Årsrapport 2014-1. halvår 2015
Indhold Forord... 1 Rådets sammensætning... 3 Rådets arbejde... 3 Årets gang i rådet... 4 Høringssvar... 5 Områder som Udsatterådet følger... 7 Fortællinger fra året der gik... 8 Brugernes BaZar 2014... 8 Studietur... 8 Hellestedet ved Sct. Hans kirke... 9 Folkemødet på Bornholm 2015... 11
Forord Forsiden af dette års rapport fra Rådet for socialt udsatte i Odense Kommune er et billede fra et etnisk spisested i København Muhabet, som rådet besøgte i forbindelse med årets studietur til København. Billedet er valgt, som illustration for Udsatterådets arbejde. Tekanderne er alle forskellige og symboliserer mangfoldigheden af mennesker, og de vilkår vi har hver især. Som min gamle svigermor altid sagde med forundring i stemmen: Der er ikke èt menneske som et andet! Vi ved det, men vi glemmer det tit; at vi ikke har lige vilkår, at vi ikke alle har de samme forudsætninger, at vi ikke alle har held til at kunne leve et liv, som de fleste ønsker at gøre det. Udsatterådet er sammensat, så der er mulighed for løbende at følge med i, hvordan Odense Kommunes startegier og visioner føres ud i livet, og hvordan det opleves af de berørte grupper. Rådet er også sammensat, så vi har bedst mulighed for at få forskellig slags viden bragt i spil, og dermed har det bedst mulige udgangspunkt for at være en god dialogpartner og rådgiver i forhold til kommunen. I rådet er der repræsenteret viden fra brugerne, akademisk viden, viden fra de praktikere der arbejder i kommunen, samt viden fra de uddannelsesinstitutioner der uddanner de medarbejdere, kommunen ansætter til at arbejde inden for det sociale felt. Når man taler om, at det sociale arbejde skal være videns baseret, er det ofte synonymt med, at det skal være baseret på forskningsresultater. I Udsatterådet er udgangspunktet, at der skal være en dialog mellem de forskellige vidensformer, og at ikke mindst brugernes viden skal medinddrages, når der træffes beslutninger, det være sig individuelt, på gruppe- eller samfundsniveau. Rådet følger en lang række områder, og forsøger på den måde at holde Odense Kommune fast på de strategier og handleplaner, der er udformet med henblik på at forbedre vilkårene for socialt udsatte. Et af de områder, Rådet har fulgt, er statistikkerne vedrørende fattigdom i Odense. Der ligger undersøgelser fra henholdsvis 2011 og 2013, hvor den sidste undersøgelse viser, at antallet af fattige i Odense stiger, hvilket vi finder meget bekymrende. Da undersøgelsen først for kort tid siden og efter anmodning er tilsendt Rådet vil Rådets formelle reaktion komme senere. FN har besluttet et mål vedrørende fattigdom at den på verdensplan er udryddet i løbet af 2015 Det er en ambitiøs og måske umulig vision. Men en tilsvarende målsætning blot for Odense burde kunne lade sig gøre. En stigning er ikke acceptabelt. I årsrapporten forsøger vi at fortælle, hvor vi har lagt vores fælles kræfter de sidste halvandet år. Rådet har ved sin konstituering besluttet at forfølge to målsætninger. 1. Rådet for Socialt Udsatte i Odense skal forstærke det fælles ansvar for de svageste i Odense. 2. Rådet skal også være de udsatte gruppers talerør i forhold til blandt andet de kommunale indsatser på området. 1
Rådet har sat sig for at sætte et særligt fokus på behandlingstilbuddene til socialt udsatte, der både har et misbrug og en psykisk udfordring. Tilbuddene til denne gruppe er forankret enten i sundhedseller i det sociale system. En organisatorisk konstruktion som ofte gør det svært for den enkelte at få den bedste støtte og behandling, hvor man kan føle, at i stedet for at høre til to steder, falder man i mellem to stole. Rådet har besøgt Odense Kommunes eget tilbud Vista Balboa, et bo- og støttecenter, hvor man tager imod mennesker med svær sindslidelse og misbrugsproblemer, samt KABS, som er et behandlingstilbud for stofmisbrugere i København. Det er rådets opfattelse, at der vil være muligheder for at forbedre tilbuddene generelt til målgruppen, specielt med henblik