Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed og genstandsgrænser Kommuner Sundhedsprofiler
Danmark og andre lande Hor stort er alkoholproblemet i Danmark sammenlignet med andre lande målt ved dødeligheden af levercirrose?
Mænd, levercirrose, 35-74 år, aldersstandardiserede rater 150 120 Danmark Norge Sverige Finland England Holland Tyskland Frankrig 90 60 30 0 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 2000-04
Kvinder, levercirrose, 35-74 år, aldersstandardiserede rater 50 40 Danmark Norge Sverige Finland England Holland Tyskland Frankrig 30 20 10 0 1950-54 1960-64 1970-74 1980-84 1990-94 2000-04
Levercirrose. Danmarks placering blandt 20 OECD lande. Mænd - kvinder Top Bund 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 1951-1960 1961-1970 1971-1980 1981-1990 1991-1995 1996-2000 Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. SIF 2004
Alkohol i Danmark Hvor mange er berørt? 860.000 storforbrugere 585.000 med skadeligt indtag 140.000 afhængige Hvidtfeldt et al. Alkoholforbrug i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. SDU 2008
Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række helbredsmål sammenlignet med andre risikofaktorer
Tab i danskernes middellevetid relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Alkohol Fysisk inaktivitet Højt blodtryk Psyk arbejdsbelastning Arbejdsbetingede lidelser Overvægt Passiv rygning Stofmisbrug For lidt frugt og grønt Hjemme- og For meget mættet fedt Træffer sjældent familie Trafikulykker Ingen hjælp fra andre Usikker sex Arbejdsulykker 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Årligt antal hospitalsindlæggelser relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Stofmisbrug Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 20000 40000 60000 80000 100000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Årligt antal førtidspensioner relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Psykisk arbejdsbelastning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Mænd Kvinder Overvægt Alkohol Ingen hjælp fra andre Træffer sjældent familie Stofmisbrug Usikker sex 0 500 1000 1500 2000 2500 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Årligt antal sygefraværsdage (i 1000) relateret til forskellige risikofaktorer Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Rygning Mænd Kvinder Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Tab i kvalitetsjusterede leveår (QALY) relateret til forskellige risikofaktorer Storrygere Smårygere Eksrygere Alkohol Fysisk inaktivitet Svær overvægt Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Træffer sjældent familie Ingen hjælp fra andre Lav uddannelse Mellem uddannelse Mænd Kvinder 0 2 4 6 8 10 12 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Konsekvenser af alkohol - alder Hvordan er aldersfordelingen for de helbredsmæssige konsekvenser af alkohol?
0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Alkoholrelaterede dødsfald pr. år Antal (M 2.161, K 851) 600 M 500 400 300 200 100 0 K % af alle dødsfald (M 7,6%, K 2,9%) 35 30 25 20 15 10 5 0 M K Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 0-14 15-24 25-34 35-44 45-54 55-64 65-74 75-84 85 Alkoholrelaterede skadestuebesøg pr. år Antal (M 6.669, K 2.936) 1800 M 1500 K % af alle skadestueb. (M 1,2%, K 0,7%) 3,0 2,5 M K 1200 2,0 900 600 1,5 1,0 300 0,5 0 0,0 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Alkohol og økonomi Hvilken betydning har alkohol målt på en lang række mål for økonomiske omkostninger sammenlignet med andre risikofaktorer?
Sundhedsvæsenets omkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Fysisk inaktivitet Overvægt Hjemme- og fritidsulykker Alkohol Psykisk arbejdsbelastning Ingen hjælp fra andre Usikker sex Træffer sjældent familie Trafikulykker Arbejdsulykker Stofmisbrug Mænd Kvinder 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Produktionstabsomkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved human kapital metoden Rygning Kort uddannelse Psykisk arbejdsbelastning Fysisk inaktivitet Alkohol Overvægt Stofmisbrug Forhøjet blodtryk Trafikulykker Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Arbejdsbetingede lidelser Ingen hjælp fra andre Passiv rygning Usikker sex For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Produktionstabsomkostninger (i mio. 2005 kroner) relateret til forskellige risikofaktorer beregnet ved friktionsmetoden Kort uddannelse Rygning Fysisk inaktivitet Overvægt Psykisk arbejdsbelastning Alkohol Ingen hjælp fra andre Forhøjet blodtryk Stofmisbrug Arbejdsbetingede lidelser Træffer sjældent familie Hjemme- og fritidsulykker Passiv rygning Trafikulykker For meget mættet fedt For lidt frugt og grønt Usikker sex Arbejdsulykker Mænd Kvinder 0 1000 2000 3000 4000 5000 Juel, Sørensen og Brønnum-Hansen. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen
Social ulighed og genstandsgrænser Hvem overskrider genstandsgrænserne? Årstal køn uddannelse
Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY) er gennemført i 1987, 1994, 2000 og 2005. 1987 1994 2000 2005
Procent Procent Andel, der har overskredet genstandsgrænsen 1994-2005. Efter køn og alder 25 20 1994 2000 2005 Mænd 25 20 1994 2000 2005 Kvinder 15 15 10 10 5 5 0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år 0 16-24 år 25-44 år 45-64 år 65 år Kilde: Ekholm et al, 2006. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed
Procent Procent Andel, der har overskredet genstandsgrænsen 1994-2005. Efter køn og uddannelse 20 Mænd 1994 2000 2005 20 1994 2000 2005 Kvinder 15 15 10 10 5 5 0 Kort Mellem Lang 0 Kort Mellem Lang Uddannelsesniveau Uddannelsesniveau Kilde: Ekholm et al, 2006. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Statens Institut for Folkesundhed
Konklusion om overskridelse af genstandsgrænsen Flere mænd end kvinder Flere i 2005 end i 1994 Flere højt uddannede end lavt uddannede
Kommunale sundhedsprofiler 2010
Aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner Parterne er enige om et obligatorisk standardspørgeskema til brug for udarbejdelse af en landsdækkende sundhedsprofil for alle kommuner.
Standardspørgeskemaet Selvvurderet helbred samt helbred og trivsel (1-7) Dagligdagens stress (8) Smerter og ubehag (9) Langvarige sygdomme (10-12) Rygning (13 16) Alkohol (17-26) Alkoholgrænser, binge-drikning, afhængighed Kost (27-34) Motion (35-37) Højde og vægt (38-41) Kontakt med sundhedsvæsenet (42-43) Kontakt med andre mennesker (44-46) Socio-økonomiske og demografiske forhold (47-52)
Eksempler på anvendelser i kommunerne Politisk og administrativ gennemslagskraft i kommunen Prioriteringsredskab Monitorering af udvikling Data om borgernes selvvurderede helbred, sundhedsvaner, motivation for sundhedsfremme mv.
Aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner Der etableres en national database for sundhedsprofiler med sammenlignelige data for alle kommuner (SIF og Sundhedsstyrelsen).
Til slut om alkohol i Danmark og i kommunerne Mange personer er berørt Mange helbredsrelaterede belastninger Store økonomiske udgifter Muligheder i sundhedsprofil 2010