Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Relaterede dokumenter
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Klimastrategi Politiske målsætninger

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

USA Kina Side 2 af 12

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Thomas Feld Kemi Klasse 1.4 HTX Roskilde

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

KLIMAAFTALE? Premierminister Giuseppe Conte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

1. Er jorden blevet varmere?

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

KLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

1. Er Jorden blevet varmere?

Hvad er drivhusgasser

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

Thomas Feld Samfundsfag

Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet

Klima i tal og grafik

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

23. april set fra en broadcasters synspunkt. Hanne Sønderby, TV 2 Jura


Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

KLIMAAFTALE? Statsminister Lars Løkke Rasmussen HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima- og energipolitik

Danmarks energirejse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Baggrundsnotat om klima- og energimål

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

Beretning fra forløbne år herunder orientering om arrangementer tilknyttet Rolands gruppe

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Vindmøllegruppen Energi og miljø Devran K, Mathias T & Daniel D. T 1.4 Rapport - Vindmøller RTG 7. december 2007

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

GREVE FODBOLDS vejledning til Webredaktører

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimakonference. -

Unges syn på klimaforandringer

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen,

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

Energipolitik Vision

Samfundsfags rapport Energi og miljø

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Undervisningsbeskrivelse

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Byens Grønne Regnskab 2012

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Undervisningsbeskrivelse

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Klimabarometeret Januar 2012

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Klimaplan del 1 - Resumé

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

- internetudbydernes rolle. Søren Sandfeld Jakobsen Lektor, ph.d., advokat April

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Løn og tillæg reguleres pr. 1.april 2008 med ca. 4,09 %. Lønstigningen er en del af de lønstigninger, der blev aftalt ved OK 08.

Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel

KLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Transkript:

Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007

Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af omfanget... 3 2. Konsekvenser af Klima ændringer... 4 3. Hidtidige løsninger... 8 3.1 Internationalt... 9 3.2 Politisk plan i Danmark... 10 3.3 Virksomhed og Borgere... 11 4. Politiske initiativer... 12 4.1 Partiers holdninger... 13 4.2 Interesseorganisationer... 14 4.3 Forslag vedtaget i Folketinget... 15

Indledning Da den globale opvarmning er blevet et stort problem for alle mennesker i verden på nuværende tidspunkt har man i flere år været rigtig hårde mod miljøet omkring os og gjort stort skade på vores omgivelser. Man er efterhånden begyndt at åbne øjnene for at bremse det menneskeskabte udslip af CO 2 og behandling af vores jord omkring os. Derfor er det blevet interessant for mange mennesker at gøre noget ved problemet. Når det er menneskeskabte så synes jeg det også er menneskets ansvar at bruge alle midler for at begrænse CO 2 udslippet. 1. Klimaændringer 1.1 Årsager Årsagerne til klimaændringerne er at der bliver udladet for meget CO 2. De vigtigste naturlige drivhusgasser er vandamp og kuldioxid, men også metan, lattergas og ozon har en betydning. Det er menneskelige aktiviteter der gør at der bliver udladet kuldioxid, lattergas og metan og udsender også andre stoffer, kvælstofoxider og kulbrinter, som påvirker dannelsen af ozon i den nederste del af atmosfæren. 1.1 Karakteren af ændringerne og af omfanget 1 De sidste 50 år efter industrialiseringen er udslippet af CO 2 steget og temperaturen er steget med en halv grad celsius. Temperaturen stiger hurtigere og hurtigere, eksperter fra FN s Klimapanel forudsiger at temperaturen de næste 50-100 år vil stige yderligere 1-3,5 grader celsius. Hvis det sker, vil verden blive varmere, sneet vil smelte, vandet vil stige og landområder vil forsvinde. Op 1 Miljøministeriet, www.mst.dk, 2007

