Speciale Cand.ling.merc. i tysk Profil: Translatør/tolk Udarbejdet af: Lone Hansen Vejleder: Martin Nielsen Korpusbaseret analyse af tyske turistbrochurer - med fokus på genrekonventioner i udvalgte deltekster Institut for erhvervskommunikation School of Business and Social Sciences Aarhus Universitet 2015
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 1.1 Turisme - en branche af stor betydning... 1 1.2 Problemformulering... 2 1.3 Undersøgelsesgenstand... 3 1.3.1 Hvad er en turist og turisme?... 3 1.3.2 Hvad er en brochure?... 4 1.3.3 Hvad er en turistbrochure?... 5 1.3.4 Hvad er natur?... 6 1.4 Metode(overvejelser)... 8 1.5 Afgrænsning... 10 1.6 Videnskabsteoretisk tilgang... 11 1.7 Opbygning... 13 2 Begrebsdefinitioner... 14 2.1 Tekst og deltekst... 14 2.1.1 Tekstbegrebet i tekstlingvistikken... 14 2.1.3 Tekstbegrebet i markedskommunikation... 16 2.1.4 Den endelige definition af begrebet tekst... 16 2.1.5 Deltekst... 17 2.1.6 Den endelige definition af begrebet deltekst... 18 2.2 Genre... 18 2.2.1 Kategorisering af tekster... 18 2.2.2 Forskellige definitioner af begrebet genre... 19 2.2.3 Den endelige definition af begrebet genre... 20 2.3 Genrekonventioner... 20 2.3.1 Lewis' definition af konvention... 21 2.3.2 Lewis' definition overført til genrekonventioner... 21 3 Turistbrochurer som genre... 23 3.1 Afsender og modtager... 23 3.2 Formål... 25 3.3 Medie... 26 4 Korpusbeskrivelse... 28 4.1 Korpus af turistbrochurer... 28 4.2 Korpus af deltekster... 30 5 Teori for den strukturelle analyse... 32
Indholdsfortegnelse 5.1 Teoretisk baggrund... 32 5.1.1 Hvorfor en makrostrukturanalyse?... 32 5.1.2 Begrebet makrostruktur... 33 5.2 Analysemodel... 33 5.2.1 Foreløbig Analysemodel... 33 5.2.2 De fire faktorer... 35 5.2.2.1 Nonverbale deltekstmarkeringer. 35 5.2.2.2 Verbale deltekstmarkeringer. 36 5.2.2.3 Tema.. 37 5.2.2.4 Funktion..38 5.3 Analyseprocessen... 38 5.4 Eksemplarisk analyse... 40 6 Teori for den sproglige analyse... 45 6.1 Teoretisk baggrund og valg af analysekategorier... 45 6.2 Syntaks... 48 6.2.1 Sætningstyper... 48 6.2.2 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 53 6.2.3 Sætningsstruktur og sætningslængde... 54 6.2.4 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 56 6.2.5 Ellipse... 57 6.2.5.1 Hvad er en ellipse?... 57 6.2.5.2 Ellipsens anvendelsesmuligheder 59 6.2.6 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 60 6.3 Leksik... 60 6.3.1 Ordklasser... 61 6.3.2 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 65 6.3.3 Semantiske opskrivninger... 67 6.3.4 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 70 6.4 Retoriske midler... 70 6.4.1 Fremgangsmåde ved identifikation af data... 71 6.5 Fra teori til praksis... 72 6.5.1 Samlet analysemodel... 72 6.5.2 Kriterier for identifikation af sproglige konventioner... 73 6.5.3 Eksemplarisk analyse... 74
Indholdsfortegnelse 7 Præsentation af analyseresultater... 76 7.1 Makrostrukturanalyse af 20 tyske turistbrochurer... 76 7.2 Sproglig analyse af naturdeltekster... 78 7.2.1 Syntaktisk analyse... 78 7.2.2 Leksikalsk analyse... 81 7.2.3 Retoriske midler... 84 7.2.4 Sammenfatning: Udledning af sproglige genrekonventioner... 85 8 Konklusion... 86 8.1 Sammenfatning... 86 8.2 Resultater... 86 8.3 Perspektivering... 87 9 Deutsche Zusammenfassung... 89 10 Litteraturfortegnelse... 91 11 Bilagsfortegnelse... 95 Bilag (separat del)
Indledning 1 Indledning 1.1 Turisme - en branche af stor betydning Den øgede globalisering medfører bl.a., at flere og flere europæiske virksomheder flytter deres produktion eller andre funktioner til især de asiatiske lande for at kunne klare sig i den hårde konkurrence på verdensmarkedet. Det betyder, at de europæiske lande må satse på andre områder for at skabe arbejdspladser og vækst. Det kan være områder som forskning, produktudvikling og turisme. Turisme er et område, der ikke er til at komme uden om. Ifølge World Travel and Tourism Council (WTTC) beskæftiger turismebranchen mere end 200 mio. på verdensplan og er en af de største brancher i verden (http://www.wttc.org/). Turisme er flere ting, og der er selvfølgelig mange opgaver inden for turismebranchen - såsom at tilbyde rejser, arrangere rejser, servicere turister og ikke mindst at sælge eller markedsføre selve turismeproduktet. Turismeproduktet er den samlede pakke, som en turist køber, hvilket fx dækker over destination(er), rejse, transport, indlogering, bespisning, attraktioner og naturoplevelser. Turismeproduktet kan altså betegnes som et serviceprodukt, der består af flere serviceprodukter. I forbindelse med markedsføringen af turismeproduktet anvendes der både elektroniske og trykte medier. En særlig stor betydning tilregnes dog især det trykte medie - brochure. Destinationer, attraktioner m.v. er uhåndgribelige produkter, som er svære at markedsføre uden nogen form for trykt materiale, men ved at beskrive disse produkter skriftligt i brochurer, bliver brochurerne et bevis på produkterne (Briggs 2001: 94). (Se også s. 24) At turismeproduktet er et uhåndgribeligt produkt, betyder også, at turister er afhængige af den information, de kan få om produktet (materiale som turistbrochurer, rejsekataloger og lign.). Informationen er nødvendig, for at turisterne kan være sikre på, at produktet lever op til deres forventninger, og dermed vil det nævnte materiale ofte være det, der ligger til grund for turisternes endelige beslutning om at købe turismeproduktet. Jeg vil i dette speciale beskæftige mig med en lille del af området turismemarkedsføring - nemlig genren tyske turistbrochurer. 1 1 Begrebet markedsføring omfatter flere discipliner (jf. Frandsen et al. 2004: 24/29), som det dog vil føre for vidt at beskrive her. Jeg vil blot fremhæve markedskommunikation (overbegreb til bl.a. reklame og pr), da turistbrochurer kan betegnes som en form for reklame og altså en disciplin under markedskommunikation. (Se også afsnit 1.3.3, 3.2 og 6.1). 1
