DSU s principprogram Vedtaget på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 37. kongres

DSU s principprogram 2008 Vedtaget på Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms 37. kongres

DSU s principprogram 2008 side 1 af 23 1. INDLEDNING: DEMOKRATISK SOCIALISME... 2 1.1. SOCIALISME... 2 1.2. DEMOKRATI... 4 2. LIGE MULIGHEDER... 5 2.1. ALLE HAR RET TIL EN BOLIG... 6 2.2. EN AKTIV LIGESTILLINGSPOLITIK... 7 2.3. LIGHED FOR LOVEN... 7 3. KULTUR OG VÆRDIER I DANMARK... 8 3.1. KULTUR SKABER LIVSKVALITET... 8 3.2. MODERNE SEKULARISME... 10 4. VIDENSSAMFUNDET... 11 4.1. GOD OG GRATIS UDDANNELSE... 11 5. INGEN FRIHED UDEN SUNDHED... 12 5.1. ET STÆRKT OFFENTLIGT SUNDHEDSSYSTEM... 13 5.2. FOLKESUNDHED GENNEM FOREBYGGELSE... 13 6. UNIVERSEL VELFÆRD... 14 6.1. VELFÆRD TIL ALLE!... 14 6.2. STYRK DEN OFFENTLIGE SEKTOR... 14 6.3. SERVICE FREM FOR CHECKS... 15 6.4. STYRK DE LIGE MULIGHEDER... 15 6.5. SOLIDARISK OPSPARING GENNEM HELE LIVET... 15 6.6. MINDRE PISK MERE GULEROD... 16 7. MARKEDET OG VÆKST... 16 8. BÆREDYGTIGHED OG KLIMA... 17 8.1. MARKEDET VS. FÆLLESSKABET... 18 9. GLOBALT UDSYN... 19 9.1. VERDEN FORANDRER SIG... 19 9.2. KAMPEN MOD TERRORISMEN... 19 9.3. PLIGT TIL HANDLING... 19 9.4. DEN SKÆVE KLODE... 21 9.5. ET EU DER GØR EN FORSKEL... 21 9.6. ET GÆSTFRIT SAMFUND... 22

DSU s principprogram 2008 side 2 af 23 1. Indledning: Demokratisk socialisme Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er den politiske ungdomsorganisation for den demokratiske socialisme i Danmark. Dette principprogram redegør for DSU s ideologi, værdier og principper på centrale politikområder. DSU er udsprunget af arbejderbevægelsen og fungerer i dag som en vigtig del af arbejderbevægelsens ungdom. 1.1. Socialisme I DSU er vi socialister demokratiske socialister. Den demokratiske socialisme udgør den reformerede del af socialismen og er en del af socialistisk internationale, men da der igennem tiderne har været mange forskellige fortolkninger af socialismen, er det vigtigt at fastslå, hvordan vi opfatter den. Historisk er socialismen en fælles betegnelse for en række ideologier, som ønsker frihed gennem lighed og et opgør med kapitalisternes udbytning af arbejderklassen. En del af socialismen har desværre udviklet sig til kommunismen, som ønsker en fuldstændig økonomisk lighed. Det fører til behovet for at gøre borgerne ens, og dermed minimere den tilladte forskellighed blandt samfundets medlemmer. DSU mener, at denne tilgang hæmmer den individuelle frihed, og den demokratiske socialisme adskiller sig meget klart fra kommunismen ved ønsket om frihed og demokrati. DSU s arbejde er i det hele taget kendetegnet ved en kompromisløs modstand og afstandtagen overfor totalitære dogmer. Derfor er DSU principielt modstander af diktatur og fundamentalisme i alle dets afskygninger. Deres grundlag er udemokratisk, dogmatisk og et slag mod friheden, parlamentarismen og den demokratiske dialog. DSU tror på ret og pligt. Det er hjerteblod for DSU, at mennesket uanset etnicitet, tro, køn eller seksualitet har ret til at ytre sin mening og efterfølge sine drømme og visioner indenfor fællesskabets rammet. For DSU er det hver borgers pligt at indgå i og bidrage til fællesskabet samt tage hensyn til andre. Det er enhvers pligt at gøre en indsats for at uddanne sig eller være i beskæftigelse. Det er fællesskabets pligt at sikre rammerne for denne udfoldelse. På samme måde har fællesskabet pligt til at tage sig af de mennesker, der har det sværest. DSU s værdigrundlag bygger på frihed, lighed og solidaritet. De kan kun forstås i sammenhæng og ikke hver for sig. Vi tror på, at vi med frihed, lighed og solidaritet kan ændre samfundet til det bedre. Derfor er det DSU s vision at skabe et samfund, hvor alle mennesker har de samme muligheder for at forme deres eget liv, og hvor der bliver taget hånd om de svageste. Frihed DSU er ikke tilhænger af et liberalistisk frihedsbegreb, der indebærer, at individet har frihed fra fællesskabet. En sådan opfattelse af frihed kan kun blive for de få, og for DSU skal friheden være for alle samfundets borgere. Derfor er solidaritet og lighed nødvendige midler til at opnå målet om frihed. Der kan opstå en konflikt mellem friheden på den ene side og solidariteten og ligheden på den anden side. DSU arbejder med en balancegang mellem begreberne, hvorved vi både undgår liberalismens sociale uretfærdighed, hvor den enkelte kan tromle henover de svageste, og kommunismens totalitære forkastelse af den individuelle frihed. Det betyder et samfund, hvor den

