National strategi for forebyggelse af kriminalitet 2014 2015

National strategi for forebyggelse af kriminalitet 2014 2015

Indhold Baggrund og formål 2 Nationalt Forebyggelsescenter 2 Fokusområder 2014 2015 3 Rigspolitiets (NFC) målsætninger og leverencer i 2014 7 17. februar 2014 side 1

Baggrund og formål Politilovens 1 og 2 samt Politiets og Anklagemyndighedens Strategi 2011-2015 danner den overordnede ramme for dansk politis opgaver, ansvar, mål og fokusområder. Formålet med politiets nationale strategi for forebyggelse af kriminalitet frem mod 2015 er at sikre, at forebyggelse af kriminalitet får en større rolle i dansk politi, at der udstikkes en fælles retning for dansk politis forebyggende arbejde, og at vi anvender politiets ressourcer på forebyggelsesmetoder og indsatser, som virker. Dansk politi står overfor udfordringer i form af et stadigt mere komplekst kriminalitetsbillede, øget teknologisering og øget globalisering. Denne samfundsudvikling kræver en målrettet, effektiv og vidensbaseret udnyttelse af ressourcer i politiet. Derfor skal vi arbejde mere proaktivt, og vi skal udbygge vores borgerinvolvering og samarbejde med andre myndigheder og private virksomheder. Forebyggelsesarbejdet afgrænses til at omfatte følgende: Politiets forebyggende arbejde er aktiviteter, som politiet gennemfører eller aktivt deltager i for at forhindre, at kriminalitet begås. Nationalt Forebyggelsescenter Målsætning Dansk Politi skal anvende bedste viden, arbejde sammen med andre og tænke nyt for at sikre, at så få som muligt bliver ofre for eller gerningspersoner til kriminalitet. Forebyggelse er en vigtig del af det totale politiarbejde, og forebyggelse skal være en integreret del af alle politiopgaver, hvilket forudsætter, at forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet både er strategisk og taktisk samtænkt og samordnet. Kriminalitetsforebyggelse skal være helhedsorienteret, tidlig, bredspektret, involverende, tværsektoriel og koordineret, og indsatserne skal være sammenhængende. Forebyggelsesarbejde i dansk politi skal primært rette sig mod dansk politis overordnede fokusområder (indsatsen mod de væsentligste kriminalitetsudfordringer), mod de nationalt og lokalt prioriterede indsatsområder og mod den borgernære kriminalitet. Forebyggelsesstrategien og de valgte fokusområder bidrager således til opfyldelse af målsætningerne og målene i Politiets og Anklagemyndighedens strategi. side 2

Fokusområder 2014 2015 Som overordnede fokusområder for forebyggelsesarbejdet i dansk politi skal politikredsene og Rigspolitiet prioritere følgende: 1. Politiet skal arbejde for at forebygge, at unge udøver kriminalitet 2. Politiet skal arbejde for at reducere gentagen viktimisering 3. Politiet skal arbejde for at fastholde et højt tryghedsniveau i befolkningen og via målrettede indsatser om muligt øge tryghedsniveauet yderligere 4. Politiet skal sikre, at der i forebyggelsesarbejdet arbejdes analysebaseret og ud fra bedste viden 5. Politiet skal udvikle på forebyggelsesmetoderne, så de modsvarer kriminalitetsudviklingen og samfundets øvrige udvikling 6. Politiet skal forebygge kriminalitet i samarbejde med relevante eksterne aktører i samskabelsesprojekter (co-creation) eller via indgåelse af partnerskabsaftaler Af de nævnte fokusområder er analyse- og vidensbasering, evaluering, innovation og udvikling af nye metoder, samt arbejdet med at etablere partnerskaber og co-creation udpeget som særlig vigtige områder i forebyggelsesstrategien. 1 Politiet skal arbejde for at forebygge, at unge udøver kriminalitet Politiet skal forebygge, at unge udøver kriminalitet bl.a. ved at forebygge tilgang til rocker- og bandegrupperinger. Forskning har vist, at kun få karakteristika adskiller unge, der træder ind i rocker- og bandemiljøet fra unge, der udøver anden alvorlig kriminalitet 1. Ved at målrette forebyggelsesindsatser til de mest udsatte unge forebygges såvel tilgang til rocker- og bandegrupperinger, som anden alvorlig kriminalitet blandt unge. Det betyder, at politiet skal have fokus på at identificere de mest udsatte unge og sætte målrettet ind overfor disse i form af bl.a. gennemførelse af bekymringssamtaler. Regeringen har ultimo 2013 i en såkaldt bandepakke fremlagt forslag om initiativer mod rocker- og bandekriminalitet. Bandepakken adresserer bl.a. ønsket om at bryde fødekæden, dvs. forebyggelse af nytilgang til rocker- og bandegrupperinger, og Rigspolitiet skal i den forbindelse understøtte bekymringssamtaleindsatserne ved at udvikle et bekymringssamtalekoncept, som sikrer en ensartet indsats på tværs af politikredse, højner kvaliteten samt sætter fokus på effekten af bekymringssamtalerne 2. Rigspolitiet skal tillige understøtte indsatsen med uddannelse af særlige ressourcepersoner i politikredsene. Bandepakken fokuserer endvidere på, at unge, som er motiverede for at forlade rocker- og bandemiljøet, skal hjælpes i exit. Det betyder, at politiet skal intensivere samarbejdet med Kriminalforsorgen og kommunerne om at tilbyde og gennemføre exit-programmer for relevante unge, herunder implementere en ny central, koordinerende enhed, der bl.a. skal understøtte det lokale exit-arbejde samt administrere en ny pulje til akutte exit-relaterede udgifter. Politiet skal endvidere fortsat understøtte det vigtige generelle arbejde med at forebygge, at unge begår kriminalitet, hvilket skal ske i et tæt tværsektorielt samarbejde med skoler, sociale myndigheder og andre relevante parter, for eksempel i regi af det lokale SSP-samarbejde og i lokalrådssammenhæng. 2 Politiet skal arbejde for at reducere gentagen viktimisering Forskning har vist, at risikoen for at blive udsat for eksempelvis indbrud og vold i hjemmet igen stiger, når man første gang har været udsat 3. Forebyggelse skal derfor målrettes der, hvor kriminaliteten allerede har ramt, for at forebygge, at kriminaliteten rammer igen. side 3

Det kan være relevant at indtænke kriminalitetstrekanten i forhold til situationel kriminalitetsforebyggelse 4. Kriminalitetstrekanten beskriver, hvordan kriminalitet tager udgangspunkt i en motiveret gerningsperson samt et offer/mål, og at kriminalitet muliggøres af manglende kontrol (fysisk eller social). Kriminalitet kan derfor forebygges ved at påvirke gerningsmand, offer og/eller manglen på kontrol. Af politiets og anklagemyndighedens overordnede strategi fremgår det bl.a., at samtænkning af kriminalitetsbekæmpelse og forebyggelse er et fokusområde. Det betyder, at kriminalitetsforebyggelse skal tænkes ind i alle politiets opgaver, og reaktivt politiarbejde skal samtænkes med proaktivt politiarbejde, såvel når det planlægges, som når det udføres. Eksempelvis at der i forbindelse med en gerningsstedsundersøgelse efter et indbrud også skal gives en grundig og helhedsorienteret sikringsvejledning om, hvordan man forebygger fremtidige indbrud. Et andet eksempel er sager med vold i familien, hvor der i forbindelse med den reaktive indsats også skal gives vejledning om behandlingsmuligheder, ligesom muligheden for at bortvise voldsudøveren fra hjemmet skal overvejes. Rigspolitiet og politikredsene skal skærpe det interne organisatoriske fokus på forebyggelse af kriminalitet ved at udvikle relevante konkrete nationale og lokale mål for forebyggelse, som tilgodeser udfordringerne i forebyggelse. Målene kan være kvalitative, da det er vanskeligt kvantitativt at måle på udeblevne handlinger. Målene kan tillige være flerårige, idet forebyggelse fordrer langsigtede indsatser, og de kan være trinopbyggede, således at de i første omgang er procesmål og på sigt resultatmål/effektmål for eksempel ved at et mål et år omhandler identificering af relevante unge, der skal have en bekymringssamtale samt gennemførelsen af denne samtale, og at målet det følgende år adresserer kvaliteten og effekten af bekymringssamtalerne samt bekymringssamtalernes bredere effekt i forhold til at hindre rekruttering til bandegrupperinger. 