Økonomisk Prognose, juni 2016 Presproblemer trods lavvækst behov for reformer Efter en turbulent start på året er der faldet mere ro på den globale økonomi. Det ændrer dog ikke ved, at væksten i den vestlige verden ser ud til at blive moderat, og dermed er der heller ikke udsigt til noget afgørende brud med vækstkrisen i dansk økonomi over de kommende år. Væksten herhjemme ventes i år at blive under 1%, næste år kan vi måske håbe på en vækst i størrelsesordenen 1,5%. Væksten bliver dermed ikke ret meget højere end befolkningsvæksten og BNP per indbygger vil ved udgangen af 2017 fortsat være 5% under niveauet i slutningen af 2007 inden krisen for alvor ramte dansk økonomi. Trods den lave vækst er beskæftigelsen stigende og mange virksomheder har reelle rekrutteringsudfordringer. Det er bekymrende, at vi trods manglende vækst allerede har presproblemer. Vi har derfor behov for reformer, som kan udløse vækstpotentialet i dansk økonomi efter mange år med vækstkrise. Global økonomi Året i år startede med stor global økonomisk usikkerhed, aktiekurserne faldt og olieprisen nåede på det laveste niveau i over 10 år. Som vi konkluderede i vores prognose fra februar, så var bekymringen på de finansielle markeder større, end hvad der kunne retfærdiggøres ud fra de økonomiske nøgletal, og vi har da også siden set markederne rette sig. At det ikke går så skidt som frygtet af de finansielle markeder, er ikke det samme, som at det går godt. Internationale organisationer som OECD og IMF har støt nedjusteret deres forventninger til den globale vækst, men det er da værd at bemærke, at BNP i Europa over det seneste år er vokset med 1,5%, og at der i 1. kvartal var tale om en kvartalsvækst på 0,5%. Der er dog ikke noget, som tyder på, at væksten for alvor er ved at løfte sig globalt. Snarere så advarer både IMF og OECD om, at fremdriften i verdensøkonomien er ved at være så lav, at verdensøkonomien risikerer at komme ind i en negativ økonomisk spiral. Den globale uro er faldet noget tilbage men de globale vækstprognoser er blevet nedjusteret Kigger vi på de aktuelle globale økonomiske indikatorer, så er billedet lidt blandet. Det sammensatte PMI for service og industri i Europa ligger på 53,1, hvilket er lidt lavere end i starten af året, men niveauet er fortsat ganske fornuftigt. Omvendt ligger det sammensatte PMI i USA decideret lavt. I USA skuffede den seneste arbejdsmarkedsrapport voldsomt. I USA var væksten i første kvartal da også kun på 0,1%, og det vil ikke være overraskende, hvis væksten for hele året i år holder sig under 2%, hvilket er lavt for USA. Trods den moderate vækst, så er der udsigt til, at amerikanerne hæver renten yderligere i år pga. den lave ledighed, som nu er nået ned på 4,7%. Det er ikke tilfældet i Europa, hvor renten kan forventes at forblive ekstremt lav i hvert fald frem til udgangen af 2017. Det betyder, at vi også i Danmark står overfor ekstremt lave renter længe. Der knytter sig, hvad angår den globale økonomi, en særskilt risiko til, hvad der kommer til at ske, hvis englænderne vælger at stemme sig ud af EU d. 23. juni. Der er ingen tvivl om, at det vil give en betydelig økonomisk usikkerhed globalt, og effekterne for dansk økonomi vil være mærkbart negative på kort sigt. Dansk økonomi Dansk økonomi har det fortsat svært Efter et skuffende 2. halvår 2015 steg BNP i 1. kvartal i år med 0,5%. Målt over det seneste år er BNP steget med 0,6% - det er faktisk en lavere vækst, end der har været i befolkningen i samme periode, så BNP per indbygger er faldet med 0,2% fra 1. kvartal sidste år til 1. kvartal i år. Vores vækst fra 4. kvartal sidste år til 1. kvartal i år var på niveau med resten af Europa, men ser vi på udviklingen over Udsigt til fortsat lave renter Dansk vækst halter fortsat bagefter resten af Europa Side 1/9 Dato: 21. juni 2016
jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 okt-14 apr-15 okt-15 apr-16 Grækenland Ungarn Danmark Portugal Italien Østrig Frankrig Holland Belgien Letland Finland Tyskland EA19 EU28 Estland Storbritannien Kroatien Slovenien Litauen Polen Cypern Bulgarien Tjekkiet Spanien Slovakiet Rumænien Sverige det seneste år, så er det tydeligt, at det halter gevaldigt med den økonomiske vækst. Fra 1. kvartal 2015 til 1. kvartal 2016 er der kun to EU lande, som har haft en lavere vækst end os, jf. figur 1. Det er Ungarn og Grækenland to økonomier som virkelig har været i økonomisk uvejr det seneste år. Bortset fra de to lande, er der ikke andre lande, som har haft skuffet så meget vækstmæssigt, som dansk økonomi. For EU som helhed er BNP steget med 1,8% i samme periode. Figur nr. 1 Vi ligger helt i bund, BNP-vækst 1. kvartal 2015-1.kvartal 2016 5 4 3 2 1 0-1 -2 Når vi kigger på de aktuelle økonomiske indikatorer for dansk økonomi, så tegner de et blandet billede af de aktuelle konjunkturer. Der er ikke rigtigt noget, som tyder på, at dansk økonomi er på vej op i gear men omvendt indikerer tallene heller ikke opbremsning. Industriens konjunkturbarometer faldt i maj og ligger nu på -8, mens byggeriet omvendt er inde i en fase med klar fremgang. Servicesektorens konjunkturbarometer ligger pænt, men niveauet er dog lavere end i starten af året. Sammenvejer man Danmarks Statistiks konjunkturbarometre til et fælles konjunkturbarometer, så er indekset faldet en smule siden starten af året, men niveauet er fortsat højt nok til at signalere fremgang i økonomien. Men man skal med udgangspunkt i både danske og internationale nøgletal være optimistisk, hvis man tror, at væksten konstant vil ligge i niveauet 0,5% per kvartal gennem hele året. Indikatorerne for dansk økonomi er noget blandede Figur nr. 2 Sammenvejet konjunkturbarometer for dansk erhvervsliv 10 8 6 4 2 0-2 -4-6 -8-10 Sammenvejet konjunkturbarometer, nettotal Side 2/9
Selvom vi ikke venter høj vækst gennem 2016, så venter vi dog pæne kvartalsvækstrater. Det til trods bliver væksten for året som helhed lavere end 1%. Det skyldes dog i høj grad forløbet i økonomien i slutningen af 2015. Når vi kigger på væksten fra slutningen af 2015 til slutningen af 2016, så vil den efter vores vurdering ligge på i størrelsesordenen 1,5%. Næste år ventes lidt lavere vækst gennem året, men da udgangspunktet er bedre, så vil årsvæksten blive en del højere end i år. Kigger man på BNP per indbygger, så venter vi, at BNP per indbygger i slutningen af 2017 kun vil være 1,2% højere end i slutningen af sidste år BNP ventes i samme periode at stige med i størrelsesordenen 2,8%, forskellen til de 1,2% er befolkningsvæksten. Vi venter således ikke nogen særlig stor fremgang i værdiskabelsen per dansker over de næste par år. Sammenlignet med tiden inden krisen er der langt op, hvis man kigger på BNP per dansker. Niveauet for BNP per indbygger kan forventes at være 5,1% under niveauet i slutningen af 2007 ved udgangen af 2017. Vi taler med andre ord ikke blot et årti med mangel på vækst vi taler et årti med faldende aktivitet i økonomien. BNP væksten ikke ret meget højere end befolkningsvæksten. Ved udgangen af 2017 vil BNP per indbygger være 5% lavere end inden krisen Forsyningsbalancen 2014-2017 Mia. kr. Real vækst 2015 2014 2015 2016 2017 Privat forbrug 923 0,6 2,1 1,8 1,6 Offentligt forbrug 520 0,2 0,6 0,7 0,4 Faste bruttoinvesteringer 378 3,4 1,2 1,3 1,9 Lagerforøgelser 10 0,3-0,3-0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester 1058 3,1-1,0-0,6 2,8 Import af varer og tjenester 932 3,3-1,4-0,1 2,9 BNP 1986 1,3 1,2 0,9 1,4 Der er ikke meget gang i væksten i dansk økonomi Bruttoledighed (1.000 personer) 123 134 123 112 108 Beskæftigelse (1.000 personer) 