Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Relaterede dokumenter
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

Årsplan for håndarbejde & sløjd i 4. klasse

Årsplan for håndarbejde & håndarbejde i 5. klasse

Undervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde

Gudenådalens Friskole fagplan for faget værksted.

Årsplan Håndarbejde for 5 klasse. 2018/2019.

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Undervisningsplan for slutmål for Sløjd/håndarbejde

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Sløjd. Skoleafdelingen

Materielt Design klasse

Fagårsplan 2010/11. Fag: Håndarbejde Klasse: 5.a Lærer: MA. Fagområde/ emne. Periode Mål Relation til Fælles Mål

Håndværk og design Fælles Mål

Slutmål og undervisningsplan for faget Sløjd

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde klasse

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Håndværk og design KiU modul 2

AL-HILAL SKOLEN. Ministeriet for børn og undervisning Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal København K.

Fælles Mål. Faghæfte 9. Håndarbejde

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Konstruktion og design

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Fagbeskrivelse for Krea

ÅRSPLAN HÅNDVÆRK OG DESIGN

Let design i håndarbejde

Kreativitet og design.

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Produktudvikling og formgivning

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

Læseplan for faget håndværk og design

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Billedkunst (valgfag) Fælles Mål

Læseplan for faget håndværk og design. Indledning Håndværk og design er et obligatorisk fag i Folkeskolen på klasse.

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

Håndværk og design. Måloversigt

Fælles Mål Sløjd. Faghæfte 10

Læreruddannelsen i Skive

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Børn og Unge Center for Børn og Læring. Idekatalog vedr. Håndværk og Design i forbindelse med implementeringen af skolereformen

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Læreruddannelsen i Skive

Klædeskabet: Junior Pc-kørekort og Faget, Fælles Mål, IT-integration

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Fagplan for billedkunst

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Vejledning for valgfaget håndværk og design

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Fælles Mål Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

HÅNDVÆRK OG DESIGN & MATEMATIK EN GOD IDÉ?

Billedkunst - læseplan for Engskolen

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på klassetrin 2006/2007

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Fagbilag Miljø og genbrug

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Opdateret september Læseplan for valgfaget håndværk og design

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Religion C. 1. Fagets rolle

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Avnø udeskole og science

Læseplan for børnehaveklasserne

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Transkript:

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8. klassetrin i et omfang af i alt minimum 120 timer. På de ældste klassetrin (6. - 8. klassetrin) tilbydes endvidere kortere tilvalgsmoduler i håndarbejde. Elevernes alsidige personlige udvikling bliver også i dette fag imødekommet på forskellig vis. Der tages individuelle hensyn til faglig formåen og præferencer, der også er udgangspunktet for motiveringen. Angående undervisningsdifferentiering henvises i øvrigt til undervisningsvejledning for faget håndarbejde i faghæfte 9, Fælles Mål 09. Derudover henvises til: http://svfriskole.dk/maal_undervisningsplaner.htm#alsidige_udvik Formål og indhold for faget håndarbejde Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser. Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende elementer i undervisningen. Slutmål for faget håndarbejde Design og produkt v forstå kreative designprocesser, hvori der indgår inspiration og ideer, planlægning, udførelse og evaluering v udtrykke sig gennem skabende håndværksmæssigt arbejde v fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer v formgive med personligt præg v bruge omverdenen som inspirationskilde v bruge it og medier i arbejdsprocessen v eksperimentere med materialer, teknikker, farver, form og funktion v forholde sig til det færdige produkt ud fra en æstetisk, funktionel og kommunikativ synsvinkel