3 Politiet skal arbejde for at fastholde et højt tryghedsniveau i befolkningen og via målrettede indsatser om muligt øge tryghedsniveauet yderligere Generelt er danskerne trygge og andelen af danskere, som føler sig bekymrede for vold og kriminalitet, er faldet over de sidste 20 år til at udgøre ca. 30 % af befolkningen 5. En kommune eller et boligområdes faktiske kriminalitetsniveau eller en persons faktiske udsathed for kriminalitet - (den objektive tryghed) hænger ikke nødvendigvis sammen med borgernes oplevede tryghed (den subjektive tryghed). Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge kriminalpræventive og tryghedsskabende indsatser ikke kun ud fra kriminalitetsdata om kriminalitetens omfang, men tillige ud fra tryghedsundersøgelser. Rigspolitiet udarbejder tryghedsmålinger i alle politikredsene, herunder i de udpegede særligt udsatte boligområder (SUB) 6. Disse tryghedsmålinger skal danne udgangspunkt for iværksættelse af tryghedsskabende kriminalpræventive indsatser i de politikredse og specielt i de SUB-områder, hvor målingen har vist, at det er nødvendigt. 4 Politiet skal sikre, at der i forebyggelsesarbejdet arbejdes analysebaseret og ud fra bedste viden Politiets tilgang til den kriminalitetsforebyggende indsats skal være vidensbaseret, systematisk og analysebaseret. Når der igangsættes nye forebyggelsesmetoder/-projekter, skal der tages udgangspunkt i viden om hvilke forebyggelsesmetoder, der virker. Indsatser skal altid igangsættes på baggrund af en analyse, for eksempel SARA 7 eller POP 8, og der kan tillige med fordel tages udgangspunkt i viden om risikofaktorer og beskyttende faktorer 9 (vejledning hertil kan fås i Rigspolitiets publikation Kriminalpræventiv Værktøjskasse). For at understøtte denne vidensbaserede tilgang vil Rigspolitiet opbygge en vidensdata- side 4

base, der dels indeholder viden om forebyggelsesindsatser i politikredsene og dels viden om forebyggelsesmetoder/-indsatser, som gennem evaluering er påvist at have positiv effekt. Vidensdatabasen skal anvendes som inspiration og vidensgrundlag, når nye lokale forebyggelsesindsatser skal sættes i gang. Politikredsene skal dokumentere deres forebyggelsesindsatser. Så vidt muligt skal indsatserne tillige evalueres, hvilket indebærer, at evaluering skal være planlagt som en del af indsatsen inden den igangsættes. Ideelt set bør indsatsen effektevalueres, således at politiet får viden om indsatsens effekt. Effektevaluering er dog relativt kompliceret og dyrt. Hvis det ikke er muligt at lave en videnskabeligt valid effektmåling, kan metoden/indsatsen - hvis den er veldokumentret - vurderes via opstilling af klare måleparametre for indsatsen, opstilling af succeskriterier, grundig dokumentation af indsatsen samt en vurdering af indsatsens resultat på baggrund af disse parametre. Det er også muligt at vurdere på proces snarere end på effekt og resultat, hvilket sikrer intern læring. I Rigspolitiets publikation Kriminalpræventiv Værktøjskasse anvises forskellige evalueringsmetoder og hvordan de bør anvendes. Læring kan endvidere ske via igangsættelse af pilotforsøg, hvor en metode/indsats afprøves i mindre skala inden den implementeres i større skala for eksempel på landsplan. Nye indsatser bør så vidt muligt iværksættes som lokale udviklingsprojekter, der operationaliseres og systematisk evalueres inden de eventuelt udbredes i større udstrækning. Der bliver i 2014 og 2015 gennemført 13 puljemiddelprojekter i politikredsene, som er finansieret af Forebyggelsespuljen. Projekterne afprøver forskellige forebyggelsesmetoder/-initiativer, der bl.a. indeholder cocreation-tiltag, partnerskabsaftaler og innovative tiltag. Projekterne indeholder evaluerings-/ læringspunkter, som løbende vil blive fulgt med henblik på at uddrage organisatorisk læring af projekterne samt at sprede viden og indsatser fra de gode lokale projekter til de øvrige politikredse. Rigspolitiet vil sikre, at dansk politi anvender forebyggelsesressourcer på områder, hvor analyser og viden viser, at man får det bedste udbytte af indsatserne. Analyse- og vidensbasering samt evaluering er derfor udpeget som særlige fokusområder i