DSU s principprogram 2008 side 3 af 23 enkelte kan belønnes for sin indsats, men hvor den enkelte også er solidarisk overfor fællesskabet. Denne tilgang, der kombinerer ret med pligter, og som forstår lighed, frihed og solidaritet som hinandens forudsætninger, er kendetegnende for den demokratiske socialisme. DSU tror på frihed til det enkelte menneske. Ethvert menneske har frihed til at træffe sine egne valg. Det er for DSU en selvfølge, at mennesket har frihed til at ytre sig, stemme og tro på, hvad det vil, ligesom alle Grundlovens øvrige frihedsrettigheder til enhver tid er gældende. For DSU er frihed dog et langt videre begreb. Hver enkelt menneske skal have friheden til at udfolde sit liv og udnytte sit potentiale. Frihed handler derfor om at give mennesket livsmuligheder. Kampen mod den negative sociale arv er helt essentiel for DSU, da denne fastholder mange mennesker i ufrihed. Mennesket skal have frihed til at vælge uddannelse, arbejde og bolig. Lighed Ønsket om lighed i muligheder udgør fundamentet for vores frihedsbegreb, og dermed hænger friheden uløseligt sammen med ligheden. DSU vil således kæmpe for ligheden, men vi vil ikke gøre alle mennesker ens. For DSU er lighed en lighed i de muligheder, som det enkelte menneske får tildelt. Mennesker er forskellige, og det vigtigste er, at det enkelte menneske kan udfolde sig selv og bestemme over sit eget liv. Lighed for alle til at forfølge deres drømme kræver, at den økonomiske ulighed begrænses. Hvis en del af befolkningen intet ejer, kan den ikke være fri til at vælge. Fokus skal altså være på, at den nederste del af samfundet ikke må sagte agterud, så for DSU indebærer lighed en social retfærdig fordeling af samfundets goder. Solidaritet Solidariteten binder mennesker sammen i et fællesskab. Fællesskabets vilje og evne til at opdyrke og pleje den enkeltes ressourcer kendetegner styrken i den demokratiske socialisme. Fællesskabet er centralt, da det enkelte menneske har brug for fællesskaber. DSU tror på, at mennesket skal skabe sit liv gennem fællesskabet. Derfor er solidariteten så vigtig. Samfundet skal være solidarisk overfor den enkelte, men den enkelte skal også vise solidaritet overfor samfundet. Med evner og muligheder følger ansvar, og socialismens grundsætning må være, at vi mennesker alle har et ansvar for hinanden. DSU mener endvidere, at vi har et særligt ansvar overfor dem, der har ekstra meget behov for det. Som samfund skal vi altid sørge for de svageste. DSU mener altså, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde, hvilket betyder, at dem, der har evnerne også har ansvaret for, at alle er med. Det er i socialismens ånd, at værdier skal kunne måles i andet end i penge. Vi skal derfor værne om vores natur og miljø. Der skal ikke kun være lige muligheder for mennesker i vores generation. Solidaritet handler om, at fremtidige generationer også har mulighed for at indånde ren luft og færdes i en grøn natur, samtidig med at der er investeret i deres generation. Vi kan heller ikke sikre lige muligheder ved udelukkende at sikre social retfærdighed. For DSU er det derfor samfundets opgave at sørge for, at vi sørger for uddannelse til alle, oplyser befolkningen og udvikler vores kultur. Kun gennem en bevidst indsats for at uddanne befolkningen kan vi sikre, at også børn fra socialt svage hjem har mulighed for at efterfølge deres drømme.

DSU s principprogram 2008 side 4 af 23 1.2. Demokrati Demokrati er indflydelse på ens dagligdag og verden omkring en og er den styreform, som bedst sikrer borgernes frihed. Men demokrati og frihed bliver aldrig reelt uden reelle muligheder. Reelle muligheder for alle kan kun socialistiske principper sikre. Derfor går demokrati og socialisme hånd i hånd. Et demokratisk samfund bygger på principper om magtens tredeling, åbenhed og gennemskuelighed. Demokrati er for DSU ikke kun det at stemme som vælger til valgene, men også det at kunne få daglig indflydelse på ens eget liv. For DSU består demokratiet både af en ret, men også en moralsk pligt, til at deltage i den demokratiske proces. Den moralske forpligtelse består i at benytte sin stemmeret, men også at engagere sig i den demokratiske proces imellem valgene. Denne forpligtelse er vigtig, da det vil sikre den store folkelige deltagelse i demokratiet. Derfor skal samfundet fortsat understøtte demokratiet og styrke borgernes engagement i demokratiet. DSU er reformister og tror på det lange seje træk for at opnå bedre og mere velfærd indenlands som udenlands. En socialdemokratisk dialog bygger på den grundlæggende præmis, at resultatet aldrig må kompromittere de opnåede friheder for befolkningen. DSU s politiske linje er ikke den konfliktsøgende men den brede konsensussøgende. At skabe samarbejde på tværs af partier, samt kulturelle og religiøse skel er vores politiske målsætning. DSU s demokratiopfattelse bygger dels på det repræsentative demokrati, hvor alle borgeres stemme vejer lige tungt og dels på tanken om brugerdemokrati, hvor brugerne inddrages i beslutningerne. DSU mener, at det repræsentative demokrati og brugerdemokratiet supplerer hinanden. Det repræsentative demokratis rolle er at fordele samfundets goder på demokratisk vis og foretage samlede politiske vurderinger, hvorimod brugerdemokratiets rolle er at inddrage brugerne i den konkrete udmøntning af det repræsentative demokratis beslutninger. Den enkelte borgers daglige indflydelse på arbejdspladsen, uddannelsesinstitutionen eller i det frivillige foreningsarbejde skal derfor sikres igennem brugerdemokratiet. Derudover anerkender DSU de ikke-voldelige, udenomsparlamentariske arbejdsmetoder som en naturlig del af et demokratisk samfund, og tilskynder til politisk arbejde udenfor de fastlagte politiske rammer. DSU er tilhænger af en stærk decentralisering i opgaveløsningen. Beslutningen om den konkrete opgaveudmøntning skal ske i så decentralt et led som muligt. Derfor mener DSU, at det kommunale selvstyre skal styrkes, og at kompetencefordelingen imellem kommuner, regioner og stat skal gøres tydeligere. DSU erkender, at markedet er den mest effektive måde, hvorpå en lang række varer og tjenesteydelser kan produceres. Men et ureguleret marked kan ikke stå alene, og derfor er der for DSU ingen tvivl om, at demokratiet skal kunne kontrollere markedet og fastlægge rammerne for dette. Derfor skal markedet til stadighed underlægges statsligt tilsyn og kontrol, og staten skal producere de varer og tjenesteydelser, som markedet ikke kan producere på en hensigtsmæssig måde. I takt med handelsliberaliseringerne og globaliseringen er markedskræfterne blevet markant stærkere, og nationalstaterne har ikke samme muligheder som tidligere til at regulere markedskræfterne. Samtidig er der opstået en række grænseoverskridende problemer såsom organiseret kriminalitet, international terrorisme og klima-problemer, som nationalstaterne ikke kan