Indledning 1.2 Problemformulering Formålet med specialet er ved hjælp af sproglige analyser at undersøge, hvilke sproglige genrekonventioner der findes i udvalgte deltekster i genren tyske turistbrochurer. Specialet vil med andre ord give et indblik i, hvad der er den typiske sprogbrug inden for denne bestemte genre. Analyserne foretages endvidere for at kunne yde bistand til de danske turismeaktører og især tekstforfattere, som udarbejder turistbrochurer på tysk omhandlende danske byer, naturområder, attraktioner osv., for at få turister fra tysktalende lande til Danmark. Specialets analyseresultater vil i den forbindelse kunne bruges som inspirationskilde eller være en hjælp for de danske aktører til, hvordan de sprogligt kan udforme deres egne turistbrochurer eller i det mindste dele af en turistbrochure. Den konkrete problemformulering lyder: Hvilke sproglige genrekonventioner (typiske sproglige træk) findes der især på det leksikalske og syntaktiske plan i naturdeltekster i genren tyske turistbrochurer? Naturdelteksterne afgrænses ved at gennemføre en strukturel analyse af et korpus af 20 tyske turistbrochurer. Dette korpus vil kun bestå af trykte brochurer frem for fx hjemmesider, hvilket beror på den store betydning, som den trykte turistbrochure har i markedsføringssammenhænge (jf. s. 1) samt brochurens værdi for afsender og modtager, som beskrives i afsnit 3.1og 3.2. Desuden vil jeg kun beskæftige mig med tyske turistbrochurer, der er udarbejdet på tysk af tyskere. Med andre ord er målgruppen for disse turistbrochurer primært tyskere og andre, der har tysk som deres modersmål. Det må dermed formodes, at brochurerne er udformet efter de tyske sprognormer, som gælder i den konkrete situation (udarbejdelse af en turistbrochure). Tyskere definerer, hvad der er genuint tysk, i og med tyskere taler og skriver det tyske sprog i forskellige situationer. Tyske turistbrochurer udarbejdet af tyskere indeholder dermed en sprogbrug, der er det genuine tyske sprog i netop den situation. På baggrund af problemformuleringen henvender specialet sig primært til danske aktører inden for turismebranchen - producenter af turistbrochurer, tekstforfattere og sprogmedarbejdere, som er med i tekstproduktionsfasen af tyske turistbrochurer, men også til studerende, undervisere og andre, som beskæftiger sig med det tyske sprog og markedskommunikative genrer som fx turistbrochuren. 2
Indledning 1.3 Undersøgelsesgenstand Specialets undersøgelsesgenstand er naturdeltekster fra 20 tyske turistbrochurer (i kap. 4 gøres der rede for kriterierne for valg af turistbrochurer og deltekster). I det følgende skal det præciseres, hvad specialet forstår ved turistbrochure (turist/turisme + brochure) og natur. Da jeg selv ønsker at udarbejde definitioner af disse begreber eller i det mindste videreudvikle eksisterende definitioner, tager jeg udgangspunkt i almindelige leksika og ordbøger velvidende, at der dermed er tale om generelle definitioner frem for fagspecifikke definitioner. Det, som også taler for at arbejde ud fra en almen definition, er, især hvad begrebet (turist)brochure angår, at fagterminologien ikke spiller den store rolle ved rekvisitionen af turistbrochurerne. Det skal forstås på den måde, at det ikke er vigtigt, hvordan fx bogbinderbranchen definerer en brochure, eller hvilke bogbinderteknikker der er brugt ved fremstillingen af en given publikation. Vigtigere er det derimod, hvilke kriterier jeg lægger til grund for udvælgelsen af turistbrochurer, og hvordan turismebranchen afgrænser en brochure. Med andre ord hvilken type publikation er det, man modtager, når man bestiller en turistbrochure fra byer, turistbureauer o.l. - hvordan er den modtagne publikation udformet? 1.3.1 Hvad er en turist og turisme? Som nævnt på side 1 efterspørger og køber turisten ikke kun ét serviceprodukt (en rejse), men derimod en række serviceprodukter, der tilsammen udgør turismeproduktet, som er selve kernen inden for turismebranchen. Dermed er der ingen turisme uden turister. En turist kan defineres som: en person, som for en periode af under et år rejser til en destination uden for sit sædvanlige område, og for hvem rejsens hovedformål ikke er at udøve erhvervsmæssig aktivitet, som aflønnes af destinationen. [ ] (Aschehougs multimedia leksikon 2006 på baggrund af World Tourist Organisation 1995) Samlet set opfatter jeg turisme som: Et overbegreb for alt hvad der har med det at rejse/rejser og det at besøge fremmede steder at gøre, dvs. alle de aktiviteter der er forbundet med og finder sted i forbindelse med rejsen og opholdet på fremmede steder. 2 2 Jeg vælger disse lidt forenklede opfattelser af turist/turisme, da en afklaring af begreberne udelukkende er ment som et afsæt til at definere en turistbrochure som det væsentlige i specialet. En uddybende diskussion og beskrivelse af turismebegrebet findes bl.a. i Sørensen (2007: 29-42). 3
Indledning 1.3.2 Hvad er en brochure? Aschehougs multimedia leksikon (2006) definerer en brochure som: [ ] lille hæftet bog eller trykt, falset ark, ofte indeholdende reklame. Ifølge denne definition er en brochure en publikation, der er sat sammen på en bestemt måde og er lille af omfang. Men hvor lille er lille kan man så spørge - (hvad er formatet og omfanget?) Brochurer og især virksomhedsbrochurer afgrænses imidlertid også på andre måder og betegnes fx som den lille [ ] folder, A5-brochuren, produktbrochure eller imagebrochure. I disse sammenhænge kategoriseres brochuren hhv. efter format og fokus. (Frandsen et al. 2004: 110-111). Hermed udtrykkes det om end indirekte, at en brochure ikke har et bestemt format eller omfang og reelt kan være alt fra en lille folder på tre til fire sider til en større publikation på måske op til 100 sider eller mere, afhængigt af hvad den enkelte virksomhed ønsker at formidle eller signalere med brochuren. Begrebet brochure spænder altså vidt, hvilket de brochurer, som jeg har rekvireret til mine analyser, også tydeligt viser. Flere af disse brochurer har titler, hvori der indgår ord som -katalog, - magazin eller Gastgeber (publikation, hvoraf en stor del er fortegnelser over overnatningsmuligheder samt annoncer for disse). Og selv om der ud fra titlen fx er tale om et Magazin, kan omfanget blot være 20 sider. (Korpuset af turistbrochurer beskrives mere udførligt i kap. 4). Dette indikerer meget godt, at der ikke er en entydig opfattelse af, hvad en brochure er, og at faktorerne format og omfang ikke kan stå alene i forsøget på at definere brochure. En anden vigtig faktor er det kommunikative formål - dvs. det som afsenderen ønsker at opnå eller har til hensigt med kommunikationen, og det som modtageren forventer af kommunikationen. På den ene side har en brochure til formål at informere interesserede om forhold vedrørende produkt og/eller virksomhed. På den anden side må en brochure også siges at have til formål at markedsføre og sælge produktet og/eller virksomheden, hvilket reelt er det overordnede mål med al markedskommunikation. (Frandsen et al. 2004: 112/125-126). En brochure har med andre ord både en informativ og en overbevisende/ overtalende karakter. Endelig skal det nævnes, at lige meget hvilket omfang, format, tema og lige meget hvilken betegnelse (titel) en brochure har, er det kendetegnende, at en brochure er præget af sproglige og i høj grad også visuelle tegn (Ibid.: 197). 4