denne forebyggelsesstrategi. Nødvendigheden af at arbejde ud fra bedste viden har gjort uddannelse relevant. Der er allerede fokus på forebyggelse på den nye grunduddannelse i politivirksomhed, som fra 2014 implementeres i dansk politi. Her er afsat et tema på modul 5 af fem ugers varighed til uddannelse i forebyggelse. Også på andre moduler på grunduddannelsen undervises i forebyggelse og relaterede temaer. Der er dog tillige behov for, at forebyggelsesmedarbejdere i dansk politi kan specialisere sig i forebyggelse, dvs. der er behov for udvikling af kortere efteruddannelsestilbud specifikt målrettet kriminalitetsforebyggelse. Rigspolitiet - NFC, Politiskolen og HR Efter- og Videreuddannelse er ansvarlig for at udvikle de nødvendige efteruddannelsestilbud. Uddannelse i forebyggelse skal tilbydes bredt i politikredsene, både til ledere og medarbejdere, og såvel i lokalpolitiet, som i de kriminalpræventive sekretariater/-afdelinger. 5 Politiet skal udvikle på forebyggelsesmetoderne, så de modsvarer kriminalitetsudviklingen og samfundets øvrige udvikling Dansk politi står over for udfordringer i form af et stadigt mere komplekst kriminalitetsbillede, øget teknologisering med hastige fremskridt på de kommunikations- og informationsteknologiske områder og øget globalisering. Samtidig er samfundet fortsat påvirket af den internationale finanskrise fra 2008 10. Sammenlignet med før finanskrisen ses også et øget økonomisk skel mellem individer og lande, hvilket kan give øget incitament til forskellige former for økonomisk motiveret kriminalitet (for eksempel berigelseskriminalitet rettet mod borgere). Denne samfundsudvikling kræver en mere målrettet, effektiv og vidensbaseret udnyttelse af ressourcer i politiet. Derfor skal side 5

vi kontinuerligt og sammen med vores samarbejdspartnere udfordre mulighederne for at udvikle og udbrede nye metoder og tilgange til vores opgaveløsning. Innovationen skal sikre, at dansk politi kan matche samfundsudviklingen, borgernes behov, nye kriminalitetsudfordringer og -mønstre og next practice. For at være i stand til at arbejde innovativt skal der skabes rum for innovation, dvs. områder hvor forsøg og fejl kan accepteres, ligesom der skal afsættes tid og ressourcer til at afprøve nye forebyggelsesmetoder. Innovation udgør af den grund tillige et særligt fokusområde i forebyggelsesstrategien. Dansk politi kan ikke innovere alene. Derfor skal borgerne, borgergrupper og relevante eksterne private og offentlige samarbejdspartnere fra NGO-niveau til myndighedsniveau involveres. 6 Politiet skal forebygge kriminalitet i samarbejde med relevante eksterne aktører i samskabelsesprojekter (co-creation) eller via indgåelse af partnerskabsaftaler Det er ligeledes et fokusområde for dansk politi jf. den overordnede strategi for politi og anklagemyndighed at etablere forpligtende samarbejdsrelationer og partnerskaber med andre myndigheder og private virksomheder samt at involvere borgere og grupper i lokalsamfundet. Det betyder, at politiet skal samarbejde og samskabe ved at involvere borgere, andre myndigheder og virksomheder mv., fordi løsninger er mest holdbare, når de skabes sammen med de aktører, de vedrører. Samarbejdet kan antage forskellige former, fra netværk over partnerskaber til co-creation. I nogle tilfælde skal politiet involvere borgerne og spørge til oplevelser/bekymringer, kriminalitetsproblemer og ønsker/ forslag (det kan for eksempel ske på borgermøder). I andre tilfælde skal politiet etablere samarbejdsrelationer (for eksempel med brancheorganisationer), og i andre sammenhænge skal der etableres egentlige forpligtende offentlige-private partnerskaber (for eksempel med en kommune og den lokale handelsstandsforening om opgave- og ansvarsfordeling knyttet til en specifik indsats). Ved at inddrage, samarbejde og samskabe med relevante eksterne aktører og borgere sikres, at politiet identificerer relevante kriminalitetsudfordringer, at kriminalitetsudfordringerne og årsagerne til kriminaliteten analyseres inden der vælges en