DSU s principprogram 2008 side 5 af 23 løse. Derfor mener DSU, at Danmark og EU i langt højere grad skal arbejde på at sikre et meget bedre internationalt samarbejde, der kan regulere markedet og grænseoverskridende problemer. DSU er tilhænger af, at civilsamfundet i vid udstrækning varetager en række samfundsmæssige opgaver. Civilsamfundet danner rammen om en række samfundsaktiviteter, som ikke er underlagt stat eller marked. For DSU er det vigtigt, at der i samfundet er vide rammer for aktiviteter, som ikke er styret af marked eller stat. DSU ser civilsamfundet som et væsentligt led i demokratiet og i borgernes hverdag, og det skal derfor understøttes af staten. En fri dialog er afgørende for demokratiet. Derfor fremstår medierne, som en afgørende faktor i demokratiet. I et demokratisk samfund skal der være lige adgang til medierne for de politiske partier, som sikrer, at alle kan komme til orde. DSU mener, at staten skal understøtte medierne for at sikre en fri dialog, der er uafhængig af kapitalinteresser. Derfor skal de eksisterende public service medier styrkes, og adgangen til dem gøres mere lige og retfærdig. Licensen skal derfor i fremtiden indtægtsgradueres. De politiske partier spiller en central rolle i det danske demokrati. De politiske partiers virke skal derfor sikres bredt, og der skal være en lige adgang for partierne til at deltage i den demokratiske proces. Store organisationer og virksomheder har købt sig til politisk indflydelse, som tilsyneladende har medvirket til manglende lovgivningsmæssige tiltag på fx skatteområdet. DSU ser med bekymring på denne udvikling og mener, at det offentlige tilskud til partier skal sættes op, og at alle private tilskud til partier skal registreres og være fuldstændigt åbne for offentligheden. For DSU er det afgørende, at alle uanset køn, etnicitet eller religion på lige fod deltager i den demokratiske proces. DSU må desværre konstatere, at det ikke forholder sig sådan i dag, og derfor mener DSU, at der i højere grad skal arbejdes for reel ligestilling i den demokratiske proces. For DSU er de grundlovssikrede frihedsrettigheder centrale rettigheder i et demokratisk samfund. Men det er samtidigt vigtigt, at frihedsrettighederne bliver brugt med omtanke. Desværre står menneskerettighederne ikke så stærkt i Grundloven, og DSU ønsker en grundlovsændring, hvor menneskerettighederne bliver styrket og valgrets- og valgbarhedsalderen adskilles, så valgretsalderen kan sænkes. For DSU kan politiske spørgsmål ikke reduceres til et ja eller nej. Ved at prøve at reducere politiske spørgsmål går vi glip af nuancerne og af politiske kompromisser. Derfor er DSU kritiske overfor folkeafstemninger, som ikke er krævet af Grundloven. 2. Lige muligheder Desværre synes frihed og lighed at være forsvundet fra den politiske dagsorden. I stedet tales der kun om velfærd. For DSU er velfærd et middel og ikke et mål. Derfor er det DSU s klare holdning, at velfærdsordninger, som ikke bidrager til at skabe lige muligheder, skal afskaffes. Et stærkere fokus på lighed i muligheder skal være en stærk socialdemokratisk mærkesag for det 21. århundrede. Desværre ser vi en ulighed, der fortsat er kendetegnet ved dybe skel på mange af samfundslivets områder, bl.a. i uddannelsesmuligheder, boligforhold, sundhed, kultur, indflydelse på samfundslivet

DSU s principprogram 2008 side 6 af 23 osv. DSU mener, at lighed i muligheder skal være det 21. århundredes socialdemokratiske mærkesag. Det er afgørende, at kulturelle og strukturelle skel ikke hindrer noget menneskes udfoldelsesmuligheder i livet, hvad enten det gælder sin sundhed, sine uddannelsesmuligheder, sine boligforhold, sin indflydelse og engagement på samfundslivet, eller sin deltagelse i kulturlivet. DSU vil skabe et samfund, hvor ethvert menneske, hvad enten det er født af akademikere eller kassemedhjælpere, har den samme frie og lige adgang til at udnytte alle muligheder og tilbud, det måtte ønske. For DSU består lighed i muligheder ikke kun i, at mennesket som udgangspunkt ved fødslen har lige muligheder. Mennesker kan træffe valg i livet, som de fortryder, og samfundet skal træde til med hjælp til dem, som vil noget nyt med deres liv de skal til stadighed have muligheder. DSU mener, at samfundets ressourcer skal fordeles ligeligt på en lang række områder, så det ikke er pengepungen, der afgør ens muligheder for fx uddannelse eller behandling i sundhedssystemet. Kun et offentligt, solidarisk tilbud vil kunne sikre lighed for alle borgere. De offentlige tilbud skal have så høj kvalitet, at det har mulighed for at udkonkurrere private tilbud. I denne sammenhæng mener DSU, at alle direkte eller indirekte subsidier af private tilbud skal afskaffes. DSU mener ikke, at der kan og skal skabes fuldstændig lighed på alle områder. DSU anerkender, at mennesker kan vælge at arbejde mere eller mindre og dermed tjene flere eller færre penge. Det er et personligt valg, men det får som konsekvens, at der opstår en vis økonomisk ulighed i samfundet. Det er en ulighed, som DSU accepterer. Et socialistisk samfund er i DSU s optik uforeneligt med et samfund præget af fuldstændig økonomisk lighed. Ægte frihed forudsætter, at mennesker selv kan vælge at prioritere mellem arbejde og fritid og da DSU tror på, at mennesker grundlæggende har forskellige ønsker og prioriteter, vil frihed give naturlige forskelle i arbejdstid og indkomst. For den økonomiske ulighed, der kan opstå ved forskellig arbejdsindsats, ændrer ikke afgørende på den økonomiske lighed i samfundet. Derimod kan de store arvebeløb, som vi er vidne til for alvor skabe økonomisk ulighed i samfundet. DSU mener derfor, at arvebeskatningen skal være mere progressiv. Borgernes tilgang til staten skal også reflektere ligheden i muligheder. Det er i dag lettere for de ressourcestærke at kræve deres ret og undgå deres pligt, end det er for de svageste. Derfor skal eksempelvis skattesystemet være meget mere gennemskueligt, således at det ikke kræver en universitetsgrad at gennemskue sin selvangivelse, og så de stærkeste virksomheder ikke kan spekulere i skattehuller. Det vil DSU arbejde for ved blandt andet at indføre bruttoskat i stedet for fradrag for at skabe større gennemskuelighed. 2.1. Alle har ret til en bolig I DSU kan vi ikke acceptere, at der er mennesker i vores samfund, som ikke har råd til tag over hovedet. Boligpolitikken har altid været vigtig for den socialdemokratiske bevægelse, og vi betragter det som samfundets opgave at sørge for, at der er boliger nok. Alle mennesker skal have krav på en ordentlig, tidssvarende og betalelig bolig. I et samfund præget af ghettoisering og en passiv boligpolitik vil vi aldrig kunne nå vores mål om lighed i muligheder, da befolkningssammensætningen i et boligområde er afgørende for, om man kan bryde den negative sociale arv og skabe lige muligheder. DSU ønsker derfor, at der i langt højere grad tænkes i blandede boligformer, så folk fra alle lag i samfundet kan bo side om side.