Indledning For at opsummere er en brochure en publikation, der består af sproglige og visuelle tegn. Publikationen har et ikke nærmere bestemt omfang og format og har informationer om produkt og/eller virksomhed i fokus. Brochuren har også en overtalende karakter ligesom en reklame og skal i sidste ende sælge produktet/virksomheden. Inden specialets definition af turistbrochure vil jeg her kort komme med nogle eksempler på, hvordan en brochure defineres af andre forskere. Den finske forsker Vesalainen fremhæver, at brochurer (Prospekte) først og fremmest skal informere kunderne om et produkt, og at kunderne/modtagerne af en brochure netop forventer [ ] ausführliche Orientierung. [ ] Er möchte möglichst viel über das Produkt erfahren. [ ] (Vesalainen 2001: 59, på baggrund af Von Planta (1980: 91). Selv om informationen står i centrum, har brochurer dog også et emotionelt påvirkende aspekt, der mere eller mindre tydeligt kommer til udtryk. Ifølge Vesalainen findes der flere typer af brochurer (se også 3.3), der bl.a. betegnes som Prospektheft og Kleinprospekt. Selv lægger hun sig ikke fast på et bestemt format eller omfang. (Vesalainen 2001: 59-60). Det samme gælder for Nielsen (1998: 35) der opererer med betegnelsen Unternehmensbroschüre (virksomhedsbrochure). Denne brochures formål er at formidle informationer om virksomheden i bredeste forstand: [ ] über die Branche, Größe, Produkte, Geschichte usw. [ ]. (Nielsen 1998: 33) Da virksomhedens image og selvforståelse plejes og fremstilles gennem disse informationer og beskrivelser, er virksomhedsbrochuren ikke kun informativ, men også persvasiv og kan betegnes som Image-Werbung (ibid.: 33/36-37). Nielsens opfattelse af brochure har flere lighedspunkter med den kinesiske forsker Zhaos definition af brochure. Zhao arbejder med virksomhedsbrochurer i form af Imagebroschüren, der fremstiller virksomheden som en helhed, og som henvender sig til alle virksomhedens samarbejdspartnere (kunder, leverandører, aktionærer m.v.). (Zhao 2008: 80-81). Imagebrochuren viser [ ] das Selbstverständnis des Unternehmens, besitzen einen informativen Charakter, aber zugleich können sie auch interesseweckend und verkaufsfördern sein. (ibid.: 82). Samlet set er der flere ligheder mellem de tre opfattelser, der også inddrager flere af de punkter, som jeg tidligere har berørt i dette afsnit. 1.3.3 Hvad er en turistbrochure? Ud fra ovenstående betragtninger om henholdsvis turist/turisme og brochure forstår jeg følgende ved en turistbrochure: 5
Indledning En turistbrochure er en publikation med både sproglige og visuelle tegn, der kompletterer hinanden. Publikationen, der ikke har et nærmere bestemt omfang og format, indeholder informationer om et turismeprodukt (informationer om bl.a. byer, overnatningsmuligheder, spisesteder, attraktioner og natur), som turister har brug for i forbindelse med deres rejse til og ophold på fremmede steder. Turistbrochuren kan (indirekte) også betegnes som en reklame, idet den også har en overtalende karakter og i sidste ende skal sælge turismeproduktet. Jeg vælger altså at arbejde med en bred definition af turistbrochure, idet jeg ikke opstiller nogen kriterier for format og omfang, (jeg sætter fx ikke en nedre eller øvre grænse for sidetallet). Denne brede definition indbefatter dermed også de ovennævnte publikationer: foldere, kataloger, magasiner og Gastgeber. 1.3.4 Hvad er natur? Alle har et billede af, hvad natur er. Alligevel skal der her sættes nogle konkrete ord på begrebet for dermed også at kunne afgrænse, hvad specialet forstår ved en naturdeltekst. Jeg tager udgangspunkt i følgende definition fra Politikens nudansk ordbog (2011: 764), ud fra hvilken natur er: den del af den omgivende virkelighed der ikke er skabt af mennesker, fx planter, dyr, jord, klipper, klima o.l. Det centrale i denne definition er, at natur betegnes som ikke-menneskeskabte elementer. Jeg går dog et skridt videre og inddrager også nationalparker, zoologiske haver, botaniske haver, dyrehaver o.l. i specialets opfattelse af natur. Selv om der her er tale om noget, der er anlagt af mennesker, kan det efter min mening alligevel betegnes som natur, da grundelementerne i forbindelse med zoologiske haver, botaniske haver osv. netop er de ikkemenneskeskabte elementer som jord, planter og dyr. Natur forstås i dette speciale således som et overbegreb for: Vand: hav, vadehavet, floder, fjorde, søer, vandløb, åer Kystområder: kyster, strande, klitter, klipper Dyre- og plantelivet: dyr, planter, zoologiske haver, dyrehaver og -parker, botaniske haver, fuglereservater, fugleliv Grønne områder: (natur)parker, skove, landskaber, landlige omgivelser, byhaver, nationalparker Øvrige: vejrforhold, årstiderne 6
Indledning Med disse kategorier og punkter er der tale om natur i bred forstand. Grænserne mellem kategorierne er selvfølgelig flydende, og i nogle naturdeltekster vil naturen være beskrevet generelt (altså på tværs af de ovennævnte kategorier og punkter). Andre naturdeltekster vil måske kun omhandle ét af de nævnte punkter, fx fugleliv, vadehavet eller nationalparker. Et eller flere af punkterne på listen ovenfor skal dog udgøre kerneindholdet eller hovedtemaet i en deltekst, for at der er tale om en naturdeltekst. (Se også 5.2.2.3) 7
