HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012



Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

News & Updates Arbejds- og ansættelsesret

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

D O M. afsagt den 5. maj 2015 af Vestre Landsrets 9. afdeling (dommerne Fabrin, Henrik Estrup og Katrine Wittrup-Jensen (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 7. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. maj 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. juli 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. afsagt den 20. februar 2018 af Vestre Landsrets 10. afdeling (dommerne Henrik Estrup, Poul Hansen og Helle Korsgaard Lund-Andersen) i ankesag

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 2. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 20. december 2016

VESTRE LANDSRET DOM. afsagt den 13 maj 2019

1 K S S f 2 3 fl 6 FEB.2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. november 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 12. januar 2017

D O M. afsagt den 7. november 2017 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lars Christensen, Poul Hansen og Teresa Lund Tøgern (kst.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 9. afdeling den 24. november 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Per Walsøe, Niels Grubbe, Hanne Schmidt og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanten, HK Danmark som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Retten i X-købing, skal betale 25.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Retten i X-købing har påstået stadfæstelse. Anbringender HK som mandatar for A har anført, at betingelserne for at anvende bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens 16 a er opfyldt, idet A har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der ved besættelsen af de ledige stillinger ved Retten i X-købing er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af hendes graviditet.

- 2 - De udtalelser om A, som de forskellige afdelinger ved Retten i X-købing afgav, før hun blev gravid, er alle positive og angiver, at hun er egnet til fastansættelse. Stemningen ændrede sig ifølge hendes forklaring for landsretten, efter at hun havde meddelt, at hun var gravid. De forhold vedrørende samarbejdsproblemer, som Retten i X-købing har henvist til, er ikke nærmere konkretiseret, og A bestrider disse forhold. Det er ikke nærmere oplyst, hvordan Retten i X- købing vurderer de faglige og personlige kvalifikationer i forbindelse med ansættelse, og hvilke oplysninger der er blevet indhentet i forbindelse med ansættelsessamtalerne. Tre af de fem ansøgere, der blev ansat i de ledige faste stillinger, havde ikke relevant erfaring med arbejdet i retten, og de kan derfor ikke anses for bedre kvalificerede end A, jf. herved også, at retspræsident B har udtalt, at det var vigtigt at få ledige stillinger besat hurtigt med dygtige medarbejdere, der på kort og også på langt sigt fagligt og personligt kunne indpasses godt i rettens opgaveløsning. Det eneste af disse kriterier, som A ikke kunne opfylde, var, at hun på sigt i en periode ikke kunne varetage opgaverne på grund af sin graviditet, hvilket der imidlertid netop ikke må lægges vægt på. Samlet set er disse forhold tilstrækkelige til at skabe formodning for, at A blev fravalgt til de ledige stillinger, fordi hun var gravid. Retten i X-købing har ikke løftet sin bevisbyrde alene ved de ukonkrete og uunderbyggede kritikpunkter vedrørende As samarbejdsevner. Påstandsbeløbet er nedsat til 25.000 kr. på baggrund af Højesterets dom i UfR 2012 s. 511 om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af graviditet i forbindelse med afslag på ansættelse. Retten i X-købing har anført, at A var ansøger til de ledige stillinger på lige fod med de øvrige ansøgere, og at retten var forpligtet til at ansætte de bedst kvalificerede i stillingerne. Rettens ansættelsesudvalg fandt efter grundige drøftelser, at hun ikke var blandt de bedst kvalificerede ansøgere. A har ikke påvist omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af hendes graviditet, og bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens 16 a finder derfor ikke anvendelse. At flertallet af de fremlagte evalueringer fra hendes elevtid var

- 3 - positive, giver ikke anledning til en sådan formodning, idet evalueringerne var almindelig opfølgning og ikke møntet på senere ansættelse. Positive evalueringer kan ikke give elever sikkerhed for senere fast ansættelse i ansættelsesrunder, hvor ansøgerfeltet ikke er kendt på forhånd. At retspræsident B i det fremlagte brev til HK har udtalt, at det var vigtigt at få ledige stillinger besat hurtigt med dygtige medarbejdere, der på kort og også på langt sigt fagligt og personligt kunne indpasses godt i rettens opgaveløsning, er heller ikke en faktisk omstændighed, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af graviditet. Det fremgår således af sammenhængen, at det anførte om kort og langt sigt er møntet på de problemer, som As personlighed kunne medføre, og som måske kunne løses på længere sigt, men ikke på kort sigt. Hvis A får medhold i sit anbringende om, at bevisbyrdereglen skal anvendes, vil det i praksis indebære, at bevisbyrden vender i alle tilfælde, hvor en af ansøgerne til en stilling er gravid, og det ville give gravide ansøgere en uberettiget fortrinsstilling. Uanset hvilken bevisregel, der anvendes, er det efter bevisførelsen klart, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af graviditet. Efter de afgivne forklaringer fra medlemmer af ansættelsesudvalget ligger det fast, at årsagen til, at A blev fravalgt, ikke var hendes graviditet, men at HK s tillidsrepræsentant i ansættelsesudvalget, som ikke på forhånd vidste, at A var gravid, udtrykte stor modvilje mod at ansætte hende på grund af manglende samarbejdsevner. Dette byggede hun på henvendelser fra flere kolleger, hvoraf nogle havde været kede af det og grædende, når de havde talt med hende, idet de følte sig tromlet af A. Der var i realiteten tale om, at HK-repræsentanten i ansættelsesudvalget nedlagde veto mod at ansætte A. Før HK s tillidsrepræsentant udtrykte modvilje, var rettens ledelse, som var bekendt med graviditeten, positiv over for As ansøgning, hvilket var baggrunden for, at ansættelsesudvalget henvendte sig til hende for at få afklaret, om hendes ansøgning var begrænset til en bestemt afdeling. Det blev overvejet, om samarbejdsproblemerne ville kunne løses ved, at afdelingsleder C, som var tættest på hende, påtog sig at være støtteperson for A, men da hun ikke kunne afse tid til dette, blev det til sidst konkluderet, at indvendingerne fra HK s tillidsrepræsentant måtte føre til, at A ikke skulle tilbydes en af de ledige stillinger. Dette ligger inden for det skøn, som en arbejdsgiver må have i en ansættelsessituation.

