1994). Når hver dag bliver hverdag Akademisk forlag. Bentley, A. F., & Dewey, J. (1949). Knowing and the known. Boston, Beacon Press. Brennan, P. F., & Casper, G. (2015). Observing health in everyday living: ODLs and the care-between-the-care. Personal and Ubiquitous Computing, 19(1), 3-8. Brennan, P. F., Downs, S., & Casper, G. (2010). Project HealthDesign: Rethinking the power and potential of personal health records. Journal of Biomedical Informatics, 43(5, Supplement), S3-S5. doi:http://dx.doi.org/10.1016/j.jbi.2010.09.001 Dewey, J. (1925). Logic: The theory of inquiry (1938). The Later Works, 1953, 1-549. Diderichsen, F., Andersen, I., Manuel, C., Working Group of Danish Review on Social Determinants of Health, Andersen, A. M., Bach, E.,... Sogaard, J. (2012). Health inequality--determinants and policies. Scandinavian Journal of Public Health, 40(8 Suppl), 12-105. doi:10.1177/1403494812457734 [doi] Dourish, P. (2001). Seeking a foundation for context-aware computing. Human Computer Interaction, 16(2-4), 229-241. Dourish, P. (2004). What we talk about when we talk about context. Personal and Ubiquitous Computing, 8(1), 19-30. Essén, A., & Östlund, B. (2011). Laggards as innovators? old users as designers of new services & service systems. International Journal of Design, 5(3), 89-98. Flick, U. (2009). An introduction to qualitative research Sage. Hasselkus, B. R. (2006). The world of everyday occupation: Real people, real lives. American Journal of Occupational Therapy, 60(6), 627-640. Hasselkus, B. R. (2011). The meaning of everyday occupation. Slack Incorporated. Kanstrup, A. M. (2014). Design concepts for digital diabetes practice: Design to explore, share, and camouflage chronic illness. International Journal of Design, 8(3), 49-60. Kirby, C. C. (2005). Experience and inquiry in john dewey's contextualism. Maxwell, J. A. (2008). Designing a qualitative study. The SAGE Handbook of Applied Social Research Methods, 2, 214-253. Moen, A., & Brennan, P. F. (2005). Health@ home: The work of health information management in the household (HIMH): Implications for consumer health informatics (CHI) innovations. Journal of the American Medical Informatics Association, 12(6), 648-656. Muller, M. J. (2003). Participatory design: The third space in HCI. Human-Computer Interaction: Development Process, 4235, 165-185. Nardi, B. A. (1996). Context and consciousness: Activity theory and human-computer interaction. The MIT Press. Showell, C., & Turner, P. (2013). Personal health records are designed for people like us. MedInfo, 1037. Simonsen, J., & Robertson, T. (2012). Routledge international handbook of participatory design Routledge. Turner, P., Kushniruk, A., Bertelsen, P., Falcon, L., & Showell, C. (2013). Moving beyond ehealth systems for 'people like us'. MedInfo, 1253. UNESCO. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization.Building peace in the minds of men and women. Retrieved from https://en.unesco.org/about-us/introducing-unesco United Nations. (2000). We the peoples - the role of the united nations in the 21st century. (Department of Public Information ed.). New York: United Nations. Wilcock, A. A. (2006). An occupational perspective of health. Slack Incorporated. World Health Organization (WHO).Twelfth general programme of work - not merely the absence of disease. Retrieved from http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/112792/1/gpw_2014-2019_eng.pdf?ua=1 17