Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Varde Kommunes j.nr. 150951/14 sagsnr. 14/11927 I mail af 3. december 2014 har K på vegne af Grundejerforeningen klaget over, at Varde Kommunes påbud af 17. november 2014 til grundejerforeningen om, at grundejerforeningen skal flytte stenene anbragt i vejrabatten, således at der er en sikkerhedszone på mindst 1 meter til kørebanekanten. Vejdirektoratets afgørelse Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 er ulovlig. Vejdirektoratet finder, at privatvejslovens 1 57, stk. 1 og 4, er de korrekte bestemmelser, hvorefter en lovliggørelse af de anbragte sten skal behandles. Da Varde Kommune ikke har indhentet politiets samtykke, jf. privatvejslovens 57, stk. 2, er afgørelsen ulovlig. Vi skal bede Varde Kommune tilbagekalde afgørelsen af 17. november 2014 og træffe en ny og lovlig afgørelse i anledning af grundejerforeningens ansøgning af 30. september 2014. Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 Varde Kommune kræver, at der skal være en sikkerhedszone på 1 meter fra kørebanekanten til eventuelle sten anbragt i vejrabatten. Kommunen henviser til trafiksikkerheden og har i den forbindelse inddraget Vejdirektoratets anbefalinger. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 ih5@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Afgørelsen er truffet med hjemmel i privatvejslovens 66. Grundejerforeningens klage Grundejerforeningen gør gældende, at stenene virker hastighedsdæmpende og forbedrer det trafikale miljø. Grundejerforeningen gør endvidere gældende, at der er mange andre steder i Varde Kommune, hvor der i sommerhusområder er udlagt sten og træstammer med samme formål. Oplysninger i sagen J er et sommerhusområde med ca. 750 sommerhusgrunde. Vejene i området er private fællesveje, hvor den tilladte hastighed er 40 km/t, skiltet med E68,4 zonetavlen. De private fællesveje i J administreres af Varde Kommune som private fællesveje i byer og bymæssige områder efter reglerne i privatvejslovens kap. I, III og IV. 2 Stenene er anbragt af den tidligere bestyrelse for grundejerforeningen med det formål at dæmpe hastigheden og beskytte vejrabatterne. Stenene, der er placeret 0,5 meter fra kørebanekanten, er fortrinsvis placeret i vejkryds. Stenene er placeret inden for vejens udlæg. Der blev ikke søgt om tilladelse hertil hos Varde Kommune. Varde Kommune har i mail af 26. september 2014 gjort grundejerforeningen opmærksom herpå, og bedt grundejerforeningen om enten at fjerne stenene eller søge dem lovliggjort. Grundejerforeningen har den 30. september 2014 ansøgt Varde Kommune om tilladelse til at bibeholde de anbragte sten (lovliggørelse af forholdene). Det er bestyrelsens opfattelse, at stenene lever op til anbefalingerne i Vejdirektoratets vejregler om sikkerhedszone i by og med hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Varde Kommune har i udtalelse af 9. januar 2015 oplyst, at kommunen har valgt at anse stenene som faste genstande på vejarealet snarere end færdselsregulerende foranstaltninger. Det skyldes, at stenene er placeret i rabatten. Derfor har kommunen ikke inddraget politiet i sin afgørelse af 17. november 2014. 2 Varde Kommune har den 14. maj 2007 truffet beslutning efter den tidligere privatvejslovs 13, stk. 2 (nuværende privatvejslovs 3, stk. 2) om, at de private fællesveje skal administreres efter byreglerne. Beslutningen er offentliggjort i ugeaviserne i Varde. 2
For så vidt angår forholdene i Varde Midtby peger kommunen i sin udtalelse på, at forholdene ikke kan sammenlignes. Vejene i Varde Midtby er oplyst og de hastighedsdæmpende foranstaltninger er afmærket med reflekser. Kommunen mener ikke, at forholdene her er sammenlignelige med forholdene i J. Privatvejslovens regler om placering af sten i vejrabatten til en privat fællesvej Grundejere må ikke etablere eller ændre på færdselsregulerende foranstaltninger, herunder hastighedsdæmpende foranstaltninger, på en privat fællesvej uden kommunens tilladelse. Og kommunen kan ikke give sin tilladelse uden først at have indhentet politiets samtykke. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. I forbindelse med en sådan ansøgning skal kommunen vurdere, om almene, offentligretlige hensyn, først og fremmest vejtekniske og trafikale hensyn, taler imod det ansøgte. Hvis vejtekniske og trafikale hensyn ikke taler imod det ansøgte, men kommunen er bekendt med en uenighed mellem sagens parter, kan kommunen lovligt træffe afgørelse efter at have afvejet de modstridende interesser blandt vejejeren og de vejberettigede. En tilladelse efter privatvejslovens 57, stk. 1, er en offentligretlig tilladelse, der indebærer, at kommunen og politiet ikke vil modsætte sig, at det ansøgte etableres. Om tilladelsen rent faktisk kan udnyttes, er et privatretligt spørgsmål, som i tilfælde af uenighed typisk mellem indehaveren af tilladelsen og vejarealets ejer - må afgøres ved domstolene. Det fremgår af privatvejslovens 56, stk. 1. Hvis kommunen efterfølgende konstaterer, at det godkendte projekt ikke udføres i overensstemmelse med tilladelsen og dens vilkår, skal kommunen tage stilling til, om det faktisk gennemførte projekt kan lovliggøres efter bestemmelsen i privatvejslovens 57, stk. 1. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 4, 2. pkt. Privatvejslovens bestemmelser om særlig råden (anden brug af vejarealet). Der må ikke varigt eller midlertidigt placeres genstande, herunder pyntesten på en privat fællesvej uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Det fremgår af privatvejslovens 66, stk. 1. Før godkendelse efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen forhandle med politiet, jf. privatvejslovens 66, stk. 2. Den, der har skabt en ulovlig tilstand ved overtrædelse af loven eller af regler fastsat i medfør af loven, er forpligtet til faktisk at lovliggøre forholdet, hvis den nødvendige tilladelse til at bibeholde tilstanden ikke kan opnås. Det samme er ejeren af en tilgrænsende ejendom, hvis den ulovlige tilstand kan henføres til ejendommen. Det fremgår af privatvejslovens 99, stk. 1. 3
En tilladelse efter 66, stk. 1, eller en juridisk lovliggørelse efter 99, stk. 1, jf. 66, stk. 1 og 2, er en offentligretlig tilladelse, jf. privatvejslovens 56. Det indebærer, at den, der får tilladelse, kun kan udnytte den og f.eks. opstille skiltet, hvis vedkommende har ret hertil i henhold til på privatretligt grundlag, typisk aftalen med vejarealets ejer. I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om råden efter 66, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen først og fremmest varetage vejtekniske og trafikale hensyn, herunder hensynet til den almindelige færdsel på vejen. Vores kompetence Vi kan som klagemyndighed tage stilling til lovligheden af kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter bestemmelser i vejlovgivningen 3, her privatvejsloven. Det fremgår af privatvejslovens 87, stk. 2. Vi kan således ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vores vurdering Vi noterer os, at politiet ikke har været inddraget i afgørelsen af 17. november 2014. Vi noterer os endvidere, at grundejerforeningen har placeret stenene i rabatten dels som en hastighedsdæmpende foranstaltning dels med henblik på at undgå, at rabatter bliver kørt i stykker i vådt føre. Kommunen begrunder afgørelsen af 17. november 2014 med en henvisning til trafiksikkerheden risikoen for påkørsel. Med disse oplysninger mener vi, at forholdet skal behandles efter privatvejslovens 57. Vi er således uenige med Varde Kommune i, at forholdet kan behandles efter bestemmelsen om anden brug af vejarealet, privatvejslovens 66, stk. 1. Når formålet med placeringen af den faste genstand inden for det ibrugtagne vejareal er at regulere færdslen her dæmpe hastigheden og forhindre, at rabatterne bruges af den kørende færdsel er der tale om trafikregulering. Derfor skal den specielle regel i privatvejslovens 57 anvendes i stedet for den mere generelle regel i lovens 66. 3 Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 4 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 4
Konklusion Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 er ulovlig. Vejdirektoratet finder, at privatvejslovens 57, stk. 1 og 4, er de korrekte bestemmelser, hvorefter en lovliggørelse af de anbragte sten skal behandles. Da Varde Kommune ikke har indhentet politiets samtykke, jf. privatvejslovens 57, stk. 2, er afgørelsen ulovlig. Vi skal bede Varde Kommune tilbagekalde afgørelsen af 17. november 2014 og træffe en ny og lovlig afgørelse i anledning af grundejerforeningens ansøgning af 30. september 2014. 5