Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 29. juni 2009 Århus Kommune Sekretariatet Sundhed og Omsorg Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning 1. Resume Byrådet skal ifølge lovgivningen mindst en gang om året godkende en kvalitetsstandard for pleje, praktisk hjælp og madservice samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Der er sket en nytænkning af kvalitetsstandarderne, så de nu består af to dele: Pjecen Et bedre liv, der er den borgerrettede del, samt indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp, der fungerer som visitatorernes værktøj. Indsatskataloget beskriver samtidig serviceniveauet i forhold til den nuværende byrådsvedtagne økonomiske ramme. Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M3/2008/00678 Sagsbehandler Jan Radzewicz Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 6984 Telefax 8940 6670 E-post E-post direkte jara@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Pjecen "Et bedre liv" rummer stort set alle former for hjælp indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, og foreslås godkendt som helhed. Kvalitetsstandarderne for 2010 foreslås ændret ved, at genoptræningsindsatsen forlænges fra 8 til 12 uger, med merudgifter på 7,3 mio. kr., og at serviceniveauet for hjælpemidler løftes med 17,3 mio. kr. Herudover er kvalitetsstandarderne for 2010 uændrede i forhold til 2009. Finansiering henvises til budgetforhandlingerne for budget 2010-2013. 2. Beslutningspunkter At 1) pjecen Et bedre liv for 2010 - der bl.a. indeholder kvalitetsstandarderne for pleje og praktisk hjælp, træning og madservice godkendes Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning
At 2) oversigten over indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for 2010 godkendes. At 3) Sundhed og Omsorg bemyndiges til at visitere efter indsatskataloget i plejeboligerne fra 2010, under forudsætning af et uændret serviceniveau, At 4) forlængelse af genoptræningsperioden fra 8 til 12 uger samt finansieringen heraf med årligt 7,3 mio. kr. henvises til budgetforhandlinger for budget 2010-2013. At 5) at udvidelse af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet samt finansieringen heraf med årligt 17,3 mio. kr. henvises til budgetforhandlingerne for budget 2010-2013. 3. Baggrund Byrådet skal efter servicelovens 139 mindst én gang årligt godkende en kvalitetsstandard for pleje, praktisk hjælp, madservice ( 83) samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ( 86). Kvalitetsstandarderne skal indeholde: En præcis beskrivelse af serviceniveauet i forhold til hjælpens indhold, omfang og udførelse, så der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne og leveringen af hjælpen. Operationelle mål i forhold til serviceniveauet, og beskrivelse af, hvordan der følges op på målene. Generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for hjælp efter servicelovens 83 og 86. Serviceniveauet i forhold til hjælp efter servicelovens 83 og 86 skal være ens for alle borgere i kommunen, og kvalitetsstandarderne gælder derfor både for hjemmeboende borgere samt borgere i plejeboliger og på plejehjem. 4. Den forventede effekt Forslaget til kvalitetsstandarderne for 2010 er opdelt i to dele Pjecen "Et bedre liv" for 2010 (bilag 1) Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp, hvor oversigten over de økonomiske konsekvenser af indsatserne vedlægges (bilag 2) Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 2 af 10
Den forventede overordnede effekt af tilbuddene og hjælpen beskrevet i pjecen og indsatskataloget er, at borgerne er i stand til at klare sig selv bedst muligt, og kun bevilliges hjælp til det, som borgeren ikke selv kan. Den forventede effekt af de foreslåede udvidelser af serviceniveauet, såvel vedrørende øget genoptræning som forbedringer på hjælpemiddelområdet, er, at borgerne får bedre mulighed for at klare sig selv, og at deres tilfredshed øges, da borgerne har et ønske om at være uafhængige af hjælp. Pjecen "Et bedre liv" I de hidtidige kvalitetsstandarder nævnes det, at formidlingen sker ved den borgerrettede pjece "Et bedre liv". Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udelukkende haft positive tilkendegivelser fra borgere og personale til pjecen. Dette er årsagen til, at pjecen er revideret, og fremadrettet vil udgøre den borgerrettede del af kvalitetsstandarderne. Der er således sket en række tilpasninger af teksten, samtidig med at det læsevenlige aspekt overfor borgerne er opretholdt. Pjecen er opbygget, så den starter med de aktiverende og sundhedsfremmende tilbud, der ikke kræver visitation, og som er med til at holde borgerne aktive og selvhjulpne. Dernæst beskrives den hjælp, der kræver visitation. Samtidig ønskes alle ydelserne i pjecen "Et bedre liv" godkendt af byrådet. Årsagen er, at alle ydelser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skal ses i sammenhæng, idet byrådet har besluttet, at der skal foretages en helhedsvisitation. Der forventes en informationsmæssig effekt med hensyn til borgernes og personalets kendskab til kvalitetsstandarderne/serviceniveauet, efter at pjecen "Et bedre liv" udgør kvalitetsstandarderne (den borgerrettede del). Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp Byrådet besluttede ved vedtagelsen af kvalitetsstandarderne for 2008, at de daværende ca. 70 ydelsespakker for pleje og praktisk hjælp skulle forenkles, under forudsætning af et uændret serviceniveau. Det forenklede katalog med 25 indsatser blev indarbejdet i kvalitetsstandarderne for 2009. Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 3 af 10
Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp er en del af kvalitetsstandarderne, som ikke er borgerrettet. Kataloget indgår ikke i pjecen "Et bedre liv", idet kataloget først og fremmest er et værktøj for visitatorerne og udgangspunktet for afregning af leverandørerne. Samtidig udgør indsatskataloget den konkrete udmøntning af serviceniveauet for pleje og praktisk hjælp indenfor den af byrådet fastsatte økonomiske ramme. En oversigt over indsatskataloget er vedlagt. I oversigten fremgår hvilken indsats borger visiteres til ved et givet funktionsniveau. Der er vedlagt en beskrivelse af de forskellige kendetegn (funktionsniveauer), som de enkelte indsatser er knyttet til. Samtidig viser oversigten de økonomiske konsekvenser af de enkelte indsatser, da den viser udgift pr. indsats samt hvor mange indsatser, der er tildelt. Da ikke alle borgere er visiteret efter det nye indsatskatalog, er der en del som fortsat modtager hjælp efter det gamle indsatskatalog. Derfor skal udgiften til det forenklede indsatskatalog tillægges udgiften til borgere visiteret efter det gamle indsatskatalog. Det fremgår af den vedlagte oversigt over indsatskataloget at udgifterne til borgere visiteret til pleje og praktisk hjælp er skønnet til 543 mio. kr. Dette fordeler sig med 328 mio. kr. visiteret efter det nye og forenklede indsatskatalog, og 215 mio. kr. efter det gamle katalog. Teksten/indholdet i selve indsatskataloget for 2010 er identisk med indholdet i 2009. Der er dog enkelte steder justeret i indsatsens omfang (minutter). Ændringerne er samlet set udgiftsneutrale, og sammenlagt ændrer det ikke serviceniveauet fra 2009 til 2010. Serviceniveau i stedet for kvalitetsstandarder Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg vil for fremtiden omtale kvalitetsstandarderne som serviceniveauet for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning mv. overfor borgerne. De operationelle mål, som lovgivningen kræver af kvalitetsstandarderne, bliver kaldt mål for serviceniveauet. Disse mål fremgår tydeligt af pjecen Et bedre liv. Der er ikke i lovgivningen noget til hinder for at der anvendes serviceniveau i stedet for kvalitetsstandarder Århus Kommunes hjemmeside vedrørende hjælpen for ældre og handicappede vil blive tilpasset, så teksten på hjemmesiden bliver identisk med teksten i "Et bedre liv. Revideret mål for serviceniveauet vedrørende træning Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 4 af 10
I kvalitetsstandarderne for 2009 nævnes det, at der skal fastlægges mere detaljerede mål for træningsområdet. Sundhed og Omsorg har udarbejdet følgende reviderede mål: For den tværfaglige indsats i træningsperioden gælder at mindst 80% af borgerne der får genoptræning, skal have et mindre behov for pleje og/eller praktisk hjælp efter afslutningen af genoptræningen. at mindst 60% af borgerne, der får vedligeholdende træning, skal have samme behov for pleje og/eller praktisk hjælp efter afslutningen af den vedligeholdende træning. Træningsindsatsen sker i et tværfagligt samarbejde mellem en række faggrupper: Ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker og SOSU personale. Ovennævnte to mål drejer sig om effekten af den samlede, tværfaglige træningsindsats. Der måles på borgernes behov for pleje og praktisk hjælp både ved opstart af træning og ved afslutningen af træningen. Den underliggende hypotese er, at en målrettet træning i en vis udstrækning kan erstatte eller udsætte behovet pleje og/eller praktisk hjælp, dvs. at der er substitution mellem de to former for hjælp. Da det er første år målsætningerne opstilles, har Sundhed og Omsorg ingen erfaring med, om de 80% og 60% er realistiske målsætninger. De er derfor baseret på en skønsmæssig vurdering. At målet for borgere, der får vedligeholdende træning, kun er på 60% skyldes, at der i den normale aldringsproces sker en kontinuerlig forringelse af borgers funktionsevne, så der kan ikke forventes en så stor substitution mellem typerne af hjælp, som der kan for genoptræningens vedkommende. Opfølgning: Opfølgningen på målene for serviceniveauet sker ved træk af årlige data vedrørende pleje og praktisk hjælp, kvalitetssikringsbesøg (en mindre stikprøveundersøgelse), ved tilfredshedsundersøgelser hvert andet år, og ved egenkontrol og henvendelser fra borgere og leverandører. Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 5 af 10
5. De planlagte ydelser Serviceniveauet fra sidste års kvalitetsstandarder fastholdes. De væsentligste former for hjælp er: Træning (genoptræning og vedligeholdelsestræning) Sygepleje Sundhedsklinikker Individuelle transportordninger Handicapbiler Hjælpemidler (personlige hjælpemidler, hjælpemidler til udlån, forbrugsgoder) Boligindretning Mad Praktisk hjælp (rengøring, tøjvask, indkøb) Pleje Tildeling af plejeboliger og ældreboliger Desuden gives en lang række tilbud, der tager sigte på at aktivere og fremme sundheden hos borgeren. De væsentligste tilbud er: Aktiviteter på lokalcentrene Frivilligområdet Frivillighusene SundhedsCentre i Århus Der foreslås to udvidelser af serviceniveauet: 1. Genoptræningsperioden forlænges fra 8 til 12 uger. I dag er serviceniveauet for genoptræning efter Servicelovens 86, at borgeren som hovedregel kan modtage op til 8 ugers genoptræning. Forskning og erfaring på området peger imidlertid på, at borgeren stadig forbedrer sit funktionsniveau væsentligt fra den 8. til den 12. træningsuge, og at den ældre, såfremt der skal opnås en træningseffekt, muskulært og fysiologisk, bør træne i op til 12 uger. Med en udvidelse af serviceniveauet fra 8 til 12 uger vil borgeren opnå at kunne gøre ting, som der ellers ikke var mulighed for i borgers liv. Forlængelsen af genoptræning skal derfor ses i lyset af, at det for mange ældre borgere er lig livskvalitet og livsglæde bedre at kunne klare forskellige gøremål i hverdagen. Det er muligt efter en individuel konkret vurdering at bevilge yderligere genoptræning efter de 8 uger (nu) eller efter 12 uger fra 2010, Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 6 af 10
hvis forslaget vedtages. Ved at flytte grænsen fra 8 til 12 uger sikres et bedre træningsforløb generelt for alle visiterede borgere De årlige omkostninger ved at hæve serviceniveauet på genoptræningsområdet fra 8 til 12 uger er på 7,3 mio. kr. 2. Løft af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har af økonomiske årsager været nødsaget til at reducere serviceniveauet for hjælpemidler til lovens minimum. Dette har afstedkommet for borgerne uhensigtsmæssige situationer og dermed betydelig utilfredshed, og det foreslås derfor, at serviceniveauet hæves på følgende områder: At meget aktive borgere, som lever et meget udadvendt liv, i højere grad understøttes i deres aktive liv. Det gøres ved at lægge mere vægt på muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. At fortolkningen af væsentlighedskriteriet blødes op, så det ikke er nødvendigt at bruge hjælpemidlet hver dag for at få det tildelt, At selvhjulpenhed tillægges selvstændig værdi i den samlede vurdering af borgerens situation, dvs. at der lægges vægt på, at hjælpemidlet kan understøtte borgeren i selv at spise, handle ind og foretage personlig pleje. Forøgelsen af serviceniveauet vil især ske vedr. el-kørestole, sidde- og ståhejs på kørestole og supplerende manuelle kørestole. Der fremsættes på denne baggrund forslag om en forøgelse af beløbet til hjælpemidler med 10,3 mio. kr. Herudover fremsættes forslag om en forøgelse af hjælpemiddelbudgettet med 7 mio. kr. som følge af en opstået strukturel ubalance. Hjælpemiddelområdet foreslås således i alt forøget med 17,3 mio. kr. Andre tiltag med indvirkning på kvalitetsstandarderne Der planlægges for tiden en række initiativer, der vil få indvirkning på kvalitetsstandarderne for 2010: Eventuelle ændringer vedrørende omsorgspolitikken Sundhed og Omsorg har forelagt et forslag til omsorgspolitik for byrådet. I den forbindelse fremlægges en række forslag til at forbedre borgernes trivsel. Hvis disse forslag vedtages, skal kvalitetsstandar- Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 7 af 10