på at forebygge de unges vej ind i misbruget. At være talerør for brugerne - de socialt udsatte - er et tungt ansvar, som løftes bedst med direkte menneskelig kontakt og dialog. Det er en tilbagevendende drøftelse i rådet, hvordan vi bedst gør dette. De flest af rådets medlemmer har daglig kontakt til målgruppen, men vi kunne ønske os at endnu flere henvendte sig direkte til rådet med forhold som Rådet kunne bringe i spil i forhold til forvaltningen og det politiske system. Det arbejder vi på. Der har gennem året været afholdt en række møder mellem formanden og forvaltningen, ligesom forvaltningen har været repræsenteret ved flere af rådets møder. Det har bidraget væsentligt til rådets vidensniveau, og vi takker derfor for den imødekommenhed, vi møder, når vi har brug for information om et bestemt område. Alice Rasmussen Formand for Rådet for socialt udsatte i Odense Kommune 2
Rådets sammensætning Rådet er bredt sammensat af repræsentanter fra lokale organisationer, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, brugerorganisationer og personligt udpegede med særlig indsigt i socialt udsatte levevilkår. Den brede sammensætning skal sikre, at der er så mange vinkler på dét at være socialt udsat som muligt. Der har allerede været en del udskiftning af medlemmer i løbet af rådets første år. Rådets medlemmer pr. 1. august 2015 Alice Rasmussen, Formand Peder Thyssen, Gadepræst, Næstformand Marianne Kragmann, leder af Cafe Paraplyen, KFUM Anna Larsen, Red Barnet Syddanmark Kaj Skjølstrup, leder af varmestuen i Nørregade, Kirkens Korshær Halil Özari, Community center Vollsmose Mette Guul, leder af Reden, KFUK Bo Skytte, SAND Birgit Boding, leder af Stoppestedet, Sind Kim Balsløv, overlæge Jørgen Hansen, University College Lillebælt Marie Louise W. Hartvigsen, Sektionschef i Bilka Rådet sekretariatsbetjenes af Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Rådets arbejde Rådet for Socialt Udsatte skal være talerør for de socialt udsatte og sørge for, at de høres i den kommunale virkelighed og de mange beslutningsprocesser. Rådets formål og virke er nærmere beskrevet i rådets forretningsorden. Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat af Rådmanden for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (tidligere Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) i foråret 2014. Rådet holdt deres første konstituerende møde d. 26. maj 2014. 3
Årets gang i rådet Ordinære møder i rådet: 26. Maj 2014 1. september 2014 24. november 2014 19. januar 2015 Studietur: Rådet for Socialt Udsatte var på studietur d. 23. april 2015, hvor de besøgte KABS og Muhabet et værested for psykisk syge indvandrere. Øvrige aktiviteter: Rådet deltog med egen stand på Brugernes BaZar 2014 Rådet deltog i dialogmøde med det nationale Udsatteråd 3. og 4. juni 2015 Rådet deltog til nabohøringer angående hellestedet ved Sct. Hans Kirke Rådmedlem deltog i folkemødet 2014 Rådsmedlem deltog til VISO d. 2 december 2014 Formanden for Udsatterådet deltog i Folkemødet 2015 Formanden for Udsatterådet deltog i HABITACT d. 9-10 april. Planlagte aktiviteter Rådets ordinære møder afholdes 31. august og 26. november 2015. Rådet deltager med egen stand på Brugernes BaZar d. 26. august 2015 4
Høringssvar Rådet har afgivet følgende høringssvar: Høringssvar vedr. regulering af rådighedsbeløb på 107 og 108 botilbud, september 2014. Social- og arbejdsmarkedsudvalgssagen Ved byrådsbeslutning 22/6 2011 blev der indført et minimumsrådighedsbeløb pr. måned for Odense-borgere i 107 (midlertidige) og 108 (varige) botilbud i Odense Kommune. Minimumsrådighedsbeløbet er det beløb, borgeren månedligt har til rådighed, når der er betalt kost, logi og vask. I november 2014 skulle udvalget tage stilling til en indstilling om, at minimumsrådighedsbeløbet skulle sænkes. Udsatterådets høringssvar Rådet forstår og anerkender ønsket om at motivere de unge til at flytte fra botilbuddet, men kan også forudse at en meget snæver økonomi måske kan virke kontraindiceret. Har den