Indledning 1.4 Metode(overvejelser) For at svare på problemformuleringen og opfylde specialets formål vil jeg ikke gøre brug af en allerede færdigudviklet analysemetode eller -model. Derimod vil jeg selv udarbejde og opstille en analysemodel, hvilket gør det muligt at inddrage forskellige teoretiske fremstillinger samt at lave en model, som er tilpasset specialets formål og undersøgelsesgenstand. Jeg vil opstille en todelt analysemodel, der dels bygger på teori for en strukturel analyse (makrostrukturanalyse) og dels på teori for en sproglig analyse. Den strukturelle analyse skal lede frem til de 20 turistbrochurers naturdeltekster, og den sproglige analyse skal lede frem til sproglige genrekonventioner i naturdelteksterne. På baggrund af en afklaring af begrebet makrostruktur samt Gläsers (1990) teori eller betragtninger om deltekster - herunder især hvilke faktorer der er kendetegnende for en deltekst, opstilles den del af analysemodellen, der skal bruges ved den strukturelle analyse (identifikationen af en teksts makrostruktur - opdeling i og hierarki af deltekster). Den anden del af analysemodellen, der skal bruges ved den sproglige analyse, fremstilles med udgangspunkt i Römer (1980), Sowinski (1998) og Janichs (2010) reklamesprogsteorier, ud fra hvilke jeg vil udvælge centrale enheder inden for de tre hovedkategorier: syntaks, leksik og retoriske midler. De udvalgte enheder beskrives og operationaliseres i kap. 6. Det vil sige, at en generel fremstilling af hver enkelt analyseenhed efterfølges af et afsnit fremgangsmåde ved identifikation af data hvori det beskrives hvad præcist det er, jeg vil undersøge, og på hvilken måde jeg vil undersøge dette - (hvordan jeg finder frem til eller identificerer den enkelte analyseenhed i naturdelteksterne). Specialets analyser vil overvejende være af kvantitativ karakter (se også 1.6), da det netop ønskes undersøgt, hvor hyppigt udvalgte sproglige enheder forekommer i naturdelteksterne. For at få svar på dette er det nødvendigt at foretage en del optællinger. Med andre ord er der en række træk ved teksterne, som skal undersøges eller registreres, og eksemplerne på de forskellige træk skal tælles sammen. For at tallene er sammenlignelige, og det er muligt at sammenligne naturdeltekster af forskellig længde, vil tallene blive omregnet til procent. Analyseresultaterne vil altså bestå af både absolutte og procentuelle tal. Jeg har overvejet, hvordan de samlede analyseresultater skal præsenteres i dette speciale. Mine overvejelser har primært gået på præsentationen af resultaterne af den sproglige analyse, da disse resultater vil bestå af en stor mængde data/registrerede fænomener. Spørgsmålet har været, om resultaterne skal præsenteres: 8
Indledning 1. Deltekst for deltekst - hvor analyseresultaterne beskrives samlet for hver enkelt naturdeltekst, således der vil være lige så mange gennemgange af analyseresultater som der er naturdeltekster. 2. Analyseenhed for analyseenhed (kategori for kategori) - hvor resultaterne af analysen af hver analyseenhed i analysemodellen beskrives for alle naturdeltekster, således der vil være en samlet gennemgang af analyseresultaterne for samtlige naturdeltekster. Jeg har valgt mulighed nr. to. Grunden til det er, at man med denne præsentation nemt får et samlet overblik over forekomsten af de enkelte analyseenheder og dermed også overblik over eller et svar på, hvilke analyseenheder der er typiske i naturdelteksterne, hvad der netop er det overordnede formål med specialet. Af hensyn til bl.a. de danske turismeaktører - herunder tekstforfattere er det også mest hensigtsmæssigt at præsentere resultaterne analyseenhed for analyseenhed (kategori for kategori). Ved udformningen af tyske naturdeltekster kan de danske turismeaktører ikke bruge analyseresultater for de(n) enkelte deltekst(er) til så meget, men kan drage nytte af udsagn om de forskellige analyseenheder. 9
Indledning 1.5 Afgrænsning Analyserne udføres ud fra et synkronisk perspektiv, og jeg ser dermed bort fra det diakrone aspekt - om tyske turistbrochurer fx ændrer sig indholdsmæssigt og sprogligt over tid. Som nævnt på s. 2 er det desuden kun den trykte udgave af turistbrochure, der er genstand for analyse. Selv om en turistbrochure består af såvel sproglige som visuelle tegn (fotografier, kort, tabeller o.l.) (jf. definition af turistbrochure), ser jeg dog helt bort fra de visuelle midler i mine analyser. Grunden til det er, at analyserne netop er tænkt som en hjælp eller form for vejledning for tekstforfattere og sprogmedarbejdere og ikke for fx layoutfolk og fotografer, der formentlig er dem, som er hovedansvarlige for billeder, opsætning og layout i turistbrochurerne. Da det desuden ikke er muligt at foretage sproglige analyser af samtlige deltekster i turistbrochurerne, er de sproglige analyser begrænset til at omfatte udvalgte deltekster med et bestemt tema (natur). Specialet er også afgrænset ved, at der skal udledes genrekonventioner på det sproglige plan (syntaks, leksik og retoriske midler) (se kap. 6) og ikke genrekonventioner på det strukturelle plan (makrostruktur). Det vil sige, at en makrostrukturanalyse kun gennemføres med henblik på at finde de tyske turistbrochurers naturdeltekster og ikke for at få svar på, hvilke deltekster der er typiske i tyske turistbrochurer, og i hvilken rækkefølge deltekster typisk optræder i disse brochurer. Afslutningsvis skal det nævnes, at de tyske turistbrochurer er fra et afgrænset geografisk område, dvs. fra udvalgte delstater, byer, øer og altså ikke fra hele Tyskland. (Dette uddybes og begrundes i kap. 4). 10
Indledning 1.6 Videnskabsteoretisk tilgang For at bedrive forskning (fx at skabe ny viden inden for et bestemt fagområde) må forskeren gøre sig nogle overvejelser af ontologisk, epistemologisk og metodologisk art. Disse overvejelser eller grundantagelser, som er karakteristiske for det omhandlende fagområde, er det grundlag, som vidensproduktionen bygger på og må derfor ekspliciteres af forskeren. (Nygaard 2012: 11-13). Med udgangspunkt heri vil jeg i dette afsnit gøre rede for specialets videnskabsteoretiske tilgang. Først en kort introduktion af begreber. Ontologi (læren om det værende) beskæftiger sig med, hvad der eksisterer - hvad der er virkelighed, og hvordan man opfatter virkeligheden. Det ontologiske spørgsmål går på, om virkeligheden er derude og bare skal kortlægges af videnskabelige undersøgelser, eller om den først bliver til når, den undersøges. (Presskorn-Thygesen 2012: 27/29, Ebdrup 2014: videnskab.dk) Epistemologi (læren om viden og erkendelsesmetoder) benævnes også erkendelsesteori og beskæftiger sig med, hvordan man kan erkende virkeligheden - hvad kilden til vores viden er (ibid., Nygaard 