DSU s principprogram 2008 side 7 af 23 2.2. En aktiv ligestillingspolitik DSU mener, at alle mennesker er skabt lige og har samme værdi. Ingen må diskrimineres på baggrund af køn, etnicitet, seksualitet, religion eller handicap. I DSU mener vi, at forholdene for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet skal være lige, og vi vil derfor arbejde for at sikre lige løn mellem kønnene. DSU vil arbejde for, at barselsorloven bliver delt ligeligt mellem kvinder og mænd, så det bliver muligt for faderen at have noget tid sammen med sit lille barn og for moderen at få et arbejde. DSU ser med bekymring på det kønsopdelte danske arbejdsmarked, hvor mænd er på det private arbejdsmarked og kvinder i det offentlige. DSU ønsker at opbløde det kønsopdelte arbejdsmarked, så fleksibiliteten og ligestilling på arbejdsmarkedet, i hjemmet og på uddannelsesinstitutionerne styrkes. DSU vil arbejde for et mere kønsneutralt uddannelsessystem, hvilket vil forbedre problemerne med løngab, prestige og traditionelle kønsrollemønstre. For DSU er det kønsopdelte uddannelsessystem og arbejdsmarked et spild af ressourcer, kompetencer og erfaringer. DSU foreslår nedsættelse af en ligelønskommission og en ligestillingsombudsmand. Spørgsmålet om tildeling af forældremyndigheden i tilfælde af skilsmisse er til stadighed et område, hvor der ikke synes at være lighed for loven mellem mor og far. DSU er optaget af, at der er lige rettigheder for mænd og kvinder i tvister om deling af forældremyndigheden. 2.3. Lighed for loven Danmark skal leve op til FN s menneskerettigheder, og danskerne skal sikres de demokratiske frihedsrettigheder, som står indskrevet i Grundloven. DSU ønsker et retssamfund, hvor alle er lige for loven, og hvor enhver kender sine pligter og rettigheder. Danmark skal overholde sine forpligtelser overfor internationalt underskrevne lovtekster. Der skal tages hånd om de svageste, og vi skal gøre en indsats for at forebygge kriminalitet og for at resocialisere borgere, der er endt i kriminalitet. Danmark er en retsstat, og som sådan skal vi sikre, at alle er lige for loven. For DSU er det vigtigt, at loven er retfærdig og legitim. Ingen kan straffes uden at være blevet stillet for en dommer. DSU vender sig mod tanken om straf som følge af administrativ praksis. Danmark skal overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Genève-konventionen, både i vores militære engagement og i vores hjemlige retspleje. DSU erkender, at straf er en nødvendighed i et retssamfund, men det er vigtigt, at der er balance mellem den begåede forbrydelse og straf. Der kan være mange årsager til, at et samfund straffer en borger, men det er vigtigt, at straffen ikke medfører en udstødelse af samfundet. Det er ofte mennesker, som kommer fra hårde sociale kår, som begår kriminalitet, og det er vigtigt, at der i retssystemet tænkes på resocialisering, når straffen udmåles. For DSU er målet med straffen, at den kriminelle ikke gentager handlingen. Derfor er det også et princip, at samfundet tilgiver den dømte efter endt afsoning. Straffen skal dog også sikre retsfølelsen hos borgerne. Især hvad angår personfarlig kriminalitet, er det vigtigt, at danskernes retsfølelse sikres gennem retfærdige strafferammer og domme. Retsfølelse er også, at borgerne har garanti for at få behandlet deres sag retfærdigt uden, at den trækkes i langdrag. I et demokrati skal borgerne sikres rettigheder og gennemsigtighed. Derfor mener vi i

DSU s principprogram 2008 side 8 af 23 DSU, at der skal være en uafhængig klageinstans i retssager. Politiet kan ikke være upartisk i klagesager, og skal derfor ikke have del i en klageinstans. Princippet om tilgivelse af den dømte efter endt afsoning, samt DSU s grundlæggende frihedsprincipper og vores opfattelse af, at alle mennesker har ret til liv, betyder også at vi i alle sager er imod dødsstraf. Straf er ikke den bedste måde at forhindre kriminalitet på. Grunden til, at en person begår en kriminel handling, skal ofte findes lang tid før den kriminelle handling begås, og derfor er det vigtigt, at der fokuseres på en omfattende forebyggelse af kriminalitet. DSU mener, at man skal prioritere kriminalpræventive foretagender som SSP-samarbejdet, hvor skole, sociale myndigheder og politiet samarbejder om forebyggelsen. Alternative afsoningsmuligheder som samfundstjeneste og afsoning i hjemmet kan være at foretrække frem for en hård fængselsstraf. I DSU foretrækker vi alternativ afsoning for milde forbrydelser frem for hård fængselsstraf. På denne måde får den dømte tid til eftertanke og slipper uden om kernen af hårde forbrydere i fængslerne. Dette giver bedre resocialisering. I DSU går vi ikke ind for en sænkning af den kriminelle lavalder. Samfundet har spillet fallit, hvis børn fængsles. Derimod er DSU ikke modstander af at fjerne børn fra deres hjem og nærmiljø uanset alder, hvis de endt i en alvorlig kriminel løbebane. Pointen skal være at resocialisere det enkelte barn. DSU er modstander af fri hash. Selvom mange plæderer for den personlige frihed til at ryge hash, mener vi, at stoffet ødelægger alt for meget til, at man kan forsvare en legalisering. DSU tager kraftig afstand fra kvindehandel. Denne slavehandel er dybt modbydelig, og der skal sættes hårdt ind. DSU mener, at bagmændene skal straffes hårdere, og vi vil gøre det strafbart at købe sig til sex. DSU mener at beskyttelsen af den enkelte prostitueredes frihed er vigtigere end andre borgeres seksuelle behov. DSU er modstander af et overvågningssamfund, da vi mener, at det krænker den personlige frihed og giver en falsk tryghed. Vi anerkender dog, at overvågning af det offentlige rum kan have en præventiv effekt og være et redskab til at opklare forbrydelser. Vi accepterer derfor overvågning af særligt udsatte områder. Det er helt essentielt, at overvågningen udelukkende bruges til at opklare forbrydelser og ikke oplagres i længere tid. 3. Kultur og værdier i Danmark 3.1. Kultur skaber livskvalitet For DSU er velfærd ikke kun et spørgsmål om social og økonomisk tryghed, men bygger i ligeså høj grad på, at mennesker har en spændende, social og aktiv tilværelse. DSU mener, at der er behov for en kamp imod ensomheden i Danmark. Samfundet bør i højere grad sætte fokus på de ting, som skaber indhold i de enkelte menneskers liv og her spiller en ambitiøs og offensiv kulturpolitik en afgørende rolle.