unge af økonomiske grunde ikke mulighed for at opbygge et godt fritidsliv og netværk, vil motivationen til at flytte i egen bolig blive mindre. Rådet vurderer, at de nye forslag til rådighedsbeløb er sat relativt lavt, hvis man sammenligner med landsbasis. Rådet foreslår derfor nogle højere minimumsrådighedsbeløb, end dem der er i det oprindelige oplæg fra forvaltningen. Betydningen af høringen Der blev lyttet til Udsatterådets anbefalinger, så minimumsrådighedsbeløbet blev højere end i det oprindelig oplæg. Høringssvar om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug, september 2014. Social- og arbejdsmarkedsudvalgssagen Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en kvalitetsstandard for kommunens tilbud om social stofmisbrugsbehandling efter 101 i lov om social service. Kvalitetsstandarden beskriver serviceniveau og politiske målsætninger på området. Udsatterådets høringsvar Rådet ønskede, at kvalitetsstandarden blev skrevet i et mere lettilgængeligt sprog. Desuden havde rådet en række spørgsmål og forslag ift. samarbejdet med behandlingspsykiatrien, brugertilfredshedsundersøgelse, åbningstider og indsatsen for dobbeltdiagnosticeret. Betydningen af høringen Rådets anbefalinger til forbedret kommunikation indarbejdes i det efterfølgende formidlingsarbejde. Desuden har rådets bemærkninger givet anledning til en udvidet beskrivelse af 5
samarbejdet med behandlingspsykiatrien samt til en fastsættelse af mål for brugertilfredsheden. Anbefalinger og kommentarer fra rådet vedrørende udvidede åbningstider, bedre indsats for dobbeltdiagnosticerede samt mere konkret evalueringsproces løftes som en del af implementeringen af Strategi for mere Sundhed og mindre misbrug. Høringssvar om kvalitetstandard for krisecentret, januar 2015 Social- og arbejdsmarkedsudvalgssagen Odense Kommune skal hvert andet år udarbejde en kvalitetsstandard, der beskriver Krisecentrets tilbud. Krisecentret er en institution for voldsramte kvinder og deres børn. Udsatterådets høringsvar Det primære fokus i Rådets høringssvar har været de målgrupper, der ikke er omfattet af tilbuddet. Det er vigtigt for rådet, at det bliver overvejet og tydeliggjort, hvilke tilbud, der er til misbrugende kvinder og mænd i krise. Betydningen af høringen Det er efterfølgende i standarden beskrevet, hvilke alternative muligheder som mænd og misbrugende kvinder kan henvises til. Høringssvar om fremtidig bolig- og støtteindsats for sårbare unge, juni 2015 Social- og arbejdsmarkedsudvalgssagen Det indstilles, at tilgangen til sårbare unge fremadrettet er Housing First, herunder at de midlertidige boformer udfases og erstattes af et mere fleksibelt bolig- og støtteindsats. Housing. Housing First handler om hurtigt at få udsatte i bolig. Erfaringer med tilgangen både i Danmark og internationalt viser, at en tidlig boligløsning med relevant nødvendig støtte til livsførelse giver borgeren en forbedret livssituation samt sikre, at borgeren holder fast i boligen samt uddannelse eller beskæftigelse. Udsatterådets høringsvar Udsatterådet blev mundtligt hørt kort inden udvalgsbehandlingen. Rådet udtrykte en bekymring for, om de unge fik den rigtige og tilstrækkelige støtte, og at man som mindste mål burde følge meget tæt, hvordan det gik. Betydningen af høringen Social- og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingen med en tilføjelse om, at forvaltningen skal give en status til udvalget efter 4 måneder, samt at forvaltningen skal være i dialog med Udsatterådet og SAND (De hjemløses landsorganisation). 6
