AT LÆRE AT VÆRE KVINDE I DANSK FÆNGSELSBASERET STOFBEHANDLING

Relaterede dokumenter
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

Aldersfordeling på børn i undersøgelsen

Thomas Ernst - Skuespiller

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

Rikke kommer ned af gangen. Rikke hører musik.

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Hvordan har du det i børnehaven?

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Brøndby musikskole Undervisningsmiljøvurdering oktober 2013

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Tid Tema Spørgsmål Beskrivelse Kommentar Del1 Hvorfor! 5min Forventningsafstemning

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Hvem er jeg? TEMAER: BAGGRUND

Det Gode Ungeliv Foreløbige insights November 2016

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

Den professionelle børnesamtale

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d L: Lars.. = mindre pause

SPILLET OM OPDRAGELSESANSVARET

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Uddrag fra HE rapport

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Cases Case 1: spørgsmål Case 2: spørgsmål

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Ensomhed. Hvad er det, hvorfor er det her, og hvad kan vi gøre ved det?

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

Når kulturer mødes Interkulturel kommunikation

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Adam den tredje i Fjerde, Torun Lian Målgruppe: 5. klasse

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

MOVE. Struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling. Viden til gavn

Selvevaluering Opsamling af resultater: Vi har i undersøgelsen fået svar fra 82 elever ud af 89 og har hermed en svarprocent på 92.

Evaluering af Ung Mor

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

AARHUS UNIVERSITY RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

Bare det virker Narrativer om sexsalg, stoffer og nødvendighed

LilleStorm siger goddag og farvel

Udviklingssamtale førskolebarnet

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Danmarks Læringsfestival Marts 2016

TEST - VAK læringsstil

Bilag 4. Interview med Kasper

Transskription af interview Jette

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Selvskadende unge er styret af negative tanker

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Hvad gør en kræftdiagnose ved unges brug af sociale medier?

Find 38 indsatsområder

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

HANDLEPLAN I FORBINDELSE MED DØDSFALD ULYKKER OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER I KASKELOTTEN

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Tabuerne i privatøkonomien

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

BØRN OG SEKSUALITET. Lektor, ph.d. udviklingspsykolog cand.psych. Karen Pallesgaard Munk Forskningsgruppen Paradox AARHUS UNIVERSITET

Gør jeg det godt nok?

TEMA: FESTEN. Elevmateriale TEMA: FESTEN ELEVMATERIALE

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Værestedsundersøgelse 2011

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Kompendium Kære Deltagere

Oversigt over akkrediterede behandlingstilbud

Hjemme hos LilleStorm

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Kvindeliv og parforhold anno 2016

SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE HØRSHOLM KOMMUNE

TRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN

LilleStorm i al slags vejr

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Bevægelseseksperimentarium på Egmont Højskolen

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Kroppen på toppen i dagplejen Det fysiske aktivitetsniveau

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Familier med sameksisterende alkohol/stofproblemer og vold

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Transkript:

AT LÆRE AT VÆRE KVINDE I DANSK FÆNGSELSBASERET STOFBEHANDLING

OM BEHANDLINGEN 14 indsatte 8 timers arbejde/terapi, 8 timers fritid og 8 timers hvile/sovetid Ugentlige individuelle samtaler/daglige gruppesamtaler Selvforplejning Kulturudgange Familieorienteret behandlingsmodel Motiverende interview, kognitiv terapi, social færdighedstræning

1: DET KVINDELIGE PASSIVE OFFER Kvinderne ses som umodne, socialt inkompetente og som ofrer for en række omstændigheder Dysfunktionelle familier overgrebsproblematikker, vold, den slags ting. Meget, meget svær opvækst. Anbringelse Mange svigt i deres liv De fleste er faktisk generte. Og meget usikre.