derne/ pjecen konsekvensrettes. Det drejer sig bl.a. om afløsning og aflastning til pårørende samt handicaptransport. Eventuelle ændringer vedrørende kost- og ernæringsområdet Sundhed og Omsorg har fremlagt et forslag til styrkelse af kost- og ernæringsområdet for byrådet. Da kost og ernæring er en del af kvalitetsstandarderne/ serviceniveauet, skal en evt. ændring i forbindelse med en byrådsvedtagelse skrives ind i pjecen, Et bedre liv. Eventuelle ændringer vedrørende organisationsændring Der planlægges en organisatorisk ændring i Sundhed og Omsorg vedrørende træning og sygepleje. Der kan bl.a. blive tale om ændringer i sundhedsklinikkerne. Den organisatoriske ændring vedrører alene beskrivelsen i pjecen "Et bedre liv", og ændrer ikke på serviceniveauet. Visitation og afregning i plejeboliger Byrådet har vedtaget, som en blandt flere balancemuligheder, at visitationen skal visitere til hjælp i plejeboligerne, og at der skal foretages en aktivitetsbaseret afregning. Det fremgår af byrådsindstillingen vedr. fritvalgsanalysen at der indføres aktivitetsbaseret afregning i plejeboligerne for at sikre, at ressourcerne fordeles til de steder, som har størst plejebehov og sikre mindre økonomisk forskel i, om en borger plejes i en plejebolig eller i eget hjem. Det er udgangspunktet for forslaget om visitation og afregning i plejeboligerne,i fritvalgsanalysen, at der ikke skal ændres på serviceniveauet. I den forbindelse er der ved at blive udarbejdet et indsatskatalog for plejeboliger, der beskriver plejepakkerne og træningspakkerne. Visitation og afregning forventes igangsat fra primo 2010. Indsatskataloget for pleje- og træningspakkerne er sidestillet med indsatskataloget på fritvalgsområdet for pleje og praktisk hjælp. Fra 2010 bliver indsatskataloget i plejeboliger en særskilt del af kvalitetsstandarderne. Idet kataloget forventes at blive færdigt ultimo 2009 indstilles det, at byrådet giver afdelingen bemyndigelse til at sætte det i værk, under forudsætning af et uændret serviceniveau. 6. Organisering af indsatsen Det er afdelingens målsætning, at borgerne inddrages i så høj grad som overhovedet muligt i hjælpen. Borgerne inddrages dels i visitationen, hvor der spørges ind til, hvordan de klarer sig i hverdagen og Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 8 af 10
deres ønsker og behov, der indgår i formuleringen af afgørelsen, dels i leveringen af hjælpen, hvor borgerne er med til at planlægge f.eks. tidspunktet for hjælpen og ændringer i indholdet af hjælpen, ved muligheden for fleksibel hjælp. Der har været foretaget høring af følgende parter: Ældrerådet Handicaprådet Det sociale forbrugerråd HMU Magistatsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse De offentlige og private leverandører Alle høringssvarene er sammenfattet i bilag 3, sammen med afdelingens kommentarer. 7. Konsekvenser for ressourcer Kvalitetsstandarder for 2010 rummer serviceudvidelser, og har derfor konsekvenser for ressourcerne. Årlige merudgifter vedr. forlængelsen af genoptræningsperioden: 7,3 mio. kr. (2009-prisniveau). Årlige merudgifter vedr. forøgelse af serviceniveauet på hjælpemiddelområdet: 17,3 mio. kr. hvoraf 7 mio. kr. kan henføres til opretning af strukturel ubalance. (2009-prisniveau). Dorte Laustsen / Hosea Dutschke Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 9 af 10
Bilag Bilag 1: Pjecen "Et bedre liv" for 2010 (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 2: Indsatskataloget for pleje og praktisk hjælp for 2010 (vedlagt til alle/+ elektronisk) Bilag 3: Notat om høringssvar og Sundhed og Omsorgs kommentarer. (vedlagt til alle/+ elektronisk) Tidligere beslutninger Byrådet har hvert år siden 1999 vedtaget kvalitetsstandarder. Senest har byrådet 22. oktober 2008 vedtaget indstillingen kvalitetsstandarder 2009 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning. Byrådet vedtog den 19. september 2008, i forbindelse med budgetforliget for 2009, forslagene i fritvalgsanalysen. Det drejer sig bl.a. om indførelse af visitation i plejeboligerne og en aktivitetsbaseret afregning. I forlængelse heraf udarbejdes et indsatskatalog for plejeboliger. Byrådet vedtog den 12. september 2007 i forbindelse med kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp og madservice og træning, at Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bemyndiges til at forenkle ydelserne til færre og mere rummelige pakker, under forudsætning af uændret serviceniveau. Byrådet vedtog den 21. februar 2007 indstillingen Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen. Vedtagelsen betød, at borgerne fik frit valg mellem daglig og ugentlig levering af mad. Kvalitetsstandarder for 2010 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning Side 10 af 10