2796 2765 2796 2829 2837 Inflation 0,5 0,6 0,5 0,4 1,3 Note: lagerforøgelser opgjort som bidrag til realvækst i BNP Kilde: Danmarks Statistik (2015) og Dansk Erhvervs egne skøn (2016-17). Indenlandsk efterspørgsel, privatforbruget er kommet i gang: Det private forbrug er kommet i gang over de seneste to år er det private forbrug ifølge Nationalregnskabet steget med 4,5%. Det er en højere vækst i det private forbrug end, hvad der er normalt for dansk økonomi og det samlede private forbrug var i 1. kvartal 2016 præcis på samme niveau i faste priser, som 1. kvartal 2008, hvor det private forbrug sidst satte rekord. Danskerne er altså begyndt at få pungen op af lommen. Baggrunden for fremgangen i forbruget er realindkomstvækst, større økonomisk tryghed og stigende boligpriser. Realindkomstvæksten kommer fra, at der over de seneste år har været en stigning i beskæftigelsen, men den primære effekt kommer fra, at reallønsvæksten er betydelig. Over de seneste to kvartaler har reallønsvæksten været på næsten 2%. Det er et niveau, som vi ellers kun ser, når arbejdsmarkedet er glohedt. Den høje reallønsvækst skyldes en kombination af, at væksten i de nominelle lønninger er steget, men det er klart, at den ekstremt lave inflation også spiller en afgørende rolle. Vi venter, at inflationen for 2016 som gennemsnit kun vil blive på 0,4%. Næste år venter vi en noget højere inflation. Reallønsvæksten ventes i lyset heraf at tage af i styrke, og dermed kommer forbrugsudviklingen heller ikke til at fortsætte med samme styrke i 2017, som tilfældet har været i 2015 og 2016. Det private forbrug bidrager pænt til væksten i BNP i prognoseperioden Side 3/9
jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-16 jan-17 jul-17 Selvom der er solid fremgang i det private forbrug, så er det dog ikke sådan, at forbrugsvæksten for alvor får forbrugskvoten til at stige, og det er heller ikke vores vurdering, at det kommer til at ske. Husholdningernes gæld er fortsat på et meget højt niveau, hvilket vil være med til at dæmpe forbrugsvæksten. Figur nr. 3 Udvikling i det private forbrug, pr. kvartal 230 Mia. kroner, faste priser 225 220 Det private forbrug 215 210 205 200 195. Boligmarkedet spiller en central rolle i forhold til det private forbrug. Boligmarkedet har på landsplan været i bedring siden starten af 2012 men først i løbet af 2014 og starten af 2015 blev fremgangen bredt ud fra de store byer til resten af landet. Huspriserne var i alle landsdele i 4. kvartal 2015 højere end et år tidligere. Den største prisvækst er at finde i nærheden af København og Aarhus, men også på fx Vest- og Sydsjælland er der pæn fremgang på boligmarkedet. Fremgangen på boligmarkedet vil efter vores vurdering fortsætte i både 2016 og 2017 drevet frem af de ekstremt lave renter, men tempoet er dog sænket i forhold til, hvad vi så i 2015. Boligmarkedet i bedring men væksten i priserne er mindsket Selvom der er vækst i det private forbrug, og selvom vi dermed samlet set ikke længere befinder os i, hvad man kan kalde en forbrugskrise, så er store dele af den danske detailhandel fortsat under pres. Det skal dels ses i lyset af, at det ikke er alle del af det private forbrug, som er i fremgang, men derudover så spiller det også en rolle, at nethandel har sat sig på en stigende del af markedet. Kigger man på detailsalgsindikatoren, som primært fanger handel i fysiske butikker, så er den slet ikke steget på samme måde, som det private forbrug i Nationalregnskabet. Nets opgør omsætningen på Dankort samlet og i fysiske butikker, og her er skiftet i forbrugsmønster tydeligt. Hvor handlen i fysiske butikker udgjorde 93% af omsætningen på Dankort i maj 2014, så er andelen nu faldet til 85%. Sagt på en anden måde, så er nethandlens andel af Dankortomsætningen fordoblet på to år det kan mærkes i mange fysiske butikker, jf. figur 4. Mere og mere af handlen går udenom de fysiske butikker Side 4/9
