ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og ikke mindst mulighed for distancearbejde, hvor man eksempelvis kan svare på mails via internettet, udføre typiske software-baserede kontoropgaver via data i cloud en. Produktiviteten i dansk økonomi og i andre udviklede økonomier har længe udvist en faldende tendens, alt i mens forhåbningen og forventningen blandt de eksperter, som beskæftiger sig med digitaliseringen af arbejdsmarkedet og samfundet, forventer produktivitetsfremgang. Distancearbejde gør os mere produktive: 27 pct. bliver mere produktive, og næsten halvdelen vælger distancearbejde for at undgå at blive distraheret på arbejde Et område hvor man kan begynde at ane en kilde til højere produktivitet igennem de nye digitale muligheder er, at det stadigt mere digitale arbejdsmarked gør det lettere at distancearbejde og udføre ens normale jobfunktioner på en lang række område. Det gælder særligt i jobs med kontor-prægede opgaver, men i stadigt flere erhverv kan det være nyttigt fx at svare på mails, udfylde timesedler eller lignende via internettet, enten hjemmefra eller når man er på farten. Distancearbejde påvirker os forskelligt. Nogle oplever, at de er mindre produktive, når de distancearbejder, og det er altså ikke et vidundermiddel som altid og ubetinget gør medarbejderne mere produktive; men flertallet heldigvis vurderer, at de er mere produktive når de distancearbejder. Samtidig er gevinsten ved distancearbejde ikke altid højere produktivitet, men i mange tilfælde snarere, at det bliver lettere at få arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed, ligesom mange medarbejdere eksempelvis gerne lige tjekker mails mv. om aftenen for at forberede sig på næste arbejdsdag, til gavn for både dem selv og arbejdsgiveren. Selvom man måske ikke er allermest produktiv når man træt efter en lang dag lige tjekker og svarer på mails 20 minutter inden man går i seng, men det kan alligevel have en væsentlig positiv effekt for både den enkeltes arbejdsdag og arbejdsgiveren. Alt i alt er distancearbejde altså et godt eksempel på de gevinster og den transformative effekt, digitaliseringen har i arbejdslivet og erhvervslivet. Denne analyse belyses distancearbejdets økonomiske konsekvenser, idet vi konkluderer at: Halvdelen af danskerne i beskæftigelse har benyttet distancearbejde i deres nuværende job. 27 pct. er efter egen vurdering mere produktive når de distancearbejder, 13 pct. er mindre produktive, og de resterende er ligeså produktive som når d er på deres normale arbejdsplads De vigtigste årsager til at folk distancearbejder er at få arbejde og privatliv/familie til at hænge sammen samt at man gerne vil undgå at blive distraheret. Det er altså tydeligt at mange helt bevidst vælger distancearbejde for at opnå højere produktivitet i deres arbejde.
Distancearbejde gør os generelt mere produktive Kun 13 pct. af de personer, som benytter distancearbejde, oplever at de er mindre produktive når de distancearbejder. 27 pct. vurderer, at de ligefrem er mere produktive, hvilket formentlig er udtryk for at man ikke bliver forstyrret og kan få mere ro, kan hvile sig lidt og derpå fuldføre sine arbejdsopgaver, eller er nødt til at haste igennem nogle opgaver for at kunne nå hjem og løse huslige opgaver og lignende. Med andre ord er det digitale arbejdsmarked og de muligheder, det medfører, med til at gøre danskerne mere produktive. Figur 1 Hvor produktiv er du, når du arbejder via distancearbejde i stedet for på arbejdspladsen? Mere produktiv 27% Det samme 54% Mindre produktiv 13% 7% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv, maj 2016, n= 252, kun personer som har benyttet sig af distancearbejde Der er mange årsager til, at nogle vælger at distancearbejde. To centrale årsager er at man netop er mere effektiv, undgår distraktioner og er mere produktiv, samt at det hjælper med at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Det er altså relativt mange som bevidst vælger distancearbejdet for at være mere produktive, selvom der altså også er nogle der gør det for at få arbejde og privatliv til at hænge sammen og måske jf. ovenstående figur kan være mindre produktive, men så i stedet får en bedre work-life balance der i sidste ende også kan bidrage positivt til at arbejdskraften kan performe over tid.