1: DET KVINDELIGE PASSIVE OFFER Behandlingen skal give kvinderne basale kognitive og sociale værktøjer Man bruger en del tid på at få folk til selv at se lyset - en masse åbne-sig og lære opgaver. Så er der alle de dagligdags ting, som med at lave mad og gøre rent og hvordan man snakker til folk - der er en del opdragelse i det også [ ] Det er jo meget det der med,at få ændret nogle tankemønstre og med at forberede dem til: hvad så, når du ikke er her mere og der ikke er nogen, der hiver fat i dig hver eneste dag? Marginaliserede kvinder er historisk set frakendt handlekraft og viljestyrke

1: DET KVINDELIGE PASSIVE OFFER Ambivalens: passivt hjælpetrængende offer selvstændig og ressourcefuld Jeg har jo haft et socialt liv, inden jeg kom ind, altså. Jeg er jo fandeme 50, da jeg kom ind, ikk. Så jeg har jo boet...jeg er uddannet i mange ting altså, både havde min egen butik og Så jeg har jo nogle færdigheder med mig ind, ikk.

1: DET KVINDELIGE PASSIVE OFFER Egne fortolkninger (virkelighed) underkendes Jeg følte virkelig, at nu skulle jeg pilles helt ned, og så skulle de nok samle mig sammen igen, ikk. Og det ville jeg bare ikke En ting er, at man skal være stoffri og så videre, ikk. Men hvorfor skal man laves om som menneske? Og så havde jeg hele tiden den der, at så dårligt et menneske er jeg sgu ikke.

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Kvinderne beskrives som optaget af sladder, bagtale hinanden, lede ved hinanden, og deres egen værste fjende Kvinder, de kan godt være lidt stride ved hinanden. Der kan godt gå for meget bagtale, for meget drama det kan jo også opstå med mænd, men bare ikke i samme grad. Man skal være meget, meget, meget tålmodig [griner] når man arbejder med kvinder

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Kvinderne skal lære at tage imod kritik uden at blive aggressive, hjælpe hinanden, føle fællesskab, være mindre maskuline, og være socialt indstillet De daglige gøremål [indgår] som et led i behandlingen i forhold til at indlære eller genoptræne rutiner og færdigheder i at udføre husligt arbejde, ligesom det er med til at styrke kvindernes samarbejdsrelationer og dermed det sociale fællesskab

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Værtinder Kristina er i anledning af pårørendedagen iført kjole. Det er første gang, at jeg har kjole på, siger Kristina. En behandler har rettet hendes øjenbryn og en af de andre kvinder har givet hende neglelak på. Hun ser glad ud, men er også tydeligt nervøs og påvirket af både situationen og påklædningen. Moderrolle

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Indsatte associerer sig ikke med den negative kvindeadfærd ser den som resultat af den institutionelle kontekst Du er bare meget intenst sammen i et fængsel, altså, vi er lukket inde på sådan en afdeling ik... Og tit så bitcher den ene over den anden, og den tredje bitcher over den fjerde, og den femte synes bare, de alle fire er nogle idioter, ik.

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Nogle indsatte positive overfor kvindeafdelingen: snakker godt sammen, gode samtaler med behandlere, afslappet tone, kulturudgange Nogle blev mere kvindelige Jeg er blevet mere kvindelig. Altså sådan en lille ting som at plukke mine øjenbryn, det gjorde jeg slet ikke, da jeg kom ind i fængslet. Og sådan nogle ting som at man gør lidt mere ud af sig selv, hvis man skal noget

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Nogle oplevede den sociale færdighedstræning som malplaceret eller overgribende Helt ærligt jeg er 37 år, ikk. Jeg hedder ikke lille Naja med rottehalerne og sidder nede i min børnehave igen. [Med skinger stemme] "Nu skal vi ud og lege gemme!" Jamen, jeg synes, det er så latterligt. Hvis de vil have, vi skal lave noget, jamen så går vi nogle turer eller laver nogle voksen-ting i stedet for det der.

2: NEGATIV KVINDEADFÆRD Solidaritet kunstig Der er mange af de mennesker, der er herinde, jeg aldrig nogensinde ville tale med. Hvorfor i himlens navn skal jeg så være tvunget til at åbne op omkring mine følelser for de mennesker? Jeg vil bare gerne holde det på et overfladisk plan og ikke at gå i dybden med det

DISKUSSION 1. Er den såkaldte kvindetypiske adfærd i store træk en reaktion på den institutionelle kontekst? 2. Repræsenterer behandlingens kvindesyn et middelklasse blik? Tæmme den uregerlige kvinde

Spørgsmål: Hvordan kan stofbehandling integrere den enkelte kvindes livserfaringer med de nye roller og dispositioner, der søges tillært?

CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING