Kapitel 14 Selvmordsadfærd
14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg. Selvmordstanker kan spænde fra kortvarige, strejfende tanker til plagsomme, konstant tilstedeværende selvmordsovervejelser (Sundhedsstyrelsen 1998). I realiteten kan det altså omfatte alt fra normalpsykologiske tanker og forestillinger om liv og død, over mere veltilrettelagte tanker og forestillinger om selvdestruktion og til egentlige psykiatrisk diagnosticerede, tvangsprægede forestillinger (Goldney et al 1991). Ved selvmordsforsøg forstås en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede (fysiske) konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 1998). I 1998 vedtoges en national handlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg med det overordnede formål at reducere antallet af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark (Sundhedsstyrelsen 1998). Hverken i Danmark eller i andre lande findes der totale registreringer af alle forekommende selvmordsforsøg svarende til den registrering, der foregår af fuldbyrdede selvmord. Derfor var én af handlingsplanens anbefalinger netop landsdækkende registreringer af selvmordsforsøg. Det blev samtidigt påpeget, at den aktuelle registrering i Landspatientregisteret er præget af såvel underrapportering som fejlregistrering. I forbindelse med et WHO-projekt er der i Fyns Amt siden 1989 sket en løbende registrering af alle selvmordsforsøg, der er kommet til behandlingssystemets kendskab. På basis af disse opgørelser skønnes det, at der årligt er ca. 10.000 personer i Danmark, der foretager selvmordsforsøg. I 1996 var raten 171 pr. 100.000 15-årige eller derover, svarende til 163 pr. 100.000 for mænd og 218 for kvinder (Sundhedsstyrelsen 1998). Opgørelser over selvmordsforsøgsraten fra 1989 til 1998 viser i hele perioden en faldende tendens for mænd, og for kvinders vedkommende ligeledes en faldende tendens frem til 1996, hvorefter der ses en stigende tendens. Selvmordsforsøgsraten er højest i aldersgruppen 15-19 år (Center for selvmordsforskning 2002). Der er to generelt forskellige metoder til studiet af forekomst og risikofaktorer for selvmordsforsøg. Den ene er at studere de selvmordsforsøg, der kommer i kontakt med sundhedsvæsenet, det være sig via skadestue, hospitalsindlæggelse eller kontakt til sundhedsprofessionelle i den primære sundhedstjeneste. Den anden er at benytte sig af interview- eller spørgeskemaundersøgelser i befolkningen bedst repræsentative undersøgelser hvor svarpersonerne oplyser om egen selvmordsadfærd, herunder selv vurderer om en given selvdestruktiv handling er udtryk for selvmordsadfærd eller ej. Man taler i forbindelse med registreringen af selvmordsforsøg ofte om et mørketal som udtryk for den del af selvmordsforsøgene, der ikke kommer til sundhedsvæsenets kendskab. Ved anvendelsen af befolkningsundersøgelser er det muligt at indhente oplysninger både fra personer, der allerede er kendt i sundhedsvæsenet, og fra personer, der ikke er det, og således bidrage til belysningen af mørketallets størrelse. Desuden er der mulighed for at undersøge, hvor udbredt selvmordstanker er, både generelt i befolkningen som helhed og i specifikke undergrupper. På basis af data fra sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 1994, hvor der for første gang var medtaget spørgsmål om selvmordsadfærd, skønnedes det, at 50-60% af de rapporterede selvmordsforsøg var kendt i sundhedsvæsenet (Kjøller & Helweg-Larsen 2000). Resultaterne fra nærværende undersøgelse bekræfter dette skøn. 482