til de 95% af de nuværende gletscher i Europa vil, hvis man ikke gøre noget ved udviklingen, være smeltet i løbet af de næste 100 år. Vandstanden i havene vil stige en halv meter indenfor de næste 70-100 år, som følger af afsmeltningen. Vandstigningen vil efterfølge store omfattende katastrofer som vil blive mest set i Stillehavsøerne og andre lavt liggende egne. Og længere hen i fremtiden vil vandet stige mere end en halv meter, og dernæst trues lavtliggende storbyer og landbrugsområder over alt på kloden. 2. Konsekvenser af klimaændringer 2 Først og fremmest vil jeg skrive om hvordan klima forandringer ville påvirke Danmark. Det forventes, at globale klimaændringer over de næste 100 år vil ændre levevilkårene for dyr og planter. Og dermed påvirker den biologiske sammensætning af økosystemer og i sidste ende biodiversiteten. Nogle arter vil få det svært og måske forsvinde under de nye klimaers vilkår, mens andre vil få nye muligheder for at trives og eventuelt sprede sig. Kortet viser, at vi i dag finder den største diversitet af planter i et område langs de sydlige skråninger af alperne, ved Pyrenæerne og Balkanområdet. 2 Miljøministeriet, www.mst.dk, et miniprojekt, 2007

Den væsentlige kolde i Danmark er, lige som i andre industrialiserede lande er udslippet af kuldioxid fra energisektoren (herunder transport). Udslip af drivhusgasser er knyttet til vigtige forbrugs- og produktionssektorer, og en reduktion af disse udslip vil medfører mærkbare samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Jo mere man reducere CO 2 jo mindre produktion vil være i fremtiden. Det vil så medføre mere fattigdom i verden og de lande som ligger i Afrika, da kolossalt lever af landbrug vil blive endnu mere fattig og ikke kunne klare sig. 3 Og her vil små ændringer, f.eks. hvis regntiden bliver forsinket, have alvorlige konsekvenser. Ekstreme vejrsituationer vil både medføre tørke og oversvømmelser. 4 Ændringer af nedbør og temperatur kan også medføre sygdomme. Generelt set som det er nu hvor vejrsituationen er normalt er der mindre risiko for bakterier, myg og andre parasitter kan være mere smittebære. Hvis klimaet ændrer sig vil det betyde mildere vintre og lange og tørre somre. Disse effekter kan medbringe nye sygdoms arter, som måske kan være uhelbredelige for mennesket. Det kan så give samfundsmæssige konsekvenser, som man ikke kan bære. Hvis disse nye sygdomme får lov til at udbrede sig i den fattigste del af verden, hvor man ikke kan hjælpe til, vil det gå ud over mange menneskers sult og død. 3. Hidtidige løsninger 3.1 Internationalt plan 3 Tema vejen ud af Drivhuset, artikel, side 14, November 2006 4 Tema vejen ud af Drivhuset, artikel, side 15, November 2006

5 FN har lavet en fjerde hovedrapport som er blevet offentliggjort i Valencia 17. november til diskussion i Bali. Rapporten bygger på tre delrapporter, som udkom i løbet af foråret og som blandt andet slog fast, at klimaforandringerne er menneskeskabte, at den globale temperatur og dermed klimaforandringerne udvikler sig langt hurtigere end hidtil forventet. Klimaministrene vil på klimatopmødet på Bali blive enige om en køreplan for arbejdet mod den globale klimaaftale, der kan træde i kraft efter Kyoto-protokollen er udløbet i 2012. Men det er vigtigt at for de store lande som Kina, Indien og USA med i aftalen. Man har forsøgt på internationalt plan at få alle lande til at lave en aftale om at reducere CO 2 - udslippet i hele verden i den japanske by Kyoto. Målsætningen i Kyoto-protokollen er, at de industrialiserede lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst 5 % i forhold til niveauet i 1990. 6 Danmark underskrev Kyoto-protokollen sammen med de øvrige EU lande i 1998, men USA skrev ikke under fordi de ikke ville reducere deres CO 2 -udslip som betyder mindre produktion, mindre rigdom og magt, derfor gik USA ikke med til det. USA er det land i verden som udlader mest CO 2 -udslip og det beundrede alle lande at USA ikke skrev under Kyoto-protokollen. 7 Den tidligere præsident kandidat I USA Al gore, var så overbevidst om at klimaændringerne ville medføre til store konsekvenser for verden og at han kom til lave en film om det for at overbevise verdensbefolkningen om emnet. Filmen som Al gore lavede hedder En Ubekvem Sandhed. Han har været rundt i mange lande i verden og holdte taler om sit budskab og for det store projekt fik han også Nobels pris. Det var i hvert fald en positiv budskab fra USA s side. 5 Ministeriet - www.mim.dk 17. November 2007 6 EU's hjemmeside, www.europa.eu, 21 maj 2007 7 En Ubekvem Sandhed, Al gores film