Figur 2 Hvad er de vigtigste årsager, der kan få dig til at vælge distancearbejde? For at kunne få arbejde og privatliv til at hænge sammen 35% For at undgå at blive distraheret 40% For at undgå den transporttid det tager at komme på arbejde 21% For at være mere produktiv 25% For at undgå transportomkostningerne ved at komme på arbejde 6% Andre årsager 30% 6% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv, maj 2016, n= 252, kun personer som har benyttet sig af distance arbejde Anm.: personerne har kunnet give flere forskellige svar. Halvdelen af danskerne distancearbejder Det er halvdelen af de beskæftigede, som har benyttet distancearbejde i deres nuværende job. Det understreger, at det er noget man bruger i mange sammenhænge, snarere end alene i de helt klassiske kontorjobs. Mange vælger distancearbejdet for at blive mere produktive/ikke distraheret når de arbejder koncentreret Figur 3 Har du benyttet dig af distancearbejde i dit nuværende job 50% 50% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv, maj 2016, n= 503, kun personer som er beskæftigede Anm.: i alt er 1032 personer over 18 år blevet interviewet, ud af disse er det 503 der er beskæftiget. Mange bruger distancearbejdet relativt ofte. Hver fjerde af dem, som bruger distancearbejde (dvs. godt hver ottende af de beskæftigede i alt, idet halvdelen som nævnt ikke distancearbejder), gør det hver dag. Hver tredje gør det en eller flere gange om ugen. Det er altså en temmelig stor andel af de beskæftigede, der benytter distancearbejde, og heraf gør mange det også regelmæssigt. Distancearbejde forbindes
ofte med klassiske skrivebordsjobs, men der er altså en stor del af de beskæftigede som oplever, at nogle af deres opgaver kan løses ved distancearbejde. Figur 4 Hvor ofte benytter du dig af distancearbejde på en typisk arbejdsuge? Hver dag 25% 3-4 gange om ugen 12% 1-2 dage om ugen 21% Sjældnere end 1 gang om ugen 40% 2% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv, maj 2016, n= 252, kun personer som har benyttet sig af distancearbejde Den mest udbredte form for distancearbejde er at tjekke mails, hvilket 83 pct. gør, når de distancearbejder. To tredjedele arbejder også hjemmefra, dvs. de udfører egentlige arbejdsopgaver fra hjemmet. En del arbejder desuden under transport eller hos kunder og samarbejdspartnere. Især udbredt at arbejde hjemmefra eller lige tjekke mails Figur 5 Hvilke af følgende former for distancearbejde anvender du? Tjekke mails 83% Arbejde hjemmefra 65% Arbejde mens du er på vej til eller fra arbejdspladsen Arbejde i lufthavn eller på rejser Arbejde hos kunder eller samarbejdspartnere Deltage i virtuelle møder Andre former 13% 17% 18% 18% 8% 1% Kilde: Norstat pba. Dansk Erhverv, maj 2016, n= 252, kun personer som har benyttet sig af distance arbejde Anm.: personerne har kunnet give flere forskellige svar.
Datagrundlag Dansk Erhverv har i april 2016 gennemført en måling blandt 1.004 voksne personer, som udgør repræsentativt udsnit af den voksne befolkning. I det følgende tager vi udgangspunkt i besvarelser fra de 503, som var i beskæftigelse, omkring deres erfaringer og brug af distancearbejde. Vi har forklaret begrebet således: De næste spørgsmål handler om distancearbejde. Det vil sige, at man arbejder væk fra sin normale arbejdsplads, eksempelvis ved at arbejde hjemme eller svare på mails mens man er på vej på arbejde Data er indsamlet af Norstat for Dansk Erhverv. Der er taget udgangspunkt i en repræsentativ stikprøve af den voksne befolkning, og for at undgå skævheder og sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelse og region. Data indsamlet i april 2016.
OM DETTE NOTAT Det digitale arbejdsmarked: mere produktive, større frihed er Dansk Erhvervs analysenotat nummer 33 i 2016. Redaktionen er afsluttet den 10. september. OM DANSK ERHVERVS ANALYSENOTATER Dansk Erhverv udarbejder løbende analyser, som samles i analysenotater. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs analysenotater med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. KONTAKT Henvendelser angående analysen kan ske til chefkonsulent Malthe Munkøe på mmm@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6510. Henvendelser angående digitalisering og it kan ske til Fagchef for digitalisering Janus Sandsgaard på jsa@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6239. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chef for arbejdsmiljø og HR Anne- Marie Røge Krag på ark@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6178. NOTER