De anvendte spørgsmål De anvendte spørgsmål er oprindeligt udviklet af Meehan m.fl. (Meehan et al 1992). I 1994 opfordrede Jan Beskow og Peter Allebeck, Göteborg Universitet, til at man i de nordiske lande brugte og afprøvede identiske spørgsmål til belysning af forekomsten af selvmordsadfærd i interview- og spørgeskemaundersøgelser. Der er stillet følgende spørgsmål i både 1994- og 2000 undersøgelsen: Har De inden for det sidste år tænkt på at tage Deres eget liv, selvom De faktisk ikke ville gøre det?. Har De nogensinde forsøgt at tage Deres eget liv? og Har De inden for det sidste år forsøgt at tage Deres eget liv? Spørgsmålene om selvmordsadfærd er stillet i det selvadministrerede spørgeskema til geninterviewstikprøven og den supplerende amtslige stikprøve og er besvaret af i alt 10.458 personer, svarende til 63% af stikprøven. Blandt de besvarede og returnerede selvadministrerede spørgeskemaer var der 203 (2,0%), hvor svarpersonen ikke havde besvaret nogen af spørgsmålene om forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg. Det vil sige, at andelen af uoplyste besvarelser er på niveau med de øvrige spørgsmål i det selvadministrerede spørgeskema. Der er således ikke anledning til at tro, at kvaliteten af data generelt er påvirket af, at der er tale om meget personlige og følsomme spørgsmål. I alt 6,9 % af voksne danskere oplyser, at de inden for det seneste år har haft tanker om at tage deres eget liv uden faktisk at ville gøre det. Det svarer til ca. 296.000 personer (tabel 14.1.1). Forekomsten dækker over meget store aldersmæssige forskelle, og det ses klart, at det at have tanker om at tage sit eget liv først og fremmest er et ungdomsfænomen (figur 14.1.1). I alt har 14,6% blandt de 16-24 årige haft tanker om at tage deres eget liv. Det svarer til ca. 83.000 personer. I figuren er den yngste aldersgruppe opdelt i 16-19 årige og 20-24 årige. Med stigende alder falder andelen af selvmordstanker stejlt. Andelen med selvmordstanker er i alle aldersgrupper lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. Der henvises til den efterfølgende standardtabel for yderligere analyser af forekomsten af selvmordstanker. I alt 0,4% af voksne danskere har inden for det seneste år forsøgt at tage deres eget liv. Opregnet til antal personer drejer det sig om ca. 15.000 personer. På basis af registreringen i Fyns Amt er det som nævnt anslået, at der sker ca. 10.000 selvmordsforsøg om året. Under hensynstagen til at ca. 50-60% af de selvrapporterede selvmordsforsøg er kendt i sundhedsvæsenet, er der således god overensstemmelse mellem skønnet i Fyns Amt og resultatet fra nærværende landsdækkende undersøgelse. Andelen, der har forsøgt at tage deres eget liv, er næsten dobbelt så høj blandt de 16-19 årige som blandt de 20-24 årige og falder ligesom forekomsten af selvmordstanker stejlt med stigende alder. Totalt rapporterer 1,7% af de 16-24 årige, at de inden for det seneste år har forsøgt at tage deres eget liv det svarer til ca. 10.000 16-24 årige. Stort set lige store andele af mænd og kvinder har forsøgt at tage deres eget liv inden for det seneste år (figur 14.1.2). Procent Opregnet til antal i befolkning i 1000 Selvmordstanker 6,9 296 Selvmordsforsøg inden for det seneste år 0,4 15 Selvmordsforsøg tidligere (excl. seneste år) 2,8 - Selvmordsforsøg i alt (nogensinde) 3,2 - Tabel 14.1.1 Forekomst af forskellige former for selvmordsadfærd. 483
Figur 14.1.1 Forekomst af selvmordstanker inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Figur 14.1.2 Forekomst af selvmordsforsøg inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Selv om der er tale om et særdeles stort datamateriale, er der reelt tale om et ganske lille antal personer, der har foretaget et selvmordsforsøg inden for det seneste år (N=38). Inden for denne rapports rammer er der således begrænsede analysemuligheder, og der kan følgelig ikke vises en standardtabel for forekomsten af selvmordsforsøg inden for det seneste år. I en spørgeskemaundersøgelse af 3.042 15-24 årige i uddannelsessystemet i Fyn og Jylland fandtes, at 39,2% havde haft selvmordstanker (svar på spørgsmålet Har du nogensinde overvejet at begå selvmord? ), og 4,9% havde nogensinde foretaget et selvmordsforsøg (Jessen et al 1996). Begge forekomster er højere end i nærværende undersøgelse. Forskellen mellem de to under- 484