3.2 Politisk plan i Danmark 8 Den seneste plan for miljø i Danmark har været, at de vil arbejde på ar reducere CO 2. De vil minimere forbruget af taxaer og i stedet stille cykler til rådighed. De har, ville sikre et fortsat minimalt ressourceforbrug ved fortsat at anvende de ressourcer, der indgår i vores drift så effektivt som muligt. Så har de ville formidle Miljøstyrelsen intern og eksternt som en grøn virksomhed. Og til sidst har de et punkt som lyder på at de vil integrere miljø- og kvalitetsledelse i medarbejdernes dagligdag og i alle vores aktiviteter og projekter. 3.3 Virksomhed og Borgere Virksomhederne I Danmark skal også kunne tage hensyn til den globale opvarmning i verden. Der skal lægges stort ansvar fra regeringens side til virksomhederne som især er stor energiforbruger. Man har i mange lande set virksomhederne slippet deres kemiske affald direkte ud til havet. Virksomhederne skal efterhånden bruge mere og mere vedvarende energi når de skal producere. Vindmøller er en god miljøvenlig energikilde, som vi burde bruge mere af i Danmark. I øjeblikket har vi ikke nok vindmøller, og flere politikere mener at, vi skal øge produktionen af vindmøller, så 30 % af elforbruget kommer fra vedvarende energi. Det enkelte individ i Danmark og i verden burde kunne reducere sine energiforbrug ned. De enkelte individer burde tage initiativ til at bruge energisparpærer, hydrobiler eller miljøvenlige biler. I så veloplyste samfund som det danske, burde vi alle sammen være meget mere opmærksomme på problemet. 8 Miljøministeriet, www.mst.dk, Miljøplan for 2006

De private husholdnings udgifter til energi er næsten fordoblet siden 1990 som vi kan se på grafen. Stigningen skyldes primært højere energipriser, idet energiforbruget mægdemæssigt har ligget på samme niveau siden 1990. De stigende olie- og naturgaspriser var den væsentligste årsag til den samlede stigning fra 2004 til 2005. Udgiften til energi var sidste år 8 % af husholdningernes samlede privatforbrug. 4 Politiske initiativer 4.1 Partiers holdninger Jeg har valgt at finde ud af hvad de forskellige partiers holdninger er til energi og miljø, og her har jeg trukket tre partier frem. Socialdemokratiet, Det konservative folkeparti og Venstre. Det har jeg gjort fordi Socialdemokratiet er det største parti på venstre fløjen, Venstre som er det største på højre fløjen og Det konservative folkeparti fordi Danmarks Miljøminister Connie Hedegaard kommer fra dette parti. 9 Venstre vil gør en ambitiøs indsats for at imødegå de menneskeskabte klimaforandringer, men noget som de ikke kan gøre alene. Og derfor er regeringen gået forrest i det internationale samarbejde. Og der mener de at de skal udnytte deres internationale førerposition til at blive mere uafhængige af fossile brændstoffer i fremtiden. Danmark er med 15 % af energiforbruget baseret på vedvarende energi, og Venstres vision er, at Danmark på langt sigt skal være 100 % uafhængig af forurenende fossile brændsler som for eksempel olie og naturgas. 9 Venstres hjemmeside, www.venstre.dk, 2007