DSU s principprogram 2008 side 9 af 23 DSU ønsker et opgør med tanken om, at kultur er noget, der kun kan opleves på etablerede institutioner. Kunsten skal ud i det offentlige rum og de offentlige museer skal gøres gratis tilgængelige for alle, så kultur bliver en mere naturlig del af alle danskeres hverdag. DSU mener, at der er behov for et opgør med den kulturelle ulighed, derfor er det nødvendigt, at vi ændrer den måde som vi støtter kulturen på, så endnu flere deltager i de kulturelle tilbud, der findes i samfundet. I dag går over 90 % af kulturstøtten til hovedstadsområdet. Dette finder DSU dybt uacceptabelt. Det er grundlæggende nødvendigt, at en større geografisk spredning af de kulturelle tilbud finder sted. DSU mener, at kulturstøtten er opbygget ud fra en gammeldags tankegang, som i for høj grad favoriserer kunstnere, der i forvejen har bevist, at de kan sælge deres kunst eller institutioner, som ikke er i kontakt med den almindelige befolkning. Som situationen er i dag, går størstedelen af støtten til skuespil til Det Kongelige Teater og størstedelen af musikstøtten til den klassiske musik, frem for en ligelig fordeling mellem klassisk og rytmisk musik. Støtten til kunst og kultur skal ikke gives til isolerede kulturinstitutioner eller enkelte etablerede kunstnere. Derfor mener DSU, at vi skal afskaffe livslang kunststøtte og ønsker, at støtten til kunst, musik og teater skal bygge på fornyelse, og ikke på en dogmatisk tilgang til, hvad der er god eller dårlig kunst. I en omskiftelig globaliseret tidsalder føler nogle borgere en utryghed for fremtiden samt en utryghed overfor andre kulturer, religioner og mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk. Mange føler også utryghed for deres fremtidige arbejdsliv. I søgen efter tryghed vender mange sig mod det kendte, gamle og bestående. DSU ønsker ikke en tilbagevenden til en tid, hvor hvert enkelt land kunne leve og føre politik uden hensyn til andre regioner end de nærmeste naboer. Globaliseringen åbner muligheder for at brede socialdemokratiske og danske værdier ud til fjerne lande og kulturer. Muligheden skal ikke forbigås. Vi ser positivt på globaliseringen. DSU nærer stor respekt for - og vil værne om - de nære værdibaserede fællesskaber. Kun med bevidsthed om egne værdier kan vi forme en moderne socialdemokratisk vision for fremtiden. For de fleste danskere er familien, venner og naboer de tætteste og mest værdsatte fællesskaber. Det vil DSU respektere og værne om. For DSU er danske værdier tolerance, frisind og solidaritet. For DSU er det at være dansk, at man bekender sig til de danske værdier. Danskheden ligger ikke i om man er født i Danmark eller har lyst hår og blå øjne. Vi tager derfor afstand fra fremmedfjendske holdninger, der forsøger at definere danskheden snævert og uopnåeligt for mennesker med anden etnisk baggrund. Og vi accepterer ikke, at de tager patent på de traditionelle danske symboler som kolonihaven, kornmarken og kronen. Vi er globalt orienterede men føler samtidig en stor kærlighed for Danmark. DSU har et liberalt livssyn, og vi mener, at individet skal have frihed til at udleve de drømme, visioner og kulturer, der ønskes indenfor de af fællesskabet besluttede rammer. Danske værdier er for DSU en tro på individets ret til forskellighed og fællesskabets pligt til at opretholde og beskytte denne ret. DSU s moderne socialdemokratisme værner om det nære men har blikket rettet mod det fjerne. Internationalt udsyn og solidaritet står ikke i modsætning til kærlighed for Danmark og danske værdier. DSU mener ikke, at alle værdier er lige gode. Nogle værdier og nogle kulturelle elementer er bedre end andre. Vi er ikke kulturrelativister. DSU ønsker således ikke et Danmark, der består af kulturelle parallelsamfund, da det hverken gavner sammenhængskraften i samfundet eller sikrer optimale udfoldelsesmuligheder for det enkelte menneske. Af samme grund ønsker DSU at skelne skarpt mellem et multietnisk samfund, hvor folk med forskellig baggrund kan leve side om side, og et multikulturelt samfund, hvor forskellige samfundsgrupper er kendetegnet ved forskellige syn på

DSU s principprogram 2008 side 10 af 23 eksempelvis demokrati, ligestilling og afstraffelse. DSU ser det første som en naturlig konsekvens af en moderne globaliseret verden men tager afstand fra de sidste. Kun gennem en fast tro på egne socialdemokratiske værdier såsom frisind og frigørelse fra eksisterende samfunds- og familiemønstre har vi i Danmark fået mere ligestilling uanset køn, etnicitet eller seksuel orientering. Fællesskabet er forpligtet til at arbejde for en stadig større tolerance og forståelse mellem samfundets grupper og stille spørgsmålstegn ved det eksisterende. Derfor er det for DSU også en naturlig del af fællesskabet, at vi anerkender hinandens arbejde. Vi skal respektere, at alle ikke kan yde det samme, men at det derimod er selve arbejdsindsatsen i sig selv der skal være stor respekt om. 3.2. Moderne sekularisme DSU mener, at socialisme og sekularisme går hånd i hånd. Vi betragter religion som en privatsag, men ønsker, at fællesskabet skal give rum og plads til religionens udfoldelse. Vi anerkender og respekterer menneskers behov for tro og åndelighed. DSU vedkender sig Danmarks kristne protestantiske kulturarv, men mener, at fællesskabet har pligt til at arbejde for ligestilling mellem anerkendte trossamfund. Religion skal aldrig sætte grænser for holdninger eller tjene som hjemmel til politiske argumenter. Fra hvilken historisk, religiøs og kulturel baggrund, folk udleder deres synspunkter, er aldeles op til den enkelte. DSU tror på den pluralistiske samfundsmodel, og at en sund demokratisk debat giver rum og plads til forskelligartede holdninger. Men vi accepterer ikke, at religiøse grupperinger sætter præmisserne for debatten. Religion i sig selv er intet problem for samfundet eller demokratiet, men DSU accepterer ikke, at religiøse tekster tjener som ophav og hjemmel til en argumentationslinje. Vi fastholder, at ingen religiøse tekster har forrang i forhold til gældende dansk lov. DSU værner om ytringsfriheden, når det kommer til satire eller kritik af enhver religion. Samtidig mener DSU, at man altid bør overveje sine ytringer, hvorfor en bevidst forhånelse af andres religion bør undgås. Det er det enkelte menneskes ansvar. DSU s målsætning for Danmark er en upåvirkelig statsførelse. Danmark skal ledes gennem politiske argumenter og aldrig religiøse. DSU ser med bekymring på religionens indflydelse på den førte politik i dele af verden. For at opnå en pluralistisk sekulær stat mener DSU, at vi skal bibeholde en statslig folkekirke. Kontrollen med kirkens ageren i samfundsdebatten vægtes for DSU højere end ønsket om en adskillelse. Historisk har danske socialdemokrater omfavnet folkekirken for at opretholde kontrol med brugen af de økonomiske midler og folkekirkens udmeldinger af politisk og religiøs art. Vi frygter, at en adskillelse af kirke og stat vil fjerne denne kontrolmulighed og gøre kirken til en uafhængig politisk magtfaktor. Derfor vil vi beholde den danske folkekirkemodel og fastholde kirkeministeriet som folkekirkens øverste myndighed. For at sikre religiøs ligestilling ønsker DSU, at en model lig folkekirken oprettes for alle andre anerkendte religioner. Dermed mener DSU, at alle religiøse forkyndere skal have en universitetsuddannelse lig teologiuddannelsen. Dermed vil det blive lettere at kunne kontrollere fundamentalistiske strømninger, som udspringer af religion, da alle religiøse forkyndere er uddannede og statsansatte og vil være på lige fod med folkekirkens præster.