Områder som Udsatterådet følger Udsatterådet interesserer sig for alle områder vedrørende udsatte, enten aktuelle forhold eller ved løbende at følge udviklingen på udvalgte områder Eksempler på aktuelle sager er eksempelvis at afgive høringssvar, deltage i borgermøder, i forskellige projekter, arbejdsgrupper, konferencer og lignende. Sideløbende med de aktuelle opgaver har Udsatterådet besluttet at følge udviklingen inden for følgende områder: De tal som Odense Kommune indberetter til det centrale informations- og analysesystem (CIAS) på relevante udvalgte områder for Odense, blandt andet boformsområdet. Behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien til stof- og alkoholmisbrugsbehandlingen. Ungdomskriminalitet. De kriminalstatistikker som Børn- og Ungeforvaltningen udarbejder som grundlag for fokuspunkter i forhold til rekruttering af unge til udsatte sociale områder. Samarbejdet mellem politi, Jobrehabiliteringscenter og psykiatrien, kaldet PSP-samarbejde. Udviklingen i narkorelaterede dødsfald. Fogedudsættelser Hjemløsetælling Statistik vedrørende fattigdom Sociale indsatser på prostitutionsområder Opfølgning på udsattepolitikken Herudover er der som nævnt i forordet - sat et særligt fokus på dobbeltdiagnoser og de behandlingstilbud, der findes for mennesker, der både har en psykisk lidelse og et stofmisbrug. 7
Fortællinger fra året der gik I det resterende af rapporten vil der være en række fortællinger fra nogle af de ting, som Udsatterådet har været en del af i det forgangne år. I det følgende kan der læses om Brugernes BaZar 2014, Udsatterådets studietur, Hellestedet ved Sct. Hans kirke og Folkemødet 2015. Brugernes BaZar 2014 Det er blevet en tradition at Udsatterådet hvert år deltager i Brugernes BaZar, som er arrangeret at det landsdækkende Udsatteråd. Bazaren har de sidste 10 år været afholdt i Odense i Kongens Have. Gennem forskellige brugerorganisationer, væresteder m.fl. inviteres socialt udsatte fra hele landet til politisk dialog og fest. Hvert år har sit eget aktuelle tema, som drøftes både som en formel paneldebat, men også på de enkelte stande. Brugernes synspunkter bliver samlet sammen og indgår i det centrale Råds årsrapport. Udsatterådet i Odense har sin egen stand på BaZaren. Det er en rigtig god anledning til at komme i kontakt både med den enkelte bruger og med de forskellige interesseorganisationer. Temaet for 2014 var reformer på det sociale område. I den forbindelse blev formanden for Udsatterådet i Odense interviewet til Radio Fyn om unge og hjemløshed. Et felt hvor Odense har formået at afvige positivt i forholdt udviklingen andre steder i landet, hvor hjemløsheden stiger. Studietur D. 23. april 2015 besøgt Rådet for Socialt udsatte KABS KASA og Stjernevang, som beskæftiger sig med misbrugsbehandling af dobbeltdiagnosticerede. Rådet fik flere gode oplæg, om hvad stofmisbrug er, hvor udbredt dobbeltdiagnoser er, hvor komplekst et misbrug kan være, og hvordan det behandles og tackles hos KABS. Kommunernes Landsforening (KL): Undersøgelser viser, at op til 75 % af stofmisbrugerne og op mod 50 % af alkoholmisbrugere har psykiske lidelser ved siden af deres misbrug. 8
Derefter besøgte Rådet Muhabet, som er et værested for psykisk syge indvandrere. Her fik rådet et indblik i, hvordan et værested for psykisk syge, med et utal af nationaliteter, kan fungere i mere end 10 år uden en eneste voldelig episode. Muhabet betyder kærligt samvær og ordet findes på et utal af sprog. I 2014 fik Muhabet Trine Bryld Prisen for deres sociale indsats. Værestedet er projektfinansieret og den gratis mad og drikke, som serveres på stedet, stammer fra fødevarebanken i København. Der er derfor ikke nogen madplan eller lignende, da de ikke ved, hvad de får at lave mad af. Muhabet har den tilgang til brugerne, at muhabets ansatte og frivillige er værter og brugerne deres gæster. Det giver en respektfuld tilgang til hinanden, da de er lige som mennesker, og der ikke er nogen som har særlig myndighed eller lignende. Muhabet arbejder bevidst med gæsternes sanser, så der indtænkes, hvordan gæsten påvirkes af duften af mad, lydene af arbejdet og gæsterne i værestedet, smagen af den mad der serveres osv. Stedet skal være hjemligt og åbent for alle. Rådet takker alle de engagerede mennesker, som lod os få et indblik i deres hverdag, og deres indsats for at hjælpe socialt udsatte på kanten af samfundet. Hellestedet ved Sct. Hans kirke I forbindelse med omlægningen af Thomas B. Thrigesgade