Side 2 af 5 v sætte ord på designprocessen. Håndværksmæssige arbejdsområder v formgive og fremstille tekstile produkter v udnytte kendskab til andre relevante materialers anvendelsesmuligheder v beherske et bredt udvalg af håndværksmæssige teknikker v vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber v arbejde med komposition og farvelære v kende relevante fagudtryk v kende og efterleve sikkerheds- og sundhedskrav i undervisningen v medtænke miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed i arbejdsprocessen. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold v give eksempler på håndværksmæssige produkters betydning som kommunikationsmiddel v give eksempler på naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets formgivning, fremstilling og anvendelse af håndværksmæssige produkter og udtryk v fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder v vælge materialer ud fra overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed v præsentere og formidle egne produkter i samspil med det omgivende samfund. Læseplan for faget håndarbejde Håndarbejde er et praktisk æstetisk fag, hvor hovedvægten lægges på det skabende håndværksmæssige arbejde med fremstilling af produkter. Glæden og udfordringen ved at omsætte egne ideer, fordybe sig i designprocesser og forvandle tekstile materialer til konkrete produkter er grundlæggende for undervisningen i håndarbejde. Læseplanen er struktureret ud fra de tre CFK-områder. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte oplæg og emner, men når det obligatoriske forløb er afsluttet, skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for alle tre områder. Valget af indhold skal relateres til elevernes erfaringer med tekstile materialer, arbejdsredskaber og deres nære omverden samt lægge op til en forståelse af menneskers brug af tekstile materialer. Kulturhistoriske og samfundsrelevante

aspekter er væsentlige som forståelsesramme og som inspiration for de tekstile udtryksformer. I undervisningen skal materialer, teknikker, metoder og produkter være relevante og realistiske i forhold til det overordnede tema og undervisningens mål. Undervisningen baserer sig grundlæggende på skabende håndværksmæssigt arbejde gennem udfordringer i designprocesser. For eleven står det færdige produkt naturligt som det centrale. Det er derfor vigtigt, at de færdige produkter opleves som relevante for eleven. Tingene skal have en sådan kvalitet, at eleven kan opleve glæde og tilfredshed både med sit eget arbejde og med produktet. Arbejdsprocessernes varighed og form skal varieres, så eleverne både prøver at arbejde med opgaver af kortere varighed og med længerevarende projekter, ligesom undervisningen skal give muligheder for individuelt arbejde, gruppearbejde og samarbejde om større fælles produkter. Design og produkt Eleverne opøver gradvist færdighed i at planlægge og gennemføre arbejdsforløb, hvori der indgår elementerne inspiration, idé, planlægning, udførelse og evaluering. Det centrale i området er, at eleverne indtager en eksperimenterende holdning til udformningen af produkter i forskellige materialer. De skal have mulighed for at udtrykke sig personligt i æstetiske arbejdsprocesser. Der fokuseres på skabende og kreative processer, hvor eksisterende viden og erfaring kombineres på ny måder. Der skal være mulighed for fantasi og fordybelse, så fremgangsmåder og teknikker kan bruges utraditionelt. Progressionen i arbejdet viser sig ved, at der efterhånden bliver stillet større krav til arbejdets udførelse og produkternes æstetiske og kvalitetsmæssige værdi. Gennem deres refleksioner i arbejdsprocesserne får eleverne erfaringer med at foretage vurderinger og træffe valg, som får betydning for det videre forløb, for det færdige produkt og for den enkelte elevs alsidige udvikling. Der lægges vægt på, at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende arbejde. Eleverne opøves endvidere i at præsentere deres produkter og beskrive processen. Eleverne skal arbejde med at v anvende forskellige former for inspirationskilder i designprocesser, fx det nære miljø, ekskursioner, internettet, litteratur og andre kulturers traditioner v undersøge og vurdere professionelt udformede produkter v udforme skitser og modeller til brug for arbejdsprocessen, afprøve og eksperimentere med forskellige former, farver, materialer, teknikker og funktionsmuligheder v eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne ideer og erfaringer v dygtiggøre sig inden for designprocessernes delfaser v overskue, planlægge og gennemføre arbejdsprocessen beskrive og evaluere designproces og produkt. Side 3 af 5