DSU s principprogram 2008 side 11 af 23 4. Videnssamfundet Det traditionelle industrisamfund udgør en stadig mindre del af arbejdsmarkedet. Danmark er i dag præget af en veluddannet arbejdsstyrke, der konkurrerer på nye videnstunge områder. Det er det, som skal sikre landets fremtidige velstand. Et dynamisk og veludviklet videnssamfund med en stærk uddannelsesindsats er udgangspunktet for, at vi klarer os godt i den globale konkurrence. Det er et afgørende mål for DSU, at alle får en uddannelse. Uddannelse er grundlaget for udviklingen af det enkelte menneske og for den fortsatte velstand og vækst i samfundet. DSU tror på, at vi gennem livslang læring kan skabe et samfund, hvor vi alle kan arbejde, og hvor vi kan sikre en stærk og konkurrencedygtig økonomi i Danmark. DSU anerkender, at vi i en globaliseret verden kan være nødt til at hente uddannet arbejdskraft i andre lande, men for at modvirke såkaldt braindrain bør ulandene kompenseres for de udgifter til at uddanne de pågældende medarbejdere. DSU går ikke ind for fri indvandring men mener, at vi skal sikre bedre muligheder for mennesker, som gerne vil komme til landet for at arbejde og yde en indsats. Green Card ordninger og hurtigere sagsbehandling er nødvendige løsninger for at ruste Danmark til fremtiden. Det skal være muligt for udenlandske studerende at læse i Danmark, men de udgifter, der er forbundet med deres uddannelser, bør dækkes enten via betaling eller en kontrakt, hvor man arbejder en periode i Danmark. 4.1. God og gratis uddannelse DSU mener, at målet med uddannelse er at berige det enkelte menneskes livskvalitet og mulighed for at begå sig både på arbejdsmarkedet og i det demokratiske samfund. Gode og gratis uddannelser skal være en rettighed for alle og ikke kun et privilegium for de få. Derfor er DSU imod brugerbetaling i uddannelsessystemet. Alt for mange børn og unge får ikke en ordentlig uddannelse. Desværre er uddannelsessystemet i dag en medvirkende årsag til, at den sociale udstødningsproces opretholdes. DSU ønsker lige muligheder for alle, ikke mindst på uddannelsesområdet, og derfor er en styrkelse af indsatsen for at bryde den negative sociale arv nødvendig. DSU er imod et uddannelsessystem, hvor det er størrelsen af forældrenes pengepung, som afgør kvaliteten af barnets uddannelse. Derfor mener DSU, at tilskuddet til privatskolerne skal reduceres, samtidig med at de skal pålægges et socialt ansvar, så vi undgår et opsplittet skolesystem. Dog skal efterskolerne fortsat bevare deres tilskud, da vi i DSU mener, at efterskolerne har mange gode egenskaber og ikke kan sammenlignes med andre privatskoler. DSU accepterer, at der kan være forskellige holdninger til hvilke pædagogiske principper, forældre ønsker for undervisningen af deres børn. DSU vil have en folkeskole, der uddanner fagligt og socialt kompetente elever og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolen skal arbejde med den enkelte elevs lyst til læring og sørge for, at eleven udvikler erkendelse og fantasi, og igennem forskellige undervisningsformer opbygger indsigt, selvtillid og selvstændighed. DSU mener, at der skal indføres ordninger med sund

DSU s principprogram 2008 side 12 af 23 skolemad, så vi får sunde og læringsparate elever. DSU er tilhænger af helhedsskolen, hvor leg og læring kombineres, og hvor alle børn har mulighed for at blive i fritidsordningen uanset forældrenes betalingsevne. DSU mener, at læreren skal have ansvaret for undervisningen. Derfor skal mængden af bureaukratiske og tidstunge rapporteringsopgaver reduceres. For DSU kan både karakterer og test være gode motiverings- og evalueringsredskaber, hvis de bruges rigtigt. Fænomener som karakterer og test må dog aldrig blive mål i sig selv men kan være midler til at forbedre børnenes indlæringskompetencer. Elever skal gennem hele deres uddannelsesforløb forberedes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. DSU ønsker derfor at styrke elevers og studerendes indflydelse på egen uddannelse. Der skal være brede muligheder for at sammensætte sit uddannelsesforløb og gøre brug af forskellige eksamensformer - herunder gruppeeksamener. Der bør i høj grad lyttes til elevråd og elevorganisationernes holdninger til den daglige drift og de langsigtede planer. DSU mener, at det er alle unges ret og pligt at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Vi vil arbejde for en udvidelse af undervisningspligten, således at alle unge gennemfører grundskolen og en ungdomsuddannelse. Dette sikres ved en større mangfoldighed i uddannelsessystemet, bedre vejledning og mere støtte til den enkelte elev. DSU er tilhængere af obligatorisk pasningstilbud, hvilket skal betyde at alle børn i et vist omfang om ugen skal have tilknytning til andre børn og voksne uden for hjemmet og familien. DSU ønsker en øget indsats på førskoleområdet, hvor der skal arbejdes mere med børns motorik, sprog og sociale kompetencer. En sådan indsats skal skabes i fleksible rammer, med mulighed for at den enkelte familie i samarbejde med pædagoger kan ruste børnene til skolelivet på den bedste måde. Det er centralt, at der allerede fra en helt tidlig alder gøres en indsats for at bryde den negative sociale arv og give det enkelte barn den bedste start på livet. Dette kunne ligeledes have en positiv indvirkning på integrationen af børn af flygtninge/indvandrere. DSU er tilhænger af gratis efteruddannelse, da man gennem hele livet skal udfordres og stimuleres. Det er et mål for DSU, at Danmark har en så omstillingsparat og veluddannet arbejdsstyrke som muligt, hvor et højt uddannelsesniveau sikrer folk mulighed for at blive mange år på arbejdsmarkedet. Virksomhederne skal pålægges et større ansvar for efteruddannelse, ligesom der også bør være øget fokus på efteruddannelse i den offentlige sektor 5. Ingen frihed uden sundhed Ligesom uddannelse er indsatsen på sundhedsområdet essentiel, hvis vi vil nå målet om lighed i muligheder. Sociale skel afspejler sig altid i sundhed, og i Danmark ser vi, hvordan livstilssygdomme i høj grad er at finde blandt de mindst ressourcestærke. Det danske sundhedssystem skal derfor bygge på princippet om lighed og samtidigt gøre en ekstra indsats for at hjælpe de svageste.