2012: 10). Mennesket har reelt kun et begrænset antal erkendekilder (måder hvorpå man kan få information eller viden om virkeligheden (Klausen 2005: 98). Grundlaget for viden kan fx være baseret på iagttagelser - altså erfaring gennem sanserne (empirisme), eller viden kan baseres på fornuften og logisk tænkning (rationalisme) (Holm 2011: 24-25). Metodologi (læren om metoder til vidensproduktion) (Nygaard 2012: 9) beskæftiger sig med de metoder, der kan bruges for at finde ud af noget om virkeligheden. Med spørgsmålet: hvilke sproglige genrekonventioner findes der i naturdeltekster i tyske turistbrochurer, arbejder jeg i dette speciale ud fra en realistisk ontologi. Det vil sige, at jeg opfatter sproglige genrekonventioner som en virkelighed, der eksisterer, og som blot skal afdækkes. Der er altså tale om en genstand, som ikke først bliver til det øjeblik, den undersøges, men som findes uafhængigt af den videnskabelige iagttagelse (Presskorn- Thygesen 2012: 28). Den videnskabsteori, der opererer med denne opfattelse af virkeligheden er positivismen (Ibid.: 29), som dermed er specialets udgangspunkt. Med fastlæggelsen af den overordnede videnskabsteoretiske ramme (positivisme) ligger specialets epistemologi også fast. Fordi positivismen forenklet sagt bygger på empirismens opfattelse af, at al viden opnås gennem den systematiske indsamling af empiriske data (undersøgelsen af det som kan erfares med sanserne) (Holm 2011: 28), baserer mine 11
Indledning undersøgelser sig også på sanseerfaringen - underforstået iagttagelser eller registreringer af sproglige enheder. Metoden til indsamling af data vil, som det allerede kort er blevet beskrevet på s. 8, overvejende være den kvantitative metode. Det skyldes, at man med denne metode kan få svar på, hvordan tingene forholder sig ud fra kvantificerbare kendetegn (det der kan tælles og måles) (Thisted 2011: 29/86). Det er netop forekomsten af forskellige sproglige enheder, som skal tælles op for at svare på problemformuleringen. Den kvantitative metode er også valgt, da jeg på baggrund af de indsamlede data ønsker objektivt at belyse eller beskrive, hvad optællingerne viser - hvilke sproglige enheder der er typiske for naturdelteksterne og ikke har til hensigt at udrede en dybere forståelse eller fortolkning af det undersøgte. Den kvantitative metode søger netop at afdække den objektive virkelighed - altså at give en neutral beskrivelse af det undersøgte (Thisted 2011: 30/98) til forskel fra den kvalitative metode, der generelt set har en hermeneutisk (fortolkende) tilgang (ibid.: 98/101). Sammenfattende har specialet altså en positivistisk tilgang, idet undersøgelsen tager udgangspunkt i det positivt givne - dvs. det som eksisterer (ontologi), og det som kan iagttages (epistemologi). Desuden gøres der primært brug af den kvantitative metode. 12
Indledning 1.7 Opbygning Efter dette indledende kapitel følger kapitel 2, hvor nøglebegreberne: tekst, deltekst, genre og genrekonventioner diskuteres og afgrænses. Kapitel 3 behandler turistbrochurer som genre og beskriver hvad der generelt set er kendetegnende ved turistbrochurer og brochurer i det hele taget. Det korpus af 20 tyske turistbrochurer, som er udgangspunktet for specialets analyser, beskrives i kapitel 4. Herefter følger to teoretiske kapitler - kapitel 5 som indeholder teorien for den strukturelle analyse samt en foreløbig analysemodel, og kapitel 6 der beskriver teorien for den sproglige analyse og indeholder den samlede analysemodel. I kapitel 7 præsenteres specialets analyseresultater - i første del af kapitlet præsenteres resultaterne af den strukturelle analyse, og i anden del præsenteres de samlede resultater af den sproglige analyse. Kapitel 8 indeholder konklusion og perspektivering. Kapitel 9 udgør et tysk resume. 13
Begrebsdefinitioner 2 Begrebsdefinitioner I dette kapitel defineres og klarlægges specialets nøglebegreber: tekst, deltekst, genre og genrekonventioner. Disse begreber kan opfattes på forskellige måder, hvorfor de vil blive diskuteret på relevante steder. Dette gøres for at sætte begreberne i relation til hinanden og for at kunne give læseren en forståelse af, hvordan specialet forstår og bruger disse begreber. 2.1 Tekst og deltekst 2.1.1 Tekstbegrebet i tekstlingvistikken Selv om tekstbegrebet har været genstand for diskussion gennem årene, og der er gjort utallige forsøg på at definere dette begreb (fx i Fix et al. 2002, Linke et al. 2004: 284, Nielsen/Ditlevsen 2008: 185-199) er der endnu ikke opnået en enighed herom, hvad også de mange forskellige tekstdefinitioner tydeliggør (Klemm 2002: 19-26). Da (del)tekster er genstand for analyse i dette speciale, er det nødvendigt at klarlægge specialets forståelse heraf, hvilket gøres i det følgende. Jeg tager udgangspunkt i Brinkers (2010: 17) definition, der forener det sproglige element med det kommunikative: Der Terminus Text bezeichnet eine begrenzte Folge von sprachlichen Zeichen, die in sich kohärent ist und die als Ganzes eine erkennbare kommunikative Funktion signalisiert. Ud fra denne definition kommer det til udtryk, at en tekst er begrænset, består af sproglige tegn 3, som er kohærente. En tekst har desuden en kommunikativ funktion. Dette sidste aspekt skyldes ifølge Brinker det faktum, at en tekst altid kan betegnes som en kommunikativ enhed, der formidler et indhold (forskellige informationer), og som samtidig indgår i en kommunikationsproces mellem den skrivende part og læseren (eller den talende part og lytteren (tekstbegrebet omfatter også mundtlige tegn) (Brinker 2010: 15/18-19). En tekst realiserer altså et formål for de parter, der kommunikerer med hinanden og har således altid en kommunikativ funktion. Selv om flere elementer er indeholdt i Brinkers definition, mangler dog de ikke-sproglige tegn (visuelle/figurlige) tegn. Eftersom sproglige og ikkesproglige tegn i mange tilfælde kompletterer hinanden (fx i lærebøger, reklamer, brochurer), er det efter min mening også nødvendigt at medtage dette aspekt i forsøget på at definere 3 Sproglige tegn kan være simple sproglige tegn som morfemer og til dels ord og komplekse sproglige tegn som sætninger. 14