jun-14 aug-14 sep-14 okt-14 nov-14 dec-14 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 Figur 4 Salget på nettet fylder mere og mere i Dankortomsætningen 18 16 14 12 10 8 Net-handlens andel af Dankortforbruget (renset for MobilePay) 6 Kilde: Nets En anden måde at illustrere de store forskydninger på er ved at kigge på udviklingen i detailhandlen opdelt på brancher. Detailhandlen kan umiddelbart opdeles på 43 brancher, som kan følges over tid og i 33 af dem, lå detailhandlen i starten af 2016 under niveauet i starten af 2007, målt i løbende priser. Klart størst vækst har der været i detailhandlen i discountbutikker, som er steget med 83% på de ni år. Der har også været en voldsom vækst i handlen fra postordreforretninger, som nok fanger en del af nethandlen. Omvendt, så er detailhandlen med musik- og videooptagelser faldet med 94% og salget i frugt- og grøntforretninger er faldet med 64%. En detailhandelsbranche, som klart er blevet presset af nethandel, er babyudstyr- og børnetøjsforretninger, her er salget i løbende priser faldet med 50%, jf. tabel 2. Tabel 2 Store forskydninger i vores forbrugsmønster opdelt på detailbrancher Detailbranche med størst vækst siden 2007 Detailbranche med størst tilbagegang siden 2007 % % Discountforretninger 83,5 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger -50,0 Postordreforretninger 71,0 Tæpper, vægbeklædning og gulvbelægning -56,3 Elektriske husholdningsapparater 48,2 Tobaksforretninger -56,7 Dyrehandel 47,9 Frugt- og grøntforretninger -64,6 Lædervareforretninger 16,3 Musik- og videooptagelser -94,5 Kilde: Danmarks Statistik, DETA11. Detailhandlen i januar-februar 2016 er sammenlignet med januar-februar 2007 Side 5/9
jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-16 jan-17 jul-17 Offentligt forbrug: Stigningstakten i det offentlige forbrug forventes at blive moderat når det er sagt, så var der dog ganske pæn vækst i det offentlige forbrug i 1. kvartal, hvilket var en del af forklaringen på den pæne BNP-vækstrate. Regeringen lægger op til nulvækst i det offentlige forbrug i 2017. Det tvivler vi på, om kommer til at holde helt stik, men det skal også ses i lyset, at vi vurderer, at det offentlige forbrug i 2016 vil vokse mindre end planlagt. Også ved udgangen af 2017 vil det offentlige forbrug være betydeligt større, end hvad der har været normalt for dansk økonomi. Med de seneste revisioner af de offentlige finanser, så tegner det til, at dansk økonomi holder sig inden for rammerne af det tilladte mht. offentligt underskud. Vi frygtede ellers i vores seneste prognose, at underskuddet i år kunne blive på over 3%, men vi vurderer nu, at underskuddet bliver på 1,8% af BNP både i år og næste år. Det offentlige forbrug fortsætter op og den offentlige sektor forbliver meget stor Investeringer: De faste bruttoinvesteringer består af erhvervsinvesteringer, boliginvesteringer og offentlige investeringer. De offentlige investeringer har i en årrække ligget højt, men er nu faldende, mens erhvervs- og boliginvesteringerne så småt er begyndt at stige. Virksomhederne er dog fortsat forsigtige i forhold til at igangsætte nye investeringer. Den globale økonomiske usikkerhed er med til at holde investeringsaktiviteten nede trods meget lave renter. Når vi kigger på virksomhederne, så har de gennem de seneste år øget deres finansielle opsparing, men der er ikke meget, som tyder på, at vi står foran et investeringsløft. Der er heller ikke noget i bankernes udlånsaktivitet som på nogen måder antyder et snarligt investeringsdrevet opsving, og selvom vi forventer positiv investeringsvækst over de kommende år, så er det vores vurdering, at væksten bliver meget