indsatsmetode, at de valgte indsatser er holdbare og at der tænkes nyt og skævt og dermed, at der udvikles. Et stærkt samarbejde med relevante eksterne aktører herunder via co-creation - udgør derfor endnu et særligt fokusområde i forebyggelsesstrategien. Formålet med at samarbejde med eksterne aktører er at opnå synergi samt at sikre en bredspektret, tværsektoriel og tidlig kriminalpræventiv indsats, hvor hver aktør bidrager med deres respektive faglige ekspertise. Det er således politiets ansvar at dele politifaglig viden om kriminalitet, kriminalitetsudvikling og kriminalitetsforebyggelse for herved at bidrage til, at de eksterne samarbejdspartnere (for eksempel i kommunerne) bedre vil kunne udføre deres respektive roller. Første skridt i samskabelse er at identificere de relevante eksterne aktører. Rigspolitiet skal samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere på nationalt plan (bl.a. Det Kriminalpræventive Råd og Kommunernes Landsforening). Tilsvarende skal politikredsene samarbejde med relevante samarbejdspartnere på lokalt niveau (for eksempel kommuner, skoler og boligforeninger). Herudover skal borgerne informeres, involveres og inddrages. Politikredsene skal samarbejde med de lokale samarbejdspartnere om at identificere kriminalitetsudfordringer og den forventede lokale kriminalitetsudvikling. Arbejdet skal forankres i kreds- og lokalråd. Politikredsene skal formidle resultater af arbejdet dels i de kriminalpræventive samarbejdsfora og dels til borgene. side 6

For at sikre kapacitet og kapabilitet til at arbejde med co-creation i dansk politi ansætter Rigspolitiet i 2014 et antal medarbejdere, der som proceskonsulenter skal understøtte politikredsene i forbindelse med cocreation-forløb. Der vil endvidere blive udviklet en værktøjskasse, som begrebsafklarer co-creation samt vejleder i og beskriver, hvordan co-creation-forløb struktureres og afvikles. Værktøjskassen såvel som proceskonsulenterne stilles til rådighed for hele dansk politi med henblik på at styrke politiets evne til at indgå i samskabelsesprojekter sammen med eksterne aktører, hvor det er relevant. Rigspolitiets (NFC) målsætninger og leverencer i 2014 Nationalt Forebyggelsescenter har i sin handlingsplan for 2014 opstillet mål for centerets bidrag til opfyldelse af forebyggelsesstrategien på de mest væsentlige fokusområder. 1: Justitsministeriets Forskningskontor har udarbejdet flere undersøgelser, der bl.a. belyser opvækstforhold for unge, der senere involveres i bande- eller rockergrupperinger. I undersøgelserne har de belyst, at der er forholdsvis få forskelle mellem rockere og bandemedlemmer og andre kriminalitetsbelastede unge (Lindstad, J M (2012): Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstforhold. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet). 2: Der er indgået en aftale med Justitsministeriets Forskningskontor om, at de evaluerer politiets bekymringssamtaler når bekymringssamtalekonceptet har været i anvendelse i et par år, og effekten af samtalerne dermed kan undersøges. 3: Jf. Balvig, F; Kyvsgaard B & Pedersen A B (2013): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12. Reviktimiseringsrisikoen er størst for vold. 4: Jf. Felson, M (2008): Routine Activity Approach i: Wortley; R & Mazerolle L (red.) Environmental criminology and crime analysis. 5: Jf. Justitsministeriets Forskningskontor (2013): Bekymring for vold og kriminalitet. 6: Den første blev gennemført i efteråret 2012 og undersøgelsen gennemføres næste gang i efteråret 2014. 7: SARA står for Scanning, Analysis, Response and Assessment. 8: POP står for Problemorienteret Politiarbejde (benævnes også POA). 9: Risikofaktorer er fx manglende voksenkontakt og ingen uddannelse. Beskyttende faktorer er forhold, der styrker den unge i positiv retning, som fx positive rollemodeller og venner med ikke-kriminel adfærd. 10: Jf. Rigspolitiet (2013): Omverdensanalyse til Nationalt Forebyggelsescenter. Finanskrisen medførte øget arbejdsløshed, hvilket især ramte de 25-29 årige. side 7