- 4 - Supplerende sagsfremstilling I retspræsident Bs brev af 1. april 2009 til HK hedder det yderligere bl.a.: De ansøgere, som retten besluttede at ansætte, har følgende baggrund: Ansøger Tiltrædelse Uddannelse Erfaring D E Ansat i forvejen i tidsbegrænset stilling Ansat i forvejen i tidsbegrænset Kontoruddannet - maj 1999. Kontoruddannet indenfor domstolene. stilling F 1. marts 2009 Kontoruddannet - maj 2008. G 9. marts 2009 Kontoruddannet juli 2001 H 1. april 2009 Kontoruddannet indenfor domstolene 1997-1999 Told og Skat 1999-2008 Landsskatteretten Mere end 10 års erfaring indenfor domstolene 2004-2006 Danske Bank 2006-2008 Finansforbundet 2008-2009 Gastronomiet 1998-1999 Advokatfirmaet Jonas Bruun 1999-2001 Lyreco Danmark A/S 2001-2007 TDC Forlag A/S 2007-2008 Søndagsavisen A/S Mere end 10 års erfaring indenfor domstolene. Højesterets begrundelse og resultat Det følger af ligebehandlingslovens 2, at en arbejdsgiver bl.a. ved ansættelser ikke må forskelsbehandle ansøgere på grund af graviditet. Hvis en person, der mener at være udsat herfor, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. ligebehandlingslovens 16 a. A blev ansat som elev ved Retten i X-købing den 1. september 2007, og afslutningen af elevperioden blev fastsat til den 31. marts 2009. Hun var gjort bekendt med, at hun ikke kunne påregne beskæftigelse ud over elevtiden. Da hun omkring afslutningen af elevforløbet i februar 2009 ansøgte om en opslået fast stilling som kontormedarbejder ved Retten i X-købing, skete det således på lige fod med et stort antal andre ansøgere, som var kvalificerede til de opslåede stillinger. Hun fik afslag på ansøgningen, og de i alt 5 opslåede stillinger blev besat med andre kontoruddannede ansøgere.

- 5 - Fire dommere Per Walsøe, Niels Grubbe, Hanne Schmidt og Lars Hjortnæs udtaler herefter: Som anført af landsretten havde A forud for, at rettens ansættelsesudvalg skulle tage stilling til ansøgningerne, orienteret retspræsidenten og to andre medlemmer af ansættelsesudvalget om, at hun var gravid. Som ligeledes anført af landsretten var hovedparten af de elevevalueringer, som i løbet af elevperioden var blevet afgivet af rettens forskellige afdelinger, generelt positive over for A og med en positiv vurdering af hendes samarbejdsevner. Vi finder imidlertid, at disse forhold ikke giver anledning til at formode, at retten ved sin beslutning om at afslå As ansøgning om en stilling som kontormedarbejder har lagt vægt på hendes graviditet. Til støtte for, at bevisbyrdereglen i ligebehandlingslovens 16 a skal anvendes, har A yderligere anført, at de forhold vedrørende samarbejdsproblemer, som Retten i X-købing har anført som begrundelse for afslaget, ikke er nærmere konkretiseret og godtgjort, at det er uoplyst, hvordan retten vurderer faglige og personlige kvalifikationer i forbindelse med ansættelse, og hvilke informationer herom der er blevet indhentet i forbindelse med ansættelsessamtalerne, at tre af de fem ansøgere, der blev ansat i de ledige faste stillinger, ikke havde erfaring med arbejde ved domstolene og derfor ikke var bedre kvalificerede end hende, og at retspræsident B efterfølgende over for HK har udtalt, at det var vigtigt at få de ledige stillinger besat hurtigt med dygtige medarbejdere, der på kort og også på langt sigt fagligt og personligt kunne indpasses i rettens opgaveløsning. Heller ikke disse forhold kan i sig selv eller sammen med de ovenfor omtalte omstændigheder føre til, at bevisbyrdereglen i 16 a skal anvendes. Med henvisning til de forhold, som landsretten har anført vedrørende bevisbedømmelsen, finder vi, at A ikke har godtgjort, at Retten i X-købing har lagt vægt på hendes graviditet ved beslutningen om ikke at tilbyde hende en af de ledige stillinger. Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste dommen. Dommer Peter Blok udtaler:

- 6 - På ansøgningstidspunktet var A ansat som elev ved Retten i X-købing med snarlig afslutningsdag. Elevvurderingerne af hende var for så vidt angår fire af de fem afdelinger, hvor hun havde været ansat, særdeles positive, også med henblik på en eventuel fastansættelse efter endt læretid. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, er jeg med denne enig i, at A har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hendes graviditet var årsag eller medvirkende årsag til, at hun ikke blev ansat i en af de fem ledige stillinger, jf. ligebehandlingslovens 16 a. Af de grunde, der er anført af landsretten, er jeg imidlertid samtidig enig i, at Retten i X-købing har godtgjort, at As graviditet ikke har haft indflydelse på, at hun ikke fik en af de ledige stillinger. Med denne begrundelse stemmer også jeg for at stadfæste landsrettens dom. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal HK Danmark som mandatar for A betale 25.000 kr. til Retten i X-købing. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.