DSU s principprogram 2008 side 13 af 23 5.1. Et stærkt offentligt sundhedssystem DSU er tilhænger af et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Det skal levere en service, som alle kan acceptere, og det skal være frit og gratis for alle samfundets borgere. Et privat sygehusvæsen vil altid stille de svageste i samfundet dårligst, og det kan vi ikke acceptere. Vi ser derfor med bekymring på den stigende brug af private sygehuse, der lokker ansatte fra de offentlige sygehuse med høje lønninger. De fungerer kun, fordi staten gennem sine garantiordninger betaler for høje priser for behandlinger. Derfor skal garantiordningen afskaffes, og pengene skal i stedet bruges på at ruste det offentlige sygehusvæsen til at levere de efterspurgte behandlinger. DSU erkender, at vi bliver nødt til at foretage prioriteringer i sundhedssystemet, da vi ikke har ressourcer til alt. Behandling af livstruende sygdomme skal til enhver tid skal prioriteres. Vi kan ikke acceptere, at der er lang ventetid på at blive behandlet for noget livstruende. De private sundhedsforsikringers indtog i samfundet er skadelige for målet om lige muligheder og for borgernes accept af det offentlige system. Hvis de ressourcestærke gennem private sundhedsforsikringer tilbydes bedre service end andre, bliver det de svageste i samfundet, der taber på det. DSU vil derfor afskaffe alle fradragsordninger til sundhedsforsikringer. DSU mener at tilbud som tandlæge skal være gratis. Det går udover de fattige i vores samfund, at der netop her skal være betaling. Derfor mener DSU at det er i god solidarisk skik at det dermed skal være gratis for alle. Ydermere kan det ikke have sin rigtighed at kun dele af legemet må behandles gratis, mens andre er nødt til at stå i forfald, grundet den økonomiske tilstand i de enkelte familier. 5.2. Folkesundhed gennem forebyggelse DSU anerkender, at den negative sociale arv ikke kan brydes uden en massiv indsats for folkesundheden, da fedme og livsstilssygdomme i dag ofte hænger sammen med menneskers sociale forudsætninger. Det er således i dag kendt, at rygning og overdreven indtag af alkohol er sundhedsskadeligt, og det bør derfor være et mål at begrænse forbruget af disse nydelsesmidler. DSU er tilhænger af forbud mod rygning i det offentlige og ønsker at hæve prisen på tobak. Unges adgang til alkohol skal ligeledes begrænses, så helt unge mennesker ikke tager varigt skade af alkoholmisbrug. For at opnå disse målsætninger, ønsker DSU at indføre differentieret moms på fødevarer og nydelsesmidler. DSU mener at man fra statens side skal søge at påvirke danskernes madvaner. Det mener DSU at vi kun kan gøre ved at sætte momsen på usunde madvarer og nydelsesmidler op, og tilsvarende sætte momsen markant ned på sunde madvarer og nydelsesmidler. Det er for DSU vigtigt, at den eskalerende forbrugskultur ikke medfører store sundhedsmæssige problemer for befolkningen. Derfor ønsker vi en stærk forbrugerkontrol, der kan sikre, at der ikke bruges sundhedsskadelige kemikalier i de produkter borgerne, og i særdeleshed børn dagligt bruger. Helhedsskolen skal ikke bare undervise. Den skal også bruges til lære børn en sund livsstil. DSU ønsker gennem en gratis skolemadsordning, at de unge får en god og varieret kost, så de bliver sunde og veloplagte elever. Desuden skal idrætsfaget opprioriteres i folkeskolen, så der bliver langt mere motion og sport inkluderet i skoledagen. DSU ønsker altså i fremtiden at reformere idrætsundervisning og tilføje konkrete sundhedstemaer

DSU s principprogram 2008 side 14 af 23 6. Universel velfærd DSU er stærk tilhænger af den danske velfærdsmodel. Vi tror på, at den fælles velfærd skal være for hele samfundet, og ikke kun for den del af befolkningen, der ikke har råd til at købe sig til velfærd på det private marked. Dette forudsætter, at der blandt alle samfundslag ikke bare er en passiv accept af, men en aktiv opbakning til de centrale fælles velfærdsinstitutioner. For DSU betyder universel velfærd dog ikke, at alle samfundsgrupper har krav på alle velfærdsydelser. Den danske velfærdsmodel kræver en stærk offentlig sektor, og den kan kun finansieres ved skatteindkrævning. DSU mener derfor, at skat er et nødvendigt middel til at nå vores mål om frihed og lighed i muligheder, men det er vigtigt, at skatten opkræves for fællesskabets skyld og ikke for statens skyld. Det er desuden vigtigt for DSU, at skatten udmåles efter princippet om, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde det vil sige en progressiv beskatning. Det skal dog kunne betale sig at arbejde, og også at yde den lille ekstra indsats. Velfærdssamfundet afhænger af velstand og kan kun fungere, hvis borgerne ser et formål med at arbejde. 6.1. Velfærd til alle! Et stærkt og solidarisk samfund skabes i høj grad gennem, at samfundets borgere mødes på tværs af økonomiske og sociale skel. DSU ønsker således et samfund, hvor folk fra forskellige samfundslag sidder side om side i skolen, henter deres børn i samme børnehave og ligger side om side på sygehuset. En stærk samfundssolidaritet er en central forudsætning for, at også den velstillede del af befolkningen vil bidrage økonomisk til den fælles velfærd. Såfremt den velstillede del af befolkningen i stigende grad sender deres børn på private skoler og dækker sig ind under private sundhedsordninger, vil det betyde en gradvis udhulning af den offentlige service. På længere sigt kan det betyde, at den fælles forpligtigelse til at opretholde en stærk offentlige service vil aftage, efterhånden som flere og flere vælger et privat alternativ. Derfor mener DSU, at velfærdfærdsstatens kerneopgaver, primært uddannelse og sundhed, skal være kendetegnet ved gratis adgang for borgeren, uanset indkomst. DSU vender sig således også mod at indføre øget brugerbetaling for den højtlønnede del af befolkningen, da disse så kan fristes til et privat alternativ. DSU fastholder, at fællesskabet er den bedste varetager af alle de sektorer, der ikke egner sig til markedsmæssig konkurrence. Det indebærer sektorer, hvor der er tale om naturligt monopol. 6.2. Styrk den offentlige sektor DSU mener, at det offentlige skal have mulighed for at tilbyde indtægtsregulerede tilkøbsydelser. Med borgernes stigende individuelle ønsker til den offentlige service, er det hverken økonomisk holdbart eller principielt ønskeligt, at det offentlige imødegår individuelle krav med kollektive ydelser. I stedet skal den enkelte borger have mulighed for at købe ekstra ydelser af det offentlige. Dette vil samtidig styrke den offentlige sektors mulighed for at konkurrere med den private sektor, og således styrke muligheden for at bevare en stærk offentlig service i fremtiden. DSU insisterer dog kraftigt på, at tilkøbsydelser på ingen måde må forringe kvaliteten af de offentlige basisydelser. Hvilket vil medføre en gradvis udhuling af den offentlige velfærd for netop de mennesker, der ikke kan betale for det. Derfor ønsker DSU, at der fra politisk side opstilles en negativliste med områder, hvor der ikke må indføres tilkøbsydelser, fx at købe sig til en bedre plads i køen på hospitalets venteliste. DSU ønsker derudover at tilkøbsydelser skal være socialt retfærdige og komme alle til gode. Derfor skal overskuddet gå til at tilvejebringe bedre gratis service for de grupper, der ikke har råd til at benytte sig af tilkøbsydelser.