Begrebsdefinitioner tekst så præcist som muligt. Et bud på en definition, der tager højde for både de sproglige og ikke-sproglige tegn, giver Göpferich (1995: 56): Ein Text ist ein thematisch und/oder funktional orientierter, kohärenter sprachlicher oder sprachlich-figürlicher Komplex, der mit einer bestimmten Intention, der kommunikationsabsicht, geschaffen wurde, eine erkennbare kommunikative Funktion ersten oder zweiten Ranges erfüllt und eine inhaltlich und funktional abgeschlossene Einheit bildet. I modsætning til Brinkers definitioner af en tekst fastslår Göpferichs definition endvidere, at den kommunikative funktion kan udtrykkes på forskellige niveauer - at enhver tekst kan opdeles i deltekster. Den samlede tekst svarer således ifølge Göpferich til en tekst, der opfylder eine erkennbare kommunikative Funktion ersten Ranges, dvs. Globaltext 4 (Göpferich 1995: 44/57). Det faktum at enhver tekst kan opdeles i deltekster, underbygges desuden af Kalverkämper (1982), der har følgende bemærkninger omkring en tekst og dens deltekster: Das primäre sprachliche Zeichen 'Text' ist aufgebaut aus Teilen; diese sind weniger komplex strukturiert und stehen zueinander in einem hierarchischen Verhältnis. Die Hierarchie der Textteile oder Teiltexte hängt mit dem Grad der Komplexität zusammen, den sie innehaben. Diese zeigt sich darin, wieviele andere Teiltexte ein bestimmter (ihnen übergeordneter) Teiltext umgreift, also aus welchen und wievielen anderen Teiltexten er sich zusammensetzt. (Kalverkämper 1982: 117-118). Sammenfattende kan siges, at en tekst inden for tekstlingvistikken således er en kompleks størrelse, der overordnet set har et kommunikativt formål, men samtidig består af flere dele. 4 En anden betegnelse, der svarer til Globaltext er fx ifølge (Gülich et al. 1979: 74): Teiltext nullten Grades. Der Text als Ganzes wird als Teiltext nullten Grades bezeichnet, die ihn konstituierenden Teiltexte als Teiltexte ersten Grades, deren Teile wiederum als Teiltexte zweiten Grades usw. 15
Begrebsdefinitioner 2.1.3 Tekstbegrebet i markedskommunikation Efter at have afgrænset begrebet tekst ud fra en lingvistisk vinkel, vil jeg til sidst inddrage en definition fra det markedskommunikative område. Da turistbrochurer er en form for markedskommunikation, er det interessant at se på, hvordan denne disciplin opfatter og bruger tekstbegrebet. Frandsen et al. (2004: 54) giver et bud på en definition af begrebet tekst, hvor det tydeligt kommer til udtryk, at det er de retoriske strategier (de sproglige og ikke-sproglige virkemidler), der er i fokus. Teksten opfattes som: det sted i kommunikationen, hvor forskellige retoriske strategier, der er bundet mere eller mindre konventionelt til bestemte genrer, bestemte medier [ ], organiseres med henblik på at realisere et kommunikativt formål. Det sted i kommunikationen, hvor forskellige retoriske strategier organiseres med henblik på at realisere et kommunikativt formål kan betegnes som: [...] den kommunikative instans, der er resultatet af afsenderens produktion og modtagerens reception: dén konkrete reklameannonce [ ], dét konkrete reklamespot [ ], dén konkrete brochure [...] osv. (Frandsen et al. 2004: 54). Dermed kan der drages visse paralleller til det, som bl.a. Göpferich (1995: 44/57) betegner som Globaltext. 2.1.4 Den endelige definition af begrebet tekst Ud fra de ovenfor nævnte definitioner og diskussioner af begrebet tekst er det muligt at formulere den tekstdefinition, som specialet (ud fra dets formål) vil arbejde med: En tekst betegner en begrænset grammatisk og tematisk sammenhængende (kohærent) række af sproglige eller sproglig-figurlige tegn, der tilsammen organiseres med henblik på at realisere et overordnet kommunikativt formål. En tekst består desuden ofte af flere dele (deltekster), der dog alle er underlagt det overordnede kommunikative formål, og som dermed bidrager til at realisere dette formål. På denne baggrund betegner jeg den konkrete turistbrochure (hele publikationen) som én tekst ( Globaltext /heltekst). En turistbrochure = en tekst, da korpuset af turistbrochurer består af en række sproglige/sproglig-figurlige tegn, hvorimellem der er kohærens. En brochure er begrænset, da den starter og slutter med forog bagside, og den har et overordnet kommunikativt formål (en funktion), hvilket beskrives nærmere i 3.2). Titel (fx bynavn) på brochurernes forsider, indholdsfortegnelser, bykort og 16
Begrebsdefinitioner A-Z (indholdsalfabet) er andre signaler (Texthaftigkeitssignale), der kan indikere, at turistbrochuren er en heltekst. (Nielsen & Ditlevsen 2008: 193). 2.1.5 Deltekst I dagligdagen når man fx læser en bog, der er opdelt i kapitler og mindre afsnit, tænker man sikkert ikke nærmere over, at disse kapitler og afsnit faktisk er deltekster. Derimod er begrebet deltekst ligesom det er tilfældet med begrebet tekst af større betydning inden for tekstlingvistikken. Deltekster kan nemlig betegnes som kernen, når det drejer sig om at analysere en teksts struktur, hvor man søger at klarlægge, hvilke dele der hører sammen (tematisk og funktionelt), og som bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål (Ditlevsen et al. 2007: 80). Dette speciale har som beskrevet i kapitel 1 til hensigt at udlede sproglige konventioner i naturdeltekster. For senere at kunne opdele en heltekst i deltekster og finde delteksterne omhandlende natur (lave makrostrukturanalysen) er det nødvendigt at præcisere, hvad der kendetegner en deltekst. Jeg vælger i den forbindelse at tage udgangspunkt i Gläser (1990), der nævner tre væsentlige faktorer, der præcist er med til at karakterisere en deltekst. Beskrivelsen af delteksters kendetegn lyder således: Teiltexte sind in sich relativ abgeschlossene, funktional und thematisch kohärente, textkonstituierende Einheiten, die ihrerseits eine kommunikative Funktion haben und damit zur Realisierung der Textfunktion beitragen. Sie sind hierarchisch gegliedert und können formal durch typographische Mittel (z.b. Alinea, Überschrift) markiert sein. (Gläser 1990: 56). Hermed kommer det til udtryk, at en deltekst kan kendes på eller karakteriseres ved hjælp af dens funktion og indhold (tema). Det vil sige, at en deltekst kan betegnes som en afgrænset enhed, fordi den har sin egen funktion, men samtidig bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål. Det samme gør sig gældende i forbindelse med temaet. En heltekst kan siges at have et overordnet tema, og temaet i en deltekst kan betegnes som et undertema. På den måde kan man også afgrænse en deltekst, idet en deltekst altså er en tekst, der har sit eget tema, der dog på sin vis er en del af en større tematisk sammenhæng - nemlig helteksten. Endelig nævner citatet også, at opdelingen af en heltekst i mindre dele (deltekster) kan markeres typografisk (dvs. ved hjælp af nonverbale midler), hvilket fx kan være i form af overskrifter og alinea. At der står, at deltekster kan markeres typografisk indikerer indirekte, at der også er andre muligheder for denne markering - fx verbale midler 17