moderat. Investeringerne ser ikke ud til at løfte sig markant Figur nr. 5 Behersket vækst i erhvervsinvesteringerne 70 65 60 Erhvervsinvesteringerne, mia. kroner, 2010-priser 55 50 45 40 Udenrigshandel Udenrigshandlen var den store økonomiske skuffelse i 2015 og selvom eksporten steg en smule i 1. kvartal, så ser 2016 også ud til at blive et udfordrende år for de danske eksportører. Dansk eksport er udfordret fra flere kanter. For det første er lønvæksten herhjemme igen højere end lønvæksten i de lande, som vi sammenligner os med, til trods for, at vores produktivitetsvækst er lavere. For det andet er den effektive kronekurs styrket fra 2015 til 2016. Og sidst men ikke mindst så er den globale vækst jo ikke just imponerende. Den lave globale vækst rammer særligt vores eksport af service, som i vid Vores konkurrenceevne presses Side 6/9
jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jan-13 jul-13 jan-14 jul-16 jan-17 jul-17 udstrækning er shipping-ydelser. Vi venter i det lys, at eksporten kommer til at falde en smule fra 2015 til 2016. I 2017 venter vi en mere almindelig vækst i eksporten, men hvor eksporten tidligere steg betydeligt mere end aktiviteten i vores afsætningslande, så følger den globale handel i disse år kun aktiviteten 1:1. Så vi venter kun en eksportvækst på i størrelsesordenen 2,5-3% næste år. Udviklingen i eksporten kan blive sat under pres, hvis England d. 23. juni vælger at stemme sig ud af EU, finansministeriet vurderer på baggrund af beregninger fra OECD, at vores eksportmarkedsvækst i 2017 vil blive reduceret med 1,5%-point hvilket vil reducere vores eksportvækst stort set tilsvarende. Figur 6 Eksporten under pres 260 250 240 230 220 210 200 Eksporten, mia. kroner, 2010-priser 190 Arbejdsmarkedet strammer til På trods af forholdsvis beskeden økonomisk vækst er antallet af beskæftigede steget støt siden slutningen af 2012 der er således blevet skabt 87.200 arbejdspladser ifølge nationalregnskabet. Beskæftigelsen er endnu ikke tilbage på niveauet inden krisen, men set i et lidt længere perspektiv, så er det måske værd at bemærke, at der bortset fra i perioden fra 4. kvartal 2006 til 2. kvartal 2009 aldrig har været så mange arbejdspladser i dansk økonomi, som der er lige nu. Det er alene i den private sektor, at der skabes nye job. Antallet af beskæftigede i den private sektor nåede i 1. kvartal i år for første gang siden krisen op over 2.000.000, det er kun ellevte kvartal nogensinde, at der har været mere end 2.000.000 beskæftigede i den private sektor i Danmark. I det lys er det måske ikke så overraskende, at mange virksomheder begynder at få rekrutteringsudfordringer, for selvom antallet af indbyggere i Danmark også stiger, så er der desværre ikke nødvendigvis et match mellem de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, som de, der ikke er i beskæftigelse, besidder. Vi har over 2.000.000 ansatte i den private sektor. Det er kun sket 10 kvartaler før Selvom væksten ventes at blive moderat fremadrettet, så vil den efter vores vurdering være stærk nok til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft. Det billede bekræftes af Dansk Jobindex, som viser en fortsat stærk efterspørgsel efter arbejdskraft. Vi venter dog, at beskæftigelsesfremgangen vil ske i et noget mere afdæmpet tempo end, hvad vi har set over de seneste år. I 1. kvartal alene blev der skabt 11.111 fuldtidsjob sammenlignet med 4. kvartal. Baggrunden for, at vi venter lavere beskæftigelses- Fortsat jobvækst men arbejdsmarkedet er ikke sundt Side 7/9