Side 4 af 5 Håndværksmæssige arbejdsområder Det centrale i dette område er, at eleverne opnår færdigheder i at bruge relevante teknikker, redskaber og maskiner ved bearbejdning af materialer. Med afsæt i de håndværksmæssige færdigheder og under gensidig inspiration arbejder eleverne med at give deres ideer fysisk form. Gennem det praktiske arbejde udvikles elevernes faglige formåen, og de opnår stigende fortrolighed med fagets arbejdsmetoder og teknikker. Samtidig lærer eleverne at bruge de rigtige fagudtryk for redskaber, materialer og arbejdsgange. Det praktiske arbejde tilrettelægges således, at eleverne lærer hensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsvaner og lærer at indrette og bruge arbejdsområderne i faglokalet i overensstemmelse hermed. I undervisningen indgår endvidere kendskab til forskellige materialers oprindelse, fremstilling, egenskaber og muligheder samt krav til behandling og vedligeholdelse. Eleverne skal kende og efterleve sikkerhedsmæssige forskrifter for værktøj og maskiner. Eleverne skal ligeledes lære om risiko ved arbejde med farlige stoffer og materialer samt regler for bortskaffelse. Eleverne skal arbejde med at v bearbejde forskellige typer materialer med relevant værktøj v afprøve og vurdere forskellige materialers muligheder og begrænsninger v formgive og fremstille brugsting og beklædningsdele v fremstille tekstile flader, fx filte-, maske- og bindeteknikker v udføre forskellige dekorationsteknikker, fx stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi v betjene arbejdsredskaber, maskiner og andre teknologiske hjælpemidler hensigtsmæssigt v udvikle personlige håndværksmæssige færdigheder v blive i stand til at overskue et arbejdsforløb v opbygge og komponere rumlige former og flader v undersøge farvers indbyrdes påvirkning og afprøve farvevalgets betydning for det personlige udtryk v kende og anvende korrekte faglige benævnelser for værktøjer og materialer. Det samfundsmæssige og kulturelle indhold Det centrale ved det samfundsmæssige og kulturelle indhold er, at eleverne oplever glæde ved at arbejde med skabende håndværksmæssige processer og derigennem opnår forståelse for den manuelle kulturs betydning for samfundets udvikling. Eleverne skal tilegne sig kundskaber om og færdigheder i at anvende såvel nutidige materialer og teknologier som traditionelle fremstillingsformer fra historiske perioder og andre kulturer. Ressource- og miljøhensyn er vigtige aspekter i faget. Der lægges vægt på, at eleverne får forståelse for miljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. Samspillet mellem det etiske og det æstetiske indgår i diskussioner og influerer på elevernes valg af materialer og fremstillingsformer. Undervisningen omfatter forskellige former for formidling af elevernes og andres produkter gennem udstillinger eller anden form for præsentation. Museumsbesøg, udstillingsbesøg og samarbejde med lokale håndværkere og kunstnere kan inddrages.

Eleverne skal arbejde med at v iagttage, vurdere og diskutere genstandes betydning som kommunikationsmiddel, der udtrykker stemninger, signalerer holdninger og normer v opnå forståelse for, hvordan forskellige samfunds beherskelse af håndværk og skabertrang har sat sig spor i historien og påvirker vores dagligdag og vores fremtid v opnå indsigt i naturgivne og kulturelle forhold, der har indflydelse på menneskets udformning, anvendelse og fremstilling af tekstiler og tekstile genstande v undersøge materialers oprindelse, diskutere og vælge materialer ud fra etiske overvejelser om ressourceudnyttelse og bæredygtighed v vælge fremgangsmåder i fremstillingsprocessen, der minimerer miljøbelastningen v fremstille forskellige genstande med inspiration fra andre kulturer og historiske perioder v præsentere og formidle egne produkter, fx gennem udstillinger på eller uden for skolen, ved teaterforestillinger, på hjemmesider eller andet. Side 5 af 5 Angående undervisningsvejledning henvises til Faghæfte 9, Fælles Mål 09.