var der ikke mere plads til et hellested for de socialt udsatte i Odense foran Borgerservice på Skulkenborg. I løbet af 14 dage skulle der findes et andet sted at placere hellestedet, hvilket er en meget kort frist. Efter en god dialog med Sct. Hans kirke blev der indgået en aftale med kirken om at anvende et stykke græs ved den sydøstlige side af kirken. Tingene udviklede sig dog ikke så let, som først antaget. Selvom Odense Kommune arbejdede hurtigt, var der et stykke tid, hvor de socialt udsatte ikke havde et bestemt sted at være. Følgen var, at de opholdt sig over alt i og omkring Nørregade til stor belastning for alle. Da hellestedet så blev færdigt begyndte sommeren med en hedebølge. Det medførte mange brugere på hellestedet, til dels meget påvirkede og højtråbende. Desuden var der nogle narkobagmænd, som syntes, at det var et oplagt salgssted for hele Nørregade. Det skabte uro på hellestedet og i gaden. Og sidst, men ikke mindst, var der nogle naboer, forældre fra Marie Jørgensens skole og butiksdrivende, som følte sig meget generet af og utrygge ved hellestedet og dets brugere. 9
I den forbindelse indkaldte Odense Kommune til nabohøringer, hvor også Rådet for socialt udsatte blev inviteret med. Det var meget livlige møder med megen frustration og vrede. Det mundede ud i et møde, hvor rådmand Steen Møller deltog. Det blev igen en livlig debat, men med en yderst professionel måde at møde borgernes indvendinger på, så der kunne træffes beslutninger om tiltag, der kunne skabe den nødvendige ro og tryghed. Politiet patruljerede meget ofte på hellestedet, der blev sat kameraovervågning op, der blev oprettet en fast kontakt i Odense Kommune til at modtage klager, samt foretaget ting, så de socialt udsatte ikke kom i kontakt med skolebørnene. Ligeledes indgik Odense Kommune en aftale med et vagtselskab om at besøge hellestedet jævnligt. Alle disse tiltag, samt det lidt koldere vejr i august medførte, at der kom ro på. Mange, både indenfor og uden for Odense Kommune, blev meget klogere på, at der skal en god planlægning og de rigtige aktører til, for at flytte hellesteder for de socialt udsatte i det offentlige rum. Når der er vilje til det kan - og skal det lykkes at skabe plads til alle i vores by. Det skal tilføjes, at der 1. oktober 2014 blev åbnet et nye hellested i Enggade, som benyttes flittigt, samt at hellestedet ved Sct. Hans kirke med succes pr. 1. april 2015 er flyttet om bag ved Borgerservice. 10
Folkemødet på Bornholm 2015 Kort rapport fra formanden fra Rådet: Jeg var i år for første gang på folkemødet, som var meget spændende og ganske fredeligt på trods af stort politiopbud pga. den hollandske politiker Geert Wilders besøg. Der var ikke mindre end 2600 forskellige debatter, foredrag og happenings som man kunne vælge imellem. Overvældende. Det var meget svært at vælge, men også heldigt at der var meget, der set med mine udsatte briller nemt kunne vælges fra. Blandt mange tilbud valgte jeg: Det centrale Udsatteråds debat om gældsrådgivning Red Barnets høring om fattigdom SANDs happening om alt for tidlige dødsfald blandt udsatte (se billeder) En ung syrisk flygtnings historie om hvorfor og hvordan han var flygtet, En del debatter, jeg bare dumpede ind i, samt ikke at forglemme - en række politiske taler. Blandt tilhørerne i de debatter, jeg deltog i var der et meget stort engagement og meget viden. Jeg tog materiale med hjem om gældsrådgivning og en ny undersøgelse fra SFI om konsekvenser af at børn vokser op i fattigdom. Den bekræfter endnu engang at det har store konsekvenser, på uddannelsesniveau, arbejde og lønniveau senere i livet. De børn, der er vokset op i lavindkomstfamilier klarer sig markant dårligere end gennemsnittet. Analysen er sammenfattet kort og klart i en mindre tryksag, og Bupl og Red Barnet har på baggrund af analysen udformet en 10 punkts handleplan med hensyn til, hvordan man kan kompensere fra kommunalt eller privat side. Emnet vil blive taget med til drøftelse på et af Rådets møder. 11