jan-95 nov-95 sep-96 jul-97 maj-98 mar-99 jan-00 nov-00 sep-01 jul-02 maj-03 mar-04 jan-05 nov-05 sep-06 jul-07 maj-08 mar-09 jan-10 nov-10 sep-11 maj-13 mar-14 nov-15 sep-16 jul-17 vækst, er, at beskæftigelsen allerede er løbet gevaldigt fra værdigskabelsen i økonomien. Konsekvensen af stigende beskæftigelse kombineret med reallønsvækst og meget lav vækst i værdiskabelsen har været en stigende lønkvote i den private sektor (den andel af værdiskabelsen, som går til aflønning af medarbejdere). Lønkvoten kan ikke forsætte ubegrænset op, og dermed så må vi forvente, at beskæftigelsesvæksten bliver mindre, og at der kommer bedre overensstemmelse mellem udviklingen i reallønsvæksten og produktivitetsvæksten. Figur nr. 7 Vi venter, at beskæftigelsesvæksten vil tage af i styrke 2950 2900 2850 2800 2750 2700 2650 2600 2550 2500 Beskæftigelsen, 1.000 personer Bruttoledigheden steg en smule i april. Der var således 114.600 ledige i april mod 113.700 ledige måneden før. Der er dog ikke noget, som tyder på, at der er tale om en ny og blivende tendens på arbejdsmarkedet vi vurderer som nævnt, at beskæftigelsen vil stige yderligere. Vi venter, at fremgangen i beskæftigelsen delvist vil komme fra en udvidet arbejdsstyrke, men vi venter også, at ledigheden vil falde yderligere, så den ved udgangen af 2017 ligger på cirka 107.000 personer. Det er tæt på det strukturelle niveau og der vil derfor være en risiko forbundet med højere beskæftigelsesvækst, end forventet. Vi balancerer allerede nu på kanten af en økonomisk overophedning. Det er ikke så synligt, da inflationen i den globale økonomi er ekstremt lav, men en reallønsvækst på næsten 2% i en økonomi med en produktivitetsvækst, der er negativ, er grundlæggende ikke sund. Inflation: Inflationen sidste år endte på kun 0,5%, og inflationen bliver i år på samme niveau. Året er begyndt med endnu lavere inflationstakter, hvor den årlige inflationstakt i både marts og april endte på et rundt nul, og 0,1% i maj. Samtidig fortsatte olieprisen faldet i årets første måned. Selvom olieprisen har været stigende på det seneste, ventes olien stadig at have en nedadgående effekt på inflationen for 2016 som helhed. Kerneinflationen (dvs. uden energi og uforarbejdede fødevarer) har ligeledes været ganske lav de seneste måneder, så en stigende oliepris vil i sig selv ikke være nok til at presse inflationen afgørende op. Modsat trækker lønstigningerne, der begynder at bevæge sig opad, samt de fortsat ekstremt lave renter, der stimulerer efterspørgslen og dermed inflationen. Det forventes dog ikke at være nok til at skabe et egentlig prispres i løbet af 2016, og vi forventer, at inflationen i år kommer til at ende på omkring 0,4 pct. Vi forventer en lidt højere inflation i 2017. I den vurdering spiller det ind, at oliens nedadgående effekt ventes at være forsvundet, samtidig med at både stigende lønninger og øget efterspørgsel bør afspejle sig i fornyede prisstigninger. Men som følge af en fortsat moderat økonomisk vækst forventer vi stadig en relativt lav inflation i 2017 på 1,3 pct. Inflationen fortsat lav, om end den vil være for opadgående de kommende år. Side 8/9
Fakta om Dansk Erhvervs konjunkturanalyse Dansk Erhvervs økonomiske prognose er udarbejdet i juni 2016 og er baseret på data og vurderinger, ud fra vores kendskab til økonomien og den generelle udvikling på dette tidspunkt, samt konjunkturvurderingen i vores medlemskreds. Prognosen er således baseret på dels økonomiske nøgletal fra Danmarks Statistik, som erfaringsmæssigt navnlig fsva. BNP-estimater kan blive efterrevideret med ikke uvæsentlige ændringer til følge på et senere tidspunkt, og en survey blandt Danske Erhvervs medlemsvirksomheder. Surveyen er blevet til på baggrund af et tilfældigt udsnit af medlemsbasen, og afspejler derfor generelt Dansk Erhvervs medlemmer som repræsenterer servicesektoren bredt. Da servicesektoren tegner sig for over 70 pct. af den private sektors beskæftigelse, giver det en solid indikation på erhvervslivets forventninger til den økonomiske udvikling det kommende år. Side 9/9