10 Efter Regeringens og Dansk Folkepartis massive nedskæringer og besparelser på miljøområdet har været for brutale, flere end 600 stillinger er nedlagt og derfor ønsker Socialdemokraterne at der er brug for en styrket miljøindsats. Socialdemokraterne vil gerne have mere vedvarende energi og derfor ønsker de at sætte et mål på at mindst 45 % af al energiforsyning i 2025 skal komme fra vedvarende energi. I dag er det godt 15 %. 11 Det Konservative Folkeparti vil have renere luft. Man vil fremme salget af dieseldrevne køretøjer med påmonteret partikelfilter så man kan forbedre sundhedstilstanden hos mange mennesker. De vil forebygge og bekæmpe forurening, mindste luft- og støjforurening. Styrke forskningen a på miljøområder, herunder forskning i bæredygtig energi. For at være lidt kritisk synes jeg, at det er for dårligt at regeringen og Dansk Folkeparti har lavet massive nedskæringer og besparelser på miljøområdet. For energi, miljø og klimaændringer er meget oppe for tiden, vi bliver nødt til at have mere vedvarende energi, og det hjælper ikke at flere end 600 stillinger er nedlagt. 12 Alt er jo stigende, CO 2- udledninger, der er stigende energiforbrug, stigende kulforbrug også har vi færre penge til miljøet og sådan er situationen i Danmark med den nuværende regering. 4.2 Interesseorganisationer 13 En interesseorganistation defineres almindelig som en organisation der behandler medlemmers interesser på et mere begrænset felt, end et politisk parti gør det. Der er flere forskellige interesseorganisationer i Danmark, der er f.eks. Greenpeace og Græsrodsbevægelsen. 14 Græsrodsbevægelsen er en interesseorganisation. De er ofte mindre hierarkiske i deres opbygning, og de har tit kun en enkelt sag på programmet. Græsrodsbevægelsen har påvirket befolkningen og politikerne i f.eks. miljøspørgsmål. De har gennem de sidste 20 år påvirket Danmarks miljøopfattelse gennem handlinger over hele verden. 10 Socialdemokratiets hjemmeside, www.socialdemokraterne.dk, 2007 11 Folketinget partiernes politik, www.partiernespolitik.ft.dk, 2007 12 Hård dom over regeringens klimapolitik information 01/11/2007 13 Samfundsfag en hjemmeside, www.samfundsfag.dk/politik 14 Think quest en hjemmeside, www.1999362.thinkquest.dk

4.3 Forslag vedtaget i Folketinget De forskellige organisationer kommer med konkrete forslag for energi og miljø problemer. Her vil jeg f.eks. nævne en organisation hvis navn er NOAH, som kommer med et forslag der lyder, at lagring af CO 2 i undergrunden, skov og jord holdes ude af Danmarks CO 2 handelssystem. Greenpeace kommer med et forslag der lyder, de industrialiserede lande, som er ansvarlige for hovedparten af CO2-udledningen, skal vise vejen i omstillingen fra fossile brændsler til vedvarende energi. Konklusion I rapporten er jeg kommet frem til hvilke årsager der er til klimaændringerne, hvilke omfang disse problemer har. Klima er noget der er meget oppe for tiden, der er ikke et sted i verden hvor man ikke taler om klima. Vi kan se der har været store katastrofer som flodbølgen i Sri Lanka, for en uge siden var der kolossale oversvømmelser i Bangladesh og det hele skyldes jo klimaændringerne. Så det påvirker mennesket rigtig meget, og tænkt på om måske 50 år, kan det være Danmark er blevet besat af vand, at der ingen jord er tilbage stor katastrofe. Jeg har også fundet ud af vi borgere bruger enormt meget energi, det må man virkelig gøre noget ved.

Oversigt over kildemateriale Websites http://www.mst.dk/om_miljoestyrelsen/miljøarbejde - Miljøministeriet - 2007 http://www.mst.dk/nyheder/ - Miljøministeriet 2007 http://europa.eu/scadplus/leg/da/lvb/l28060.htm - Europaparlamentet - 11-05-2007 http://www.mst.dk/klima/internationalt+samarbejde/klima+i+fn/kyotoprotokol - Miljøministeriet - 2007 http://www.samfundsfag.dk/politik - http://www1999362.thinkquest.dk/interesseorganisationer/interesseorganisationer.shtml Think quest http://www.venstre.dk/index.php?id=4449 Partiet Venstres hjemmeside 2007 http://socialdemokraterne.dk/a-socialdemokraterne-politik - Partiet Socialdemokraternes hjemmeside - 2007 http://partiernespolitik.ft.dk/ - Folketinget 2007 http://www.dst.dk/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?psi=40 - Statistiker - 2005 http://www.mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/071116_ipcc.htm - Miljøministeriet 17. November 2007 Artikler Hård dom over regeringens klimapolitik, side 14 Information 1-11- 2007 Hård dom over regeringens klimapolitik, side 15 Information 1-11- 2007

This document was created with Win2PDF available at http://www.win2pdf.com. The unregistered version of Win2PDF is for evaluation or non-commercial use only. This page will not be added after purchasing Win2PDF.