søgelsers resultater kan dels skyldes forskellig formulering af de anvendte spørgsmål, dels selektion i undersøgelsespopulationen, hvor nærværende undersøgelse omfatter samtlige unge. Endelig belyser Jessen et al livstidsprævalensen, mens der fra nærværende undersøgelse vises forekomst af selvmordstanker og -forsøg inden for det seneste år. Når meget følsomme emner skal belyses i spørgeskemaundersøgelser, er der erfaringsmæssigt stor recall bias ved brug af mål for livstidsprævalensen. Alt andet lige må man forvente, at forekomsten af selvrapporterede selvmordsforsøg nogensinde ville stige med stigende alder. Dette er ikke tilfældet. Tværtimod aftager forekomsten med stigende alder, hvilket indikerer, at de ældre aldersgrupper kan have glemt, fortrængt eller af andre årsager undladt at oplyse om tidligere forsøg på at tage deres eget liv. Tilsvarende erfaringer er gjort i forbindelse med brug af euforiserende stoffer (Rasmussen 2002). Derfor vises der heller ikke en standardtabel for forekomsten af selvmordsforsøg nogensinde. For at kunne belyse graden af alvor bag de selvrapporterede selvmordsforsøg, blev personer, der svarede positivt på spørgsmålet om at have forsøgt at tage deres eget liv, tillige bedt om at svare på spørgsmål om konsekvenserne af selvmordsforsøget. I denne sammenhæng oplyste 16,2%, at de havde fået skader eller var blevet syge som følge af forsøget, 44,1% angav, at de som følge af selvmordsforsøget havde haft kontakt til egen læge, vagtlæge eller skadestue, og 38,6% angav, at de havde været indlagt på hospital. I alt havde 51,9% haft kontakt til sundhedsvæsenet. Det fremgår af figur 14.1.3, at personer der har udvist selvmordsadfærd, vurderer eget helbred som værende markant dårligere end befolkningen som helhed (alle svarpersoner). Figur 14.1.3 Selvvurderet helbred blandt personer med selvmordsadfærd og blandt samtlige svarpersoner. 485
Andel, der inden for seneste år har haft tanker om at tage deres eget liv, selv om de faktisk ikke ville gøre det Percentage, with thoughts of taking their life, even if they would not really do it during the past 12 months 486
Kapitel 14 Selvmordstanker I alt 6,9% af den voksne befolkning rapporterer, at de inden for det seneste år har haft tanker om at tage deres eget liv uden faktisk at ville gøre det. Størst andele blandt de unge har haft selvmordstanker. Andelen med tanker om at tage deres eget liv uden at ville gøre det er uændret fra 1994 til 2000. Socioøkonomisk gruppe: Der er ikke forskel mellem de erhvervsaktive grupper mht. forekomsten af selvmordstanker. En høj andel blandt arbejdsløse har haft tanker om at tage deres eget liv uden at gøre det (13,0%). Sammenholdt med aldersgruppen på 45-66 år er der en betydeligt højere andel blandt førtidspensionister, der inden for det seneste år har tænkt på at tage deres eget liv. Samlivsstatus: Der er en betydeligt højere forekomst af personer med selvmordstanker blandt samlevende og enlige (skilte, enkestand og ugifte) end blandt gifte. Køn og alder: Andelen, der inden for det seneste år har haft tanker om at tage deres eget liv uden faktisk at ville gøre det, er meget høj blandt de 16-24-årige (13,1% blandt mænd og 15,9% blandt kvinder) og aftager med stigende alder til henholdsvis 1,4% og 2,2% blandt de 80-årige eller derover. Andelen med selvmordstanker er i alle aldersgrupper lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. Uddannelse: Forekomsten af selvmordstanker er høj blandt personer med 10 eller færre års uddannelse og blandt personer med 15 års uddannelse eller mere. Amt: Der er ikke betydende forskelle i forekomsten af personer med selvmordstanker mellem amterne. Men forekomsten i Københavns og Frederiksberg Kommuner ligger over landsgennemsnittet. Udvikling: Andelen med tanker om at tage deres eget liv er uændret fra 1994 (6,7%) til 2000 (6,9%). Andel med selvmordstanker inden for det seneste år. 487