Begrebsdefinitioner (fx metakommunikativ enhed som en indholdsfortegnelse). De verbale og nonverbale midler har også fællesbetegnelsen deltekstmarkeringer (eller inddelingssignaler). Dette antyder, at man nærmest bare ved at læse eller se en tekst hurtigt igennem kan fastslå, hvilke dele teksten består af - altså afgrænse deltekster. (Gülich et al. 1979: 74-76). For at opsummere er der altså både kendetegn på overfladen af en tekst (nonverbale og verbale midler) og kendetegn dybere i teksten (tema og funktion). Fælles for kendetegnene er, at de alle har betydning for afgrænsningen af deltekster og således kan tages med i betragtning ved analysen af en teksts makrostruktur. (Se kap. 5). 2.1.6 Den endelige definition af begrebet deltekst I dette speciale betegnes en deltekst som: En tekst der i sig selv har en funktion (delfunktion) og et tema (deltema), men til en vis grad samtidig er afhængig af heltekstens eksistens 5, og som bidrager til at realisere heltekstens kommunikative formål. Heltekstens overordnede kommunikative formål bliver således kun realiseret ved hjælp af de forskellige deltekster, der tilsammen udgør helteksten. Desuden kan en deltekst afgrænses eller markeres ved hjælp af deltekstmarkeringer. 2.2 Genre 2.2.1 Kategorisering af tekster Ligesom ved begrebet tekst er der også forskellige opfattelser af, hvad begrebet genre dækker over. Dette (kan) skyldes flere faktorer, bl.a. at der inden for tekstlingvistikken opereres med en forskelligartet terminologi, når det drejer sig om at differentiere (grupper af) tekster. Dermed er det svært at klarlægge præcist, hvad der hører under det ene begreb frem for det andet. Betegnelser som tekstgenre, teksttype, tekstart og tekstklasse er eksempler på denne terminologi. Endvidere er der stor forskel på, efter hvilke kriterier man inddeler tekster i større grupper/genrer. (Reiß & Vermeer 1991: 172-173, Frandsen et al. 2004: 110). I dagligdagen kan vi ofte rent intuitivt fastslå, om der fx er tale om (genren) læserbrev, opskrift eller brugsanvisning. På det tekstlingvistiske område er det derimod bestemte kriterier, der ligger til grund for, hvordan man kategoriserer tekster. Nogle forskere inddeler tekster i kategorier ud fra et enkelt kriterium som fx tekstens funktion, hvorimod andre arbejder med både tekstinterne og teksteksterne kriterier. Alligevel kan det være svært at inddele tekster i kategorier, da en og den samme tekst sagtens kan repræsentere flere 5 Jeg skriver her til en vis grad afhængig af heltekstens eksistens, da man kan sige, at jo større en deltekst er, jo mere uafhængig af helteksten vil den formodentlig være. 18
Begrebsdefinitioner forskellige kategorier - fx et læserbrev - hører det under kategorien brev eller avistekst? (Frandsen et al. 2004: 110, Linke et al. 2004: 278-283) Jeg har allerede udvalgt, hvilken specifik genre inden for markedskommunikation jeg ønsker at beskæftige mig med. Derfor er det ikke nødvendigt at vise, hvordan al markedskommunikation deles op i flere niveauer, så man til sidst har de forskellige genrer og herunder turistbrochurer. Denne form for opdeling svarer til en af de typologier, som lingvisten Adamzik (1995) opererer med. Her er der nemlig tale om en typologi, hvor der arbejdes med flere abstraktionsniveauer samt flere klassifikationskriterier, hvorved der opstår en hierarkisk opbygget model (Adamzik 1995: 31-34). Alt efter hvor mange niveauer man opererer med, vil den enkelte genre ligeledes kunne bestå af et hierarki af undergenrer. Dette tydeliggør, at det at kategorisere tekster eller opstille typologier, som skal vise hvilke større grupper tekster kan sammenfattes til, er et meget stort område. Dette område vil ikke blive beskrevet yderligere her, da spørgsmålet om, hvordan genrer afgrænses fra hinanden ikke er af større betydning set i forhold til specialets formål. Vigtigt er det derimod at afgrænse, hvad specialet forstår ved en genre, hvilket skal klarlægges i de følgende afsnit. 2.2.2 Forskellige definitioner af begrebet genre Med udgangspunkt i markedskommunikationsmateriale, som turistbrochurer som nævnt kan betegnes at være en del af, defineres en genre som: en gruppe af tekster, der har samme kommunikative formål (Frandsen et al. 2004: 41). Denne definition uddybes endvidere således: De kommunikative formål kan identificeres og forstås af genrens diskursfællesskab (dens afsendere og modtagere) og er bestemmende for genrens sproglige og visuelle strategier, dvs. dens retorik (ibid.: 41/111). Det kommunikative formål tilskrives altså stor betydning i forbindelse med genrebegrebet. Det er imidlertid ikke nok at definere genre udelukkende ud fra det kommunikative formål, da al markedskommunikation på den måde kan betegnes som én genre (her tænkes på reklamegenren, der primært har til formål at markedsføre og sælge et produkt) hvilket er for bredt og for upræcist (Frandsen et al. 2004: 110). Ifølge Ditlevsen et al (2007: 61) er faktorer som afsender- og modtagerforhold, medie og forskellige sproglige elementer også en del af genrebestemmelsen. Dette tager Brinkers definition af genre højde for: 19