DSU s principprogram 2008 side 15 af 23 6.3. Service frem for checks Når man betaler en stor del af sin indkomst til det offentlige, har man også en forventning om, at den offentlige service er af høj kvalitet. Samtidig spiller vores velfærdsinstitutioner en vigtig rolle ikke bare i forhold til at skabe en lettere hverdag for mange borgere men også i forhold til at skabe et dynamisk samfund. For såvel direktøren som rengøringsassistenten er en velfungerende børnepasning således en vigtig forudsætning for deltagelse på arbejdsmarkedet. På samme måde gavner en hurtig og effektiv behandling i tilfælde af sygdom ikke bare den enkelte men også samfundet som helhed. Såfremt borgerne ikke føler, at den offentlige service lever op til deres forventninger, vil den del, der har råd, hurtigt finde sig en privat løsning. Derfor foreslår DSU, at de offentlige serviceydelser i fremtiden opprioriteres, ved at det offentlige i fremtiden bruger relativt mere på serviceydelser og relativt mindre på de overførselsindkomster til den bedre stillede del af befolkningen, som ikke bidrager til at sikre ligheden i samfundet. 6.4. Styrk de lige muligheder Når det kommer til velfærdssamfundets andet hovedområde, indkomstoverførslerne, er DSU positiv over for forslag til, hvordan man i fremtiden kan målrette en større del af disse midler mod den del af befolkningen, der er økonomisk dårligst stillede. Det er DSU s holdning, at overførselsindkomster primært skal være et solidarisk redskab til at udligne den økonomiske forskel mellem rig og fattig, da en stor del af danskerne i dag har nået et velstandsniveau, hvor månedlige tilskud fra det offentlige ikke længere er en forudsætning for et liv i frihed. Det betyder, at de rigeste pensionister ikke behøver den samme folkepension, og det betyder, at efterlønnen skal målrettes til de mennesker, der vitterligt er nedslidte. DSU mener dog samtidig, at det er vigtigt at de offentlige ydelser bevares som noget universelt. Vi ønsker ikke at straffe dem, som har sparet op gennem hele livet. For at opbakningen til det offentlige overførselssystem ikke falder, er det vigtigt, at alle føler de får noget for deres skat. På den måde vil incitamentet for at kæmpe for en bedre offentlig sektor styrkes. Endvidere bør man bruge relativt færre penge på børnepenge og i højere grad målrette dem de økonomisk dårligt stillede. Ligeledes bør man bruge relativt flere penge på daginstitutioner og uddannelse ved oprettelse af helhedssskoler med gratis mad. Pengene vil således stadig komme børnefamilierne til gode, men vil i højere grad blive brugt til at skabe både økonomisk lighed og lige muligheder. Øget økonomisk målretning kan imidlertid virke som en indirekte beskatning af arbejde, fordi folk risikerer at miste penge, når de arbejder en time ekstra og således får en højere indkomst. Det vil være uhensigtsmæssigt i en fremtid, hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Derfor foreslår DSU, at ændringer i overførselssystemet går hånd i hånd med ændringer i skattesystemet, så overførselssystemet gøres mere solidarisk, uden at det bliver mindre attraktivt at arbejde ekstra. 6.5. Solidarisk opsparing gennem hele livet En stor del af vores nuværende overførselsindkomster omfordeler kun i yderst begrænset omfang mellem rig og fattig, men omfordeler derimod over den enkelte borgers livsforløb, fx fra aktive år på arbejdsmarkedet til passive år på pension. Dette vil med fremtidens demografiske udvikling føre til et meget stort pres på de offentlige budgetter, samtidig med at mange borgere i fremtiden vil have store private opsparinger. Fællesskabets rolle er ikke at dele checks ud til alle borgere men at opstille de nødvendige rammer for, at alle kan leve i økonomisk tryghed gennem hele livet. Derfor

DSU s principprogram 2008 side 16 af 23 mener DSU dels, at alle borgere skal have obligatorisk A-kasse medlemskab, og dels at det i langt højere grad skal sikres, at den enkelte får udjævnet sin indkomst over hele livet. Det indebærer bl.a. obligatorisk pensionsopsparing til alle inklusiv modtagere af overførselsindkomster. Dermed bliver spørgsmålet om tilbagetrækning også i højere grad et spørgsmål om, hvor længe man har været til rådighed for arbejdsmarkedet frem for blot at være et spørgsmål om alder. DSU ser ikke nogen fornuftig grund til, at den ufaglærte arbejder og kontorchefen med den lange videregående uddannelse skal trække sig tilbage ved den samme aldersgrænse. DSU køber ikke argumentet om, at opbakningen til den fælles velfærd blandt den højtlønnede del af befolkningen er betinget af, at denne gruppe selv får en betydelig del af kagen i form af overførselsindkomster. Tværtimod tror DSU, at det på sigt kan svække opbakningen til den offentlige velfærd, hvis borgerne oplever, at de skal betale en høj del af deres indkomst til folk, der udmærket kan klare sig selv. En øget målretning handler for DSU derfor ikke kun om en fornuftig prioritering af begrænsede økonomiske ressourcer og et ønske om mere lighed, men i høj grad også om at sikre fortsat opbakning til det offentlige overførselssystem. 6.6. Mindre pisk mere gulerod DSU tror ikke på det borgerlige princip om, at hvis folks ydelser fjernes, så finder de et arbejde. Dette princip skaber ulighed og fattigdom. DSU tror på, at arbejdsløshedsunderstøttelsen skal være så høj, at man kan opretholde et værdigt liv. Til gengæld er det fint at stille krav til den ledige. Den ledige har pligt til at søge arbejde eller videreuddanne sig, og det offentlige har pligt til at skabe ordentlige rammer for den ledige, i form af meningsfyldte jobs eller uddannelsestilbud. DSU vender sig principielt mod regler om, at folk får frataget deres kontanthjælp, hvis de ikke selv skaffer arbejde. Kontanthjælpen kan kun fratages i de tilfælde, hvor den ledige bevidst udebliver fra aktiviteter. Regeringens 300-timers regel er således fuldstændig uspiselig for DSU. Ligeledes mener DSU, at starthjælpen bør afskaffes. Det er en racistisk ordning, der er med til at skabe parallelsamfund, og presser folk ud i den grå økonomi. Borgere i Danmark skal behandles ens, uanset deres etniske baggrund Det kræver meget at få tildelt en førtidspension. Det er et princip for DSU, at man får tildelt sin pension, når man ikke længere er i stand til at arbejde. Endvidere mener DSU, at der bør åbnes op for, at man kan vende tilbage fra en førtidspension til et normalt arbejdsliv. Enhver på førtidspension har krav på at få tildelt et skånejob, hvis det ønskes. 7. Markedet og vækst DSU anerkender at den kapitalistiske produktionsform ofte er det bedste middel til at skabe velstand. Det er dog vigtigt, at markedet ikke i sig selv er et mål men et middel til at nå målet om frihed, lighed og solidaritet. DSU mener, at vækst er godt. Vækst skal bidrage til at øge den generelle velfærd og lighed, men må ikke ske på bekostning af ligheden eller solidariteten. Ordet vækst hentyder for mange mennesker til chefernes evige diskussion om øget profit og krav om at tvinge medarbejderne til at knokle mere for mindre løn. Dette er dog en smule misvisende. For DSU skal ordet anvendes, om den positive udvikling, der skaber et godt velfærdssamfund. Vækst er et middel til at nå målet om et stærkt velfærdssamfund med fuld beskæftigelse. Det er derfor et krav om vækst i vidensniveau, vækst i