Begrebsdefinitioner Textsorten sind konventionell geltende Muster für komplexe sprachliche Handlungen und lassen sich als jeweils typische Verbindungen von kontextuellen (situativen), kommunikativ-funktionalen und strukturellen (grammatischen und thematischen) Merkmalen beschreiben [...]. : (Brinker 2010: 125) Ud fra denne definition forener en genre altså både teksteksterne og tekstinterne elementer, hvilket ret godt indikerer, at en genre er en kompleks størrelse. Men man kan også betegne en enkel tekst som værende en kompleks størrelse, så på sin vis er denne definition ikke helt komplet - hvad er lige præcis det, der er udslagsgivende for, at man kan tale om en genre? Reiß & Vermeer giver et bud på dette, idet de betragter en genre som: [...] überindividuelle Sprech- oder Schreibakttypen, die an wiederkehrende Kommunikationshandlungen gebunden sind und bei denen sich aufgrund ihres wiederholten Auftretens charakteristische sprachverwendungs- und Textgestaltungsmuster herausgebildet haben. (Reiß & Vermeer 1991: 177 udledt af Pörksen 1974: 219). Ifølge Reiß & Vermeer består en genre altså af tekster, der så at sige fremstilles igen og igen og netop pga. denne gentagelse danner karakteristiske mønstre. 2.2.3 Den endelige definition af begrebet genre Jeg tilslutter mig Reiß & Vermeers definition, idet jeg i dette speciale forstår en genre som: en gruppe af tekster, der bruges i de samme situationer til at opfylde det samme kommunikative formål, de er altså bundet til tilbagevendende kommunikationshandlinger og har som følge heraf udviklet karakteristiske mønstre for sprogbrug og tekstudformning. 2.3 Genrekonventioner Begreberne tekst, deltekst og genre er blevet diskuteret og defineret ud fra forskellige synsvinkler, og på denne baggrund er specialets endelige definitioner udledt. I forbindelse med definitionen af begrebet genrekonventioner tages der hovedsageligt udgangspunkt i David Lewis' definition af begrebet konvention. Dette gøres, da han stort set som den eneste arbejder med 'konvention' som et overbegreb og bl.a. formår at beskrive begrebet udtømmende og afgrænse det fra andre beslægtede begreber. Samtidig kan Lewis' definition af konvention, som det vil fremgå af 2.3.2, let overføres til tekster og genrer. 20
Begrebsdefinitioner 2.3.1 Lewis' definition af konvention Lewis definerer konvention på følgende måde: Eine Verhaltensregularität R von Mitgliedern einer Gruppe G, die an einer wiederholt auftretenden Situation S beteiligt sind, ist genau dann eine Konvention, wenn es wahr ist und wenn es in G zum gemeinsamen Wissen gehört, daß bei nahezu jedem Auftreten von S unter Mitgliedern von G (1) nahezu jeder R folgt; (2) nahezu jeder von nahezu jedem andern erwartet, daß er R folgt; (3) nahezu jeder hinsichtlich aller möglichen Handlungskombinationen annähernd dieselben Präferenzen hat; (4) nahezu jeder es vorzieht, daß jeder weitere Beteiligte R folgt, sofern nahezu alle übrigen R folgen; (5) nahezu jeder es vorziehen würde, daß jeder weitere Beteiligte R' folgt, sofern nahezu alle übrigen R' folgten, wobei R' eine andere mögliche Verhaltensregularität der Mitglieder von G in S ist, derart daß nahezu jeder in nahezu keinem Fall von S zugleich R' und R folgen könnte. (Lewis 1975: 79). Der er tale om en noget kompleks definition. Det centrale er dog, at visse betingelser skal være opfyldt før en regelmæssighed kan betegnes som en konvention. Der skal være en gruppe, hvor medlemmerne så at sige er enige om at følge de samme regelmæssigheder. Desuden skal der altid være alternativer eller flere muligheder for at løse det såkaldte koordinationsproblem (Lewis 1975: 24). Ifølge Lewis vil det altså sige, at dét alle andre i en gruppe (eller næsten alle andre) gør eller den mulighed alle andre vælger - er dét, der betegnes som konvention. Hvis alle andre gør eller vælger noget andet - er det dét, der er konvention. Der kan dog være undtagelser fra disse situationer, hvad ordet nahezu (næsten) i Lewis' definition også er et udtryk for. 2.3.2 Lewis' definition overført til genrekonventioner Lewis' definition af konventioner generelt set kan på denne baggrund overføres til det mere specifikke - nemlig genrekonventioner. S er den situation, hvor en tekst (heltekst eller deltekst) udarbejdes. Denne tekst tilhører en bestemt genre. G vil være tekstens afsender(e) og modtager(e), og R kan til sidst betegnes som sproglige regelmæssigheder - altså de sproglige kendetegn, som er karakteristiske/typiske for tekster 21
Begrebsdefinitioner fra en bestemt genre. Det kan fx være tekstens struktur, leksik eller syntaks. Ifølge Reiß & Vermeer (1991: 184-185) findes konventioner nemlig på alle sprog- og tekstniveauer. Ligesom ved konventioner generelt, hvor det er de regelmæssigheder, som alle andre eller næsten alle andre i en gruppe følger, der bliver opfattet som konventioner, er det således også kun de sproglige regelmæssigheder, som alle andre følger ved udarbejdelse af tekster fra en bestemt genre, der betegnes genrekonventioner. Hvis flertallet af en gruppe eller hele gruppen derimod vælger at følge nogle andre sproglige regelmæssigheder, vil disse regelmæssigheder blive betegnet som konventioner. På baggrund af Lewis definition kan det med andre ord fastslås, at sproglige konventioner kan være foranderlige. Denne udlægning tilslutter sig bl.a. Ditlevsen et al. (2007: 109), der formulerer det således: [ ] denne typikalitet er anhængig af, hvad de folk, der normalt formulerer teksterne, faktisk gør. Hvis de ikke længere overholder en bestemt konvention [ ], ændrer denne sig. Også Reiß & Vermeer bruger Lewis definition som udgangspunkt i forsøget på at klarlægge begrebet konvention. I nedenstående citat uddybes dét, som ifølge dem er udslagsgivende for, at en regelmæssighed kan betegnes som konvention: [...] Charakteristische Sprach- und Gestaltungsmuster von Texten als Merkmale von Textsorten [...]. Durch ihre Rekurrenz können sich solche Muster zu sprachlichen Verhaltensregularitäten in bestimmten Kommunikationssituationen so verfestigen, daß wir sie mit Lewis (1975, 78) als Konventionen bezeichnen wollen. (Reiß & Vermeer 1991: 183) Når de samme regelmæssigheder anvendes tilbagevendende i bestemte kommunikationssituationer kan man altså tale om konventioner. Med andre ord er det først, når regelmæssigheder bliver til faste mønstre, når bestemte sproglige midler bliver brugt gentagne gange i tekster inden for en bestemt genre, og når de inden for denne genre aldrig (eller sjældent) bliver erstattet af andre sproglige midler, at man kan tale om genrekonventioner. Sammenfattende forstår specialet sproglige genrekonventioner som typiske sproglige træk, dvs. de sproglige regelmæssigheder eller sproglige midler, som optræder eller anvendes hyppigt/hyppigst i tekster (herunder også deltekster) fra en bestemt genre, og som aldrig eller sjældent bliver erstattet af andre sproglige midler. Det næste kapitel indeholder en beskrivelse af turistbrochuren som genre. 22